Forhenværende rodemester Thomsen har i bladet Dagen nr. 150 fået noget skrevet hvilket synes at være konciperet af en der nyligt har begyndt at kikke i Schlegels naturret og just truffet på kapitlet om udvortes agtelse, men som tillige har været enfoldig nok, for ikke at sige ondskabsfuld til at lade sin principal angribe vedkommendes ære. Indsenderen heraf der er blandt de angrebne ved vel på hvilken måde han skal skaffe sig fyldestgørelse for dette fornærmende nonsens, og har allerede desangående klaget til Forligelseskommissionen. Men da han uskyldigvis er blevet en intervenient i den med Thomsen opståede fejde, som nu er blevet så offentlig, så tillader han sig her følgende få anmærkninger mod det Thomsens formodentlig egenhændigt underskrevet vås.
At denne Thomsen tør brovte med egen tilfredshed er meget påfaldende. Han som ved sine ravgale beregningsmetoder har forurettet så mange lejere og dagligt overløbes af disse, nu de er blevet oplyste om at navnet "Thomsen", der stod under deres kvitteringer var lig med nul. Han jo han skulle have egen tilfredshed. Se her hans påberåbte følelse og handlemåde mod sine medborgere !!! Nu hans foregivne fraværelse på Hirsholm (måske for også der at gøre sig navnkundig ved at beregne skatter) den dag han som klager skulle møde ved Forligelseskommissionen. er det en undskyldning for overtrådt pligt? Hans modstandere kalder han "eksempelløse". Ja! er det eksempelløst at vise sine medborgere at de fornærmes så, men ellers ikke er prædikatet rigtigt.
Indsenderen tror derimod det er enhver redelig mands pligt at vise den mindre oplyste til rette når han er formærmet eller forurettet. Regeringen selv lemper sig jo med skatterne efter tiderne og de skattepligtiges kår, hvorfor skulle da enkeltmand have ret til så at sige at frarøve medborgere deres sidste skilling. Hans redelig vandet (Amici teneacis risum!) siger han vil altid sikre ham for tabet af medborgeres gode omdømme og velvilje. Beklageligt at han i så fald hvad hans beregningsmetode angår nu først må begynde med redelig vandel, og spørgsmål om det ikke med hensyn til hans pung er lidt post festum da han allerede så ofte er blevet stemplet med uefterretteligheds mærke. Apropos! Den pris tobak, kære ve! han atter fik i bladet Dagen nr. 153 synes man virkelig han bør gengælde, dog ikke med sædvanlige magtsprog. Tilstå må man ham en sær force i at undgå det væsentlige, der hvor han både burde og skulle retfærdiggøre sin handlemåde. I øvrigt tilbeder indsenderen sig publikums overbærenhed, fordi han med dette aftvungne svar muligt har kedet mange.Offentligt at angribes således som indsenderen er blevet, aftvinger virkelig den fornærmende en ligeså offentlig replik, og hvorfor skulle man ikke som Salomon siger: svare dåren efter hans dårlighed, at han ikke skal lade sig tykke at være vis.
C. Møller.
(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3de Juli 1819, s. 2941-2944)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar