En Husvært mishandlet en kvindelig Husbeboer. (Efterskrift til Politivennen)

En Urtekræmmer Mathiesen i Vognmagergade er i Gaar ved Kriminalretten bleven tiltalt for at have mishandlet en Pige, som beboede en af hans Lejligheder. 

Om denne Sag har vi modtaget følgende Oplysninger:

Fredag Eftermiddag i forrige Uge kom Urtekræmmer Mathiesen, som for livlig er bleven Vært for Ejendommen Nr. 10 i Vognmagergade, op paa en 1ste Sidesal der i Huset, hvor en af hans kvindelige Husbeboere har Vaskeri. Den Paagældende, Christine Lundkvist, der er 29 Aar, boede her sammen med sin Søster og sit lille Barn paa knap 11 Maaneder. Hr Mathiesen har paa Grund af Husskænderi forlangt, at Pigen skulde flytte den 15de April, men da hun havde et Par Kroner til Gode hos Værten for Rengøring etc., mente hun at være i sin Ret, naar hun blev boende nogle Dage udover den 15de.

Hr. Mathiesen indledede sit Besøg i Lejligheden, hvor Pigen var ene med sit Barn, med nogle haarde Ord om, at hun nu skulde jages ud, hvorefter han tog en Nøgle af Døren til Hovedtrappen. Samtidig slog han hende med knyttet Haand over Tindingen. Pigen vilde nu forhindre, at hendes Vært skulde tage mere til sig, hvorfor hun forsøgte at gemme et Par Nøgler, som laa paa Kommoden. Samtidig gjorde han Mine til at gaa ud i Køkkenet, og da Pigen mente, at han nu vilde tage Køkkendørsnøglen med, søgte hun at komme ham i Forkøbet. Han skubbede hende imidlertid, som hun gik der med Barnet paa Armen, over mod en Stol, og da hun i samme Øjeblik saa de to Nøgler i hendes højre Haand, greb han hende om Fingene for at vriste dem fra hende.

Ved denne Lejlighed brækkedes et Mellemben i Pigens højre Haand, og hendes lille Finger forstuvedes, for hvilken Beskadigelse hun har erhvervet sig 2 Lægeattester.

De ved Bruddet foraarsagede Smærter aftvang Pigen høje Smærtensskrig, men desuagtet vedblev Mathisen med sine Forsøg paa at faa kastet hende ud med Magt. Han sparkede bl. a. flere Gange Christine Lundkvist over Benene samt slog hende i Brystet, hvorved han kom til at ramme det lille Barn. Han gik derpaa ud og tog Nøglen af Køkkendøren, men vendte om igen og begyndte forfra paa at prygle Pigen. Ved hans Næveslag faldt hun over en Kuffert tilligemed Barnet, og for hver Gang, hun rejste sig, slog han hende atter i Gulvet. Hun mægtede ikke at værge sig selv med den læderede Haand, men forsøgte blot at afværge, at Slagene ramte Barnet. Mens hun laa paa Gulvet sparkede han hende.

Ved Pigens høje Skrig kom endelig en Kone til og fik Barnet, der havde faaet stærk Krampe, taget fra Moderen. Og da Hr. Mathisen var ene med Christine Lundkvist, sagde han, at "nu skulde hun se, hvad Behandling en tosset Svensker skulde have", hvorfor han atter med knyttet Haand rettede Slag og Spark imod hende. Pigen naaede endelig hen mod Døren ud til Gangen og skreg om en Betjent, og mens hun stod her i Døraabningen, slog han flere Gange Døren haardt imod hende.

Paa sit Legeme bærer hun flere Mærker af alle disse Stød og Slag.

Efter Raabene om Politi tog Hr. Mathisen Kakkelovnsrørene af Ovnene, hvorefter han forlod Lejligheden. Pigen barrikaderede sig nu saa godt hun kunde.

Dagen efter foretog Værten nye Angreb paa Lejligheden, først alene og senere ved Hjælp af et Par Mand, som paa Brandstigen og Petroleumstønder naaede op mod Soveværelsets Vindue og ad den Vej trængte ind i Lejligheden, som nu blev ryddet.

Christine Lundkvist vil paa Grund af den beskadigede Haand være arbejdsudygtig i 5 Uger.

* * *

Ved det i Gaar i 3dje Kriminelkammer optagne Forhør paastod Urtekræmmer Mathisen, at Christine Lindkvists Forklaring var fuldstændig usand. Han blev imidlertid alligevel sat under Anholdelse. Sagen vil nu blive nærmere undersøgt ved den forestaaende Vidneforklaring.

(Social-Demokraten 1. maj 1889).

Ukendt fotograf: Vognmagergade 10, 12 og 14. Siden mod gaden. Juni 1900. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Pigen bag Jernstængerne. (Efterskrift til Politivennen)

Hvad man kan tillade sig af Chikanerier overfor Tyendet, har Direktør Hein vist, da han satte sin Pige bag Jernstænger i et Kælderhul.

Er det ikke skrækkeligt at tænke sig, at en Husbond har saadan Hals- og Haandsret over sit Tyende, at han hvilken Dag han lyster kan fængsle det bag Jernstænger? Maa man ikke harme over, at Tyendet er overgiveren saadan Vilkaarlighed? Og netop Tilfældet hos Direktør Hein viser, hvorledes Tyendet er underkastet deres Husbonds Luner; thi hvorfor satte Direktør Hein sin Pige bag Jernstænger, hvilken Forbrydelse havde hun begaaet? Ja, da vi spurgte Direktøren herom, kunde han ikke give os noget fyldestgørende Svar. De Grunde, som Direktøren fremførte, var af en saa smaalig Art, at vi, for ikke at komme ind paa det latterlige, ikke skal gengive dem; vi fik det Indtryk, at Direktøren nu en Gang havde set sig gnaven paa Pigen, og saa skulde hun i Hullet eller ogsaa skifte uden at faa sin retmæssige Løn. Men nu kommer Beviset for, at Direktøren har handlet mildest talt uforsvarligt overfor Pigen. Pigen var nemlig godt anbefalet fra tidligere Pladser, dog vil vi ikke tage stort Hensyn hertil, thi trods at Direktøren var saa misfornøjet med hende, at han satte hende bag Jernstænger, saa vilde han dog gærne give hende en Anbefaling, naar hun blot vilde skifte straks og lade sig nøje med den Løn, som han vilde give hende; nu fra 1ste April har Pigen indtaget sin tidligere Plads i Køkkenet, det viser sig altsaa, at Direktøren godt kan bruge hende i Køkkenet; man maa derfor antage, at hans Fængsling af Pigen kun var et Udslag af et ondt Lune; men man tænke sig, at et Tyende saaledes skal være en Bold for Husbondens onde Luner!

Hvad der har forundret meget er, at Direktør Hein fandtes paa "De forenede Borgerliges Liste" ved sidste Borgerrepræsentantvalg, den Liste, som særlig anbefaledes af Værtshusholderne, trods det, at Forholdet mellem Direktør Hein og Pigen var offenligt bekendt. Men maaske "De forenede Borgerlige" ynder Heins Fremgangsmade, og da ser det kun lidet lysteligt ud for Tyendet; men vi vil vel da lære at tage bedre Reb i Sejlene, maaske Virkningerne vil blive modsat det tilsigtede.

Affæren med Direktør Hein har givet Stedet til, at vi har taget under Overvejelse, om det ikke var heldigst, at Tjenestepigerne kunde blive optaget i vor Forening; vi forelagde det paa en Generalforsamling, og det blev vedtaget. Hvis Tjenestepigerne derfor vil undgaa at blive udsat for at behandles saaledes som Direktør Heins Pige, saa maa de gensidig protestere, og den bedste Protest er, at de alle som en melder sig ind i Tjenestetyendeforeningen "Enighed".

Bestyrelsen

for

Tjenestetyendeforeningen "Enighed".

(Social-Demokraten 26. april 1889).

Husets frue havde ikke fundet kokkepigen ren nok, og direktøren havde herefter tilbudt at betale hende 10 kr for at forlade pladsen straks. Dette nægtede kokkepigen (der havde gode anbefalinger fra tidligere tjenesteforhold). Hun blev herefter sat fra bestillingen af direktøren som anbragte hende i et skummelt kælderværelse med jernstænger for vinduerne. Hun fik lov til at gå ud hver 14. dag.

Arresteret for Sædelighedsforbrydelse. (Efterskrift til Politivennen)

En Sædelighedsaffære vækker i denne Tid stor Opsigt i Uttersløv, idet en derboende ca. 60-aarig Mand er bleven arresteret for at have staaet i Forhold til sin 27-aarige Steddatter.

Manden, der i sin Ungdom har været beskæftiget ved Typografien, men senere har givet sig af med alskens Erhverv, mistede for et Par Aar siden sin Hustru. Han boede fra nu af sammen med Steddatteren og en halvvoksen Søn og tilflyttede sin Bopæl paa Bispebjergvej for kort Tid siden. Her levede de i ét Værelse under meget usle Forhold.

For en Uges Tid siden blev der sendt Bud efter Jordemoderen, og Steddatteren fødte et svageligt og vantrevent Barn. Da Jordemoderen paa sin Forespørgsel om Barnefaderens Navn kun fik undvigende Svar, fandt hun dette mistænkeligt, og da der tillige fattedes selv det tarveligste Klædningsstykke til at svøbe den nyfødte Stakkel i, blev der gjort Indberetning herom til Sogneraadet.

Politiet tog sig nu at Sagen og arresterede Manden, der vedgik at have staaet i Forhold til Steddatteren og at være Fader til Barnet. Han paastod dog, at dette Forhold kun havde fundet Sted siden Begyndelsen af forrige Aar. I Straffeloven sættes Straffen for denne Forbrydelse indtil 6 Aars Forbedringshusarbejde.

Steddatteren vil rimeligvis slippe for Tiltale, da det efter foretagen Undersøgelse har vist sig, at hun kun er i Besiddelse af svage aandelige Evner. Hun er tilligemed sit Barn og den halvvoksne Dreng foreløbig indlagt paa Islemark Fattighus.

(Social-Demokraten 25. april 1889).

Mishandlingen af et Plejebarn i Ravnsborggade. (Efterskrift til Politivennen)

Den 14de December f. A. blev det 12aarige Pigebarn Helga af sin Moder anbragt i Pleje hos Manufakturhandler J. og Hustru paa Hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade, hvor hun saa skulde have Kost og Logis mod at gaa tilhaande i Huset og udføre Byærinder, og i den følgende Tid var Forholdet mellem Helga og hendes ommeldte Plejeforældre i det Hele godt. Efter hvad J.s Hustru har forklaret, vil hun vel mange Gange have grebet Helga i Løgn, og en enkelt Gang revsede og solgte denne nogle Ølflasker samt købte Sukkergodt for Pengene, men hermed blev der set igennem Fingre. Den 11te Januar d. A. blev J.s Hustru imidlertid opbragt paa Helga, fordi denne, hvem hun to Gange havde glemt at give Mad med i Skolen, i denne Anledning var optraadt paa en saadan Maade, at Udenforstaaende maatte faa det urigtige Indtryk, at Barnet led Sult i Hjemmet, og hun rettede derfor om Formiddagen nævnte Dag et Slag mod Helgas Hoved, hvilket denne dog afparerede med Haanden, samt lod hende til Straf staa en Timestid paa en Skammel, hvorhos J. i samme Anledning truede hende med Prygl, naar hun skulde i Seng. Da nu Helga om Aftenen af J.s Hustru blev sendt i Byen for at udrette et Ærinde, undlod hun at udføre dette og løb af Frygt for de Prygl, hvormed hun var truet, hen til en Kone, hos hvem hun tidligere har været i Pleje. I denne Anledning besluttede J. at tildele hende en alvorlig Revselse, og efter at han og hans Kommis H. havde hentet Barnet, lagde J. hende over en Stol og forsøgte at slaa hende, men da dette mislykkedes, fordi hun strittede imod, kaldte han paa H., for at denne skulde hjælpe ham. H. lagde derpaa Barnet over sine Knæ samt holdt hende fast, og efter at J.s Hustru havde knappet hendes Benklæder ned, bibragte J. hende med 3 Kjolefjedre en halv Snes Slag paa hendes blottede Bagdel og Ryg, Da Helga herved skreg højt, søgte H. at dæmpe hendes Skrig ved at holde hende for Munden, ved hvilken Lejlighed hun bed ham i Fingrene, og i Forbitrelse herover bibragte H. hende, efter at han havde sluppet hende, med flad Haand et kraftigt Slag paa Øret. Efter de hende saaledes tildelte Revselser blev Helga til yderligere Straf af J. tvungen til at staa en Timestid paa en Skammel med Hænderne paa Ryggen og Brændeklods i Hænderne. Ved en den 14de næstefter foretagen Lægeundersøgelse fandtes der paa Barnets Ryg og Bagdel talrige blaa og gule Striber, og var Partiet omkring højre Øre og selve højre Øre hævet og underløbet med Blod, hvorhos der i Øret var en lille Plet Blod. Medens de enkelte Striber fortog sig i Løbet af nogle Dage derefter, var de øvrige Læsioner, som maa antages at hidrøre fra H.s ovenfor omtalte Slag, af en noget alvorligere Natur, idet Barnet led af forskellige Symptomer paa en Hjærnerystelse, navnlig Hovedpine, Kvalme og Feber, men denne Hjærnerystelse har dog været af en lettere Natur, idet Barnet i Løbet af en halv Snes Dage er blevet fuldstændig helbredet. I Anledning af det Passerede blev der indledet Undersøgelse mod J. og H., og J., der var ansat under Marinen, er for sit ovenomtalte Forhold bleven anset ved Søetatens kombinerede Rets Dom med Vagtarrest i 6 Dage. Idet nu ogsaa Kriminalretten fandt, at J.s ommeldte Adfærd ikke kan retfærdiggøres ved den ham tilkommende Revselsesret, men maa betegnes som Mishandling af det til hans Omsorg betroede Barn, blev Tiltalte H. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage.

(Social-Demokraten 17. april 1889).

Hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade (2023). Det fremgår ikke af artiklen om det var dette eller det modsatte hjørne (hvor bygningen blev saboteret under 2. verdenskrig) hvor barnet var sat i pleje. Foto Erik Nicolaisen Høy Kbhbilleder.

Sølvgadens Sporvej: Vedtagelse og Anlæg 1889. (Efterskrift til Politivennen)

  Sølvgadens Sporvej

Sølvgadens Sporvej vil en af de første Dage i næste Uge blive aabnet for Publikum. I Gaar var Pressen og flere andre indbudt for at tage det nye Anlæg i Øjesyn, i hvilken Anledning der KI. 9½ Formiddag afgik 2 Vogne med de Indbudte fra St Annæplads til Endestationen ved Tagensvej, hvor Selskabets store Bygninger til Vognremiser, Stalde m. m. er opførte.

Koncessionen til den nye Sporvei meddeltes Fabrikant S. C. Hauberg den 11. Oktober 1887. Koncessionshaveren overdrog senere sin Ret til et Aktieselskab, der konstitueredes den 7. Marts 1888 med en Kapital af 700,000 Kr.. hvoraf de 200,000 Kr. var fast tegnede.

Sporvejen udgaar fra Tagensvej ved Haraldsgade, over Fællederne, gennem Fredensgade, over Sortedamssøen ad den anlagte Dæmning, gennem Sølvgadens Forlængelse, Sølvgade, Kronprinsessegade, Dronningens Tværgade, Bredgade til St. Annæplads Koncessionen omfatter en Sidelinie ad Nørrealle til Store Vibenshus, af hvilken Anlæget imidlertid foreløbig er stillet i Bero. Det nu anlagte hovedspor har en Længde af ca. 12,000 Fod og Sidesporene og Spor paa Etablissementet en Længde af ca. 7200 Fod, idet der er Dobbeltspor paa Strækningen fra St. Annæplads til Blegdamsvejen med Undtagelse af Strækningen gennem Konprinsessegade. 

Anlæget afleveredes af Entreprenørerne Gluud og Werner den 2. Januar d. A.

Dyrlæge B. Cramer er Driftsbestyrer og iøvrigt er der for Øjeblikket ansat 1 Bogholder, 1 Staldmester, 1 Banemester, 12 Konduktører, 12 Kuske, 6 Staldkarle, 2 Sporrensere og 2 Vognvaskere.

I Staldene er der 60 Heste af jydsk og svensk Race, kraftige Dyr, som synes godt egnede til deres Bestemmelse.

For Vinteren vil der blive etableret Kørsel fra Tagensvej til St. Annæplads fra Kl. 7 Formiddag og derefter 4 Vogne i Timen indtil Kl. 10.45 Eftermiddag, da sidste Vogn afgaar, og fra St. Annæplads til Tagensvej afgaer Vogn Kl 7.42 Formiddag og derefter 4 Vogne i Timen indtil Kl il.20 Eftermiddag, da sidste Vogn afgaar; men desuden afsendes fra St. Annæplads 4 Gange i Timen Vogn til Blegdamsvejen, saa at der altsaa afgaar og ankommer Vogn fra og til St Annæplads hvert 7½ Minut, idet hver 2den Vogn befarer hele Linien mellem St. Annæplads og Tagensvej. medens de øvrige kun befarer Strækningen St Annæplads -Blegdamsvejen.

Til Sommer vil der blive etableret hyppigere Kørsel navnlig mellem St. Annæplads og Biegdamsvejen.

Takslerne vil blive 5 Øre fra St. Annæplads til Hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade, herfra og til Sølvtorvet 5 Øre, herfra til Blegdamsvej 5 Øre, og herfra til Tagensvej ved Haraldsgade 5 Øre. Hele Turen koster 15 Øre, de tre førstnævnte og tre sidstnævnte Strækninger 10 Øre.

Grunden til, at Kørselen ikke allerede er begyndt, er dels, at Hestene først skal gøres fortrolige med deres nye Arbeide, og dels, at Justitsministeriet ikke endnu har approberet de af Magistrat og Borgerrepræsentation vedtagne Kørselstakster - et nyt Bevis paa den Hurtighed, der gør sig gældende i de forskellige Administrationsgrene. Der er imidlertid navnlig blandt Aktionærerne en let forklarlig Længsel efter at faa begyndt og en ikke ringe Utilfredshed med Snøvleriet.

(Social-Demokraten 20. januar 1889)

Se eventuelt om linjeføring mm. på dette link. Linjen åbnedes 24. maj 1889 mellem Tagensvej og Skt. Annæ Plads, og blev 16. april 1893 forlænget til Kgs. Nytorv. Linjen blev senere til linje 10, både som sporvogn og bus, men med betragtelige forlængelser i begge ender.

Fredensbro som var en del af strækningen, var oprindelig en træbro kun beregnet til fodgængere. Den blev erstattet i 1888 af en jorddæmning til Sølvgadens Sporvej. Ulrik Plesner udarbejdede et forslag til en bro med platforme til både. Men kommunen valgte en billigere model. 

Johannes Hauerslev: Sølvgade set fra nummer 14 mod Øster Voldgade. Sporvognsskinnerne ses tydeligt i brostenene. Desuden er linjen elektrificeret, så fotoet må være taget efter at dette er sket, efter 1905. Kbhbilleder. Public Domain.

Arbejdsnedlæggelsen ved Sølvgadens Sporvej.

Som meddelt i vort Tirsdagsnummer fandt der i Søndags en Arbejdsnedlæggelse Sted ved Sølvgadens Sporvej. idet samtlige Funktionærer nægtede at kjøre, som Følge af en mellem Personalet og Driftsbestyreren, Dyrlæge Cramer opstaaet Konflikt. Ved Indrømmelser fra sidstnævntes Side blev dog Striden hurtig bilagt, og Kjørselen gjenoptoges.

Imidlertid har dette Sammenstød faaet et Efterspil, idet Hr. Cramer i Tirsdags Morges kaldte den Mand over hvem Konflikten var opstaaet, til sig og meddelte ham Afsked strax, samt fradrog af hans Fortjeneste et Beløb af ca. 5 Kr. som Godtgjørelse for den beskadigede Vogn.

Samtidig afskedigedes en Kusk, fordi han skulde have tvunget en Kammerat til at deltage i et i Lørdags Aftes afholdt Møde, samt endnu to Funktionærer, der som Ordførere havde talt Personalets Sag.

Ialt fire Funktionærer mistede altsaa deres Pladser, og som Følge heraf gik to Vogne ud af Drift, idet der ikke blev antaget nye Folk i de afskedigedes Sted, men de indstillede Vognes daglige Ture blev lagte over paa det øvrige Personale, saaledes at dette, i Stedet for som tidligere at kjøre 8 Ture, nu maa kjøre 10 Ture daglig. Personalet maa derfor gjøre Tjeneste i omtrent 18 Timer af Døgnet, idet den første Vogn kjører ud Kl. 7 Morgen, og den sidste Vogn først er hjemme ved Midnat, og Personalet skal være til Stede paa Stalionen, en Time før den første Vogn kjører ud. Den ugenlige Fortjeneste er ca. 18 Kr . en Løn, der kun daarligt staar i Forhold til den lange Arbejdstid.

Naar det andet Steds har været meddelt, at der af samtlige Funktionærer skulde afholdes et Møde Onsdag Nat for at drøfte den Stilling, man vilde indlage i Anledning af Konflikten saa er dette urigtigt. Der har intet saadant Møde været afholdt, idet Personalet har ment ikke for Tiden at turde foretage videre i Sagen; fra Driftsbestyreren var der endvidere truet med en Masseopsigelse og Indstilling af hele Kiørselen, dersom der viste sig nogen Opstand blandt Funktionærerne.

Det synes, som om Driftsbestyreren, Hr. Dyrlæge Cramer, ikke er absolut elsket af sine undergivne. Dog skal det siges, at det blandt Personalet menes, at denne Strid vistnok kunde været bilagt i Mindelighed, men at de to. der var valgte til Ordførere, næppe fuldt ud har forstaaet deres Opgave, men ved deres Optræden har sat Bestyreren i Krigshumør, saa at de har skadet ikke alene sig selv, men ogsaa hele det øvrige Personale.

(Morgenbladet (København) 12. april 1889)

Sporvejsforhold

Sølvgadens Sporvej.

Det gaar rask med Afskedigelse af Funktionærer ved dette nye Selskab. For kort Tid siden omtalte vi, at 4 Mand var sagt op for "Anstiftelse af Arbejdsnedlæggelse"; i forrige Uge gik en Mand selv for ikke at modtage sin Afsked, og Onsdag den 17de ds. om Morgenen blev Konduktør Nr. 2 Andersen pludselig afskediget. 

Hensigten med disse Afskedigelser er sandsynligvis at forsøge at kvæle den Misfornøjelse, der er blandt Personalet paa Grund af de uheldige Vilkaar, Selskabet byder dem, og som tidligere har været omtalt i ,"Social-Demokraten".

Da Selskabet for ca et Fjerdingaar siden paabegyndte sin Virksomhed, fik det nu antagne Personale intet at vide om Arbejdsvilkaarene for efter de havde tiltraadt Pladserne. Kun Mænd med udmærkede Anbefalinger kom i Betragtning, og de fratraadte deres tidligere Bestillinger i Tillid til her at faa en fast Plads til rimelig Løn. Hvad de opnaaede var imidlertid som anført en Arbejdstid af 18 Timer pr. Døgn til en Ugeløn af 17 Kr. 50 Øre å 18 Kr. 20 Øre og Udsigten til at blive afskediget for et godt Ord.

Som et yderligere Bevis paa, hvorledes Selskabet behandler Personalet, kan anføres følgende Eksempler.

I Vinter blev Funktionærerne paalagt at møde Kl. 5 Morgen til Snekastning. Da Tjenesten først ophørte Kl. 12½ Nat fik de herved en Arbejdstid paa 19 Timer uden yderligere Godtgørelse Forkommen af Kulde og Udmattelse, som Personalet var, skete det. at enkelte sov over sig. For at komme en halv Time for sent blev de saa idømt en Mulkt af 2 Kr., altsaa omtrent en hel Dags Løn.

Konduktører og Kuske er tilsammen ansvarlige for Vognene og skal betale Erstatning for mulige Beskadigelser. Konduktørerne staar specielt inde for Ruderne. 

Alene de utilbørligt korte Afvigespor, hvor kun den yderste Paapasselighed kan forhindre Paakørsel af to mødende Sporvogne, hvad der ogsaa kan være ubehageligt for Passagererne, viser, hvor let Beskadigelser kan indtræffe En saadan Paakørsel indtraf da ogsaa forleden, hvor vedkommende Funktionær maatte erstatte Skaden. Hvad Vinduesruderne, der koster 3 Kr. 50 Øre pr. Stk., angaar, er de bl. a. anbragt saa lavt og uden Beskyttelse, at en Passager, der læner sig tilbage, let kan komme til at trykke dem i Stykker. Da Passagererne næppe kan tilpligtes at godtgøre en Beskadigelse, der alene flyder af Mangel paa Omsigt fra Selskabets Side, bliver det ogsaa her Funktionærerne, der kommer til at bøde.

Inspektøren, Dyrlæge Cramer, har desuden efter Forlydende idømt en Mand, der havde Staldtjeneste fra Kl. 5 Morgen til Kl. 12 Nat, en Mulkt af 20 Kr. for at have forladt Stationen 20 Minutter før Tiden.

En anden Side af Selskabets Arrangementer, der har berørt ikke alene Personalet, men ogsaa Publikum, er de forskellige og mærkelige Køreplaner, der har været indført.

Den første Plan lød paa, at Strækningen fra Stationen paa Tagensvej (ved Haraldsgade) til Si. Aimæplads - en halv Mil - skulde tilbagelægges i 27 Minuter.

Den 1. April indførtes den anden Plan. Nu skulde Vognene i 10 Minuter tilbagelægge Strækningen fra Stationen paa Tagensvej til Blegdamsvejen - noget, der kun var mulig ved en yderst forceret Kørsel, der gjorde Tjenesten endnu strængere, da denne Strækning er meget uregelmæssig og bakket.

Til Strækningen fra Blegdamsvej til St. Annæplads skulde anvendes 20 Minuter. Da dette Stykke imidlertid kunde passeres lige saa hurtig til Fods, skete der snart et Frafald i Abonnentantallet. Det gik saa vidt, at 3 Vogne paa én Gang holdt ventende i Sølvgade, mens Passagererne steg ud og gik Resten af Vejen, skønt de havde betalt for hele Ruten

Denne Plan viste sig snart umulig, og der indførtes saa endelig en tredie. Strækningen fra Tagensvej til St. Annæplads skal nemlig nu køres paa 25 Minutter - en Kørsel saa hurtig, at der fordres stor Agtpaagivenhed fra Funktionærernes Side.

Alle disse Skiften af Planer tilsammen med de øvrige omtalte Misforhold medførte, at Personalet søgte at sammenslutte sig, for mulig at forhindre yderligere Overgreb, og Afskedigelserne gaar som sagt rimeligvis ud paa at forstyrre denne Organisering.

(Social-Demokraten 27. april 1889)