03 oktober 2015

Svar paa Spørgsmål i Politievennen No. 255.

I Politivennen nr. 255 er opkastet det spørgsmål om der af forhenværende rodemester hr. Thosem er anlagt sag mod mig. Men da hr. Thomsen i Politivennen nr. 256 har besvaret dette bekræftende, samt forkyndt at dommen til sin tid skal blive bekendtgjort, så finder jeg mig beføjet til at erklære: At sagen fra mine aldeles ikke har lidt noget ophold, samt at ikke alene dommen, men hele sagens akter skal blev bekendtgjort i trykken.

Schelund,
Guvernements- og Hovedvagtsofficer.

(Politivennen nr. 266. Løverdagen den 3die Februari 1821, s. 4289)


Redacteurens Anmærkning

Artiklen Politivennen 166 var anledning til en af de længste disputter i Politivennens historie, som også blev ført i bladet Dagen. Og hvoraf de fleste er publiceret på denne blog. Thomsen svarede på artiklen i Dagen den 9. januar 1819, og i Politivennen blev den anonymt kommenteret i Politivennen nr. 170, 3. april 1819, s. 2737-2742, samt igen af Københavns guvernements og hovedvagtskriver Schelund i Politivennen nr. 173, 24. april 1819, s. 2779-2791. Thomsen svarede igen i en artikel i Dagen, 1. maj 1819, som Schelund besvarede i Politivennen nr. 175, 8. maj 1819, s. 2816-2829. Disputten fortsatte i Politivennen nr. 181, 19. juni 1819, s. 2919-2920 og Dagen 25. juni 1819. C. Møller besvarede Thomsen i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2941-2944, mens Politivennens udgiver i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2944-2948. Schelund berettede om retssagen i Politivennen nr. 220, 18. marts 1820, s. 3542-3543. Og så mangler der desværre nogle numre, så den sidste artikel optræder i Politivennen nr. 266, 3. februar 1821, s. 4289. Selve dommen blev offentliggjort i Politivennen nr. 288, 7, juli 1821, s. 4636-4638.

Domsafsigelsen om artiklerne i Politivennen nr. 158, 170 og 181, 1819 er udførligt gengivet i Juridisk Tidskrift, 1823. Side 156-168). Nr. 31. Gjensidigt Søgsmaal for ærefornærmende Udladelser størstedeels fremsatte i trykte Blade. I Sagen Forrige Rode- og Justeer-Mester J. Thomsen contra Bogholder Engelhardt og Commissionær A. Møller. (Afsagt den 16de April 1821).

På det tidspunkt havde sagen udviklet sig til adskillige gensidige søgsmål. Men ikke om beregning af huslejesag, derimod hvorvidt parterne var fremkommet med injurier. På intet tidspunkt kommer sagsfremstillingen ind på om hovedcitanten Thomsen har beregnet galt eller ikke. Kontracitanterne er hhv Møller og Engelhardt. Selve sagsfremstillingen er for lang til gengive her. Men dommen lyder således (lettere sprogligt redigeret):
Thi kendes for ret: Hovedsøgsmålet afvises, for så vidt samme er grundet på det i Politivennen nr. 181 for året 1819 af kontracitanten kommissionær Møller indførte stykke. Kontracitanten Bogholder Engelhardt bør for hovedcitanten forrige rode- og justermester A. Thomsens tiltale i denne sag fri at være. Hvorimod hovedcitanten for den over bemeldte kontracitant i indlæg af 15. marts forrige år nedlagde påstand at han skulle bøde sine 3 mark, samt for de i bemeldte indlæg og bladet Dagen nr. 150 for året 1819 af hovedcitanten mod kontracitanten brugte fornærmelige udladelser, bør til Københavns Fattigvæsens hovedkasse bøde 60 rigsdaler sølv.
Så bør også foranførte af hovedcitanten nedlagt påstand og brugte fornærmelige udladelser døde og magtesløse at være, og ikke komme kontracitanten bogholder Engelhardt til skade på ære, gode navn og rygte i nogen måde.
Kontracitanten kommissær A. Møller bør for de af ham mod hovedcitanten i Politivennen nr. 170 for året 1819 indførte beskyldninger bøde til ovennævnte kasse 100 rigsdaler sølv. Hvorimod hovedcitanten for denne kontracitants tiltale i nærværende sag bør fri at være.
Bemeldte af kontracitanten kommissionær Møller om og imod hovedcitanten fremført ærekrænkende beskyldninger bør døde og magtesløse at være og ikke komme hovedcitanten til skade på ære, gode navn og rygte i nogen måde.
Så betaler også hovedcitanten til kontracitanten bogholder Engelhardt, kontrasøgsmålets omkostninger med 30 rigsbankdaler sølv, og kontracitanten kommissionær A. Møller til hovedcitanten såvel hoved som kontrasøgsmålets omkostninger med 70 rigsdaler sølv hvoraf hovedcitantens befalede sagfører, prokurator Salicath, tillægges 20 rigsbankdaler sølv i salær og hvormed i øvrigt bliver at forholde efter det hovedcitanten meddelte beneficium paupertatis.
I øvrigt ophæves processens omkostninger.
At efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse, under adfærd efter loven.
(Dommen stod i Politivennen nr. 288 Lørdag den 7 Juli 1821, s. 4636-4638).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar