For en rum tid siden bebudede denne Thomsen i bladet Dagen at han ville instituere søgsmål mod Politivennens udgiver for et i sidstnævnte blad nr. 170 indrykket svar på et foregående spørgsmål, fremsat i nr. 156. Lidt bekendtskab til udgiveren vækkede rigtig nok en tvivl, om han også ville stå ved sit løfte, da man ofte før har hørt hans tomme skryden og bjæffen, uden at der er kommet noget videre. Men denne gang lå det i hans, ellers temmelig umodne plan at gække sit publikum, eller rettere: De få under hvis vinger han så længe fandt læ. Politivennens udgiver lod han nemlig indkalde for Forligelseskommissionen hvor forfatteren af spørgsmål og svaret blev ham opgivne, under den udtrykkelige betingelse at han skulle tage fat på disse. Det meste af et fjerdingår dvælede han, men i dag var begge indkaldte for Forligelseskommissionen, og måtte vente næsten en hel time forgæves efter Thomsen som klager der ganske udeblev, og ikke engang lod en befuldmægtiget møde for sig. Har han ringeagt for sine medborgere, så burde han dog have så meget følelse af ære og pligt at han ikke skulle lade det hæderværdrige triumvirat Forligelseskomissission opholde sig efter ham og allermindst ganske udeblive.
Indsenderen heraf, der er forfatter til det svar som Thomsen har gjort mine at ville påanke, og som han altså ikke godt kan fordøje, tror sig berettiget til at gøre publikum bekendt med denne Thomsens så uhørte, så eksempelløse fremgangsmåde, der vist ikke kan undskyldes med hans forlegenhed i at snakke sig fra sin urigtige, for ikke at sige falske beregningensmåde, hvorved han har skilt en talrig mængde af lejere ved så mange surt erhvervede rigsbankdaler og skillinger
(Politivennen nr. 181, Løverdagen den 19de Juni 1819, s. 2919-2920)
Redacteurens Anmærkning
Artiklen i Politivennen 166 var anledning til en af de længste disputter i Politivennens historie, som også blev ført i bladet Dagen. Og hvoraf de fleste er publiceret på denne blog. Thomsen svarede på artiklen i Dagen den 9. januar 1819, og i Politivennen blev den anonymt kommenteret i Politivennen nr. 170, 3. april 1819, s. 2737-2742, samt igen af Københavns guvernements og hovedvagtskriver Schelund i Politivennen nr. 173, 24. april 1819, s. 2779-2791. Thomsen svarede igen i en artikel i Dagen, 1. maj 1819, som Schelund besvarede i Politivennen nr. 175, 8. maj 1819, s. 2816-2829. Disputten fortsatte i Politivennen nr. 181, 19. juni 1819, s. 2919-2920 og Dagen 25. juni 1819. C. Møller besvarede Thomsen i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2941-2944, mens Politivennens udgiver i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2944-2948. Schelund berettede om retssagen i Politivennen nr. 220, 18. marts 1820, s. 3542-3543. Og så mangler der desværre nogle numre, så den sidste artikel optræder i Politivennen nr. 266, 3. februar 1821, s. 4289. Selve dommen blev offentliggjort i Politivennen nr. 288, 7, juli 1821, s. 4636-4638.Denne artikel affødte endnu et svar fra Thomsen, i Thomsens artikel i Dagen nr. 150. 25. juni 1819.
Ligesom man før forundre sig over, at Politievennens Udgiver, Capitain og Boghandler Kristensen, gider optage, eller kan overtale sig at lade indrykke i sit Blad et saadant Stykke, som findes i det sidst udkomne No. 181, dat. 19de d. M., om, og til mig - el at erindre de forudskikkede af lignende Art - saaledes bør og saadant Vrøvl fortlene at være Gienstanden for enhver Retseendes og Retstadige Latter, Foragt og Afskye. Jeg vil ikke nedlade mig til, i Udgiverens Blad, at besvare de Mennesker, hvis Tidsfordriv det blev, af Mangel paa egen Tilfredshed, at vende deres misundelige Braad imod den jeg nyder, og som under Gientagelse af Ordene: Res og Pligt, som de vist nok kan kiende af Navn, søge at kaste en ufordeelagtig Skygge saavel over min Følelse mod mine Medborgere som min Handlemaade mod dem. Kun saameget bemærrker jeg hermed, med Hensyn til det af mig instituerede Søgsmaal, at intet, uden min Fraværelse paa Hirschholm, under hvilken Tilsigelsen til Forligelseskommissionen blev mig inflaueret, var Aarsag i, at jeg udeblev; men at jeg ved min Hjemkomst ufortøvet, allerede i Fredags Morges den 18de dennes, indgav en Continuations-Klage mod mine exempelløse Modstandere, hvis Navne kun ved Tvang og uden nogen Betingelse fra min Side, ere komne for Lyset. Denne Sag vil nu vorde fremmet; men hvilken fornuftig og retsindig Mand er vel ikke enig med mig deri, at det er et utaknemligt Arbeide og en svag Erstatning - i Kapitlet om udvortes Agtelse - at møde saadanne Mennesker, som have lidet deraf at tabe? Ligesom det er en Sandhed, at om jeg havde mistet de af mine Medborgeres gode Omdømme og Velvillie, som kiende mig, men hvormed jeg fremdeles smigrer mig, vilde en Retsdom dog hverken aldeles fyldestgiøre dem eller mig, hvorimod den redelige Vandet stedse vil sikkre mig for Tabet deraf. - Som Slutning refererer jeg mig ganske til hvad jeg i No. 8 og No. 104 af dette Blad har berørt, mine Beregningsmethoder betreffende, samt bemærker tillige, at disse, ei allene af mig, men af andre Sagkyndige, og mellem flere tusinde af Stadens Eiere og Leiere som en rigtig regel, have været fulgte, uden at jeg derom har været adspurgt.Kiøbenhavn, den 24de Juni 1819.
Thomsen, boende ved Holmens Canal No. 254 i Stuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar