Fru Johanne Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

Skrædermester Hans Jensen død.

Et af vort Partis mest trofaste Medlemmer, Skrædermester Hans Jensen, er Natten til i Gaar død i sit Hjem i Vendersgade 13. I de sidste 14 Dage har Hans Jensen været lidende af en stærk Forkølelse, og denne i Forbindelse med en Hjærtelidelse har nu gjort Ende paa hans Liv.

Vort Parti har ved dette Dødsfald mistet en Mand, der fra sin tidligste Ungdom har udfoldet et stort og værdifuldt Arbejde for vor Sag. Hans Jensen var med i den Tid, hvor man fra Overklassens Side søgte at ødelægge vore Partiforetagender økonomisk. For at dette ikke skulde ske, tog han sin store Part af Byrderne, og naar det for Alvor kneb, fandt vort Partis ledende Mænd altid et Fristed i den Afdødes Hjem. Her var de sikre paa at blive vel modtaget, og her kunde de i Fred og Ro forhandle om de Sager, der skulde bringe Socialdemokratiet fremad - thi for ham og hans efterlevende Hustru var Socialismen en Livssag.

Da det i Midten af 70'erne kneb for vort Blad at vinde frem, tog Hans Jensen om Morgenen sin Avispakke under Armen og vandrede fra Hus til Hus for at skaffe Bladet Indpas, og da det kneb for Partiet at bevare vort den Gang nye Hus i Rømersgade 22 - ja, da var Hans Jensen ogsaa en af dem, der bragte virkeligt Offer, for at denne Borg ikke skulde blive taget fra os af Modstanderne.

Gang paa Gang er han blevet beæret med Tillidshværv. I over 80 Aar er han af Socialdemokratisk Forbund bleven genvalgt som Repræsentant i "Social-Demokraten"s Kontrahentforsamling, ligesom han altid har repræsenteret Socialdemokratisk Forbund eller 8. Kreds' soc. Forening ved vore Partikongresser. Paa den sidste Kongres, som for et Par Maaneder siden holdtes i Aarhus, deltog hans Jensen saaledes med megen Iver og Interesse.

En Tid var han Formand for 8. Kreds' soc. Forening, og ved sin Død havde han Sæde i dennes Bestyrelse. Efter Holms Død overtog Hans Jensen dennes Skræderforretning paa Hjørnet af Farimagsgade og 1 Frederiksborggade. Den var nu Oparbejdet til en meget god Virksomhed, da Døden indtraf.

Ogsaa udenfor Socialdemokratiets Rækker vil Skræder Hans Jensen blive dybt savnet. I Odd Fellow-Ordenen var han saaledes et meget skattet Medlem, idet  han her udfoldede et stort Arbejde. Det kun sikkert med Rette siges, at Hans Jensen ikke efterlader sig en eneste Uven, thi han var et hjærtegodt Menneske, hvis største Glæde det var at komme andre til Hjælp. Han, der kun blev 62 Aar, efterlader sig Hustru og en voksen Datter.

Hans Jensens Lig førtes i Aftes fra Hjemmet til Kapellet paa Bispebjerg Kirkegaard, hvorfra han vil blive begravet paa Søndag.

(Social-Demokraten 30. november 1915).

70 Aar

Enkefru Johanne Jensen.

Vor Partifælle, Fru Johanne Jensen, fylder i Morgen 70 Aar. Fru Jensen, der er Enke efter Skrædermester Hans Jensen, som døde i 1915, har fra sin tidligste Ungdom - ligesom hendes afdøde Mand - tilhørt Socialdemokratiet. I Ægteparrets Hjem, Hjørnet af Vendersgade og Farimagsgade, mødtes ofte Socialdemokratiets fedende Mænd for at træffe Beslutninger i vigtige Spørgsmaal, og dette Hjem har ofte huset en eller anden socialdemokratisk Flygtning fra Udlandet, som har været forfulgt af Politiet.

Da det i sin Tid kneb haardt for vor gamle Bygning i Rømersgade at klare sig, var baade Fru Jensen og hendes Mand sammen med andre Partifæller med til at tegne et større Antal Aktier. Paa den Maade lykkedes det at redde vor gamle Borg i Rømersgade.

Fru Jensen følger med lige usvækket Interesse vort Partis Udvikling, og der afholdes næppe ret mange politiske Møder i Rømersgade, hvor hun ikke er til Stede.

Paa Fru Jensens 70 Aars Fødselsdag vil sikkert mange Venner og Partifæller sende hende en venlig Hilsen og Tak for hendes Virksomhed i Socialdemokratiets Tjeneste.

"Social-Demokraten" bringer herigennem Fru Jensen en hjærtelig Lykønskning.

(Social-Demokraten, 31. august 1919).

 75 Aar

Fru Johanne Jensen.

Vor meget kendte Partifælle, Fru Johanne Jensen, Vendersgade 13, 1 Sal, fylder i Dag 76 Aar. Fru Jensen er Enke efter Skrædermester Hans Jensen, der døde i 1816. I de to Ægtefællers gæstfrie Hjem samledes i sin Tid, da vort Parti var lille og blev forfulgt af de reaktionære Myndigheder, alle de ledende Mænd Indenfor Socialdemokratiet. I de Stuer, hvor Fru Jensen endnu bor, er der truffet mange vigtige Beslutninger, som senere flk stor Betydning for von Parti.

Fru Jensen og hendes Mand var saa stærkt interesseret i alt, hvad der angik Socialdemokratiet, at de ofte udsatte sig for Ubehageligheder fra Myndighedernes Side. Det skete ikke sjældent i de Tider, at en eller anden Partifælle under den Bismarckske Undtagelseslov flygtede til Danmark, hvor det københavnske Politi øjeblikkeligt blev sat i Virksomhed for at opspore Flygtningen. Han flk da altid et sikkert Skjulested hos Hans Jensen og dennes Hustru, Fru Johanne Jensen.

Fru Johanne Jensen deltager med lige stor Iver i alt, hvad der vedrører vort Parti, og hun savnes sjældent ved vore Møder i Rømersgade og andre Steder. Fru Jensen kan glæde sig ved et glimrende Helbred.

"Social-Demokraten" ønsker til Lykke paa Fødselsdagen.

(Social-Demokraten, 1. september 1924).

85 Aar

Enkefru Johanne Jensen.

En at vort Parti Ældste, Fru Johanne Jensen, Enke efter Skrædermester Hans Jensen, fylder i Dag 85 Aar. Fra sin tidligste Ungdom deltog hun sammen med sin Mand i det brydsomme, til Tider næsten haabløse Pionerarbejde for vort Parti. Grænseløs var den Energi og den Idealisme, hvormed de to Mennesker arbejdede og agiterede.

Store var de Ofre, de bragte - ikke mindst, da de under den tyske Undtagelseslovgivning aabnede deres Hjem for politiske Flygtninge og ofte maatte finde sig i Politiundersøgelser. Ogsa under fredeligere Forhold har Fru Jensens Hjem spillet en Rolle i det danske Socialdemokratis Historie. Her samledes de nye Førere efter det første Sammenbrud, her udarbejdede de Planer tor Genrejsningen, der skulde bære saa rige Frugter.

Trods et strengt arbejdsomt Liv er hendes Konstitution forbavsende stærk. Hun følger da ogsaa med usvækket Interesse Arbejdet i vort Parti baade gennem Social-Demokraten, hvis Fremgang ganske særlig har glædet hende, og ved trofast at komme til Stede ved Møder og Generalforsamlinger i vore Partiorganisationer. Hun er Æresmedlem i 3. Kreds soc.-dem. Vælgerforening og Socialdemokratisk Kvindeforening.

Fru Jensen fejrer Højtidsdagen i sit Hjem, Nr. Farimagsgade 45, 2. Hendes store Vennekreds vil sikkert i Dag bringe hende mange Hilsener og Lykønskninger.

(Social-Demokraten, 1. september 1934).

Kommunist-Begravelse i Odense. (Efterskrift til Politivennen).

En kommunistbegravelse vakte i forgårs opsigt og forargelse på Odense Assistens Kirkegård. Der deltog et par hundrede mennesker i jordefærden, som foregik uden medvirkning af præst, og der blev ikke sunget salmer, men derimod blev der holdt revolutionære taler, og følget råbte "rød front!" med knyttede næver i luften. Som afslutning sang man "Internationale", hvorefter man skiltes.

Myndighederne har i går fået henstilling fra mange sider om, at der træffes foranstaltninger, som sikrer, at noget lignende ikke kan finde sted i fremtiden. Man hævder, at kirkegården ikke er et sted, hvor der skal drives rød propaganda. 

Kirkegårdsinspektør Askegaard har konfereret med stiftsprovst Fog-Petersen, og man er blevet enig om, at der ikke findes hjemmel for indskriden. Således som forholdene er herhjemme, hvor vi har den mest vidtgående frihed i trossager, kan alle begravelser foregå på kirkegårde, ja, de skal foregå dér, og man finder ikke, at der i det pågældende tilfælde har fundet noget forargeligt sted i den forstand, at det var gudsbespotteligt.

Kirkegårdinspektøren udtaler imidlertid tanken om muligheden for oprettelsen af en kontrolleret begravelsesplads uden for den egentlige kirkegård til dem, der ønsker at blive begravet uden for kirken, men man har endnu ikke haft dette spørgsmål fremme til nærmere overvejelse

(Korsør Avis, 19. december 1933)

Rundetårn pudses op. (Efterskrift til Politivennen)

Rundetårn pudses op

Rundetårn i København bliver for tiden pudset lidt op på facaden, bl.a. får initialierne fra Christian Firtals tid sig en omgang, og i den anledning er rejst et stort stillads, således som det ses på billedet.

(Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse), 18. november 1933).

Social-Demokraten for Randers og Omegn, 11. november 1933

Restaureringen varede langt ind i 1934. Chr. 4s initialer blev forgyldt.

Bryllupsfest i Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

Der fandt i går en bryllupsfest sted i Rundetårn. Rundetårnskustode Eges datter frk. Johanne blev i Trinitatis Kirke viet til postbudformand C. F. Jørgensen, og bagefter drog man ad sneglegangen til fest i embedsboligen på toppen. Det øverste billede viser brudepar og brudegæster i tårnet.

Der er ingen vej til toppen udenom sneglegangen, og ad denne vej transporteredes også gaver og gode sager til festen.

Med slæb og brudedame drog parret til toppen, og det ses her foran den lille dør til kustodeboligen som alle byens børn kender.

(Dagens nyheder 10. november 1933)

(Viborg Stifts-Tidende, 11. november 1933)

De fem søstre Barrison. (Efterskrift til Politivennen)

Eventyret om de fem københavnske søstre der erobrede verden.

De fem berømte i et af de numre som 90'ernes publikum fandt uimodståelige: Hver af søstrene optrådte med en kattekilling gemt i kjolens forbredde. Fra venstre til højre: Olga, Gertrude, Inger, Lona og Sophy.

Nu, da den store Chicago-udstilling er i fuldt sving, vil en og anden mulig erindre den sensation, der ved den forrige "Worlds fair", i 1893 stod om fem små, gullokkede, danske søstre, der her for første gang optrådte samlet: Lona. Sophie, Olga, Inger og Gertrude. De fem småpiger hed slet Ikke Barrison, men det mere borgerlige Barreisen. Familien sad i trange kår: Faderen til søskendeflokken var udlært som elfenbens-skærer, men hvem havde her i det lille København brug for en så speciel kunstart? Altså pakkede familien en skønne dag sine kufferter og udvandrede til den ny verden. Og Barreisen slog sig foreløbig ned i en af New Yorks forstæder.

*

Disse fem københavnske småpiger var med deres blå øjne og gule krøller så smukke, at enhver måtte lægge mærke til dem Det blev deres held - eller skæbne om man vil! De yngste var jo rene børn endnu, men der var en sådan charme over hver enkelt, at der i grunden blot behøvedes en ren tilfældighed, for at deres livsmål kunne blive tydeligt for alle. I huset hvor småpigerne færdedes, kom nu og da en vis William Fleron. Han var landet i New York efter et eventyrligt liv i Europa, bl. a havde han i et par år her i København redigeret det anarkistiske blad "Herolden". Da Fleron så de fem danske søstre, opstod i hans hjerne den Idé at der måtte kunne laves et teater- og varieté-ensemble af et så udmærket materiale: Søstrene var omtrent lige høje, de lignede hverandre, og deres nordiske blondhed var i U. S. A. et absolut fortrin. 

Og resultatet blev da, at de fem små Barreisens blev til "Five Sisters Barrison", og at kvintetten fik sin debut under den store verdensudstilling i Chicago.

Det er nu i sommer fyrretyve år siden ......

*

Helt ukendte med teaterlivet var søstrene Imidlertid ikke ved deres debut som samlet "Trup". Hver for sig havde de i årene før 1893 prøvet scenelivet og rejst gennem staterne med forskellige kendte skuespiller-selskaber, hvor de dog hovedsagelig blev anvendt i børneroller. Og naturligvis havde de gjort lykke! Der var så meget skalkagtigt humør og temperament i deres små spinkle kroppe, at en hver kunne se, de var som skabt for teaterlivet. Men det var først da de optrådte samlet, at den store succes kom! Og deres ry voksede. Med William Fleron, der havde giftet sig med den ældste, Lona, som impressario, ventede der nu "Barrison Sisters" en tid rig på triumfer og eventyr.

*

Hele den epoke, i hvilken det lykkedes søstrene at erobre næsten samtlige europæiske storstæder, talte kun fire år. Først gik turen til Paris, der modtog truppen med begejstring. I "Casino de Paris", som dengang var ganske nyt, dansede og sang Barrison Sisters, så publikum blev aldeles ovenud begejstret. Derfra til "Folies Bergére", hvor søstrene blev i seks måneder og gjorde endnu mere lykke. Moden krævede den gang runde former, men de fem purunge, danske piger vakte på trods heraf med deres spinkle skikkelser en storm af entusiasme, især blandt kunstnerne og latinerkvarterets unge studenter, der strøede violer for deres fødder. Man anede allerede den kommende ungpigetype: Drengepigen! Og hvad der yderligere gjorde Sisters Barrisons optræden så pikant, var modsætningen mellem de barnlige lokkehoveder, skolepigedragten, som den brugtes i halvfemserne - og så de kåde spjæt og spark, som hørte med til deres dans. Søstrene sang kun engelske viser; den mest berømte havde omkvædet: Linger-longer-Lucy .... Den har bl. a. Dagmar Hansen flere år senere "kreeret" eller rettere: melodien blev anvendt til en af vor celebre divas mest yndede varieté-sange.

Lona Barrison i et af sine glansnumre.

Disse fikse melodier havde Fleron opsporet i Amerika. Repertoiret blev derved så originalt, at man forstår søstrenes succes i Paris. Fra "Folies Bergére" gik vejen til Bordeaux, hvor en ren sydlandsk begejstring slog dem i møde. Videre til Holland-Belgien. I Bruxelles - eller Brüssel, som man dengang sagde - optrådte Barrison Sisters I den store varieté "Pole Nord", en tidligere markedshal. En lille finesse var tilføjet i deres nummer; hver af søstrene kom ind med en lille kattekilling i favnen, som de under sangen gemte i kjolens forbredde Men en nat, da søstrene forlængst lå I deres små senge, gik hele "Pole Nord" op i flammer, og - ak og ve - de små killinger, som opbevaredes i en stor kurv i garderoben, gik samme vej. Folk ville så gerne hjælpe søstrene, og bragte dem i de følgende dage så mange katte, at de ville kunne åbne et helt stutteri. Men det gamle ord, at katte bringer ulykke, havde dog her atter fået sin bekræftelse.

*

I høsten 1894 fik Sisters Barrison engagement i Berlins "Wintergarten". Her blev de i 8 måneder, og fik en eventyrlig succes. Kendte forfattere skrev digte til dem, ja, bøger, og tegnere og malere kappedes om at forevige dem. En million reklamebilleder kastedes ud på markedet Jeg husker fra et Berliner-besøg (vinteren 1894-95) en eftermiddagsforestilling i "Wintergarten". Barrisons optrådte ikke, men gav møde, dels med, dels uden kavallerer, og lod sig beundre i en af avant-logerne. Deres brusende, vide fløjls-capes, deres kolossale fantasihatte vakte furore i Berlin, som dengang - trods alt - var en ret borgerlig, nøgtern by. Naturligvis kunne det ikke undgås, at de lyslokkede englebørn tændte mange hjerter i brand med deres skælmeri og spilopper og unoder. På scenen slog de kolbøtter, snart sad de i kreds på gulvet, snart sprang de buk over hverandre.... Stramme løjtnanter og "feudale" kavallerer lå for deres fødder. De behøvede blot at vælge! Det gik her som altid, at selv den mest påpasselige impresario ikke i længden kan holde sammen på en flok ustyrlige pigebørn. Det gik dog godt i samfulde fire år, og de små danske piger fik set sig godt om i verden. Selv det kræsne London erobrede de - for ikke at tale om Wien (Ronacher) og Budapest (Fövarosi Orfeum). Ja selv til New York vendte de tilbage.

*

Så skiltes de fem. Olga giftede sig med en amerikaner, og døde nogle år efter. Sophy drog til

Budapest med en ungarer, Inger fik en dansk millionær, bosat i London. Også hun er gået bort - i et af verdenskrigens år, efter et ulykkeligt fald under et Zeppelin-angreb. Mange år forinden - i 1898 - optrådte Inger og Gertrude i vor københavnske Cirkus Varieté, hvor de gjorde stormende lykke, stadig charmerende og pikante. Det er ingen hemmelighed, at Sisters Barrison har "stiftet skole" - eller snarere været forbilledet for hundreder af trupper af unge piger. Gertrude Barrison var den dygtigste af søstrene. I en årrække optrådte hun alene rundt om på europæiske varietéer og kunstnerkabaretter. Senere blev hun malerinde og oprettede en danseskole i Wien. Kort sagt: En alsidig kunstnerbegavelse.

*

Lona Barrison, den ældste, er den af søstrene, vi københavnere kender bedst. Da truppen var opløst, startede hun et ekstravagant varieténummer til hest, og ville bl. a optræde i Cirkus Varieté. Men vor strenge politiinspektør Theodor Petersen nedlagde veto! Hvorfor? man siger af samme grunde, som i sin tid havde forhindret hele søsterflokken i at vise sig på en af vore varietéscener: William Fleron havde i 1881-82 været redaktør af "Herolden", som efter attentatet på Alexander II i en artikel forsvarede gerningsmændene! Det kunne politiet ikke glemme, og den smukke Lona led den tort at blive forbudt af en gammel dragonofficer. 

Nogle år senere, da Petersen var takket af, var der intet i vejen. Fru Lona sang, mimede og dansede i Cirkus for en dengang fabelagtig gage. Det praktiske ægtepar havde sat sine penge i et par store københavnske ejendomme, bl. a. en lige overfor Halls statue i Søndermarken. Det altid originalt udstafferede par hørte på en måde til Københavns seværdigheder Nu bor Lona og hendes gemal i Wien, hvor fruen efter sigende har et sprogkursus. Sit modersmål har hun aldrig mestret. Men hun var perfekt i verdenssprogene og lidt til.

Således endte den mest omtalte, den mest berømte danske "trup", der nogensinde har eksisteret

Københavner med K.

(Social-Demokraten, 3. september 1933).