Den glemte Bydel. (Efterskrift til Politivennen)

Islands Brygge kræver, at Kommune husker Kvarterets Eksistens.

Over 20 Tusinde Indbyggere og ingen Skole.

Skønt det inderste Hjørne af Islands Brygge-Kvarteret ligger Byens Centrum meget nær, er der dog næppe en Bydel, der føler sig saa enestaaende afsides beliggende og stedmoderligt behandlet, og man paastaar, at der ikke er nogen Del af det virkelig sammenbyggede København, der har saa langt til Sporvogn, Skole og de andre komunale Institutioner som de nye Gader ude ved Kigkurren, der danner den fjerneste Del af Bryggekvarteret.

Nu vil Islands Brygges Beboere, der hævder, at de tæller over 20.000 Sjæle, ikke finde sig i at være Stedbørn længere. De er begyndt med at samles til Oprør mod det store Bygningsaktieselskab, der ejer de fleste af Ejendommene derude, men da de nu er ved at finde hinanden, vokser der ogsaa fælles Krav op paa andre Omraader.

Det nager navnlig Islands Brygges meget børnerige Forældre, at der slet ikke findes nogen Skole for hele dette store Kvarter. Børnene fordeles til de to Skoler ved Sundholm, til Dronningensgades Skole paa Christianshavn og til Vestervoldgades Skole, men de fleste skal til Sundholmsvej, og det er virkelig en ganske urimelig lang Vej om Vinteren, naar Føret ikke tillader Børnene af følge den bundløse Genvej langs Faste Batteri. Derfor lyder Kravet nu stærkt fra Islands Brygge om at faa en egen Kommuneskole.

Kommunen har ikke nogen Islands Brygge-Skole paa Programmet.

B. T. har spurgt Bogmester Kaper. om der er nogen som helst Udsigt til, at Islands Brygge kan faa sit Ønske om en egen Skole opfyldt.

- Den staar slet ikke paa Programmet endnu, svarede Borgmesteren. Med de to nye Skoler ved Sundholmsvej skulde det indre Amagers Skoletrang være afhjulpet for mange Aar.

Vi har jo paa Christianshavn kunnet lukke en Kommuneskole og give dens Lokaler til et Gymnasium.

- Er der ikke fastsat noget Antal for, hvor mange Indbyggere et bestemt Kvarter skal have for at faa en ny Skole? spørger vi.

- Nej, men vi har jo over 50 Skoler til Københavns 550,000 Indbyggere, saa det giver jo noget at rette sig efter, men iøvrigt bygges de nye Skoler jo ikke absolut efter Kvarter.

Der maa tages Hensyn til de bestaaende Skoler. Det er ikke nok med at bygge en Skole, der nu staar os i 8 á 900.000 Kr., men der skal jo ogsaa Lærerpersonale til.

Foreløbig kan det indre Amager ikke bære et helt nyt Lærerpersonale.

Det skal dog ikke forstaas saaledes, at vi er ganske ubønhørlige overfor Islands Brygges Beboere. Der er Planer om at gøre noget for at faa en ordentlig Vej igennem fra Artillerivej til Amager Fælledvej. Endelig vil vi dog vise. at Kommunen ikke helt har glemt Islands Brygge ved at søge oprettet et Kommune-Bibliotek derude, slutter Borgmesteren.

- - -

Blot nu de oprørske Islands Brygge-Beboere vil nøjes med det.

En.

(B. T. 18. maj 1926).

Sporvognsdirektør Kai Nørregaard. (Efterskrift til Politivennen)

Sporvognsdirektøren død.

Kai Nørregaard

Efter et langt Sygeleje er Sporvejsdirektør Kai Nørregaard i Aftes afgaaet ved Døden 63 Aar gammel.

Kai Nørregaards hele Livsgerning var knyttet til Sporvejene. Som ung juridisk Kandidat var lian i t to Aar ansat ved Rigsdagens Bureau, men allerede 1895 blev han ansat som Kasserer og Bogholder ved Københavns Sporveje, to Aar efter avancerede han til Kommitteret, 1899 blev han Hovedkasserer og i 1902 administrerende Direktør. Ved Kommunens Overtagelse af Sporvejene i 1911 fulgte han med over i Kommunens Tjeneste.

Det falder sjældent i noget Menneskes Lod at se ait Arbejdsfelt gennemgaa en saa rivende Udvikling. Da Nørregaard knyttedes til Sporvejsdriften, var den elektriske Sporvogn en ny og ufuldkommen Opfindelse, som i København kun var taget i Brug for en enkelt Linie. Fra Hestesporvognens Tid og til Nutidens tætspundne elektriske Sporvejslinier var Nørregaard Sjælen i Arbejdet. Der hør tilskrives ham en væsentlig Del af Æren for, at Sporvejstrafikken i København i mange Henseender blev mønstergyldig. Et Befordringsmiddel, der benyttes daglig af næsten alle Borgere, er naturligvis udsat for den skarpeste Kritik øg enhver Mangel falder let i Øjnene, men i Virkeligheden bestrider ingen, at Storkøbenhavns Sporvejeordning med Enhedstaksten er den omfattende Omstigningsret, maa regnes for en af de bedste og billigste i Verden.

Kai Nørregaard var det private Selskab en dygtig og nidkær Direktør, men han blev Københavns Kommune en ikke mindre dygtig og aarvaagen Embedsmand. Han holdt sig nøje underrettet om alle Fremskridt paa Sporvejstrafikkens Omraade andre Steder i Verden og søgte at frugtbargøre alle de Erfaringer, som han høstede paa sine Studierejser. Han var en meget selvstændig Natur, sikker i sine Meninger og stejl i sin Standpunkter, men overbevisende ved sin logiske Argumentation og ved de omhyggelige Forarbejder, der altid sporedes, naar han afgav sine Indstillinger om egne Planer eller sit Skøn over andres Idéer.

Trafikspørgsmaalet er altid brændende i en Storby som København. Men netop nu er saa store Problemer fremme, at Kai Nørregårds Dødsfald rnaa føles som et virkeligt Tab. Det bliver ingenlunde nogen let Opgave at finde en Efterfølger, der kan naa paa Højde med den Dygtighed og Erfaring, som gjorde Kai Nørregaard til en saa fremragende Embedsmand.

Borgmester Anthon Andersen om den Afdøde.

Saasnart vi modtog Meddelelsen om Sporvejsdirektør Nørregaard opsøgte vi Borgmester Anthon Andersen paa Palads-hotellet, hvor Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejsselskab netop var i Færd med at fejre en Begivenhed, der vil faa Betydning baade for Nordsjælland og København. Man er nemlig nu bleven færdig med at nedlægge et 50,000 Volts Kabel mider Øresund, hvorved der paa Elektricitetens Omraade er skabt Forbindelse mellem Sjælland og det store sydsvenske Kraftværk.

Skønt Borgmester Ant. Andersen var ildende om Sporvejsdirektørens svære Sygdom og endnu i Torsdags Aftes i Borgerrepræsentationen udtalte Haabet om hans snarlige Helbredelse, saa berørte Budskabet om hans Død, Borgmesteren meget smerteligt. Han udtalte:

- Lidt før Paaske kom Sporvejsdirektør Nørregaard til mig og fortalte, at han var meget træt, og han vilde derfor gerne have en Ferie for at besøge sin Datter, som er gift og besiddende i England. Jeg bad ham om endelig at rejse med det samme for at han kunde blive udhvilet. Jeg anede ikke noget om, at han i Virkeligheden var en syg Mand. ,

Efter ca. 3 Ugers Forløb vendte Nørregaard tilbage og tog atter fat paa Arbejdet, men der gik kun nogle faa Dage, saa maatte han give op og Ude sig indlægge paa Kommunehospitalet for en Hjertelidelse, og her har han ligget, indtil Døden nu gjorde Ende paa hans Lidelser. Jeg havde dog haabet, at han var kommet over Sygdommen.

Det bedrøver mig meget smerteligt. Direktør Nørregaard ikke mere er iblandt os. Han var en ualmindelig nidkær Embedsmand, der kendte sine Sager. Og han havde den ene Opfattelse, at gavne Kommunens og Borgernes Interesse. Personlig har jeg det allerbedste Indtryk af Sporvejsdirektøren.

Som Sagerne ligger i Øjeblikket vil det blive meget vanskeligt at erstatte ham.

*

Direktør Nørregaard var af Anskuelser en meget frisindet Mand og kom det socialdemokratiske Flertal i Byens Styrelse i Møde med virkelig Forstaaelse. I Privatlivet var han en elskværdig og charmerende Personlighed, der vandt sig mange Venner.

*

Sporvejsdirektør Nørregaards Dygtighed vandt international Anerkendelse, idet han som Medlem af Bestyrelsen for de to internationale Foreninger for Sporvejssagkyndige: "Internationaler Strassenbehnverein" og "Union internationale de tramways etc."

*

Han efterlader sig foruden sin Hustru to Børn, en Søn, der er Maler og for Tiden opholder sig i Italien, samt en Datter.

(Social-Demokraten 22. maj 1926).

Foto fra Aftenbladet (København) 29. maj 1926: Sporvognsdirektør Kai Nørregaards begravelse på Vestre Kirkegård. Sporvognsfunktionærer bærer hans kiste ud af kapelgården, mens andre står æresvagt. Nederst funktionærernes kor.

Han blev begravet den 28. maj 1926 fra nordre kapel på Vestre Kirkegård. I juni 1926 indstillede Magistraten enstemmigt trafikinspektør ved statsbanerne, cand. polyt. Erin Aandreas Georg Valdemar Juel-Hansen (1878-1955) til at overtage Kai Nørregaards stilling.

Det første Hold Koloni-Børn. (Efterskrift til Politivennen)

Børnene vises rundt i Lejren efter at være iklædt de fine hvide Dragter.

I Gaar aabnede BaggesmindeKolonien ude paa Amager sin Sæson. Det første Hold Puslinger fra de daarligst stillede af Byens Smaamandshjem blev taget under Vingerne af Frelsens Hær og rykkede fra Baggaardene ud i Kastrup.

Hvert Hold forbliver her en Maaneds Tid. Her bliver de fodret op, faar Farve i de blege Kinder, et Overskud af Sundhed og Kraft til at tære paa, naar de vender tilbage til Byens Gader.

Frelsens Hær gør her en Samfundsgerning, der ikke nok kan paaskønnes. For mange af disse Smaa vil Opholdet herude komme til at staa som et lyst Minde under Opværksaarene.

(Aftenbladet (København) 20. maj 1926)

Den gamle Flaskekro skal rives ned. (Efterskrift til Politivennen)

De gamle, straatækte Krobygninger ved Harrestrup Aa, som nu skal nedrives.

Inden det endnu er endelig afgjort, hvornaar man kan blive enige om den nye Køge Strandvejs Retning, har Københavns Kommune taget fat paa at udvide sin Del af den gamle Landevejschaussé, der i nogle Slægtled var glemt, men som nu gaar en stor Fremtid imøde.

Arbejderne er allerede i fuld Gang lige fra Broen over Jernbanen ved Valby Station, ud til "Friheden" paa Grænsen af Hvidovre Kommune, en Kilometer paa den anden Side Harrestrup-Aaen. Ved denne Aa danner den gamle Vej, som mange vil vide, et for Færdselen meget farligt Sving, for at komme uden om den gamle Flaskekros straatækte og mosgroede Rejselade, og dette Knæk kan man ikke have paa den nye Vej. Derfor maa Flaskekroens maleriske, gamle Bindingsværks-Huse nu falde for den moderne Tids Krav om mere Plads til Færdselen.

Københavns Kommune har eksproprieret alle Kroens gamle Bygninger for at kunne rette Vejen ud, og i Løbet af faa Dage begynder man at rive det gamle Hus paa den østlige Side af Vejen, samt Rejseladen paa den modsatte Side ned.

Selve Krobygningen faar Lov til at ligge en Tid endnu, men ogsaa den skal fjernes.

Ejeren, Hr. Jørgensen, lover, at der nok skal komme en smuk og stilfuld Erstatning for den kgl. priviligerede Kros gamle Bygninger, der menes at være mindst 200 Aar gamle. Kroens Privilegier er flere Hundrede Aar gamle, og Flaskekroen var i sin Tid en af Landets mest kendte og største Landevejskroer. Bjerringgaard, der ligger oppe ved Vejknækket ved "Friheden", hørte ind til for nogle Aar siden under Kroen. Til Gaarden hørte henved 100 Tdr. Land, som nu er udstykket til Parcelbebyggelse.

(B. T. 15. maj 1926).

Jernbeton paa Roskildevej: Der bliver lagt Jernbeton paa Roskildevej i denne Tid. Ovenfor ses Maskinen, der glatter Betonen. I Arbejde, nedenfor ser man Jernkonstruktionen, før den fyldes med Beton. Fotoer fra B. T. 18. maj 1926.

Sproget og Ordene. (Efterskrift til Politivenen)

Interview med den gamle Ordbogs-Forfatter, Professor Verner Dahlerup, der nu har taget Afsked med Universitetet.

Ordbogen, som voksede i det uendelige. - Den, Guderne hader, gør de til Ordbogsskriver.

Professor Verner Dahlerup, tegnet til "Nationaltidende" af Aage Roose.

Gamle Professor Dahlerup er ikke mere ved Universitetet. For hans Elever havde anet det, holdt han forleden sin sidste Forelæsning - i Stedet for at forsætte Semestret ud.

- Hvorfor gjorde De Afgangen saa brat? sporger jeg Verner Dahlerup, da jeg sidder hos ham mellem alle Bøgerne en stille Foraarsaften ude paa Østerbro.

- Hvorfor .... aa, det var begyndt at trække op til at skulle være en større Forestilling, naar jeg holdt min "Afskedsforelæsning", med Taler og Tak og Blomster det huede mig ikke, Kræfterne er heller ikke store .... og saa brød jeg af, nogle Forelæsninger før man havde ventet det. Naar man trækker sig tilbage paa Grund af manglende Kræfter, er det ogsaa naturligt at gaa saa ubemærket som muligt.

- Hvad er det, der har gjort Dem træt?

- Jeg fik et Nervesammenbrud for et Par Aar siden, og derefter fulgte et halvt Aar, hvori jeg slet intet maatte tage mig til nu har min Læge sagt. at jeg skal spare saa meget paa Kræfterne som muligt. Havde jeg endda kunnet nøjes med at holde Forelæsninger, men en Professor ved Universitetet har jo ogsaa mange andre Ting at gøre, for Eks. at optræde som Opponent ved Doktordisputatserne, og det formaaede jeg ikke længere nu.

- Er det Ordbogen, som har slidt saa stærkt paa Dem?

- Saadan et Nervesammenbrud er jo ikke et ukendt Fænomen for Folk i min Alder, der har arbejdet meget. Jeg skal nævne en Lidelsesfælle, der ellers staar mig fjernt: Hr. Lyngsie .... det er jo aabenbart det samme, der nu er hændt ham. Man kan holde det gaaende nogen Tid - saa bryder man sammen.

- Er Ordbogen ikke svulmet op til et langt større Arbejde end fra først af tænkt?

- Jo, det er den fælles Skæbne for alle Ordbøger .... de vokser, efterhaanden som Ordforraadet vokser, og det gør det jo næsten hver eneste Dag. Hvem vilde i Fjor have talt om Radiolyttere .... hvem vilde før Krigen have talt om Trommeild .... der kommer idelig nye Ord, som man bliver nødt til at tage Hensyn til

- Fristes man ikke ogsaa let til at tage for meget med?

- Der er det komiske, at Folk, naar de ser Ordbogen, først synes, at den kunde have været langt mindre, men begynder de saa at lede efter et bestemt Ord og slaar op i Bogen, finder de som Regel, at den ikke er nær stor nok.

- En Ordbog forældes vel hurtigere end alle andre Bøger?

- Ja, det gør den selvfølgelig ... Af Videnskabernes Selskabs Ordbog kom 1. Bind i 1793 og 7. Bind i 1909, og hvis man bare slaar op paa for Eks. Damp, findes der af Sammensætninger kun een: Dampebad. Andre kendes overhovedet ikke. Værket er forældet, før det er fuldendt.

- Det maa i Længden være ret utilfredsstillende for Ordbogs-Forfatteren ....

- Jo, men ingen kan forlange, at en Ordbog, der kommer i 1926, skal indeholde de Ord, som utvivlsomt vil opstaa i 1930. Derfor trækker alle store Ordbøgers Udgivelse ud i en længere Aarrække. For Resten siger fremmede Anmeldere om vor Ordbog, at det gaar forbavsende hurtigt med den. I Løbet af dette Aar naar vi det 8. Bind og har dermed gjort "H." færdigt helt ned til Høvding og alt det. Dette Bind bliver trykt i Sommer og kommer vel sagtens til Efteraaret. I Sverrig er der den store Akademi-Ordbog, som begyndte allerede i 1893, og vi har da helt "halet den" nu og er kommet meget videre end Svenskerne.

- Er vort Sprogs Udvikling god? Bliver det rigere af de mange nye Ord?

- Hvis jeg skulde indvende noget, maatte det være, at man sluger alt for mange Fremmedord raat, man gør sig slet ikke Ulejlighed for at finde et dansk Ord i Stedet for det fremmede. Tyskerne er jo langt bedre til det end vi de har Fernsprecher for Telefon og Bahnsteig for Perron osv. Men at vort Sprog bliver rigere ved de nye Ord, kan dog ikke benægtes. Vi kunde slet ikke klare os med for Eks. Holbergs Ordforraad længere. Ved Siden af de fremmede Ord faar vi ogsaa stadig en Mængde nye Ord ind i Sproget fra Dialekterne .... Ord som slidsom, selvgod, al gante, Fæstemand, bjærge, bjærgsom og lignende var paa Mollerups Tid rene Dialektord; dem bruger vi jo rask væk nu. Vore Hjemstavnsdigtere - Folk som Jeppe Aakjær, Thorkild Gravlund og Andersen Nexø - har bragt en Mængde gode Ord ind i vort Sprog.

- Hvilken Opgave skal Ordbogen løse?

- Den skal først og fremmest være praktisk, man skal kunne finde, hvad man har Brug for, men den maa paa den anden Side heller ikke medtage alle mulige Fremmedord og Dialektord .... saa drukner man i det .... det gælder om at finde en passende Mellemvej, men det er naturligvis svært at trække en Grænse. Der er jo nu knap det Sprog i Verden, som ikke har afgivet Laaneord til Dansk! I vor Ordbog findes ikke alene det Sprog, vi nu bruger, men den rummer Sproget lige fra omkring 1700 til nu. Saa der bliver Arbejde nok endda, selv om noget skydes ud .... Man tor nok sige, at den, Guderne hader, gør de til Ordbogsskriver! Det er noget af det mest opslidende, der er til.

- Og dog har det Arbejde jo hele Deres Hjerte, Professor Dahlerup!

- Ja, svarer Professoren og bøjer sig let hen over de friske Korrekturark, som ligger paa Skrivebordet ... ja, naar man sidder ved det, morer det En alligevel. Det skulde ogsaa helst være saadan, at Artiklerne ikke blev blot til at slaa op i, men at Folk ogsaa fik Lyst til at læse dem, studere dem og derved faa et sandt Indtryk af Sprogets Rigdom. Ethvert enkelt Ord har jo et Væld af Betydninger, og der kommer idelig nye til. Hvis man for en Snes Aar siden skulde skrive, hvad en I lyver betød, vilde man absolut ikke skrive, at det var et Menneske. Ved Studium af Ordbogen skal man kunne faa et Hovedindtryk af def, som Sprogets Materiale bestaar af. Vi har jo den Triumf, at J. P. Jacobsen, da han skulde til at skrive, læste Molbechs Ordbog igennem og noterede en Masse Ord deraf for rigtigt at være rustet.

- Kan man maale et Menneskes Intelligens efter dets Ordforraad?

- Ja, det kan man vist nok, men det behøver ikke altid at slaa til. En Forfatter som Holberg opnaaede med et ganske lille Ordforraad de allerstørste Resultater. Den af vore Digtere, som vist nok har det største Ordforraad, er N. F. S. Grundtvig. Der er vist ingen som han, der paa een Gang har behersket Gammel-Dansk og Ny-Dansk, sjællandske Dialekter og Jydsk, Gadesprog og det højtidelige Sprog.... Gennemgaaende er Københavnerne dem, der har det ringeste Ordforraad. Et Barn fra Landet véd mange flere Tings Navn i Naturen. For en Københavnerdreng er en Fugl en Fugl, men en Dreng fra Landet véd godt, at der er mange Slags Fugle

- Hvilke Planer har Professoren nu for Deres Otium?

- Ordbogen bliver jeg ved med som De ser .... og saa har jeg min anden gamle Kærlighed: Holberg, som jeg heller ikke vil holde op at dyrke. -

Clerk.

(Nationaltidende 15. maj 1926).

Dahlerup må have ment Michael Christian Lyngsie (1864-1931) fra Dansk Arbejdsmandsforbund. Han havde været i frontlinjen i mange sammenhænge, men fik fra 1925 flere alvorlige nervesammenbrud efter stærke arbejdsbelastninger. 

Fotograf, generalkommissær Frederik Riise (1863-1933): Nordisk filolog Karl Verner Hornemann Dahlerup (1859-1938). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Karl Verner Hornemann Dahlerup (1859-1938) var professor i nordiske sprog ved Københavns Universitet. Han grundlagde Ordbog over det danske sprog (ODS) og medvirkede fra omkring 1900 til 1915, hvor projektet overgik til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

ODS “den store danske ordbog” dækker rigssproget fra 1700 til ca. 1950. Værket udkom i 28 bind i årene 1918-56, senest genoptrykt i 1990'erne. Et i 5 bind supplement udkom for 1956-2004. Ordbogen findes online.

Gravsten på Vestre Kirkegård, København: "Professor ved Universitetet Verner Dahlerup. Den danske ordbogs grundlægger. * 31 oktbr 1859 + 24 aug 1938. Marie Dahlerup * 13 febr 1862 + 27 jan 1954". Foto Erik Nicolaisen Høy.