Det er besynderligt hvordan man er kommet på det indfald at sammendynge nogle hundrede læs is og skarn på en af de smukkeste pladser i byen. At det er sket efter politiets og magistratens foranstaltning, kan man formode deraf at politiets betjente nu og da har ladet sig se ved aflæsningen. Men at det er en ulykke kan selv politiet ikke nægte. Indtræffer der nu en pludselig tø på denne frost, så behøves der jo lige så lang tid til at føre det bort som der er medgået til at bringe det der. Ja vel endog længere da det altid fryser mere og mere sammen jo længere det henligger, og af hvem skal det da bortkøres? De almindelige gaderenovationsvogne får da nok at bestille med at holde gaderne rene på den tid så der vil næppe levnes tid til at tænke på Højbro Plads.
Herskabskuske og andre som nu har fundet deres regning ved så magelig fra deres gårde at kunne henbringe hele læs sne blandet med urenlighed, vil næppe deltage i at føre det bort. Skal det ligge til det efterhånden tør bort, så ve beboerne! hvis kældre da må fyldes af vand, for ikke at tale om det forskrækkelige søle dette snevanddræk vil afstedkomme. Nu bliver det et spørgsmål: Er magistraten eller politiet berettiget til at udvise en sådan offentlig plads til renovationsaflæsning som man vil sige de omkringboende husejere med ikke ringe summer skal have bidraget til at indrette til torv? Eller var det ikke bedre at is og sne blev ført enten til kanalerne eller uden for byen efterhånden som det i gaderne blev opsanket, i stedet for at opstable det i midten af byen? Man skulle snart falde på at tro at denne nyttige indretning var sket for at favorisere det respektive vognmandslaugs kuske og heste på de omkring pladsen boende borgeres bekostning. For hvorfor kunne da sne og skarn ikke lige så vel føres bort i år som de øvrige år da der ingen Højbro Plads var til.
I Nyboder skal der på Østerportsiden være et lignende isbjerg. Men på en plads hvor der dog kun på den ene side bor folk, hvis huse desuden er således beliggende at om tå indtræffer oversvømmes de dog ikke af vand, for hvilket sidste at blive fri ønsker indsenderen, og derfor beder at sneen måtte snarest bortkøres.
-i-
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 43, den 16. februar 1799, side 673-675)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar