Kampen paa Herregaardene
12 Familier smides ud.
14 Polakker indføres.
Den Kamp, som Landarbejderne for Tiden fører for deres grundlovhjemlede Foreningsret, svarer til Byarbejdernes Kamp i Begyndelsen af 70erne. Herremændene finder intet Middel brutalt nok til at knuse Landarbejdernes Organisation.
*
Paa Herregaardene "Boller" og "Møgelkær" i Horsensegnen raser Kampen, fordi Arbejderne har anmodet om en Lønforhøjelse af 10 Øre pr. Dag. Nu smides de ud af deres Huse. I Forgaars Morges begyndte Udsmidningen af Arbejderne i de 12 Boller-Huse. "Horsens Folkeblad" skildrer den saaledes :
For Arbejderne mødte Overretssagfører Schouenborg, og for Forpagter Hansen Sagfører Westergaard, og disse to leverede en vældig Bataille til Fogedprotokollen. Under Kampen blev Forpagtningskontrakten fremlagt, og det viste sig, at denne var affattet paa en ganske mærkelig Maade, idet det i denne hed, at det Jordstykke, hvor de 6 Huse ligger, ikke hører med under det forpagtede Areal. Ikke desto mindre kom Dommen til at lyde paa Fremme af Fogedforretningen, idet Dommeren. Hr. Fuldmægtig Matzen, erklærede. at han privat (!) af Godsforvalter Aae havde faaet at vide, at Forpagteren ogsaa kunde disponere over Arbejderhusene.
Derefter begyndte Udsmidningen af den første Arbejderfamilie. 3 unge Mennesker fra Boller samt den tilstedeværende Betjent flyttede alt Bohavet ud af Huset og anbragte det i en stor Dynge i Haven foran Huset.
Den udsmidte Arbejder henvendte sig til Fogden med Spørgsmaal om, hvad han skulde gøre ved Tøjet og sig selv; han havde ingen Penge til at faa det flyttet. Fogden kunde dog intet Raad give.
Der var til denne første Forretning medgaaet 3 Timer. Kl. 1 ½ tog man sat paa det andet Hus, og Parterne var belavede paa, at Forretningen her vilde tage lige saa lang Tid.
Paa denne Maade vil man kunne udsætte 2 Familier om Dagen. Og hele Historien vil tage 6 Dage.
Hvilket frygteligt Billede af den sociale Kamp paa Landet! Fordi Arbejderne anmoder om 10 Øre mere Dagløn, smides de med deres Hustruer og 40 Børn ud paa Landevejen, ved Vintertid, i Slud og Uføre.
*
Om hvad Godsejer le Maire vil gøre efter sin Lock-out af Arbejderne paa "Frederiksdal" og "Stengaard" ved Nakskov, oplyser en Korrespondent til Højrebladet "Lolland - Falsters Stiftstidende" :
"For Øjeblikket udføres Arbejdet paa Gaarden af nogle Arbejdere, nogle Piger og en Kone. Hvorledes Hr. le Maire fremtidig vil forholde sig, er vanskeligt at sige. Saa meget er dog vist, at der er bestilt en Trup polske Arbejdere paa 14 Personer, 7 af hvert Køn, med en Ausseher. Denne Trup kan komme hvilken Dag, den sta[?]. Ligeledes ventes til Foraaret en hel Del Landvæsenslærlinge."
Hvad har de danske Landarbejdere paa "Frederiksdal" og "Stensgaard" gjort? Kun det at danne en Fagforening. De har tilbudt Hr. le Maire at underskrive en Kontrakt, der fastslaar de gamle Arbejdsbetingelser og garanterer mod Strejke i Høsten; den skal gælde til Januar 1899, med 3 Maaneders gensidig Opsigelsesfrist. Men Godsejeren vil ikke have organiserede Arbejdere i sin Tjeneste! Han smider dem ud, og han bestiller til at erstatte dem 14 Polakker med en tysk Slavefoged (Ausseher).
Det gør denne "patriotiske" Godsejer, der selv staar organiseret sammen med sine Standsfæller om at forsvare "det nationale Arbejde" ved Hjælp af Told paa Hvede og forhøjet Sukkerbeskyttelsetold!
Men ve eder, I hjærteløse Hyklere! I saar Vind, og I vil høste Storm. I rejser Socialismens Klassekamp ude i Landsbyerne. Og I vil lige saa lidt kunne slaa Bom for Landarbejdernes Organisation, som eders Kolleger, Bykapitalisterne, for 25 Aar siden kunde det for Industriarbejdernes.
Arbejdsmandenes Forbund tæller nu 20,000 Medlemmer, der daglig støtter deres Brødre, som kæmper for deres helligste Ret paa de lollandske og jyske Herregaarde.
(Social-Demokraten 28. januar 1898).
Kampen paa Herregaardene.
1000 Kr. om Dagen og 20 Øre om Dagen.
Telegram
Herregaardene "Boller" og "Møgelkær" ved Horsens i Jylland ejes af den umaadelig rige Grev Frijs til Frijsenborg.
Vi omtalte i Gaar, at Greven er begyndt at kaste sine Landarbejdere med Hustru og Børn ud paa den nøgne Jord, fordi de har anmodet om 20 Øre mere i Dagløn.
Han brugte hele Onsdagen til at drive to Landarbejdere ud af deres Hjem. Henad Aften lod han Kongens Foged begynde den 3die Udsættelsesforretning, men da faldt Mørket paa.
I Torsdags fortsattes saa Udsmidningen. Den Sagfører, som Arbejdernes Fagforening havde antaget, Hr. Schouenborg fra Horsens, protesterede atter. Grevens Sagfører, Hr. Westergaard, der er engageret af Forpagteren, Hansen, mødte med Modbeviser, og der dikteredes Side op og Side ned i Retsprotokollerne. Mange jyske Blade havde sendt Referenter til dette sørgelige, i vor Retshistorie vistnok enestaaende Skuespil.
Land-Arbejderne havde bl. a. fyret stærkt i Kakkelovnene, for at disse, der hører med til deres Ejendele, kunde være vanskeligere at saa ud af Huset. De unge Mennesker fra "Boller", der var tilsagte til at assistere Kongens Foged, brændte mere end én Gang deres Fingre, da de skulde til at flytte Kakkelovnene ud.
Torsdagen gik med Udsmidningen af endnu to Familier. I Gaar er atter en Familie bleven fat ud. Endnu mangler der 7 Familier. Søndagen holdes vel hellig, saa først paa Tirsdag er Fogedforretningen endt.
Hele Egnens Befolkning strømmer til for at overvære Udsættelsen. Landarbejdernes Krav - 20 Øre mere i Dagløn - og Grev Frijs' kolossale Rigdomme sammenlignes. Grev Frijs' Udtalelser i Landsthinget diskuteres ogsaa; man forstaar nu saa godt, at hun ikke ønsker Statens Hjælp til at skabe selvstændige Husmandshjem.
Andre mindes Venstres Skattenægtelser i 1885 og 1886. Man sammenligner Bøndernes daværende Kamp mod Godsejer-Regimentet med Landarbejdernes nu. Hvor var Bøndernes ikke let i de fleste af dem lagde Pengene kontant paa Bordet og vendte Ryggen til, medens Kongens Foged gjorde Udlæg i dem. Men Bønderne sejrede heller ikke.
Nu kommer Landarbejderne.
De bliver med Magt sat ud deres Hjem, men de bøjer sig ikke; de opgiver ikke deres Foreningsret. Ja, de har endog jydsk humør nok til at fyre i Kakkelovnen, for at Rettens Folk kan brænde Fingrene.
Der bliver flere, som brænder Fingrene paa den Affære. Hvor er Pressen henne? Den sender Repræsentanter til Aastedet, og de skriver nogle almindelige Referater. Men hvorfor staar der ikke en flammende Indignation op fra hele Venstrepressen? Kun et enkelt Blad har endnu rent og klart stillet sig paa Arbejdernes Side.
*
Herregaarden "Boller" er en Del af Grevskabet "Frijsenborg", Danmarks største og rigeste Gods; det ejes af Kammerherre, Hofjægermester, Landsthingsmand Grev Mogens Frijs.
Grevskabets Størrelse er godt 2000 Tdr. Hartkorn, eller lige saa meget som 400 Bøndergaarde. Desuden hører der til det Kirke- og Kongetiende paa 1,100 Tdr. Hartkorn, Bankaktier paa 70,000 Kr., Kirkemidler til et Beløb af 30,000 Kr. og en Fideikommiskapital paa 7½ Million Kroner!
Den samlede Værdi vil blive mindst 20 Millioner Kroner. Grev Frijs har en daglig Indtægt paa langt over 1000 Kr.
De fattige Husmænd paa "Boller" tjener en Krones Penge om Dagen. De har nu stiftet en Fagforening og anmodet om 20 Øre mere i Dagløn.
Svaret er: Ud med jer!
Grev Frijs har det moralske Ansvar herfor. Vel er "Boller" forpagtet ud. Men enten har da Grev Frijs spændt Forpagteren saa haardt for, at han ikke kan betale 20 Øre mere om Dagen til sine Arbejdere, og da bør Grev Frijs øjeblikkelig lampe Forpagtningskontrakten. Eller ogsaa kan Forpagteren med Lethed betale de 20 Øre, og da vilde et Ord af Grev Frijs være nok til at faa ham gjort medgørlig.
Grev Frijs bærer da Ansvaret for, hvad der i dette Øjeblik sker paa "Boller". Og det Høireparti, som han tilhører, faar et Medansvar, dersom det ikke giver sin Indignation til Kende.
*
Vi modtog i Aftes følgende Privattelegram:
Horsens, den 23. Jannar. I Formiddags Kl. 9 tog Kongens Foged fat, hvor han slap i Torsdags. Forretningen begyndte med Oplæsning af Protokollen, hvorefter Fagforeningens juridiske Konsulent, Overretssagfører Schouenborg, paany gjorde gældende, at Forpagter Hansen ingen Raadighed havde over Husene, da de udtrykkelig i Forpagtningskontrakten var undtagne fra det forpagtede Areal og end ikke i Forpagtningstiden havde været holdt vedlige af Forpagteren, men af Grev Frijs.
Sagfører Westergaard, der var mødt for Forpagteren, fremlagde som Svar herpaa en Skrivelse fra Frijs' Godskontor, der gav Forpagteren Raadighed over Husene, og paa Grundlag heraf lod Fogdens Kendelse paa, at Forretningen skulde fremmes.
Da man var naaet saavidt, fremlagdes en Lægeattest, gaaende ud paa, at 2 syge Børn ikke maatte flyttes foreløbig. Saa maatte man gaa igen med uforrettet Sag og tage fat paa den næste Familje.
Efter at Fogden havde tilført en 15 a 16 Sider i Protokollen, begyndte man Kl. 3 Eftermiddag paa at sætte Møblerne ud, og da man Kl. 5 var færdig hermed, opgav Fogden Ævret for i Dag, saa man fik kun en Familie sat ud som den Dags Arbejde.
Fogdens fortrædelige Mine over det endeløse Skriveri og de 3 Storborgerspirers fortvivlede Anstrængelser for at faa Inventariet ud, gav Anledning til Munterhed og en Del vittige Bemærkninger fra de talrige Tilskuere.
Beboerne af Husene er alle gifte og har en større eller mindre Børneflok hver. Det er falden i deres Lod at dyrke Jorden for Landets største Jordegodsbesidder, Grev Frijs, og Jorden hører til Landets frugtbareste. De faar hver, foruden Fribolig, 367 Kr. aarlig paa egen Kost, og Hjemmene vidner ogsaa om Fattigdom. Da de forlanger 20 Øre mere om Dagen, 60 Kr. aarlig, smides de ud af deres Hjem midt om Vinteren. Forpagteren paastaar, at han ikke kan betale de 20 Øre mere, da der saa intet bliver til ham. Hvis det passer, er det altsaa Grev Frijs, der, for selv at leve højt uden at røre en Finger ved Jordens Dyrkning, spænder sine Forpagtere saa haardt for, at de tvinges tit at udpine deres Arbejdere. Tilvisse smukt handlet af Jordekongen Grev Frijs.
(Social-Demokraten 29. januar 1898).
Grev Frijs fortsætter Udsmidningen.
Irske Tilstande.
Socialist-Marchen paa Harmonika.
Det er næsten irske Tilstande, der for Tiden hersker paa Grev Frijs Herresæde ved Horsens. Hvem har ikke harmedes, naar han læste Avis-Beretningerne om Udsættelserne ovre i Irland, om de engelske Grever og Baroner, der levede i Luksus i London eller Udlandet, medens Efterkommerne af Irlands gamle Selvejerbønder, nu proletariserede Smaaforpagtere, overgaves af Rettens Haandhævere til Sult og Elendighed, fordi de ikke kunde svare deres Afgifter. Irlands Bønder og Landarbejdere besvarede Godsejernes Brutalitet med "feniske" Oprør, med Mord og Brandstiftelser; uhyggeligt klang Beretningerne om de irske Maaneskins Mænd.
Danmarks Landarbejdere gør bare en Ting til Værn mod Udbytningen: de organiserer sig. Og saa smider Greven dem ud af deres Huse!
Det fremgaar af samtlige Horsens-Blades Referater af Fogedforretningen, at Landsthingsmand Grev Mogens Frijs er moralsk ansvarlig for, hvad der sker. I Forpagter Hansens Kontrakt var de 6 Huse, hvoraf Arbejderne nu smides ud, udtrykkeligt unddragne hans Dispositionsret. Men Forpagterens Sagfører mødte med en Erklæring fra Grev Frijs' Godskontor om, at han gærne maatte sætte Arbejderne ud! I Henhold hertil paabegyndte Kongens Foged Udsmidningen.
Vort Broderorgan "Østjyllands Socialdemokrat" fortæller, at ikke en af de andre Arbejdere paa Herregaarden kunde formaas til at række Haand ved Udsmidningen. Tøjet maatte da bæres ud af Forvalter Hansen, en Søn af Forpagteren, og af Forpagter Langhorns Søn og S. Mikkelsens Søn paa Mosegaard samt Fasanskytten paa Boller.
Arbejderne, der saae de fire Herrer slide i det, bemærkede, at nu kunde man se, at de jo meget godt kunde arbejde, naar blot der var kyndigt Tilsyn til al lede det. Selv vilde de dog ikke gøre det Arbejde under 10 Kr. i Timen!
Fra Udsættelsesforretningen i Forgaars beretter "Horsens Folkeblad":
"Medens vi var derude paa Pladsen, drog en af de udsatte Familier bort. Det var et Par unge Folk med to smaa Børn, som de kørte i en Barnevogn. De skulde rejse med Middagstoget til Sjælland, hvor Manden kan faa Plads ved et Sukkerkogeri. Manden havde en Harmonika med, og mens de drog af, spillede han Socialistmarschen , saa det stod efter, og saa det klang ind i Huset, hvor den høje Øvrighed sad. Og langt ned ad Vejen blev de uforsagte Harmonikatoner ved at lyde."
Saaledes bidrager Godsejerne selv til at jage Landarbejderne ind til Byerne. Men alligevel hyler de i Højrebladene og paa Agrarmøderne op om, at det er "Samaritanen" og "Forlystelserne" i København, der lokker Arbejderne bort fra Landet. Byd dem ordenlige Kaar, I Herrer, saa bliver de nok.
Om de 12 Landarbejderes Lønvilkaar meddeler "Horsens Folkeblad", der nærmest er Landarbejdsgivernes Organ, og altsaa ikke fremstiller Forholdene i et for ugunstigt Lys, følgende:
"I kontante Penge har de faaet 110 Øre pr. Arbejdsdag. Dernæst er der overladt enhver af dem en lille Lejlighed paa 2 Værelser og Køkken. Der bor 2 Familier i hvert af de 6 Bollerhuse. Endvidere har de til Brug hver især et Stykke Jord paa 2 Skæpper. Land. De har Adgang sil at købe Korn og Mælk paa Gaarden til moderate Priser og kan endelig tjene er lille Styver for Strigling af Heste. Konerne kan desuden tjene noget ved Malkning, hvis de kan være fra deres Hjem.
Hvis disse Husmænd havde den fornødne Tid til at passe deres 2 Skpr. Land, vilde Stillingen som Husmand paa Boller ikke være saa ringe (!) men det har desværre vist sig, at de 2 Skæpper Land ikke har bragt dem noget stort Udbytte. Derfor bad de om et Lønningstillæg paa 10 Øre pr. Dag."
"Horsens Folkeblad" mener, at frit Hus og 1 Kr. og 10 Øre om Dagen kunde være ganske godt, hvis de kunde faa noget ud af de 2 Skpr. Land! Andre vil sikkert finde, at Forholdene er usle, enten de saa faar noget ud af Jorden eller ej. Meget kan der for Resten ikke under nogen Omstændighed faas ud af 2 Skpr. Land; kunde der det, havde i hvert Fald Agrarerne med de mange Tønder Land ingen Grund til at klage.
Karakteristisk er imidlertid Bemærkningen om, at de ingen Ting faar ud af deres lille Jordlod, fordi de ikke har Tid til at passe den, hvis de skal tjene deres Dagløn paa Herregaarden. Hvad Ekstrafortjenesten ved Strigling angaar, skal vi bemærke, at den kan en af dem kun faa ved at staa op Kl. 2-3 om Morgenen og strigle færdig, inden det almindelige Arbejde begynder, for saa at deltage i det Dagen lang.
Hvor er det dog oprørende, at en Greve, hvis Gods har en Værdi af mindst 20 Millioner Kroner, ikke vil unde disse fattige Arbejdere en ringe Forhøjelse af deres Dagløn og ikke vil unde dem Foreningsfrihed, men brutalt jager dem væk og smider dem ud af deres Huse.
Godt er det næsten, at de ikke har Tid til at ofre stort paa Husets og Jordens Forbedring; ellers vilde Greven stikke Merværdien i Lommen uden at være pligtig til at betale den udsmidte Husmand en Øre i Erstatning.
Gang paa Gang har der i Rigsdagen foreligget Forslag om Erstatning til Leje- og Gæstehusmænd for udførte Forbedringer; men Gang paa Gang er det strandet paa Landsthingsgrevernes Modstand. De holdt paa "Retten" til at smide ud uden Varsel og uden Erstatning.
Nu hører de Resultatet: den jyske Landarbejder spiller Socialistmarschen paa sin Harmonika.
(Social-Demokraten 30. januar 1898).
Kampen paa Herregaardene
Udsmidningen paa "Boller"
Horsens, den 2. Februar 1898 (Privat Telegram). Forbitrelsen mod den stenrige Grev Frijs og hans Forpagter, fordi de kaster deres Landarbejderfamiljer ud, er voldsom. Landarbejderne ønsker nogle faa Øres Lønforhøjelse, og til Straf sætter man dem ved Vintertid ud paa den nøgne Jord med Hustru, Børn og Bohave i Regn og Blæst.
Forbitrelsen mod denne Brutalitet har medført, at Udsmidningen ikke fortsattes i Dag. Ankommen til Husene Kl. 9 Formiddag erklærede Kongens Foged, at de fremtidige Fogedforretninger vilde finde Sted paa Thingstedet i Bjerre. Efter kort at have kundgjort dette for Husenes Beboere kørte han hjem. Næste Fogedforretning foretages førstkommende Tirsdag den 8. Februar« Forpagterens Sagfører, Hr. Westergaard, og Arbejdsmændenes Sagfører, Hr. Schouenborg, har henvendt sig til Forpagteren og forsøgt at faa Konflikten bilagt, hvilket dog ikke lykkedes, idet Forpagteren haardnakket holdt paa, at han ingen Fagforeningsmedlemmer vilde have i sit Arbejde. Han vilde absolut have Arbejderne ud af Husene, saafremt de ikke udmældte sig af Fagforeningen. Forpagterens Søn, Forvalter Hansen, der har været med de 2 Dage til at bære de udsatte Arbejderes Tøi ud af Husene, syntes derimod under dette Arbejde at være bleven blidere stemt mod Arbejderne, og søgte at faa Sagen ordnes idet han gik ud fra, at man dog før eller senere blev nødt til at beskæftige Fagforeningsfolk, men Forpagteren holdt haardnakket paa sit. Selvfølgelig holder Arbejderne fast ved deres Organisation og lader sig udsætte af Husene.
Paa Tirsdag fortsættes altsaa Udsmidningerne, men paa en ny Facon, da hverken Fogden, Forpagteren eller hans Haandlangere er glade ved at vise sig ved Husene paa Boller. Nu vil man vel ogsaa søge at faa Resten af Udsmidningerne gjorte færdige i en Fart.
*
Det moderate "Horsens Folkeblad" skriver forleden om Arbejdsforholdene paa Boller.
"Hvis disse Husmænd (de udsmidte) havde den fornødne Tid til at passe deres 2 Skpr. Land, vilde Stillingen som Husmand paa Boller ikte være saa ringe."
Naa, saa det vilde den ikke! Men hvordan gaar det saa med de "nødlidende" og "betrængte" Agrarer med de mange Tønder Land, og mange Tønder Hartkorn, naar 2 Skpr. Land kan blive saa værdifuld, at det ved Siden af en Dagløn af 1 Kr. 10 Øre kan skaffe en Mand en jævn god Stilling.
*
En socialdemokratisk Landarbejderforening. Ved et Møde den 23. ds. i Bredsten Kro i Jylland vedtoges det at danne en socialdemokratisk Forening for Bredsten og Omegn. Der indmældtes straks 22 Medlemmer, men man venter god Tilgang, da der er mange Landarbejdere der paa Egnen.
Til Bestyrelse valgtes: Søren Kristiansen. Kærbøllinghuse (Formand), Lars Nielsen, do.. Jørgen Kring. do., Ole Pedersen. Bredsten, og Peter Knudsen, Sødovre Mark.
Endelig valgtes et Udvalg til at udarbejde Love. Dette Udvalg bestaar af: Søren Kristiansen, L. Nielsen og Søren Sørensen.
*
Landarbejdernes Kamp paa Lolland. Lock-outen hos Godsejer le Mairé paa Herregaardene "Frederiksdal" og "Stensgaarde" vedvarer. Landarbejderne har sendt Godsejeren følgende Forslag til Overenskomst:
"Arbejdstiden er fra Kl. 5 Morgen til Kl. 7 Aften med 2½ Times Spise- og Hviletid. Fra 1. Novbr. til 1. Marts er Arbejdstiden dog kun fra Kl. 6½ til Kl. 5 med 1½ Times Spise- og hviletid.
Daglønnen er 1 Kr. 40 Øre hele Aaret rundt, dog at der for Høsttiden betales en fast Sum af 50 Kr. samt Kosten. Endvidere erholder Arbejderne frit Øl hele Aaret samt fri Kørsel af Ildebrændsel.
Husmænd med Jord erholder fri Pløjning og Hjemkørsel af Avlen.
Indsiddere uden Jord erholder en Huslejegodtgorelse af 30 Kr. samt 4 Potter sød Mælk om Ugen.
Staldpersonale eller hvem andre, der maatte møde om Morgenen for den fastsatte Arbejdstid, betales 10 Øre mere om Dagen.
Denne Kontrakt træder straks i Kraft og er gældende indtil i. April 1899 og fremdeles for 1 Aar ad Gangen, forsaavidt den ikke forinden er opsagt fra en af Siderne med mindst 3 Maaneders Varsel."
Der blev i forrige lige dannet en Arbejdskøberforening for Sandby-Kobeløv Sogn. Hvis det er Meningen med den at slaa Arbejderbevægelsen ned, troer vi at kunne give d'Hrr. det Raad at spare deres Penge. Landarbejderne forlanger 1 Kr. 40 Øre om Dagen, og det er saa beskedent et Ønske og saa berettiget et Krav, at ingen Kapitalist-Organisation kan kvæle det.
(Social-Demokraten 3. februar 1898).
Den 18. april 1898 ankom 100 polakker til Horsens. De fleste blev sendt til grev Frijs' godser Bygholm, Boller, Møgelkær og Kristiansminde. Senere ankom ca. 600 polakker til Gedser. På denne måde løste forpagterne problemet med arbejdskraften. Forpagteren anlagde sag mod Social-Demokraten for at have betegnet kontrakter på Møgelkær som "slavekontrakter" og frarådet arbejde der. Han tabte sagen, ligesom han fik en bøde for injurier mod fagforeningens lokale formand.
