07 august 2015

Spørgsmaal angaaende en egennyttig Huuseier

(Indsendt)

Fra maj flyttetid 1817 til maj 1818 har jeg lejet og beboet en kælder i Prinsensgade på Christianshavn. For samme har jeg betalt i halvårlig leje 100 rigsbankdaler R. R. efter aftale. Men da jeg af nogle venner siden blev gjort opmærksom på at skatterne syntes alt for højt beregnede i forhold til det lejede lokale, henvendte jeg mig til hr. guvernementsskriver Schelund for at få samme nøjagtigt beregnet. Han fandt da ud af at jeg i ovennævnte år har betalt 57 rigsbankdaler 5 mark 6 skilling for meget og forsynede sin balanceberegning med følgende erklæring:


"Da ejeren af garden nr. __ i Prinsensgade på Christianshavn indtil dato ikke har været pålagt, eller har svaret nogen bygningsafgift, vandskat eller fattigskat af kælderen, så vil lejeren heller ikke kunne blive pligtig til at betale disse 3 afgifter. Hvad vægterpenge, lygtekat og gaderenovationsskat angår, så mener beregneren heraf ikke at være kompetent til at påligne lejeren disse nævnte små skatter på grund af forordningen af 21. april 1812 og senere det Kongelige Danske Kancellis skrivelse af 2. september 1817 da i lejerens kontrakt ingen særoverenskomst om disse skatter finder sted. Men skulle lejeren endog findes pligtig at svare de der nævnte vægterpene, lygte- og gaderenovationsskat, da kunne det langt fra ikke blive det som er anført på kvitteringerne.


Således er forestående opgjort og at Hans Majestæt Kongens kasse ikke er beregnet noget til indtægt af bemeldte kælder siden forordningen af 1. oktober 1802 udkom, bevises ved S. T. hr. stadskonduktørens attest af 20. februar 1819."


Forsynet med beregningen, ovenstående erklæring samt den deri nævnte attest begav jeg mig til ejeren og forlangte godtgørelse for de for meget betalte penge, hvad han aldeles afslog. Der er altså intet andet for mig at gøre end at søge lands lov og ret. Men skønt den for meget betalte sum er betydelig for mig som en fattig mand der med sin sure sved må erhverve brødet til sig og sine, så har frygt for omkostningerne ved en proces der endog muligvis kunne falde ud til min bedreparts fordel, hidtil holdt mig tilbage. Dog tabe uden slag vil jeg ikke. Men forinden jeg begynder mit søgsmål, vover jeg at fremsætte det spørgsmål: Kan jeg ikke med rimelighed forlange og med lovene i ryggen tvinge ejeren til at tilbagebetale mig de for meget betalte penge, selv om han endog siden nødes til at erstatte kongens og statens kasse hvad han har forholdt samme?


Jeg tvivler ikke på at jo en eller anden af vores retsindede jurister vil ofre et øjeblik for at besvare dette spørgsmål, da hans svar skal være mig en rettesnor. Han vil derved ikke alene gøre mig en vigtig tjeneste, men gavne mange andre der vist er i samme stilling som jeg og må lide under egennyttige og grådige husejeres egenmægtige behandling.


(Politivennen nr. 166, Løverdagen den 6de Marts 1819, s. 2682-2685)


Redacteurens Anmærkning

Artiklen i Politivennen 166 var anledning til en af de længste disputter i Politivennens historie, som også blev ført i bladet Dagen. Og hvoraf de fleste er publiceret på denne blog. Thomsen svarede på artiklen i Dagen den 9. januar 1819, og i Politivennen blev den anonymt kommenteret i Politivennen nr. 170, 3. april 1819, s. 2737-2742, samt igen af Københavns guvernements og hovedvagtskriver Schelund i Politivennen nr. 173, 24. april 1819, s. 2779-2791. Thomsen svarede igen i en artikel i Dagen, 1. maj 1819, som Schelund besvarede i Politivennen nr. 175, 8. maj 1819, s. 2816-2829. Disputten fortsatte i Politivennen nr. 181, 19. juni 1819, s. 2919-2920 og Dagen 25. juni 1819. C. Møller besvarede Thomsen i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2941-2944, mens Politivennens udgiver i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2944-2948. Schelund berettede om retssagen i Politivennen nr. 220, 18. marts 1820, s. 3542-3543. Og så mangler der desværre nogle numre, så den sidste artikel optræder i Politivennen nr. 266, 3. februar 1821, s. 4289. Selve dommen blev offentliggjort i Politivennen nr. 288, 7, juli 1821, s. 4636-4638.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar