Billeder fra Indkørslen til Frihavnen. (Efterskrift til Politivennen).

Det er et dagligdags Billede fra Frihavnen vi her bringer. Under den store Bro ved Østbanegaarden passerer daglig lange Rækker af Vogne fra og til Frihavnen; Men de faar ikke Lov til at passere uantastet. Udenfor den lille Bygning under Broen staar Tolderne paa Vagt for at underkaste hvert Læs en nøje Ransagning, og der fortælles mange pudsige Historier, baade om hvad Tolderne under denne Ransagning opdager, og hvad de ikke faar Kig paa. Som vort Billede viser, og som de fleste Københavnere selv har set, er det et travlt pulserende Liv, der udfolder sig her.

(Social-Demokraten, 6. marts 1924).

Samme foto som i artiklen fra 1924, her fra 2019. Indkørslen er i mellemtiden blevet fjernet, og der er bygget etagebyggeri bag husene i forgrunden, der står nogenlunde uforandret. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Finansministeriet forhøjede tolden på en række udenlandske varer (fx tobak, sydfrugter og silke), og importører der havde varer liggende i Frihavnen, måtte skynde sig at få varerne bragt ud af Frihavnen til gammel toldtakst. På fotoet fra Nationaltidende, 1. februar 1924 er det rosinernes tur.

Toldlovændringen skabte kø ved Frihavnen, her et foto fra Aftenbladet (København), 2. februar 1924.

Svinepest i København. (Efterskrift til Politivennen).

Svinepest i København.

100 Svin døde af Pest i den sidste Maaned. - Tusinder af Rotter fortærer de døde Svin og bringer Pesten videre. - En skandaløs Affære. - Hvorfor skrider Autoriteterne ikke ind.

Paa "Ny Østergaard", der er beliggende ved GI. Køgevej indenfor Københavns Kommunes Bygrænse, er der for en Maanedstid siden udbrudt Svinepest, uden at Sundhedsautoriteterne har taget de mindste Forholdsregler for at standse Pestens videre Udbredelse.

Grosserer L. K. Carl, som driver "Ny Østergaard", fortæller os følgende om Pesten i hans Svinebestand:

- Den 9. Februar opstod Sygdom blandt mine Svin, hvorfor jeg øjeblikkelig lod Meldingen om dette tilflyde Landbohøjskolen. Prof. Nielsen kom til Stede.- Han erklærede, at det var almindelig Svinesyge, og at den hurtig vilde forsvinde efter en Serumsindprøjtning. Dette hjalp dog ikke det ringeste. Sygdommen viste sig hurtig at være den frygtede Svinepest, og Svinene faldt døde om. 

I den forløbne Maaned har jeg mistet ca. 100 Svin, uden at Autoriteterne har gjort det aller ringeste for at standse Sygdommen. Jeg har i Dag henvendt mig paa Landbohøjskolen for at bede Veterinærfysikus, Professor Jensen om at lade Resten af min Svinebestand, ca. 50 Stk nedslaa.

Prof. Jensen nægtede dette med den Motivering, at da jeg fodrede med Affald, vilde det Offentlige ikke skride ind - men vilde henstille, at jeg selv lod Svinene nedslaa for at standse Pestens Udbredelse. Derved faar jeg ingen Erstatning, hvad jeg ellers gør. Jeg er nu fuldstændig ruineret; men hvad bryder Autoriteterne sig om dette.

Rotterne æder Hovedet af en død Gris.

Der er imidlertid den Fare ved hele denne Historie, at Svinepesten skal brede sig til de omliggende Gaarde

I den nærliggende store losseplads er der Millioner af Rotter. I den strænge Vinter blev den Mødding, der ligger udenfor "Ny Østergaard", fuldstændig gennemhullet som et Sold af Rotter, der om Natten fyldte Staldene, og Rotterne er som bekendt de værste Smittebærere.

Forleden Morgen, da Hr. Carl kom ind i Stalden, var to Svin døde, og saa graadige havde Rotterne været, at de havde ædt hele hovedet af den ene Gris. Paa den anden Gris havde de ædt Hul bag Ørene og var herigennem kravlet ind til Indvoldene og fortæret alle Bløddelene, hvor netop Svinepesten findes.

Rotterne gaar derefter til andre Stalde, hvor de efterlader Pestbacillerne i Svinetrugene, naar de søger efter anden Føde. Paa den Maade vil Svinepesten hurtig brede sig

Sundhedspolitiet har ladet Gaarden afspærre.

For et Par Dage siden lod Sundhedspolitiet "Ny Østergaard" afspærre, idet der paa Portene blev opslaaet Plakater med Paaskrift: Adgang forbydes, og samtidig blev det forbudt andre end Ejeren, Hr. Carl, at passe Svinene. Men hvad nytter denne Foranstaltning, naar man dog ikke kan forhindre, at Rotterne i hundredvis trænger ind til Svinene. Desuden er det jo slet ikke udelukket, at Hr. Carl kan bringe Smitten ud baade til Dyr og Mennesker.

Som bekendt blev de Svin, der for kort Tid siden blev slaaet ned paa "Sundholm" og som var befængt med Pesten, bragt til Destruktionsanstalten for at undgaa Smittens Udbredelse - men paa "Ny Østergaard" faar hundrede Svin Lov til at dø uden at Øvrigheden gør andet end at slaa en Plakat op paa Porten: Adgang forbydes!

Sygdommen farlig for Menneskene.

Vi spurgte i Gaar vor Partifælle, Dr. med. Aage Melsling, om Svinepest kan angribe Menneskene. Hr. Meisling svarede:

- Ja, det kan den rigtignok. Svinepest er Paratyfus, der endog kan være meget farlig for Menne-skene. Der er Eksempler paa, at Folk, der er bleven angrebet af Paratyfus, er afgaaet ved Døden. Der er derfor al mulig Grund til at vise den yderste Forsigtigbed ved Berøringen med de syge Dyr.

Efter disse Udtalelser forekommer det os, at Sundhedsautoriteterne øjeblikkelig maa træffe energiske Foranstaltninger til Hindring af Smittens videre Udbredelse.

(Social-Demokraten, 4. marts 1924).

Svinepesten paa "Ny Østergaard".

Landbrugsministeren faar gennem vort Blad Underretning om den farlige Sygdom.

Han lod øjeblikkelig sætte en Undersøgelse i Gang.

Vi spurgte i Gaar Landbrugsminister Madsen-Mygdal, hvad Ministeriet agtede at foretage sag i Anledning af den paa "Ny Østergaard" for en Maaned siden udbrudte Svinepest, da de veterinære Surodihedsavtoriteter ikke synes at ville skride ind for at hindre Pestens videre Udbredelse.

Landbrugsministeren svarede:

- Saasnart jeg blev bekendt med Deres Artikel, gav jeg Ordre til, at Sagen med det samme skulde undersøges, og viser det sig, at det virkelig er Svinepest, vil Resten af Svinene blive slaaet ned, og der vil samtidig blive foretaget Afspærringer paa samme Maade, som da Amager og Sønderborg Amter blev afspærrede.

- Efter Ejerens Udtalelser har de veterinære Myndigheder nægtet at nedslaa Resten af Svinene, fordi han har fodret med Køkkenaffald, skønt han dog i Løbet af en Maaned har mistet ca. 100 Svin.

Landbrugsministeren: Enhver har Lov tii at fodre Svinene med Køkkenaffald, og viser der sig Difteritis i en saadan Bestand, skal den slaas ned. Men i Morgen kan vi tales nærmere ved, idet jeg saa har modtaget Indberetning om Sygdommen paa "Ny Østergaard".

Veterinærmyndighederne ved ingen Ting!

Vi havde derefter en Samtele med Professor B. Bang, der er Formand for det veterinære Sundhedsraad.

- Det er noget, som jeg slet ikke kender til, og som jeg ikke har med at gøre. Det er en Administrationssag, og De maa derfor henvende Dem til Veterinærfysikus. Prof. C. O. Jensen.

Vi fandt det mærkeligt, at Professor Bang, skønt Formand tor Sundhedsraadet, ikke havde noget med en saa opsigtvækkende Sag at gøre, men Professoren fastholdt sin Opfattelse, hvorfor vi fulgte Anvisningen og søgte Prof. C. O. Jensen, der imidlertid ikke var at træffe.

I Stedet traf vi Veterinærinspektør Povl Hansen, der dog ikke gerne ønskede at udtale sig. Han oplyste, at da Grosserer Carl ringede til Prof. Jensen og bad om, om, at der maatte blive foretaget Nedslagning af de pestbefængte Svin, var han gaaet til Telefonen, men han protesterer imod at have sagt, at Svinene ikke kunde blive slaaet ned, naar de fodredes med Affald.

Veterinærinspektøren vilde dog ikke udtale sig om, hvorfor der ikke var gjort det ringeste, skønt der nu var gaaet ca. en Maaned, og der i den Tid er død ca. 100 Svin. Derimod meddelte han, at Politi-Overdyrlæge Nielsen og han i Dag vilde aflægge Besøg paa "Ny Østergaard".

Politibilen med 3 Betjente ankom i Gaar til den pestbefængte Gaard.

I gaar Eftermiddags ankom politibilen med 3 Betjente til "Ny Østergaard" for at kundgøre for Grosserer Carl, at ingen andre end han maatte færdes paa Gaarden.

De 3 Politibetjente, der desinficerede den Vogn, der besørger de døde Dyr kørt bort, fik samtidig Lejlighed til at se en mægtig Rotte komme kravlende ud fra en af de døde Grise. Den var saa forædt, at den næsten ikke kunde slæbe sig bort. Et velrettet Slag gjorde Ende paa de pestsmittende Dyrs Liv.

Kort efter havde vi en Samtale med Grosserer Carl, der udtalte:

- Jeg maa fastholde, at Veterinærinspektør Povl Hansen har udtalt, at Svinene ikke bliver ned slaaet, fordi jeg fodrede med Affald.

- Efter Landbrugsministerens Udtalelser skal den Slags Svin dræbes, naar de er pestbefængte.

Grosserer Carl fortsatte:

- At Svinene er pestbefængte fik jeg konstateret forrige Onsdag af selve Veterinærfysikus, Professor C. O. Jensen, der ringede mig op og meddelte, at det ved Undersøgelse havde vist sig, at Sygdommen var Svinepest. Det blev samtidig meddelt mig, at der nu vilde blive truffet de nødvendige Foranstaltninger til Forebyggelse af Smittens videre Udbredelse.

Da der efter et Par Dages Forløb endnu ikke var foretaget det ringeste, telefonerede jeg til de veterinære Myndigheder, og nu fik jeg det mærkelige Svar, at den Sag kendte man slet ikke noget til!

Under en Samtale jeg senere havde med Veterinærinspektør Povl Hansen, lod jeg falde en Bemærkning om, at jeg agtede at gøre Offentligheden bekendt med den Optræden, som de veterinære Sundhedsmyndigheder havde vist i et Tilfælde, hvor det drejede sig om en saa farlig Sygdom. 

Veterinærinspektøren  blev saa ophidset, at han i Telefonen tilraabte mig: "Naa, De vil gaa til Bladene!" - saa knaldede han Røret ned.

Grosserer Carl meddelte, at der Natten til i Gaar yderligere var død 2 Svin, og at han ventede at finde flere døde i Dag. I Lørdags døde der 4 Svin og i de følgende Dage er der yderligere død 8. Disse 12 Dyr har siden henligget i Staldene til Føde for de Hundreder - ja, Tusinder af Rotter, som om Natten flokkes om de pestbefængte Kadavere. Først ! Dag vilde blive kørt til Destruktionsanstalten sammen med de Svin, der dør i Nat.

(Social-Demokraten, 5. marts 1924).

Den 14. marts 1924 kunne Social-Demokraten meddele at der også var udbredt svinepest i Sofus Olsens svinestald i Herstedøster. 13 ud af 22 svin var døde. Landbrugsminister Madsen-Mygdal meddelte dog at staten ikke kunne tage sig af sagen.

Læge H. J. Leunbach: Fødselsindskrænkning og Racehygiejne. (Efterskrift til Politivennen)

Lægen J. H. Leunbach (1884-1955) er kendt for sit banebrydende virke som seksualoplyser, bl.a. agitation for at gøre svangerskabsafbrydelse lovlig. På disse områder var han langt foran sin tid. Han blev praktiserende læge i Ordrup 1922, i København 1925. 

Han var fortaler for racehygiejne, ligesom socialdemokraten K.K. Steincke, som 1920 udgav "Fremtidens Forsørgelsesvæsen", der behandlede fremtidens socialpolitik. Den udtrykte samtidig den daværende racehygiejniske debat, og blev til praksis ved den store socialreform i 1933. Denne indeholdt to racehygiejniske love (1934-35) som lovhjemlede tvangssterilisation med henvisning til racehygiejniske årsager.

Den danske form for racehygiejne er blevet kaldt en "negative racehygiejne", dvs. et fravalg af afkom. Ud fra dette blev 1920erne til 1976 steriliseret 8.616 kvinder og 2.358 mænd kastreret, primært de åndssvage, sekundært sædelighedsforbrydere og sindssyge.

Teorierne udmøntede sig i 1920'erne på dramatisk vis: 1. Verdenskrig havde betydet et alvorligt fald i antallet af sunde unge mænd. Og kvinderne som begyndte at gøre oprør mod deres tilbagetrukne stilling i hjemmet, kunne udpeges som demoraliserede. Diagnoser for en sådan "degeneration" blev fx givet til kvinder der endte på Sprogø. Kvinders usædelighed (fx som udfarende og udfordrende part) blev koblet sammen med hyperseksualitet og erotomani. 

Den i 1923 oprettede en ø-anstalt på Sprogø er behandlet her på bloggen. Anstalten skulle isolere disse kvinder pga degeneration og kønssygdomme mm. 

Leunbach definerede i sin bog "Racehygiejne" (1923) hvem der havde negative arvelige egenskaber: "åndsvage, epileptikere og sindssyge, psykopater, folk med antisociale tilbøjeligheder eller med perverse drifter, kvartalsdrankere og andre alkoholister."

Leunbach var medarbejder på Social-Demokraten, hvorfra bringes nedenstående uddrag af hans artikler. På samme tidspunkt som han begyndte sit arbejde med bl.a. seksualklinikker. Han samarbejdede med Thit Jensen (der også var tilhænger af racehygiejne) og Foreningen for seksuel Oplysning (Leunbach var formand 1925-28).

Den "negative racehygiejne" stod i modsætning til Nazi-Tysklands "positive racehygiejne", altså ideen om at det skulle være muligt at fremavle mennesker med gode egenskaber, sidestillet med dyreavl.

Uddrag af Leunbachs artikel i Social-Demokraten 2.-3. marts 1924: 

--- Vi ved nu som noget ganske sikkert at den tidligere Forestilling om Degeneration, hvorefter en oprindelig sund og kraftig Menneskestamme eller Slægt i Tidens forløb degenerer og tilsidst uddør er forkert. Og at Degenerationen udslettes ved en Blanding med sundt Blod, ved indgifte i sunde Familier - denne Forestilling er ikke blot forkert, men I høj grad skadelig.

Derimod ved vi i endnu højere grad end tidligere, at der findes degenererede Mennesker, som er farlige og skadelige for Samfundet og dets medmennesker, og at disse Egenskaber nedarves og forplantes videre fra Slægt til Slægt.

En Krydsning med en sund Familie vil kun bevirke, at Degenerationen ogsaa trænger ind blandt de sunde, men kan aldrig føre til Degenerationens Ophævelse. 

Leunbach nævner her som eksempel den ofte brugte Juke-familie i USA

Degenerationen skyldes nemlig ikke Indavl. Den skyldes arveligt Anlæg. Hvis Anlæget findes hos begge Forældre, giver det sig et stærkere Udslag hos Børnene, end hvis det kun findes hos den ene. Derfor giver Indavl i en degenereret Familie daarligt Afkom. 

---

Man har nu konstateret, at paa samme Maade som med Degeneration forholder det sig med mange Former for Sindssyge, Epilepsi og Aandssvaghed. Hos de allerfleste af disse Mennesker giver Anlæget sig ikke Udslag i udtalt Sindssyg dom eller Idioti, men derved, at Slægtens Medlemmer bliver drikfældige, aandelige Undermaalere, Fattiglemmer, Forbrydere, Prostituerede eller paa anden Maade falder Samfundet til Byrde.

Overfor alle disse arvelige Anlæg gives der kun et Middel, nemlig at forhindre dens Bærere I at forplante sig.

Leunbach anser især dette for en fare for arbejderklassen:

Derfor er ingen Klasser i højere Grad end Arbejderne interesseret i Racehygiejnen. 

--- Der findes kun et Middel til i Fremtiden at befri Samfundet for disse Mennesker - og det er Racehygiejnen.

--- I det daglige, fredelige Liv spiller de nu ikke nogen større Rolle. De vil ofte være ufredelige og derved gøre sig alle til Uvenner og faar saaledes kun ringe Indflydelse. Men hvis der kommer Krig eller Revolution og andre Slags urolige Tilstande, saa kommer de ovenpaa.

Hensynsløshed, Initiativ og Evnen til at fiske i rørte Vande vil gøre sig gældende og bringe sin Mand frem i de revolutionære Bevægelser. De revolutionære Fraser er nemme at lære; og i den første Begejstrings Rus er alle Brødre; man tilgiver gerne tidligere Forsyndelser og tillader derfor disse Mennesker at faa en Indflydelse og Magt, som snart bliver i høj Grad fordærvelig for hele den revolutionære Bevægelse.

--- Racehygiejnen tager nu ikke kun Sigte paa de virkelige syge og degenererede Slægter og Stammer mellem Menneskene. Ligesom der findes udtalt sygelige og uheldige arvelige Anlæg, saaledes findes der ogsaa særlig sunde og gunstige Anlæg, som bevirker, at deres Bærere i højere Grad end andre Mennesker har Mulighed for at gøre sig gældende Indenfor Samfundet og gavne dette. Gode Egenskaber kan i en slet Sags Tjeneste komme til at gøre betydelig mere Skade end Gavn. Det er noget, som gør sig i høj Grad gældende i det kapitalistiske Samfund. Derfor er Anlægget dog i sig selv lige godt - men det kan blive noget vanskeligt at bedømme og vurdere det.

--- En endnu større Forbrydelse, racehygiejnisk set, har det kapitalistiske Samfund paa sin Samvittighed derved, at det tvinger de kulturelt værdifulde Mennesket til at indskrænke deres Børneantal stærkt, fordi de kun dermed kan opretholde deret sociale Niveau.

De mindre værdifulde Mennesker har hverken den Ærgerrighed eller den Indsigt, som er Betingelsen for at kunne begrænse Børneantallet frivilligt. De lader det blinde Tilfælde raade. Og som bekendt generer det blinde Tilfælde sig ikke for at lade Folk sætte baade 10 og 20 Børn I Verden.

Den Bevægelse, som i Nutiden er oppe for at indføre Begrebet frivilligt Moderskab og hænde Kvindernes Ret til selv at bestemme, hvor mange Børn, de vil bringe til Verden, er selvfølgelig i høj Grad berettiget; og den er direkte fremtvunget af de sociale Forhold. Den betegner et stort kulturelt Fremskridt fremfor den helt ukontrollerede Børneavl. Denne Bevægelse har tidligere mest gjort sig gældende i Overklassen, men er nu ogsaa begyndt at gribe om sig i Underklassen. Men hvor berettiget den end er, saa har den den uheldige Egenskab, at den kun faar de bedste Dele af Arbejderne i Tale og kun faar de værdifuldeste Slægter indenfor Underklassen til at indskrænke Børnetallet. Derfor bevirker den en direkte Udvælgelse af de kulturelt mindst værdifulde Slægter. Hertil kan en Racehygiejniker ikke være en helt passiv Tilskuer.

---

(Social-Demokraten 2.-3. marts 1924. Stærkt forkortet).

Dr. Leunbach i sit Arbejdsværelse. Foto fra Aftenbladet (København) 17. oktober 1929.

Oehlenschlägersgade 40. (Efterskrift til Politivennen)

En Rotterede til 43 Kroner om Maaneden

Hvad Overretssagfører Levinsen byder sine Lejere i Oehlenschlägersgade 40. - En Enke med 8 Børn kæmper daglig med Rotterne, der kryber op i Børnenes Senge.

Sagfører-Husejerne i de store københavnske Arbejderkvarterer har aldrig haft Ord for at være særlig hensynsfulde mod de Mennesker, der bebor deres Lejligheder. Som Regel har disse Sagførere, der enten selv ejer Ejendommen eller administrerer den for en Ejer, kun Sans for at faa blokket Lejerne for saa høj en Husleje som muligt og saa ellers forøvrigt med alle til Raadighed staaende Kneb søge at slippe fra de Forpligtelser, der paahviler en Husejer med Hensyn til Ejendomimens eller Lejlighedernes Vedligeholdelse.

Og Følgen heraf er, at mange Mennesker bor under saadanne Forhold, at man maa forbavses over, at Sundhedskommissionen ikke forlængst har slaaet i Bordet for Ejerne og forlangt sundhedsmæssige Forhold indført saa hurtigt som muligt. Men den herskende Bolignød har været en kærkommen Dæksmand for Husejerne. Boligmangelen har bevirket, at Lejerne næsten finder sig i alt bare for at faa Tag over Hovedet, og Ejerne rører ikke en Finger for at overholde blot de almindelige sundhedsmæssige Forpligtelser. Vi forstaar egentlig ikke, hvorfor Sundhedskommissionen ikke tager haardt fat paa disse Husejere, der Gang paa Gang under PaaberaabeIse af, at Ejendommers Vedligeholdelse er saa kostbar, faar Tilladelse til at forhøje Lejen, til Trods for at de alligevel ikke ofrer en Øre paa Vedligeholdelsen. Der er mange af d'Hrr. Husejere, som trænger til en alvorlig Paamindelse om, at de har Forpligtelser overfor deres Lejere.

En Rotterede til 43 Kroner om Maaneden.

Det er uhyre nemt for os at dokumentere ovenstaaende med et Eksempel. I Oehlenschlägersgade 40 inde i Baggaarden bor en Enke med 8 Børn i en Toværelsers "Lejlighed". Ejendommen tilhører - eller administreres af - Overretssagfører Levinsen, og saavel de indre som de ydre Forhold baade i Forhus og i Baghus er mildest talt skandaløse.

Vi aflagde i Gaar et Besøg derude efter Anmodning fra en af Naboejendommens Beboere, der overfor os havde skildret de hygiejniske Forhold i Nr. 40, saaledes at man maatte tvivle paa, at det var i Overensstemmelse med Sandheden. Men vi maa indrømme, efter selv at have taget Forholdene i nærmere Øjesyn, at her Ikke var Tale om Overdrivelse, og Betegnelsen Rotterede er det mest passende for denne Ejendom.

Fra Gaden kommer man gennem en aaben Gang eller Passage ind i en lille Gaard, og det første, man ser, er, at Vaskenedløbsrørene lige fra fjerde Sal og ned til Kælderen er uden Forbindelse med Stikrørene inde fra Vaskene. Dette har bevirket, at alt Spildevand med Kaffegrums og andet Køkkenaffald er løbet ned ad Muren og under den stærke Frost forvandlet til store Issøjler. Disse naar fra øverste Etage helt ned til Kælderen og breder sig i tykt snavset Isdække ud over Gaarden, der som Følge heraf altid er sølet og griset.

Allerede her er tilstrækkeligt Svineri til, at Sundhedskommissionen kan gribe ind. Men lad os fra Gaarden aflægge en Visit i Enkens "Lejlighed" i Baghuset. Det er en to Værelsers Lejlighed, der, hvis den blev gjort i Stand, nok kunde egne sig til Beboelse, selv om de omkringliggende Huse aldrig tillader en Solstraale at trænge derind og først sent paa Dagen lader Dagslyset trænge ind i den lille Lejlighed, hvorfra det atter forsvinder straks efter Middag. Det første, man lægger Mærke til, er, at Spildevand og Snavs fra Gaarden slæbes med ind i den lille Gang, som derfor altid, naar det da ikke fryser meget stærkt, ligner en Rendesten. Ingen af Dørene er forsynet med Haandtag, og i Køkkenet er der saa store Rottehuller, at et Vaskebrædt, der er anbragt over et af dem, er for lille til at dække det. Fra et lille Vindue i hver Stue skal Beboerne forsynes med Dagslys. Selv midt paa Dagen er der saa mørkt herinde, at man ikke kan se at læse en Avis, og Væggene og alt andet herinde er saa forfaldent, at man maa forbavses over, at der her lever Mennesker endsige smaa Børn.

Rotterne i Børnenes Senge.

Besøg hos en af Lejerne.

- Kunde vi saa slippe af med de modbydelige Rotter, siger Fru Danielsen, der bebor Lejligheden, og som viser os rundt, bærende sit mindste Barn, der er ca. 8 Maaneder, paa Armen. Men De kan tro, at vi lider under disse modbydelige Dyrs Nærværelse. Det er ofte saaledes, at Rotterne bliver saa frække, at de om Natten søger op i Børnenes Senge, og mange Gange har vi maattet holde Rottejagt om Natten. Jeg risikerer, at disse modbydelige Dyr en Gang bider mine Børn Ihjel.

- Er De ofte ude at arbejde?

- Ja, jeg gør rent paa Ny Carlsbergvejs Skole, og i den Tid jeg er paa Arbejde, maa Børnene passe sig selv. Jeg er ofte syg af Angst for, at den lille her, medens jeg er borte, skal være blevet overfaldet af Rotterne. Det vilde være frygteligt. Hvad jeg ogsaa ofte har frygtet, er, at der, medens jeg er borte, skal opstaa Ildebrand, og hvis de Smaa saa er alene hjemme, kan de jo ikke slippe ud af Lejligheden, fordi Dørene mangler Haandtag, og de kan kun lukkes op af et voksent Menneske.

To Børn syge som Følge af de usunde Boligforhold.

- Hvordan klarer De Dem mod Sygdom under disse Forhold?

- Jeg kan selvfølgelig taale en Del, men Børnene bukker under, fordi de ikke faar Lys nok. En lille Pige har jeg maattet sætte i Pleje paa Landet, hvor jeg maa betale for hende. Hun blev syg og vilde sikkert nu været død, hvis jeg ikke havde sendt hende bort, og jeg tør ikke tage hende hjem igen, og nu har Lægen meddelt mig, at en af mine Smaadrenge ogsaa maa tages fra mig, hvis jeg ikke vil risikere, at Sygdommen skal faa Overhaand. Han skal paa Hospitalet, og derfra maa han ud paa Landet til gode og sunde Forhold.

- Hvor meget betaler De i Husleje?

- 33 Kroner, men nu har Ejeren forlangt 10 Kr. mere om Maaneden.Jeg synes, at det er temmelig rigeligt for saadan en "Lejlighed", og jeg kan ikke tro, at Nævnet vil gaa med dertil, idet mindste ikke før der er gjort noget virkeligt for at skabe sunde og hygiejniske Forhold i Ejendommen.

- - -

Heller ikke vi kan tro, at Huslejenævnet vil give Hr. Levinsen Tilladelse til at forhøje Huslejen, før der er foretaget en grundig Istandsættelse af Ejendommen saavel udvendig som indvendig Men vi synes, at Sundhedskommissionen burde aflægge et Besøg derude og saa give Hr. Levinsen Besked paa at istandsætte sin Ejendom ordentlig.

Ole J.

(Klokken 5 (København) 23. februar 1924).

Rottereden til 43 Kr. om Maaneden

Overretssagfører Levinsen, der adminstrerer Ejendommene, udtaler sig om Forholdene.

Vi bragte i lørdags en Skildring af Forholdene i Ejendommen Oehlenschlägersgade 40, som administreres af Overretssagfører Levinsen.

I den Anledning har Overretssagføreren henvendt sig til os og bedt om gennem et Interview at faa Lov til at udtale sig om Forholdene i Ejendommen, en Anmodning, som vi med Glæde har fulgt, da det altid er vort Princip at høre begge Parter i en Sag.

- Jeg kan nu for det første ikke forstaa, siger Overretssagfører Levinsen, at der findes Rotter i Ejendommen, fordi jeg for lang Tid siden har akkorderet med "Ratin" om at udrydde de Rotter, som eventuelt fandtes. Mere kan jeg jo Ikke gøre, det er den Fremgangsmaade, alle anvender - og vistnok den eneste anvendelige, naar man vil udrydde de væmmelige Dyr. At der endnu skulIe findes Rotter i Ejendommen, beror sikkert paa en Misforstaaelse. Idet "Ratin" meddeler, at der ikke er set Rotter, efter at Giften er lagt ud.

- Hvorfor skrider Ejeren til den store Lejeforhøjelse?

- Fordi han skal bruge Penge til at istandsætte Ejendommen for. Forholdet er det, at han agter at Indlægge W. C. i hele Forhuset samt reparere Lejlighederne. Andragendet til Huslejenævnet er udtrykkelig motiveret med. at man agter at foretage en større Reparation og Forbedring af Ejendommen.

- Hvomaar skulde denne Lejeforhøjelse træde i Kraft?

- I Andragendet er udtrykkeligt anført, at Lejeforhøjelsen først skal træde i Kraft den Dag, Istandsættelsen og Installationen af W. C.erne er i Orden, og før sker det heller ikke. Jeg er meget ked af, at dette Angreb er fremkommet, idet det muligvis kan bevirke, at vi ikke faar Lov til at forhøje, og dermed bortfalder ogsaa den paatænkte Istandsættelse, fordi Ejeren absolut ikke har Raad dertil. Det gaar altsaa ud over Lejerne.

- Synes De ikke, at Forholdene med Nedløbsrørene er skandaløse?

- Det ser ikke godt ud, men det er Lejerne, der bærer Ansvar derfor. Da Frosten begyndte, var Sundhedskommissionen ude for at se paa Forholdene, og der tilgik alle Lejerne Paabud om ikke at hælde deres Spildevand i Vasken, da dette vilde medføre, at Nedløbsrørene frøs til, og at et utroligt Griseri vilde opstaa. Dette Paabud har Lejerne ikke fulgt, og derfor ser der nu saadan ud, som der gør, men det kan hverken jeg eller Værten bære Ansvar for.

- Det er meget vanskeligt at forhindre den Slags Ting, slutter Hr. Levinsen, naar ikke den mest Interesserede Part vil hjælpe til. Det er jo hverken Værten eller mig, der har hældt Spildevandet I Nedløbsrørene, men Lejerne.

- - -

Ved Henvendelse I Ejendommen erfarer vi, at der saa sent som i sidste Uge er konstateret Rotter i Fru Danielsens Lejlighed. Rotterne havde bl. a. gnavet af nogle Gulerødder, der laa i Køkkenet. ligesom de hævde gnavet Hul paa en Pose med Mel. Med Hensyn til Dørhaandtagene meddeler Fru Danielsen, at disse har manglet fra den Dag, hun flyttede ind i Lejligheden for ni Aar siden, og i det hele taget er Lejligheden i en uforsvarlig Tilstand. Muligvis vi dette blive afhjulpet, saafremt Værten faar gennemført sin Lejeforhøjelse.

Nævnte Ejendom har forøvrigt i de sidste ti Aar skiftet Ejer 5-6 Gange. De har allesammen skullet tjene Penge, naar de har solgt, og Resultatet er bleven. at de sidste Ejere overhovedet ikke har kunnet faa Penge til at istandsætte Ejendommen for, og derfor er den nu i en saadan Forfatning, som den er. Nu er det altsaa Lejerne, der skal betale det afskyelige Jobberi, som de forskellige Ejere har gjort sig skyldige i.

Et velsignet Udslag af Regeringens Frase om "Kræfternes frie Spil"

(Klokken 5 (København) 27. februar 1924).

Oehlenschlägersgade 40, år 2024. I BBR-registeret står ejendommen som opført 1885. I 1924 var den altså 39 r gammel. Den står endnu, 100 år senere. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Morgenmusik for Arbejdsløse. (Efterskrift til Politivennen)

 

Som bekendt møder de Arbejdsløse i Morgentimerne bl.a. til Kontrol paa den gamle Ladegaard ved Aaboulevarden. Vor Fotograf har taget nogle Lynskud fra den store Forsamling af Arbejdsmænd, der her møder op, og hvor et Par musikalsk anlagte Kammerater forkorter Ventetiden ved en lille "Morgenmusik" med Violin og Guitar. Nederst ses et Parti af Vodroffsvej med Bagsiden af "Strygejernet" og Kontrolstedet.

(Social-Demokraten, 24. februar 1924).