Jacob Ahrend Peters blev født 18. oktober 1834 i Nieblum på Føhr. Han var først beslagsmed, senere - 1859 - uddannet som lærer på Skaarup seminarium. Han blev herefter kantor på Føhr. I 1864 var han ansat ved kommuneskolen (Monrad og Holsts danske Skole?) i Flensborg. Da østrigerne rykkkede ind i byen, fjernede han det tyske flag som de havde hængt op i kirketårnet. Han blev afsat og blev fotograf. Senere flyttede han til København hvor han bl.a. underviste ved Skolen i Nansensgade, og syge børn på Almindeligt Hospital. 1876-1918 organist ved arbejdsanstalten Sundholm. Indtil 1911 var han desuden kantor eller organist på Ladegårdskirken. Gennem sit liv var han kancelliråd, organiset, kommunelærer, translatør (som 48-årig). Han boede forskellige steder i København: Schacksgade 8 (ca. 1910-1912). Han skal være blevet tunghør på sine ældre dage og boede hos sin datter og svigersøn.
Efter hans død 10. marts 1924 skrev en professor ved polyteknisk Læreanstalt (Harald Immanuel Hannover) en lang artikel i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. marts 1924 hvori han omtalte Peters som opfinder af skrivemaskinen. Anstaltens teknologiske samling havde nemlig af assistent ved dens teknisk kemiske laboratorium, cand. polyt. Ahrend Larsen fået en overdel til en skrivekugle som han erklærede at hans bedstefar havde opfundet før Malling Hansen. Hans redegørelse affødte artikler i næsten samtlige større aviser landet over:
Skrivemaskinens Opfinder død.
Han fik Intet som helst for sin Opfindelse.
Den næsten 90 aartge Kancelliraad Jacob Ahrend Peters er død. Den gamle Peters, der boede paa Frederiksberg, var oprindelig Lærer og Organist. Herved tjente han sine Penge, men i sin Fritid syslede han med forskellige Opfindelser, og en af disse var - Skrivemaskinen.
Indtil for kort Tid siden var det ukendt for enhver at Peters, en Dansker, havde opfundet Skrivemaskinen, men det er, efter hvad Professor Hannover ved Polyteknisk Læreanstalt har konstateret, alligevel en Kendsgerning.
Peters' System er det hvorover Remington-Maskinen er bygget. Allerede i April 1868 havde Peters sin Maskine færdig, og først senere fik Amerikanerne Patent paa en lignende Maskine, den, der lagde Grunden til Remington-Fabrikernes store Forretning.
Peters selv fik aldrig noget for sin Opfindelse. Han var ikke selv nogen smart Mand, der havde Forstaaelsen af den Betydning Opfindelsen havde, og heller ingen af hans Venner kunde fortælle ham det.
Da Professor Hannover havde konstateret at Jacob Peters Maskine var den første Skrivemaskine i Verden, fik han et Legat til at bevilge Peters, der da levede i Nød, 800 Kr. Det er de eneste Penge Peters har faaet paa den Konto.
Om det er Peters Idé, der er stjaalet og overført til Amerika eller om det er en Opfindelse analog med Peters, der er gjort omtrent samtidig, har man ikke kunnen konstatere.
(Klokken 5 (København) 12. marts 1924).
Lignende artikler med samme indhold blev optrykt i talrige aviser landet over. Hannovers iagttagelser byggede bl.a. på en artikel i Berlingske Tidende fra 1868:
En Skrivemaskine, der er opfunden og construeret af Lærer J. A. Peters i Flensborg, udmærker sig ved en saa sindrig Mechanisme, at den allerede af den Grund fortjener offentlig Omtale, selv om om dei i praktiske Anvendelighed endnu skulde lade Et og Andet tilbage at ønske. Uden at træde Opfinderen for nær troe vi at kunne meddele Følgende om Maskinens Udseende, om den Maade, hvorpaa den benyttes, og de Resultater, som derved opnaaes. Skrivemaskinen har et Omfang som et middelstort rundt Bord og ligner i sin ydre Form de saakaldte taffetformige Pianoforter. Foruden nogle Hiul og Skruer og en Tavle med et Ark Papir sees der kun et i en Halvkreds ordnet Claviatur. Den Skrivende anslaaer Tangenterne: Papiret bevæger sig frem og tilbage. Bogstaver komme frem derpaa og blive til Ord, og den ene Linie følger efter den anden. Skriften er som den, der udgaaer fra Bogtrykkerpressen (de samme Slags Tegn, hvert Bogstav i behørig Afstand fra de andre, ligesaa hvert Ord og hver Linie: store og smaa Bogstaver, afbrudte og dele Linier, mager og fed Skrift, gothisk Skrift og Antigua - Alt efter den Skrivendes Behag). Skrivemaskinen arbeider saa let og rask, at man med liden Øvelse ved dens Hiælp kan skrive ligesaa hurtigt med Bogtryk som en almindelig Skriver med Pen og Blæk, og naar den, der sætter Maskinen i Bevægelse, er fuldstændigt øvet i at behandle den, vil den ile langt forud for Skriveren. Det er iøvrigt hverken mere eller mindre end en heel Omvæltning, der ved dette Instrument bringes ind i Skrivekunsten. Denne har som bekjendt fra Arildstid hvilet paa eet og samme Princip, hvor forskjelligt det Materiale end har været, der til forskjellige Tider blev brugt til dens Udøvelse. Hvad enten man skrev med skarpt Stempel paa Palmeblade, med Rør paa Papyrus, med Stilud paa Voxtavler eller med Gaasefjer paa Pergament, saa har den Flade der modtog Skriften, altid ligget stille, imedens Haanden med Skriveredskabet bevægede sig hen over den. Her er det derimod omvendt: her er det Papiret, som bevæger sig hen under Skriveredskabet, som - det tør vel siges uden Indiscretion - bestaaer af smaa Vægtstænger, paa hvis Ende der er anbragt Typer, som umiddelbart for Brugen sværte sig selv. Ved Skrivemaskinens Benyttelse bliver den venstre Haand liggende paa eet Sted, saa at de fem Fingre hvile paa de med de vigtigste Vocaltegn betegnede Tangenter, medens den høire Haand anslaaer Consonant-Tangenterne, der ere ordnede efter de forskjellige Consonantlyds Natur. - Praktisk Anvendelse vil Skrivemaskinen kunne finde i ethvert Contoir og navnlig paa Telegraphstationer, hvor man ved den vilde kunne meddele Telegrammerne paa Tryk istedetfor haandskrevne med Blyant. Vil man tage lithographisk Overtryk til Hjælp, kan man i Hast mangfoldiggøre det Skrevne, og ved istedetfor Papir at benytte en tyk, blød Masse (papier mache), i hvilken Skriften kommer til at staae fordybet, vil man faae en Matrice til Metatafstøbning som Stereotyp. Paa denne Maade vilde der kunne leveres trykte Sager langt hurtigere end ved Sætterens Arbeide. Lige siden Guttenbergs Dage har Sætteren staaet bøiet over sin Skriftkasse og møisommelig samlet Bogstav for Bogstav. Hvor stor en Færdighed han end besidder, kunne hans Fingre dog ikke snappe hver enkelt Type og stille den i Vinkelhagen, saa hurtigt som hans Øie og Tanke gjerne vilde. Ved Skrivemaskinen gjælder det derimod kun om at trykke paa en Tangent. Ogsaa med Hensyn til Skriften er der opnaaet den største Økonomi; thi medens en Sætter behøver mange Pd. Typer, kræves her kun nogle faa af et mere holdbart Materiale. Aflægning finder ikke Sted, og i det Hele spares her omtrent to Tredjedele af den Tid, der medgaaer til almindeligt Sætterarbeide, og desuden fritages man for forskjellige med dette forbundne Ulemper. - I Forbindelse med Skrivemaskinen har Lærer J. A. Peters opfundet en Hurtigskrivemaskine, som adskiller sig fra den førstnævnte baade med Hensyn til Construction og Anvendelse. En øvet Skriver vil ved den kunne maale sig imod en Stenograph i Hurtighed og tillige producere en for Enhver læselig Skrift, som ikke udkræver nogen Reenskriviiing. Ved denne sidste Maskine trykkes der til hvert Ord med saa mange Fingre, som der er Bogstaver i Ordet. Længere (som oftest fremmede) Ord maae deles i Stavelser, som anslaaes hver for sig: men dette Tidstab indhentes igjen, og det rigeligt, derved, at flere paa hinanden følgende Smaaord kunne tages med eet Greb. Saa meget om disse sindrige Maskiner, hvis væsentligste Overeensstemmelser og Uovereensstemmelser med Sørensens Sættemaskine allerede fremgaaer af det Ovenanførte. Vi ville ikke sige, at Opfindelsen er fuldbaaren; tværtimod klæber der sikkert endnu mange Mangler ved den, men saa Meget er dog allerede her gjennemført og virkeliggjort, at man tør sige, at der ligger en rigtig og praktisk anvendelig Tanke til Grund for Skrivemaskinen. Under alle Omstændigheder er der her givet Beviis paa en Opfindsomhed og et mechanisk Talent, som fortjente at understøttes af de til saadanne Øjemed bestemte Fonds.
H.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. april 1868).
Apparatet var også et par år senere blevet nærmere beskrevet i Illustrierte Zeitung i 1872 med tilhørende illustration:
Polytechnische Mittheilungen.
Der Peters'sche Schnellschreib- und Druckapparat.
In Nr. 1503 der Illustrirten Zeitung und Abbildung einer von Malling Hansen in Kopenhagen erfundenen Schnelldruck- und Schreibmaschine, welche überall das lebhafteste Interesse wachgerufen hat. Eine ähnliche, bereits im Jahr 1868 vom Lehrer J. A. Peters in Flensburg, jetzt in Kopenhagen, erfundene und in Dänemark patentirte Schnellschreib- und Druckmaschine führt unsere heutige Nummer in einer Durchschnittszeichnung vor. Wie die Malling Hansen'sche Maschine, beruht auch ihre Vorgängerin, die Veters'sche, auf dem System der Klaviatur. Durch das Niederdrücken der Tasten, welche die einzelnen Buchstaben vertreten, wird eine innerhalb des Apparats befindliche Papierfläche mittels Typen bedeckt. Wäh rend aber in dem Malling Hansen'schen Apparat die Stempel (Tasten) radien förmig auf einer Halbkugel angebracht sind und in eine schräge Bewegung nach einem gemeinschaftlichen Gentrum gesezt werden, stehen die Tasten des Peters schen Apparats rechtwinkelig auf einer geraden, freis- oder ovalrunden Fläche in einer Anordnung, welche der natürlichen Lage der zehn Finger entspricht.
Die Tasten a) stehen mittels Wagebalken oder starken Schnüren um ihre Rollen b) in Verbindung mit ebenso vielen ungleicharmigen Hebeln d. Diese denke man sich in einem Kreise herumstehend, und zwar so, daß sie, um ihre Achse fich drehend, wechselweise das Centrum c) suchen. In jedem einzelnen Hebel ist oben wie in deine Type oder wie in e eine Scheibe mit mehrern Typen so angebracht, daß legtere, durchs Centrum gehend, abwechselnd das darunterliegende Papier bedrucken können.
(Illustrirte Zeitung: Leipzig, Berlin, Wien, Budapest, New York, Bind 59)
Hannovers artikel blev imødekommet og modbevist af Malling Hansens efterkommere (se fx Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1924). I mellemtiden var Hannovers sensationelle fund blevet internationalt kendt, og flere meldte sig nu på banen med personer der kunne gøre krav på at være skrivemaskinens opfinder. Fejden er beskrevet flere steder på internettet. Det endte med at Hannover i en artikel i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. december 1924 erkendte at han havde taget fejl, og at andre havde opfundet systemet før Peters:
Den første Opfinder af Skrivemaskinen
I Berlingske Morgenavis for den 12te Marts skrev jeg under Overskriften "Skrivemaskinens Opfinder død" en Nekrolog over den lige i en Alder af 89 Aar afdøde Kancelliraad J. A. Peters, Idet jeg godtgjorde, at han havde beskrevet en Maskine af den mest brugelige Konstruktion af Skrivemaskinen, Remington-typen, i Berlingske Tidende for den 18de April 1868, to Maaneder før Amerikanerne Sholes, Soulé og Glidden udtog Patent i Amerika paa den Maskine, hvis Fremstilling med nogle i Mellemtiden gjorte Forbedringer i 1873 blev overtaget af Remingtonfabriken.
Denne Nekrolog, som blev bekendt ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet, gav Anledning til, at jeg fra forskellige Sider blev gjort opmærksom paa, at ogsaa andre end Peters havde opfundet nævnte Type før de 3 anførte Amerikanere. Saaledes meddeltes det mig, at der i et Museum i Innsbruck fandtes en af en tyrolsk Snedker Mitterhofer opfunden Maskine, der var nogle Aar ældre, og som var beskrevet i nogle Bøger, f. Eks. i en mig den Gang ubekendt Bog om Skrivemaskinen: Ernst Martin: Die Schreibmaschine 1921-23. I denne Bog fandtes ogsaa nogle andre ældre Maskiner af Remingtontypen omtalt, saaledes navnlig en af en Italiener Ravizza opfunden Maskine, hvorpaa ogsaa Grev Budan i Venedig henledte min Opmærksomhed, idet han sendte mig en af ham skreven italiensk Bog om Skrivemaskinens Historie. Efter denne er Ravizzas første Model allerede anmeldt til Patentering i Italien i 1856 og efterhaanden fremstillet i 17 Modeller, af hvilke den 10de, der blev fremstillet i 1857, endnu skal eksistere. I andre lande er der ogsaa opfundet 3 eller 4 Maskiner af Remingtontypen forud for Peters'.
Da jeg som nævnt havde fundet, at Peters' Opfindelse var bekendtgjort forud for Amerikanernes, faldt det mig ikke ind, at Opfindelsen kunde være gjort endnu tidligere af andre, men jeg skylder nu Sandheden at sige, at Peters altsaa vel har opfundet Remingtontypen forud for dem, hvis Opfindelse udviklede sig til Remingtonmaskinen, saaledes som den slog igennem, men at der altsaa ogsaa er andre, der har gjort dette, og endda forud for ham.
Hver enkelt af disse har sikkert gjort Opfindelsen paa egen Haand, og det samme gælder uden Tvivl Peters, saa at Æren for ham for saa vidt ikke bliver mindre - men han er altsaa ikke den første Opfinder af Remingtontypen.
Det er imidlertid altid vanskeligt at fastslaa, hvem der er den første med Hensyn til en Opfindelse eller Opdagelse - man ser det f. Eks. nu med Hensyn til Opdagelsen af Amerika, hvor der i denne Tid rokkes ved, at Columbus er Opdageren, saaledes som Milliarder af Mennesker har troet i over 400 Aar.
Og der har i alt Fald været det gode ved min Undersøgelse, dels at Peters, som i 1868 ingen Støtte fandt for sin smukke Opfindelse, ved Hjælp af den fik en lille Oprejsning før sin Død 56 Aar senere, dels at det nu endelig er blevet nærmere oplyst, hvorledes hans Indsats er vedrørende Skrivemaskinens Opfindelse.
H. I. Hannover.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. december 1924).
Dette dementi ses dog ikke omtalt i ret mange artikler. Der er som nævnt divergerende opfattelser af hvem der opfandt den første skrivemaskine. I 1800-tallet arbejdede adskillige på at bygge en funktionel skrivemaskine. I 1864 byggede østrigeren Peter Mitterhofer (1822-) som var forud for sin tid, og flere elementer indgik senere i Sholes-maskine. Rasmus Malling-Hansen patenterede en skrivekugle i 1870. I USA anerkendes Christopher Sholes (1819-1890) som opfinder af den moderne skrivemaskine i 1873. Sholes prøvede at skaffe investorer, men mislykkedes, og solgte i stedet rettighederne til Remington Arms Company som begyndte at fremstille Remington skrivemaskiner. Sholes fortsatte med at forbedre maskinen, og introducerede i 1878 en særlig tast til at skrive med små og store bogstaver.
På J. A. Peters gravsten på Vestre Kirkegård i København er indgraveret noget der ligner en model af skrivemaskinen. (Se nedenstående foto).
J. A. Peters. Kancelliråd. Gravsten på Vestre Kirkegård. Skrivemaskinen er antydet i tegningen nederst. Foto Erik Nicolaisen Høy.
