Fra Højesteret. Bladforhandlernes Sag. (efterskrift til Politivennen)

Octavius Hansens Tale. Asmussens Svar. Dommen.

Denne Sag har øjensynlig vakt store Tvivl i Højesteret. Efter at Foredragene i Gaar var sluttede, sad de lærde Dommere i halvtredje Time i fuldt Arbejde med at afsige Dom og endda blev de ikke færdige. Først nu i Formiddags er Dommen bleven afsagt.

Hr. Octavius Hansen

talte i Gaar Bladforhandlernes Sag. Af hans udførlige og interessante Foredrag anfører vi disse Vendinger 

- Man vil nu indføre en hel ny Praksis Man vil ikke nøjes med at straffe Forfatteren, Redaktøren eller Bogtrykkeren - man vil Forhandlerne til Livs. Er denne ny og ukendte Praksis berettiget? Jeg overbevist om, at den høje Ret vil svare Nei.

Aktor har skildret "Asfalten" med meget mørke Farver. Jeg kender ikke "Asfalten" læser ikke det Blad, men jeg kan ikke forstaa, det skal være saa slemt, at Bladet har offenliggjort et Billede fra en fransk Almanak, der sælges uhindret af vore fineste Boghandlere. Billedet der fremstiller en nøgen Kvinde, er ikke utugtigt, det er derimod de Ord, hvormed det ledsages. Men disse Ord slaar i hvert Fald ikke paa Reklameplakaten!

Er det dog ikke en skrigende Uretfærdighed at forlange, at Cigarhandlere og Avissælgere skal dømme om Indholdet af de Skrifter, som de faar i Handelen? Hvis dette skal gælde, saa vil man ogsaa kunne straffe Avisbudene!

Nej. kun En har Ansvaret for et Blad, der forbryder sig mod Loven. Redaktøren eller Bogtrykkeren - lad os ikke forlade dette gamle Standpunkt, der har sin Rod i vor Presselov.

Efter at Hr. Let Hansen altsaa har nedlagt Paastand om, at alle 27 Avisforhandlere frifindes, tog Hr. Asmussen Ordet igen for at imødegaa Modpartens Bemærkninger. Dette sidste Replikskifte bød dog intet Nyt.

Dommen.

Endelig i Formiddags ved Halvtitiden har Hr. Buch oplæst Højesteretsdommen i denne interessante Sag, og Resultatet blev, at alle Bladforhandlerne - ogsaa de 4, der frikendtes ved Kriminalretten - blev dømt til Bøder paa 10 Kroner.

Dommens Ordlyd :

"I Henhold til det i den inda[nkede] Dom angaaende de Tiltalte [?] Jensen ("Redaktøren"), og [] Andersen ("Bogtrykkeren") ans[ees] som i det Væsenlige tiltrædes, [?] den Straf, de maa anses at [have] forskyldt for Overtrædelse af St[raffe]lovens § 184 at kunne bortse[? i] Følge Straffelovens § 64, medens [de] dog solidarisk maa tilsvare sam[tlige] Aktionens Omkostninger.

"Hvad de øvrige 27 Tiltalte [an]gaar, bemærkes, at det paa[gjæl]dende Billede ikke, so[m i] Dommen antaget, kan [be]tragtes som en min[dre] væsenlig Bestanddel af [det] i Sagen omhandlede B[lad,] hvorfor samtlige Tilt[alte] findes at have gjort [sig] skyldige i Overtrædel[se af] Straffelovens § 184 [vedr.] offenlig Udstilling af utugtige [?]ninger).

"Straffen vil for hver især a[f dem?) kunne bestemmes, som allerede [i] Dommen sket, til en Bøde [af ?] Kroner, subsidiært simpelt Fæn[gsel i] 2 Dage, hvorhos de vil have [at] svare hver en Niogtyvendedel af [ak]tionens Omkostninger. Dom[mens] Bestemmelse om Konfiskation [til]trædes.

"Thi kendes for Ret:

"For de Tiltalte Nr. 1, [?] Nr. 2, Andersen, bortfalder den [?] skyldte Straf. De Tiltalte [?] Larsen, Nr. 14, Lund, N[?] Alfred Olsen, og Nr. 27, [?] bøder hver især til Statskassen [?] Kroner.

"I Henseende til de Straffe [om] Konfiskation, de andre Tiltalte [er] ikendte, bør Kriminalrettens Dom [ved] Magt at stande.

"Fristen for de idømte Bøde[rs ud]redelse bestemmes til 14 Dag[e efter] denne Højesteretsdoms Forkynde[lse]

"Aktionens Omkostninger, [?] de ved Kriminal- og Politi[rettens] Dom fastsatte Salærer, sam[t for] Højesteretssagførerne Hanse[n og] Asmussen 60 Kr. til hver, [ud]rede af Jensen og Anderjen, [en for] begge og begge for en, hvor[?] øvrige Tiltalte in solidum [?] to førstnævnte Tiltalte hver [især] tilsvare 1/29."

- - - Denne Højester[etsdom], der er af vidtrækkende princip[iel be]tydning, vil i vide Kredse bli[ve læst?] med Interesse.

(København 12. oktober 1897. Artiklen har en fold hvorfor man ikke kan se de sidste bogstaver i hver linje).

Under sagen havde "redaktør" J. Ch. A. Jensen fortalt at bladet blev trykt i 7-8.000 eksemplarer med tre numre om ugen. Holger Julius Peter Nielsen blev journalist senere journalist ved Dyekærs Kristeligt Dagblad. Da Holger Nielsen senere søgte om stilling som journalist ved Slagelseposten, havde Dyekær anbefalet ham pr. telefon: "... han havde gode Evner og utvivlsomt kunde blive en dygtig Journalist. Dog vilde jeg ikke skjule, at han havde været paa gale Veje, men jeg havde Haab om, at han vilde paa den rette Vej." På den anbefaling blev Nielsen antaget på Slagelseposten. Her var han ansat ½ års tid og oparbejdede en gæld på 2.000 kr. 

Redaktøren Russian Folmer Hansen blev i 1897 dømt for tyveri og arresteret i marts 1900 for småtyverier. Han begik selvmord ved at drukne sig i en lille dam i Botanisk Have den 21. maj 1903. Han var da 22 eller 25 år gammel, alt efter hvilket avis man læser.

I 1910 forsøgte Valdemar Hansen sig med en efterfølger af Asfalten og blev tiltalt for pornografi.

P.s Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

Skal vi slæbe os ihjel paa de Døde?

Vi har modtaget følgende:

Hr. Redaktør! Jeg er overbevist om, at jeg er Talsmand for mange, naar jeg beder Dem i Deres ærede Blad at optage en Protest imod det ganske ulidelige Slæberi, der nu finder Sted paa vore Kirkegaarde. Særlig er det slemt paa Vestre Kirkegaard, naar der skal begraves en Død, hvis Familie ikke har Raad til at købe et af de dyre Familiegravsteder, som ligger tæt op ad det ny Kapel.

Her tales ikke alene om Frijords-Begravelser. Det er vel nedarvet Sæd og Skik, at den Klasse Gravsteder skal lægges saa afsides som muligt, for at ikke enkelte daarligt vedligeholdte Grave skal ødelægge Helhedsindtrykket af de mange rigt smykkede Hvilesteder i "de Dødes Have". Her tales ogsaa om de Gravsteder, der betales. I begge Tilfælde skulde man synes, at Begravelsesvæsenet kunde gøre noget for at lette Ligets Transport den lange Vej til Graven.

Jeg var i forrige Uge med til min gamle Ven Snedker P.s Begravelse paa Vestre Kirkegaard. Han var gammel og døde fattig; men der var dog Penge nok til hans Begravelse. Han var en Gang været en kendt Mand her i Byen, og havde mange Venner; men nu havde han allerede i en Del Aar ikke levet rigtig med, og Resultatet heraf var, at kun tre af hans Venner foruden mig huskede de mange glade Timer, vi havde tilbragt sammen, og fulgte ham til Jorden.

Vi fire gamle Knarke hørte paa Præstens rørende Tale og fældede en Taare ved at høre om al den Herlighed, gamle P. nu gik ind til, medens vi andre maatte holde ud i den gamle Trædemølle; men saa kom det allerværste, da han skulde bæres til Graven. Han skulde jordes i Liniebegravelserne nede ved Frederiksholms Teglværk, og vi fire gamle Mennesker sled som nogle Asener for at faa slæbt ham derned. Vi pustede og vi skiftede. Først bar vi med højre Haand, saa med venstre, saa atter med højre, skønt Mærkerne af Rebene endnu sad i Haandfladerne. Kortere og kortere blev de Stykker, vi kunde holde Pinen ud, og den fromme Præst sendte os mangt et misbilligende Blik, fordi vi spildte saa meget af hans sikkert kostbare Tid. Han skulde bare have vidst, hvor det værkede i vore Rygrade og vore Hænder, og hvor vore Ben rystede ved det urimeligt haarde Slæb.

Omsider kom vi ud til Graven, men endnu et Par Dage efter laa to af Følget syg af Overanstrængelse, og den ene paastaar endnu, at han aldrig kommer over det.

Jeg spørger: Er det Slæberi nogen Nytte til? Vi talte derom med Graverpersonalet, der fortalte os, at det somme Tider gik endnu værre til derude; men Præsterne modsatte sig stadig, at Kisten maatte køres til Graven. Af hvilken Grund mon Præsterne gør det? Maaske Offenliggørelsen af disse Linier kan bidrage til, at en eller anden nidkær Præst fortalte os Grunden. Af Pietetshensyn eller af Hensyn til det Passende kan det selvfølgelig ikke være, thi der kan jo indrettes en lille lav Vogn, smykket med sort Klæde som en Ligvogn, til at føre Liget den lange Vej fra Kapellet til Graven. Tror Præsterne ikke, at der havde været en langt kristeligere Stemning ved gamle P.s Begravelse, om vi i Ro og Mag kunde have stubbet Vognen med Kisten foran os ad de udmærkede Grusgange i Stedet for at vi nu stadig gik og bryggede paa en lille Forbandelse over det trælsomme og uvante Slid?

Jeg tror det, og denne Foranstaltning behøvede ikke at skade det hæderværdige Ligbærerlav. Enhver kan tage Ligbærere, som har Raad til det; men det er jo Faktum, at man undværer denne dyre Foranstaltning ved de allerfleste Begravelser, og af rene Humanitetshensyn burde man gøre det lettere for mindre bemidlede at faa deres Døde stedet til Jorden.

Ærbødigst

Axel T.

(Social-Demokraten 10. oktober 1897).

Barrison forbudt i Apolloteatret. (Efterskrift til Politivennen)

Das gestrige erste Auftreten der Lona Barrison im Apollotheater ist nicht nur ohne Störung erfolgt, wozu noch in den letzten Tagen an der Strasse vertheilte Zettel animirt hatten, sondern sogar under lebhaftem Beifall des überaus zahlreichen Publicums. Die Barrison underschied sich nicht allzuviel anderen Chansonetten Sängerinnnen. Allerdings sang sie zu Fuss und zu Pferde.

(Allegemeine Zeitung, 4. oktober 1897)

In der heutigen Sitzung des Polizeisenats bildete Lona Barrison den interessantesten Gegenstand. Es wurde mitgetheilt, dass am Samstag Abend nach Schluss der ersten öffentlichen Vorstellung eine Privatprobevorstellung vor Mitgliedern der beiden städtlischen Collegien stattgefundet hate, welche darüber entscheiden sollten, ob eine vorher verbotene Entkleidungsscene und ein "Reiterlied" zum öffentlichen Vortrag zuzulassen seien. Nach dem Gutachten der Herren wurde mitgetheilt, dass auch in anderen deutschen Städten wegen der zulassung dieser beiden nummern angefragt worden sei. Darauf hat di Münchener Polizeidirection erwidert, sie würde sie verbieten, falls die Barrison nach München käme, und aus anderen Städten sind analoge Antworten eingegangen.

(Allgemeine Zeitung, 7. oktober 1897).

Lock-out'en slut. (Efterskrift til Politivennen)

Lock-out'en er sluttet

Overalt i Landet vil det i Dag erfares med Glæde, at "Arbejdsgiverforeningen af 1896" har haft Held med sin Mægling i den store Lock-out indenfor Jærnindustrien.

I Gaar Formiddag Kl. 9 samledes Udvalget for de samvirkende Fagforeninger med Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse til et nyt Møde, der sluttede Kl. omtrent 2 med Vedtagelse af følgende 

Forligsforslag :

Efter Anmodning fra Bestyrelserne for de fire Mesterforeninger i Jærnindustrien til Bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen af 1896 om at medvirke til Afslutning af den nuværende Arbejdsstandsning i Jærnindustrien er der ved Samarbejde mellem Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse og Udvalget for de samvirkende Fagforeninger opnaaet Enighed om paa Grundlag af det af d'Hrr. J. Jensen og N. Andersen udarbejdede Forligsforslag, at anbefale de stridende Parler følgende Forslag til

Forlig:

1. Forliget afsluttes mellem Bestyrelserne for de fire Mesterforeninger paa den ene Side og Hovedbestyrelsen for Dansk Smedde- og Maskinarbejderforbund, Dansk Formerforbund, Modelarbejdernes Organisationer og Støberiarbejdsmændenes Forbund paa den anden Side.

2. Arbejdet gjenoptages paa Mandag den 13de September d. A. saa vidt muligt i samme Udstrækning paa samme Værksteder og paa samme Vilkaar som før Arbejdsstandsningen paa samtlige under de fire Mesterforeninger hørende Værksteder; for Vogn- og Beslagsmeddemestrene i Overensstemmelse med Overenskomsten af 18de April 1896 med Fagforeningen, dog at der herved ikke sker nogen Lønreduktion. Det staar Smeddemestrene frit for at antage eller ikke antage de Lærlinge og Forbundtere, der har forladt Arbejdet under Arbejdsstandsningen, idet dog Erklæringerne henholdsvis fra Mesterforeningerne af Ilte Avgust d. A og fra Hovedbestyrelsen for Dansk Smedde- og Maskinarbejderforbund af 12te samme Maaned angaaende Forbuudtere og Lærlinge ophæves.

3. Spørgsmaalet om Lønsatserne i Odense og Slagelse optages til Afgjørelse i Overensstemmelse med Voldgiftsreglerne for Provinserne med tilbagevirkende Kraft fra den Dag, Arbejdet gjenoptages.

4. De mellem Fabrikanterne og Dansk Smedde- og Maskinarbejderforbund gjældende Voldgiftsregler (for Provinsernes Vedkommende med de vedtagne Ændringer i Tidsfrister m. v., jfr. Bilag 1) udvides til at gjælde ogsaa for Klejnsmeddenes og Vogn- og Beslagsmeddenes Mesterorganisationer paa den ene Side og de paagjældende Arbejder-Organisationer paa den anden Side.

5. I Henhold til de nævnte Voldgiftsregler maa der herefter ikke foranlediges Arbejdsstandsning (Strejker, Blokader eller Lock-out) fra nogen af Siderne paa nogen af de nævnte Værksteder, uden at Forhandling mellem de paagjældende Organisationers Bestyrelser har fundet Sted.

6. Lovene for de saakaldte Værkstedsklubber bliver fremtidig Gjenstand for Fagforeningernes Approbation, og disse Love kan ikke indeholde gyldige Bestemmelser, der er i Modstrid med indgaaede Overenskomster mellem Arbejder- og Arbejdsgiverorganisationerne, og maa ej heller indeholde Bestemmelser, sigtende til at forulempe Ikke-Fagforeningsmedlemmer under Udførelse af deres Arbejde. Det betragtes iøvrigt som en Selvfølge, at Fagforeningsmedlemmerne og de Arbejdere, der staar udenfor Fagforeningerne, hverken indbyrdes eller gjensidig maa forulempe hinanden under Udførelsen af deres Arbejde.

7. Saavel Mesterorganisationerne som Fagforeningerne vil medvirke til Oprettelse af en Arbejdsdomstol, som den er foreslaaet af Arbejdsgiverforeningen af 1896, og for saa vidt en saadan kan blive oprettet ved de i Arbejdsgiverforeningens Vedtægter af 25de Avg. d. A. nævnte Organisationers - eventuet Avtoriteters - Medvirken, er saavel Arbejdsgiver- som Arbejderorganisationerne i Smedde- og Maskinfagene forpligtede til at indordne sig under denne Domstol.

8. I "Fællesværkstedsreglerne" af 29de Maj 1897 foretages følgende Forandringer :

I § 3 : Sidste Stykke udgaar.

I § 5: Efter 2det Stykke tilføjes: "Hvis der ikke opnaae Enighed med en Arbejder om en Akkord, og Arbejdet alligevel paabegyndes af ham, betales det udførte Arbejde med Timeløn.

I § 6: Andet Stykke udgaar. Der tilføjes efter sidste Stykke: "Den samme Regel gj ælder under lignende Forhold for en Svend, der staar i Enkeltakkord".

I § 7: Paragrafen udgaar.

9. Ovenstaaende Ændringer i de "Fælles Værkstedsregler" træder i Kraft samtidig med, at "Dansk Smedde- og Maskinarbejder-Forbund"

a) ophæver Kongressens Beslutning imod at slutte Kontrakt med gjensidig Opsigelsesfrist, og foranlediger, at det bliver gjort til Pligt for en Svend, der staar i Enkeltakkord, ikke uden Overenskomst med vedkommende Arbejdsgiver at forlade Værkstedet, førend Akkorden er færdig, medmindre dette sker under en af den paagjældende Arbejdsgiver eller Arbejderorganisations Hovedledelse anerkjendt Arbejdsstandsning, hvilket Tilfælde ogsaa Kontrakter paa Tid ophæves uden Opsigelse, og

b) suspenderer Bestemmelserne i Forbundslovene af 1ste Juli 1897, § 9 e og f, indtil disse Bestemmelser ved den førstkommende Kongres kan blive endelig ophævede.

10. Da Lærlinge ikke staar i nogen Forhold til Fagforeningen, kan Lærebevis kun udstedes af den paagjældende Læremester, Lav eller Magistrat.

11. De fra Formerne, Møbelarbejderne og Arbejdsmændene fremsatte Ønsker om Forandringer i Løn- og Arbejdsvilkaar erklærer Fabrikanterne sig villige til at tage op til Forhandling efter Lock-out'ens Afslutning. saa snart de nævnte Arbejderes Organisationer har givet deres Tilslutning til de i Henhold til Punkt 4 mellem Dansk Smedde- og Maskinarbejderforbund og de fire Mesterforeninger gjældende Voldgiftsregler, samt meddelt, at de har foretaget de herhen hørende Valg, under Forudsætning af, at Arbejdet gjenoptages overalt paa Fabriker og Værksteder i de nævnte Fag.

----------

Da der ikke med de i nærværende Forlig trufne Bestemmelser, eller ved de i de fælles Værkstedsregler foretagne Ændringer tilsigtes at stille Arbejderne anderledes med Hensyn til Lønvilkaar, end de har været, førend Striden udbrød, og da Forliget tillige lægger Grundlaget for et fremtidigt godt Samarbejde mellem Organisationerne, har man ikke ment det nødvendigt at beskæftige sig med de Forhold, som er fremkomne derved, at enkelte Grovsmeddesvende har faaet en Lønforhøjelse uden Organisationernes Mellemkomst eller den Stilling, Klejnsmeddesvendene vil komme til at indtage, ved at de ikke kommer ind under Bestemmelserne i de fælles Værkstedsregler, om Tillægsbetaling for Udearbejde, og endelig den Omstændighed, der er en Følge af, at Arbejdstiden paa en Del Fabriker og Værksteder indskrænkes fra 10½ til 10 Timer daglig, idet man gaar ud fra og anbefaler, at disse Spørgsmaal afgjøres ved Forhandling mellem de vedkommende Organisationers Bestyrelser efter de i Forligsforslaget fastsatte Regler.

Kjøbenhavn, den 8de September 1897.

Bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen af 1896:

N. Andersen. Carl Kruse. Vilh. Kohler. Niels Rasmussen. Ferd. Hansen.

Udvalget for de samvirkende Fagforeninger:

J. Jensen. P. Knudsen. Sigv. Olsen. S. Bresemann. A. P. Berg. C M. Olsen. V. Petersen.

Dette Forligsforslag vil nu blive forelagt de i Lock-out'en interesserede Organisationers Generalforsamlinger til Vedtagelse - og der er ikke længere nogen Tvivl om, at den 13de ds. vil Arbejdet igjen være i Gang overalt.

(Dannebrog (København) 9. september 1897).

En Ufredens Apostel. Man husker - skriver "Aarhus Stiftstid." - fra den store Lock-out "Forretningfører" H. P. Hansen's grove Skjældsord imod Fabrikanterne og Værkførerne og alle hans planmæssig ophidsende Opraab til Arbejderne. Endnu i de Dage, da Konflikten sluttedes ved Forliget mellem de stridende Parter, udtalte Hansen ved et Møde i Aalborg sit Haab og sin Forventning om, at Striden maatte fortsættes. Det var ham derfor sikkert en stor Skuffelse, at der alligevel blev sluttet Fred. Imidlertid trøster han sig nu med, at der atter kan blive Krig og Konflikt, han skal i hvert Fald nok gjøre sit Bedste dertil. I Søndags optraadte han som Talsmand for disse Anskuelser ved et offentligt Arbejdermøde i Kolding, hvor han ifølge "Kold. Av," bl. A. sagde:

"Den Kamp der nu er afsluttet, viser, at vi med Hensyn til Organisationsspørgsmaalet og Solidaritetsfølelsen ere naaede et godt Skridt frem. Kunde vi nu naa frem til at faa Organisitonen effektiv og planmæssig, da vilde vi, de organiserede Arbejdere, herefter staa som de Uovervindelige. For det Resultat, hvortil vi ere naaede, skylde vi ikke Venstrebladene nogen Tak: kun et eneste af disse ude i Landet har støttet os, det er "Nyborg Avis". Desto mere opløftende maa Sejren være, særlig her i Kolding, hvor Venstre Gang paa Gang har snydt Arbejderpartiet. Det Arbejde, der er udrettet i Sommer, er det største i politisk og saglig organisatorisk Betydning, der nogensinde er udrettet. Den afsluttede Kamp skyldes oprindelig ikke Enkeltmand, den maatte komme; den kunde have været forhalet eller fremskyndet, men ikke undgaaet. Og glædeligt er det nu at se paa Resultaterne. Naar Forligsforslaget har faaet et saa obskurt Indhold, da er det, fordi der skulde dækkes over Fabrikanternes Nederlag, Det blev Fabrikanterne, der maatte gaa til Kanossa, og denne Gang ville de ogsaa komme til at gaa i Fremtiden, blot vi fortsætte vort Organisationsarbejde. Fremtidig vil der ikke blive Tale om smaa Kampe, de ordnes ved Voldgift, kun om saadanne, som den sidste eller om muligt endnu større, og dem gaa vi ikke af Veien for; vi øge vor Magt, til man frygter vor Styrke."

(Nationaltidende 22. september 1897. 2. udgave).

Fra Sønderjylland. (Efterskrift til Politivennen)

Dødsfald. Tidligere praktiserende Læge Dr. med P. Henningen i Flensborg er ifølge "Flensborg Av" død Mandag Morgen i en Alder af 79 Aar. Den Afdøde var født i Sønderborg. Umiddelbart efter Krigen 1848-1850 nedsatte han sig i Flensborg, hvor han altsaa har boet næsten et halvt hundrede Aar. I sine bedste Aar var Henningen en afholdt Læge. For omtrent ti Aar siden hiemsøgtes han af en uhelbredelig Sygdom. der næsten gjorde ham fuldstændig blind, og siden den Tid har han naturligvis ikke praktiseret som Læge.

Dr. Henningen havde af sine Patienter været afholdt som en samvittighedsfuld og paapassende, om end vistnok noget gammeldags Læge. Han nærede levende Sans for en Forbedring i de almindelige Helbredelsesvilkaar, var i sin Tid utrættelig for Oprettelsen af Byens Vandværk, var Hovedmanden ved Grundlæggelsen af "Flensborg Østersøbad" og skrev mange Smaaskrifter om Byens Renhed og Renovationsforhold, ligesom han i det Hele tog levende Del i Alt, hvad der berørte Flensborg Ve og Vel.

Skjøndt den Afdøde i Treaarskrigen 1848 til 1850 havde staaet paa den "slesvigholstenske" Side og indtil 1864 ikke havde sluttet sig nærmere til Danskhedens Venner, udviste han sig efter 1864 bestandig som Modstander af Preusseriet og som en trofast Ven af del gamle Fædreland. Under Krigen 1864 satte Preussernes Bombardement af den aabne By Sønderborg den varmhjertede Mand i det højeste Sindsoprør. Han tilgav dem aldrig, at de havde skudt hans Fødeby i Brand. Efter den Tid følte han sig altid stemt som en dansk Mand. Endnu i sin Alderdom, da han som blind Mand maatte  lade sig lede gjennem Flensborg Gader, fulgte han med levende Interesse Begivenhedernes Gang ved Hjælp af Aviserne, som oplæstes for ham fra Ende til anden. Ihvorvel han var født i Sønderborg, havde hans tyske Uddannelse og hans mangeaarige tysktalende Omgang gjort ham noget fremmed for Modersmaalet, saa at han med større Færdighed og Forkjærlighed talte Tysk. Ofte, naar han havde begyndt en Samtale paa Dansk, gik han efterhaanden som han blev varm, over til Tysk og kunde da paa dette Sprog udtale sig om Preusserne og Tyskerne i Udtryk, der næppe bruges kraftigere af nogen dansktalende Mænd.

Der er Folk nok, som holde med Magthaverne og finde det mageligst at sejle i deres Kjølvand. Det skal siges til Ære for Dr. Henningsen, at han ikke holdt med den Part, men fulgte sin Overbevisning, havde han end i sin Ungdom seet fejl paa vor Sag saa var det saa meget mere fortjenstligt, at han fik Øjet op for Sandheden og handlede derefter paa en Tid, da der skulde Mod til at stille sig paa Rettens Side.

(Nationaltidende 9. september 1897).

Soenke Rahn: Ostseebad-Brücke und MSM (Flensburg Sommer 2014). Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.

Dr. Peter Henningsen var idemand bag Ostseebad Flensburg (Østersøbadet) ved Flensborg som blev åbnet 1872 og stadig findes. Stranden samt skovarealet ligger i Klus i det nordvestlige Flensborg 2-3 km syd fra grænsen. Badet var konkurrent til kurstranden i Lyksborg. Det bestod af en badebro for mænd, en for kvinder og en skibsbro til fjorddamperne. Henningsen solgte i 1880 badet til Flensborg kommune. I 1905 blev vandværket udvidet og badestranden og restaurationen flyttede lidt mod nord.