synes nu at være sin Opløsning nær. Thi efter Begjæring af en Pant- og Udlægshavere stilles alle Selskabets Villa-Ejendomme samt dels ubebyggede Grund til Bortsalg ved 3 Avktioner.
Med dette Aktieselskab dør "en Art Samfundsfilantropi" ud. Det unge Selskab erklærede jo selv saa frejdigt, strax da det præsenterede sig selv for et højstæret Publikum, at "Selskabets Formaal rummer en Art Samfundsfilantropi". Der er noget trist ved at se en Samfundsfilantropi dø i men i dette Tilfælde er der den dulmende Trøst, at den Afart af Samfundsfilantropien, der "lever paa" Byggespekulationer, dør aldrig ud.
Der skal en heldig Haand til at lære den rette Blanding af Samfundsfilantropi og Byggespekulation, naar ikke det hele skal totalt mislykkes. D'Hrr. Arkitekter Aug. Johansen og Alfred J. Raavad har i hvert Fald ikke været heldige med deres Blanding. Det var allerede den Gang ikke ukjendt for Offentligheden, at de to Arkitekter ikke var heldige som Byggespekulanter, "St. Jørgen" og "Rørholm" vidnede imod dem. De Folk, der i December 1887 skrev deres Navne - hvoriblandt nogle med Rette velsete - under Indbydelsen til Aktietegning, har derfor sandsynligvis sat deres Lid til de to Arkitekters Kjendskab til Samfundsfilantropien, og de havde virkelig Grund dertil. Thi Indbydelsen var i høj Grad rørende og filantropisk.
Selskabets Formaal var - hed det i Indbydelsen - "i Stedet for Masser af sammenstuvede Lejere" at skabe Kolonier af dristige Ejendomsbesiddere i hyggelige Villa-Forstæder. Dette Formaal er meget godt, og der vil altid være et stort Antal Mennesker, der villigt lytter til Planer, sigtende til Realisationen af det. Altsaa sit eget Hus, hvor man kan indrette alting efter sin egen Smag - eller Smagløshed - er nu en Gang Idealet for en stor Del af Mellemklassen.
Det er derfor meget muligt, at det var gaaet nogenlunde med Villa-Byggeselskabet, om hele Aktietegningen var forløben i al Stilhed, saaledes at Pressen hverken havde rost eller dadlet Foretagendet; i hvert Fald er det rimeligt, at selve Aktietegningen var gaaet livligere. Men saadan som Indbydelsen var skrevet, maatte den kalde Kritiken frem. Thi den var saa flommende og svulstig, at det synes vanskeligt at tænke, at fornuftige Mennesker kunde fatte Tillid til Affæren.
Alene at Indbydelsen gav sig af med at bestemme, hvem der "særlig maa kaldes Befolkningens Kjærne", vakte kritiske Smil; forøvrigt var det naturligvis de Folk, der kunde give Villa-Byggeselskabet mindst 400 Kr. i aarlig Leje af en Villa, der fik den smigrende Betegnelse "Befolkningens Kjærne". Men alt det meget andet, der stod i Indbydelsen, var ikke en Smule bedre; der var over det hele noget af den Duft, der er over poetiske Kursusdamers danske Stile, for Damerne endnu ret har faaet Herredømme over Sproget.
Der er Ting i denne Indbydelse, der fortjener at mindes. Den begyndte malende med at pointere, "at Kjøbenhavn har efterhaanden naaet en Størrelse, som sætter den i Klasse med de store Verdensbyer og giver Livet i den danske Hovedstad det samme Præg som i Udlandets store Befolkningscentre. De samme Fordele spores og udnyttes, de samme Brøst mærkes og søges afhjulpne, de samme Erfaringer indhøstes og anvendes, de samme sociale Spørgsmaal viser sig og kræver Løsning".
Efter saaledes kort og klart at have paavist, at Kjøbenhavn er en stor By, gaas der over til en kraftig Beskrivelse af Farerne ved Livet i en stor By: "Overalt, hvor Menneskeboliger er samlede paa et lidet Areal, og hvor Livet derfor har antaget den Karakter, som det har i de store Byer - hvor paa den ene Side den lette Adgang til mange Fornødenheder og Nydelser kunstig fremavler opslidende Interesser og Lidenskaber, medens paa den anden Side den ringe Omgang med Naturen sløver Befolkningens Sans og lukker dens Øjne for nogle af de ædleste Nydelser og Idrætter - overalt har der vist sig den samme Trang til at bryde Bylivets Lænker."
Indbydelsen lagde ikke Skjul paa, at "Arbejdernes Byggeforening" havde udrettet noget; men Villa-Byggeselskabet tog et højere Sigte. Det hedder derom: "Man kan have Agtelse for den solide Tænkemaade, man kan beundre den Forsigtighedens og Nøjsomhedens Aand, i hvilken nævnte Forening har virket, men med den mere fremskredne Tid er der tillige fremvoxet Trang til en Virksomhed med et noget højere Sigte." Denne Virksomhed "med et noget højere Sigte", som Villa Byggeselskabet vilde slaa ind paa, vilde naturligvis blive indbringende for Aktionærerne; dog fremhæves i Indbydelsen ikke saa meget Selskabets store Rentabilitet som dets Soliditet. Det hedder herom: "Foruden den sædvanlige Kapitalrente, som Foretagendet utvivlsomt kan udrede, kan omhyggelige Beregninger love Aktionærerne et passende Udbytte, men saa længe Selskabet virker i den Aand, i hvilken det er stiftet, tør det ikke for Aktionærrene oprulle glimrende Perspektiver, som muligen kan have deres Berettigelse i den store Spekulation, men maa holdes borte fra vort Selskabs rolige og stolte Virken."
Selskabet blev med stort Besvær stiftet, og som dets Formaal satte Statuternes § 1: "at yde et Bidrag til Løsningen af den Samfundsopgave: at skaffe Familier, hvis Vilkaar hidtil har henvist dem til at søge deres Bolig i kaserneagtige Bygninger, let og sikker Adgang til uden videre pekuniært Offer at erhverve eget Hus med Have, vel beliggende for Forbindelse med Byen, hensigtsmæssigt indrettet saavel til Sommer- som Vinterophold."
Med denne Opgave gik Aktieselskabet strax i Kast, skjønt det dog allerede strax efter Aktietegningens Slutning burde have været klart for alle Deltagerne, at et saa daarligt funderet Selskab som Villa-Byggeselskabet savnede enhver moralsk Ret til at bestaa og drive Forretning. Der indbødes til Tegning af Aktier indtil 190,000 Kr. Men hvor meget blev der tegnet? Sikkert en ren Bagatel; thi da Offenligheden var bleven bekjendt med den sidste Paragraf i Selskabets Statuter, faldt der et mindre "samfundsfilantropisk" Skjær over Selskabets Stiftere; thi den Paragraf - der aldrig skulde kunne forandres af nogen Generalforsamling - bestemte, at Stifterne, Arkitekterne Aug. Johansen og Alfred J. Raavad. stadig skulde være Selskabets Direktører (administrerende og teknisk) og som saadanne oppebære et meget klækkeligt Vederlag.
Det Skjær, der fra denne Paragrafs Bestemmelser udgik over hele Foretagendet, bevirkede, at selv flere af de Mænd, der havde medunderskrevet Indbydelsen, trak sig tilbage. Blandt andet afbrød en anset Overretssagfører, der havde ladet sig indvælge i Kontrolkomiteen, Forbindelsen med Selskabet. Men enkelte fortrøstningsfulde Mennesker maa der dog være bleven tilbage, thi Selskabet blev jo dannet og begyndte at bygge Villaer.
Villaerne byggedes i Valby; ved Valbygaards Vej kjøbte Selskabet ca. 20,000 Kv.-Alen Grund. Henimod 9000 Kv. Alen heraf henligger endnu ubebygget, men er forøvrigt ogsaa indbefattet under Tvangsauktionen; men paa de øvrige ca. 11,000 Kv.-Alen begyndte man at opføre Villaer. Disse Smaahuse skulde jo efter Planen være "vel beliggende for Forbindelse med Byen og hensigtsmæssigt indrettede saavel til Sommer- som til Vinterophold'. Var de nu vel beliggende? Ja, for saa vidt man - naar Talen er om Villaer - vil kalde en Beliggenhed langt bagved Gl. Carlsberg og i umiddelbar Nærhed af Vestre Kirkegaard for god. Brolægning af Vejen ned til dem kunde der ikke være Tale om, og Gas kunde der heller ikke ventes nedlagt. Og hvordan gik det med Vand? Var der Vandledning? Nej. Blev der da gravet Brønde og nedsat Poste? Nej, thi Villaerne ligger saa nær ved Vestre Kirkegaard, at det vilde være uforsvarligt at grave Brønde paa deres Grund. Saa maatte der i nogen Afstand graves en større Brønd, hvorfra Vandet kunde pumpes op i en Beholder for derfra at ledes til Villaerne.
Og var Villaerne hensigtsmæssigt indrettede saavel til Sommer- som Vinterophold? Man har hidtil ikke hørt nogen paastaa det; Mure og Døre er tynde, og der er saa meget Glas i disse Bygninger, at de absolut maa være meget kolde om Vinteren. Derfor har Selskabet ogsaa kun faaet en af dem afhændet. Resten er nu til Avktion.
Men et Aktieselskab, der ikke paa en billig Grund kan bygge 9 Smaahuse, hvert paa 4-0 Værelser, uden at disse strax sættes under Avktionshammeren, saa snart de lige netop er færdige, er det ikke nærmest en Parodi? Og burde et Aktieselskab, der yder saa ringe Garanti, overhovedet have Ret til at komme til Existens?
Villaerne med tilhørende Grunde er til Avktionsefterretning vurderede til 51,500 Kroner. Da slig Vurdering altid plejer at være sat en Del for højt, kan man anslaa den Sum, Villaerne og Grundene staar Aktieselskabet i, til højst 45,000 Kr., forudsat, at der er disponeret nogenlunde fornuftigt af de to Direktører. Men hvor meget af denne Sum har Aktieselskabet selv indskudt i Foretagendet? Ja, Arbejderbanken, der sætter Ejendommene til Avktion, har staaende i 1ste Prioritet omkring 22.000 Kr., der er ydet som Byggelaan; derefter kommer Haandværkere og Leverandører med Skadesløsbreve for 11-12,000 Kr.; i det ubebyggede Areal indestaar der en Prioritet til Grundens tidligere Ejer, og endelig er der vel nok Haandværkervexler for hen imod 100O Kr. Herefter bliver der altsaa ikke 10,000 Kr. tilbage, som Aktieselskabet selv kan have indskudt- Altsaa ikke noget meget vel funderet Aktieselskab.
Der har her i Byen været drevet megen Byggespekulation og meget usolidt Byggeri. Det er ofte nok fremhævet og ofte nok revset. Og en af de Mænd, der hyppigst har paatalt den usolide Byggespekulation er - Hr. Arkitekt Alfr. J. Raavad. Vil man blade de sidste Aargange af "Berlingske" igjennem, vil man finde Hr. Raavads Navn deri med temmelig regelmæssige Mellemrum af 3-4 Maaneder. Og altid er han den strænge Dommer, der fordømmer alt uvederhæftigt Byggeri.
Mon Hr. Raavad vil gjøre det mere, nu da han selv har ledet et Byggeforetagende, der næppe er fuldført, før det kommer under Avktionshammeren? Mon han vil gjøre det oftere efter at have været Direktør for et Byggeselskab, der knap har haft saa megen Kredit hos Haandværkere og Leverandører som en almindelig hæderlig Haandværker, der bygger sig et Hus? Man skulde ikke tro det, men man skal intet forsværge.
Thi paa Byggeri-Omraadet kan de mærkeligste Ting hænde. Man har set et Par Fabrikanter, der opførte 13 Arbejderkaserner, som de først kunde faa prioriteret et Par Aar efter Fuldførelsen, rose sig selv for Arbejdervenlighed. Og man har set Villa-Byggeselskabet gjøre Reklame med Samfundsfilantropi, for bagefter at gjøre fuldstændig Fiasko.
Efter den Art Prøver paa "arbejdervenligt' og "samfundsfilantropisk" Byggeri bør man for Fremtiden foretrække det ganske jævne Byggeri; det pynter sig ikke med laant Pynt, men viser sig, som det er; det kan være godt, og det kan være daarligt, men Folk véd dog saa, hvad de har med at gjøre, og kan se sig for, inden de handler.
(Morgenbladet (København) 17. august 1889).
Ifølge BBR-registret var der på artiklens tilblivelsestidspunkt opført 9 villaer: Valbygårdsvej 28 og 30 i 1887, 12 og 18 (2. rk) i 1888 og 14 og 16 i 1889. Desuden 3 numre 20, 24 (2. rk) og 26 (2. rk) fra 1890. Herefter blev der indtil år 1900 kun opført 3: 36 i 1894, 8 og 10 i 1897. Nr. 22 er fra 1900. Resten af villaerne er nyere.
