Når 2 stridende parter i pengesager ikke kan enes om hvad der er rimeligt, da er det nødvendigt at spørge: Hvad er lovligt? Havde hr. urtekræmmer Hjaltelin benyttet det kongelige patent af 1. december 1820 eller den lovbefalede medicinaltakst for hertugdømmerne, så var der snart blevet ende på striden mellem ham og ligtorneskærer hr. Meyer. Denne takst bestemmer nemlig under artikel 111 blandt "kleinere geschäfte, welche gewöhnlich den Barbieren überlassen werden, under No. 19 für Nagelschneiden, fählerhafter und angewachsener am Fusse 26 rigsbankdaler i sølv som ækvivalent med 8 lybske skilling eller schl. holst. courant.
(Politivennen nr. 302. Løverdagen den 13de October 1821, s. 4861)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen var del af en længere debat. Her en oversigt: Det oprindelige indlæg var i Politivennen nr. 294. 18de Augusti 1821, s. 4722-4725, Meyer svarede i Politivennen nr. 296. 1ste September 1821, s. 4753-4757, dr. med professor Klingenberg i Politivennen nr. 297. 8de September 1821, s. 4753-4782, den første skribent svarer Meyer i Politivennen nr. 298. 15de September 1821, s. 4793-47[98], endnu en kommentar i Politivennen nr. 299. 22de September 1821, s. 4817-4818, og endnu en i Politivennen nr. 302. 13de October 1821, s. 4861.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar