Politivennen

Politivennen No. 669 er udkommen og indeholder: Opfordring til Øvrigheden i Randers og til Øvrigheden paa ethvert andet Sted, hvor Lejebibliotheker ere eller fremstaae. - Forslag om [Dreskill]ings og [Riffilv]ingssedler. - Ønske til [Bankotrextonen]. - et Exempel paa at vore ridende Herrer ikke alle undsee sig ved at ride over tunghørige Mennesker midt paa den brede Landevei. - Bønner og et Ønske fra Helsingør. - Forslag om Ansættelse af Stiftsbygmestere, Stiftsagerdyrkere, Stiftsgarnere, Stiftsfiskemestre og Stiftsskovmestere. - Politiindberetninger og Foranstaltninger. - Et højst mærkeligt Brev af Kristian de Store om at ansøge Benaadelse paa Grund af Kone og Børn m.m. - Maaden at gjore en fortræffelig Slaaenvin. - Torvepriser. -  Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 18. december 1810.

Politivennen

Politivennen No. 657 er udkommen og indeholder: Tanker med det i Politivennen No. 656 gjorte Forslag om Husassurantsers Forhøjelse i Forhold til den nu højere Indtægt og højere Bygningsomkostninger: med Gjendrivelse af Udgiveren. - Forslag til private kaperrederiers Prisers bedre Udligning. - Livsfare for den som i Mørke vil fra gamle Kongevej til Vesterbro og omvendt. - Opfordring til enhver god dansk Mand og Qvinde, at opgive gode Drikkevarer, hvortil Kolonialvarer og selv fremmede Fastlandsvarer, enten aldeles ikke, eller dog i usædvanlig mindre Andel behøves. - Torvepriser. -  - Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 4. december 1810.

Drukneulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Den 1ste Julii d. A. indtraf det Tilfælde, at en Konstabel ved det kongelige Artillerie, som vilde bade sig i den saakaldede Køkkenkurv, vovede sig for langt ud i Dybet, uden at kunne svømme; han sank og forsvandt endelig aldeles. 2de Søekadetter, P. Bang (en Søn af afdøde Professor, Doktor og Borgemester Bang) samt E. F. Evald (Søn af S. T. hr Generalkrigskommissair og Deputeret Evald), som havde været ude at svømme og allerede vare oppe af Vandet og halvt paaklædte, ilede, paa Skriget af de tilstædeværende Tilskuere og andre, som vare ude at svømme, til Stedet, sprang ud, og reddede ikke uden egen Fare for den Druknede.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 23. november 1810)

Politivennen om kvinder og smør

Politivennen opfordrer vakre Dannerqvinder at sammentræde i Spareselskaber, for at udfinde den sparsomste Maade at lave gode, sunde danske hverdagsretter paa, og i særskilte Ugeblade meddele deres Opdagelser og Raad. "Alle fremmede - hedder det sammesteds med god Skjel - forbavses ved at see vor umaadelige Brug af Smør. Ene hver Huusmoder høres begræde Smørrets Dyrhed, og dog tænker hun ikke paa at bruge destomindre. Blot Smør paa Brød eller blot Ost til Brød holdes for Tiggerføde! Mangfoldige af almindelig Mands Retter, selv de i sig selv fede, komme paa Bordet saaledes svømmende i Smør,at man maae ækles derved.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementss-Tidende, 20 november 1810.

Kapere i strid modvind. (Efterskrift til Politivennen)

At saa mange ved Underretten priisdømte Skibe ere frigivne ved Overretten, og adskillige Opbringere endog dømte til at betale de Opbragte en meget betydelig Erstatning, har efter Kiøbenhavns Nyeste Skilderi, bevirket en almindelig Modfaldenhed paa vore Kapere, og de Summer, der tabes i Aar ved Kaperiet, siges at være ubeskrivelig store, hvorfor man befrygter at samme meget vil standse, om ikke ganske ophøre, og mange Mennesker sættes ud af virksomhed derved, saa meget mere, da der i denne Tid sielden opbringes noget Skib, fordi Englænderne alt for stærkt konvoiere saavel deres egne Koffardiflaader som mangfoldige andre Skibe, der drive Snighandel

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 15. oktober 1810.

Redacteurens Anmærkning.

Selv om kaperi var ret udbredt i den brede befolkning, så var dette "statsautoriserede sørøveri" ikke noget som de velhavende borgerskab og andre gerne vedkendte sig. Det var de mellemstore købmænd og handlende der mest scorede gevinsten og gjorde det mere af nød end af patriotisme. Frederik VI forbød kapervæsen 2. august 1809, men ophævede igen forbudet marts 1810. Da var der dog i mellemtiden indgået licenshandel med Storbritannien. I løbet af 1811 ebbede kaperiet noget ud, og bortset fra en kort opblomstring igen i efteråret 1813 var det nu ubetydeligt.

Krigsfange i Skotland. (Efterskrift til Politivennen)

Hr Kapt. Bumann, som har været 13 Maaneder i Engelsk Fangenskab i Prisonet Greenlow i Skotland, er lykkelig og paa en behændig Maade undsluppen fra sit Fangenskab og i disse Dage ankommen i sin Families Skjød i Hovedstaden. Han beretter, at vore krigsfangne Landsmænds tyranniske Behandlingsmaade i Engelland overgaaer al Forestilling. Den Føde Fangerne faaer, bestaaer hele Ugen igjennem, Onsdag og Fredag undtagne, af intet andet end en Suppe, som til 600 Md. koges i en eneste stor Gryde. I Suppen for hver Md. kommes et halvt Pd. Engelsk gammelt Kokjød og en smule Gryn. Hver Md. faaer 1 1/4 Pd. Engelsk blødt Brød om Dagen, som, for at svare til Vægten, er saa raat, at kun Sulten kan tvinge tik at spise det. Hveranden Onsdag faaer hver Fange to raadne Sild, og dertil 3 Kartofler til Middagsmad, og hver 8de Dag et Pd. salt Klipfisk af samme Beskaffenhed. Alle Klager over Leverandørerne ere frugtesløse. Det var aldeles ikke Fangerne tilladt at faae stærke Drikke, det være Brændeviin eller Øl. Uden Forskjel paa Stand eller Alder bleve 40 til 60 Fanger kastede ind i et eneste Rum paa neppe 10 Qvadrat Alens Størrelse, hvor der var anbragt 3 høider med Hængekøier. Om Natten bliver hvert Rum lukket med Bolt og Laas, og ingen Fanger tør have Lys hos sig. Men hvad der gjør dette skjændige Fængsel aldeles utaaleligt for de ulykkelige Fanger, er den Omstændighed, at en stor Balje, hvori alle maae forrette deres Nødtørft, staaer her om Natten, og udbreder en pestagtig Lugt over hele det indknebne Rum. Forseer nogen Fange sig i mindste Henseende, saa bliver han pisket i det saakaldte Blach Hole, et mørkt og fugtigt Hul, hvori han maa sidde to til tre, ja vel ofte ti Dage. Da nogle af Fangerne i Julii Maaned d. A. forsøgte at underminere Fængselet, for paa denne Maade at faae deres Frihed, og deres Foretagende blev opdaget, satte man alle Fangerne, uden Forskjel, i hele 3 Uger paa halv Kost, hvilket foraarsagede en saa stor Nød, at en Deel af dem maatte af Sult spise Kartoffelskaller, som laae omkring i Gaarden. De Danske Krigsfangers Tal i Greenlows Prison var omtrent sex Hundrede og nogle og Tredive. Efter bestemmelse skulde Fangerne have hver niende Maaned Klæder, men de fleste faae dem kun hver attende, og overhovedet uddeles de ulige. I en Skrivelse fra en Dansk Krigsfange i Greenlow klages ogsaa over vore fangne Landsmænds Mishandling i England, men at der er ingen Muelighed i at befries fra dette Fordømmelsessted uden ved en Fangeudvexling.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. september 1810.

Redacteurens Anmærkning

Omkring 7.000 matroser (5.000 fra Norge, 2.000 fra Danmark) tilbragte krigsårene som krigsfanger.

Dansk jagt taget af engelsk krigsskib. (Efterskrift til Politivennen)

I adskillige Blade har været omtalt et ved Ebeltoft taget danske Skib, uden at Omstændighederne have været tilføjede. Følgende er det Væsentlige af Skippers og Mandskabs Forklaring: Skipper Jørgen Toxværd sejlede d. 26de Aug. f. Sundet ud med sin Jagt Emanuel og naaede samme Dag ud for Sjællands Rev og holdt over ad Jylland til. Næste Morgen fik han i Sigte et fjendtligt Linieskib, 1 Mil fra []in. Han søgte ved foranderlig Kurs at undkomme, og roede endelig da Vinden stillede af til Hjelp af alle Kræfter ind efter Helgenæs, men Kl. 8½ satte Fjenden sine Barkasser ud som Kl. 10 vare saa nær at de skøde 3 Skud, hvorpaa Skipperen brasede op 1 1/4 Miil S. O. for Helgenæs og blev buxeret til Skibet, hvor Ladning, Skib og Papirer anholdtes, men Skipperen med sine Folk bleve ved Fredsflag Kl. 6 om Eftermiddagen satte i land ved Ørhagen. Den engelske Offiser, hedder det i Forklaringerne, var den første, som steg i Land hvor han forblev til Mandskabet havde sat os med vort Tøj, alt med god Behold i Land, da Intet fra den Danske Militær Side lod sig ved den Lejlighed see. Rangskibets Navn var Edgard, 72 Kanoner, Kapt. Smit.

Dagen 18. september 1810.

Politivennen. (Efterskrift til Politivennen)

Politivennen ivrer imod den fordømmelige Uskik, især ved Ammepersoners Sygeseng, at forkorte, som man siger, den Døendes Lidelser ved at borttage Hovedpuderne og undertiden hele Underdynen, hvorpaa man endnu nylig selv i Hovedstaden har seet Exempel. Herhen kan og regnes den tossede Fordom, der endnu er meget gjængs, at man ikke tidlig nok kan faae den tilsyneladende Døde af Sengen, medens Lemmerne endnu ere bløde, for - at det stakkels afsjælede Legeme kan ligge skjønt lige i Kisten.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 17. september 1810.

Politivennen

Politivennen No. 646 er udkommet og indeholder: Om Theens givtige Egenskaber og et Forslag om samme Afskaffelse; - Ønske om Bøndernes Uefterrettiglighed og Skjødesløshed med deres Heste; . Spørgsmål Randers Avis angaaende; - Til Bestyrelsen for Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse; - Ønske til Kbhavns Magistrat i Anledning af den af samme foranstaltede Vægt af Rugbrød ved Tørvhede; - Om Kbhavns Sluddermagere og om ufornuftlig Ivren md disse Sluddermagere; . Politianordninger og nyttige Foranstaltninger; - Uorden paa store Købmagergade, dito i Skindergaden, dito i Klareboderne, dito i Løvstræde o.s.v.; - Torvepriser. - Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 17. september 1810.

Drukneulykke på Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Løverdagen den 25 f. M. om Aftenen Kl. 8 1/4 tildrog sig den skrækkelige Hændelse, at to Fruentimmer, Moder og Datter, nedstyrtede i en med Græs overgroet 20 til 30 Al. dyb Brønd ved den afbrændte Accisebod paa Nørrebro udenfor Kjøbenhavn, der laae ikke længer end omtrent 10 Skridt fra Fortouget. Moderen, en agtværdig børneopdragerinde, faldt øverst, og blev af Hr. M. Schouboe med 3 andre ved det ynkelige Skrig tililende Menneskevenner reddet; men Datteren, et ungt Pigebarn paa 15 Aar, Moderens Haab og Alderdomsstøtte, druknede.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 10. september 1810.

Skudveksling ved Langeland. (Efterskrift til Politivennen)

Den 28de August forefaldt en Kanonade mellem Fruens Vænges Batteri paa Langeland og nogle fjendtlige Krigsskibe, nemlig 2 Orlogsskibe og en Kutterbrig, som nærmede sig Landet for at borttage 2 under samme liggende smaa Jagter. Ilden varede fra begge Sider i 3/4 Time, hvorefter det ene Orlogsskib, som havde faaet endel Kugler i Skroget, holdt Syd paa med Førse af Sejl, og de øvrige fjendtlige Skibe ligeledes begave sig bort. Under Fægtningen fik Kutterbriggen et Grundskud, og, da den strax derpaa vendte, endnu agter ind en Kugle langskibs samt 2 andre i Takkelassen. Paa vor Side blev kun en Artillerist let saaret.

Maribo d. 3die Septbr. Den i Avisen af No. 68 anførte Fægtning ved Kramnitze Natten imellem d. 24de og 25de berigtiges derhen, at Baadene vare danske, men at Vagten desuagtet troede sig nødsaget til at give Ild paa dem, da den hverken hørte eller saae nogen Kjendings-Signal paa at de vare danske. - D. 25 August bleve 2 danske Baade ved Middagstid tagne paa Stranden ved Moulskov af 2 engelske Fartøjer, som af den derværende Vagt og nogle tililende Bønder meget kækt forhindredes i at tage Baadene. Fægtningen varede 1 Time uden at der paa danske Side blev truffet nogen, skjønt de engelske Kugler fløj et par Tusind Skridt op i landet. Man har derimod megen Sandsynlighed for at Fjenden ikke slap saa vel.

Dagen 8. september 1810.

Engelsk flåde passerer Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 26 August. Den 22de lagde de 2de Orlogsskibe tilligemed de 2de Luggere Sprogø nærmere; de ankrede omtrent midt i Farvandet 3/4 Mil Sønden for Sprogø. D. 24de kom en Flaade Syd fra Beltet ind; den bestod af 180 Koffardiskibe under Bedækning af 2 Orlogsskibe, 1 svær Fregat, 1 mindre Fregat, 1 Brig og 1 Kutter. Den ankrede om Aftenen ved Orlogsskibene, som, efter en kort Krydsning for at gaae Flaaden imøde, havde lagt sig ½ Mil Sønden for Sprogø. Imellem Kl. 3 og 4 havde en af Fregatterne en levende og temmelig langvarig Affære. Ifølge Kaperefterretninger sloges Kaptajnlieutenant Wulff med den med 4 Kanonskalupper og afskar adskillige af de sydligste Skibe, men disse blev han dog omsider nødt til at forlade, da et Orlogsskib kom Fregatten til Hjelp. Med den fulgte Admiral Dickson med de 2 Orlogsskibe og 2 Luggere, der havde havt Stazion i Beltet. Et Orlogsskib gik ned og lagde sig for Nyborg Fjord, strax Søndenfor Knudshoved; 2 Orlogsskibe og 1 Brig bleve liggende under Bresen til Kl. 8 Formiddag, da de lettede og fulgte Flaaden. Kl. 10 lettede ligeledes det for Nyborg og fulgte Flaaden Nord efter.

Dagen 28. august 1810.

Engelsk blokade af Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 20de Aug. Admiral Dixon ligger med 2 Orlogsskibe og 2 Luggere uforandret til Ankers 1 Mil Sønden for Sprogø, herfra over et med Bresen. Denne de fjendtlige Skibes Stilling er temmelig ufordelagtig, da den nøder os til at gaae langt Sønder paa, for at kunne med nogenlunde Sikkerhed passere dem. At gaae Norden om Sprogø, er næsten umuligt, da fjendtlige Chalupper for det meste altid ligge der, som let vilde være istand til at spærre Færselen imellem Revene.

Dagen 25. august 1810.

Kapere fordyrer priserne. (Efterskrift til Politivennen)

Udtog af en Skrivelse fra Nysted af 31 Juli. Priserne paa Livets første Fornødenheder stige daglig mere og mere. Siden Kaperne ere i flokkeviis komne igjen hertil, fordyres alt. Gud hjelpe den Fattige og dem som sidde paa fast Løn! Skal det saaledes blive ved, kommer de til at leve af Vand og Brød. En liden Lammefjerding betales med 8 til 9 Mk., en Snees Æg med 3 Mk., en liden Gjedde, som Een med maadelig Appetit kan fortære paa een Gang, 7 til 8 Mk., og dog er intet heraf at faae, thi det hedder: "Gjæstgiveren eller Kaperne skal have det altsammen."

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. august 1810.

Kvinder og Haandværkere. (Efterskrift til Politivennen)

Burde man ikke troet, at vore Kunstnere og Haandværkere med begge Hænder havde grebet den kongelige Godhed, der, ved Attraaen at aabne Værkstederne for Kvindekjønnet, ved at ville skjænke dette Ret til at vorde Handverkersvend og Mester, har ønsket i nogen Maade at bøde paa det Savn af Hænder Krigen har medført, og tillige at forædle Fruentimmeret og mindske deres Afhængighed! Burde man ikke ventet at see Aviserne fulde af Efterlysninger efter Lærepiger! - Men det synes som at Mesterne maaske ville oppebie Oldermændenes forlangte Erklæring. Ene Hr. Bogtrykker Breinholm tilkommer den Ros, at have ved Lysning efter Lærepier viist sig løftet over Fordommen, og villig til at understytte, saavidt i hans Magt stod, Regjeringens Hensigt. 

(Dagen 18. august 1810)

Køkkenhave på Sprogø. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Sprogøe have Englænderne i Sommer anlagt en heel Kjøkkenhauge, hvorfra de i Beltet liggende Krigsskibe hentede deres Madurter. Ved en beqvem Leilighed lykkedes det endelig vore Folk at ødelægge dette Anlæg. - I den senere Tid ere Postjagterne blevne eftersatte af Fjenden, saa at de undertiden have seet sig nødte til at tye ind under Batterierne.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 6. august 1810.

Foran den Kjøkkenhave de Engelske have havt i Sommer paa Sprogøe, er et Bræt opreist med den Paaskrivt: "Admmiralens Hauge"

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. august 1810.

Kapringer. (Efterskrift til Politivennen)

Kaperne have indbragt til Kbhvn saa mange Varer, at det Asiatiske Kompagni har bortleiet næsten alle sine Pakhuse til deres Opbevaring. Kompagniets Indkomster ere anseeligen blevne forøgede herved.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. august 1810.

Dyrtid på sko. (Efterskrift til Politivennen)

I Randers Avis har reist sig en artig Feide imellem en Lieutenant B. Kop og en Skomager N. P. Brandt i Randers. 1ste Affære var et saadant Avertissement: "Enhver der ønsker sig Fodtøi for billig Priis, kan henvende sig til Skomager R. P. Brandt i Vestergade, da denne, for et Par Støvlesollers og faste Kalosser ikke lader sig betale med mere end 8 Rdl. og 3 Mrk. B. Kop." "2den Affære: "Hr. Lieutenant Kop har ladet indrykke i Randers Amts-Tidende No. 9 mit ubillige Forlangende for et Par Støvlesoller og faste Calosser; men det var derimod et Par nye Støvlefødder, som var spannet med Calosser indvendig og nye Bindsoller, nye Rand, samt nye Kiler og Undersoller, som var lige ud. - Hans Rekommendation frabeder jeg mig. Niels Peter Brant." 3die Affaire: Hr. Lieutenants Avertissement: "Frabeder eller ikke frabeder min Hr. Skomager! det jeg skrev, skrev jeg. At Deres Soller vare lige ud kan nok være, men Deres Forlangende for dem var ogsaa lige ud. Deres Kilen og Spannen kjender jeg ikke - men jeg skjelner dog et par Støvlefødder fra et par Soller. Deres Paastand er altsaa grundfalsk; da Støvlerne endnu ere til Eftersyn. - Nu Farvel for denne Gang! med Dem indlader jeg mig aldrig mere. H. Kop." Man lærer heraf her, som enhver endelig veed, at Fodtøi er ublu dyre. Saaledes koster nu Støvlesoller andensteds 4 Rd., som før gaves ligesaa gode for 3 Mk. 8 Sk. Dette er dog værre end det Coursen ellers faaer Skyld for. Vi have flere Garverier nu end før, de raae Huder ere ikke synderlig dyrere end før - og dog ere mange nødte til at gaae i Soldfri Skoe. Ja, Dyrtiden er endog udstrakt til de klodsede Træskoe, som koste 72 sk. Parret.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. august 1810.

Bekiendtgiørelse Lorenz Fisker. (Efterskrift til Politivennen)

På Holmens Kirkegård ligger Lorenz Fisker begravet. Om ham følgende beretning:

Contreadmiral Lorenz Fisker, Commandeur af Dannebrogsordenen, har indsendt til det Kongelige Admiralitets- og Commissariats-Collegium en Rapport fra Søekapitain og Ridder Johannes Krieger, hvoraf erfares, at han paa et Krydstogt med 5 af Hans Majestæts Orlogsbrigger den 19de Juli sidstleden 7 a 8 Mile S. til W. fra Lindesnæs har mødt en Convoi, bestaaende af 47 Skibe under Bedækning af den engelske Krigsbrig Forward, kommanderet af Lieutenant Bannes, og at han har havt det Held at tage den hele Convoi og derefter indbringe samme til Christianssand, paa det engelske Krigsskib nær, som ved Synet af de Kongelige Orlogsbrigger flygtede med Force af Seil, og da det ikke kunde indhentes af den ene af de danske Krigsbrigger, som gjorde Jagt paa samme, undkom.

Denne Convoi var, i Følge Rapporten, afgaaet fra Skiærene ved Gothenborg den 17de Juli tilligemed en anden Convoi af 150 Skibe, som efter Skippernes Udsigende havde en Fregat og 3 Brigger til Bedækning.

Efter den over de tagne Skibe indsendte Liste bestaae deres Ladninger af følgende østersøiske Varer, saasom Hør, Hamp, Seildug, Hvede, Rug, Manufacturvarer, Planker, Bielker, Tømmer, Bræder, Talg, Vox, Tiære, Øl, Potaske, Kobber, Jern, Staal og Glas.

Skibenes Drægtighed anføres deels efter Tons, deels Commercelæster, og udgiør i det Hele 3684 1/3 Tons og 2240 Læster.

Hvilket efter Hans Majestæts allerhøieste Befaling herved bekiendtgiøres.

Hovedqvarteer Frederiksberg Slot, d. 8 Aug. 1810.

F. Bülow

Generalmajor, Hans Majestæts tienstgiø-

rende General-Adjutant og Chef for

General-Adjutantstaben, Rid-

der af Dannebrog.

Dagen, 8. august 1810.

Kapringer. (Efterskrift til Politivennen)

Corsøer, d. 22de Julii. Af de 10 Skibe der kom Nord fra ere 2 blevne tagne af vore Kanonchalupper. Det ene, die Hoffnung kaldet, 63 C. L. stort, førte Rostocker Flag. Det andet hedder Sara, førte Russisk Flag, var armeret med 14 Kanoner, besat med 34 Md. og ladet med Blystænger. Det skulde indbringes til Vordingborg. Beltet vrimler af Kapere. Ved det stærke Uveir i Nat har det eng. Admiralskib formedelst en Lynstraale mistet sin Storstang.

Corsøer, d. 23de Juli. Norrdenfor Sprogøe ligge til Ankers 2de Orlogsskibe og 2 Luggere. En Convoi er i Dag seilet der forbi, der bestod af omtrent 280 Coffardiesskibe, under Bedækning af 4 Orlogsskibe, 1 Fregat, 1 Brig, 1 Cutter, 1 Ligger. Kl. 10 vare de ude af Sigte. 6 Amerikanske Skibe ere ankomne Nord fra. De skal have kiøbt en Luggert af Engellænderne, som de har armeret for at værge sig mod Kapere.

Ladningen af Priisskibet Concordia, taget af Roeflotillen ved Helsingøer og priisdømt, bestaaer af circa 137,000 Pd. Sukker, 13,000 Pd. Kaffe, 2100 Pd. Indigo, 78,000 Pd. Campeche og Fustiktræ, 60 Oxhoveder fransk Vine, 15 Piber Mallaga Viin m.m.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 2. august 1810.

Fabrik på Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Af de Fabriker, som siden Krigen har betydelig formeret sig, er af Klæde-Fabrikker i Hovedstaden særdeles at bemærke C. F. Juncker Søn et Borups, som nu paa Blegdammen allerede driver 10 Vævstole og om en føie Tid vil see 5 Stole i Gang med tilhørende Maskineri, Farveri og Valkeri, og altsaa foruden at denne Fabrik udvider sig med særdeles got Klæde, bliver det den største Fabrik af det Slags der nogensinde er drevet for private Mænds Regning i Dannemark.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 30. juli 1810.

Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

Tirsdagen den 26 d. M. havde den Kongelige Fødselsstiftelse og den dermed forbundne Pleiestiftelse den høie Lykke, at Hendes Majestæt Dronningen, som under 4 Martii d. A. paa den huldeste Maade havde tilsagt Stiftelserne Sin særdeles Beskyttelse, værdigede at tage dem i Øiesyn. Hendes Majestæt lod sig det ikke være besværligt at igjennemgaae Stiftelsernes Værelser i alle de tre sammenbygte Gaarders Etager, og der at eftersee Leilighederne og Indretningerne saavel for de fødende Mødre paa Fødselsstiftelsen, som for de diende Børn paa Pleiestiftelsen, at lade sig Børnene forevise, at eftersee Kaage-Indretningen og selv at bedømme Maden, som for den Dag var tillavet. Hendes Majestæt erkyndige sig derhos nøie om alt hvad som forekom, og som paa Stedet kunde oplyses, og tilkiendegav i de naadigste Udtryke Sin allerhøieste Tilfredshed med samtlige Indretninger.

(Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, den 5. juli 1810)

Bornholm afskåret. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Bornholm og Christiansøe har man endnu ikke seet andet end een Convoi efter den anden at passere Øerne forbi i Østersøen, og nogle enkelte Kuttere og andre smaae Krigsfartøjer at seile omkring og ved Bornholm, der allene giøre Farten til og fra Landet noget vanskelig. Selv Communicationen imellem Sverrig og Bornholm er vanskelig. Imidlertid er der dog kommen Baade til Kiøbenhavn med Lax og Breve af 9de, 10de og 13 Junii. 2de Baade, som gik herfra den 8 Junii, ere derimod anholdte af Fienden, som efterat have frataget de fattige Baadførere, hvad de førte med sid, indtil deres Klæder og Proviant, have ladet dem seile med deres Baade til Bornholm. De Breve, som de havde med sig herfra til Bornholm, have Baadførerne, i Følge deres Instrux, kastet over Bord og sænket.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 25. juni 1810.

Tilfangetagne englændere på Læsø. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg d. 14de Juni. De paa Læsø d 1ste dennes anholdte 5 Engelskmænd, en Midshipman og 4 Matroser, ankom hertil d. 10de og afrejste igjen d. 12te til Randers. Deres Ærinde paa Læsø var, efter hvad der berettes, at røve. De havde allerede, ved Krigsfolkets Ankomst, arbejdet sig 2de B[...] frot, men Landets raske Sømænd indhentede dem snart i deres Baade og stoppede dem. De Herrer Britter, som saae, at de maatte til at give Slip paa deres Rov, vilde endnu gjøre hvad de kunde, i det de søgte at opbrænde Baadene, som dog ej lykkedes ganske; thi man fik Ilden dæmpet. Imidlertid vil den Skade, Baadene ved denne Hjemsøgelse to, kræve nogle Hundrede Daler, for at istandsættes.

Dagen 19. juni 1810.

Englænderne jager danske skibe. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe d. 23 Maj. I forrige Uge blev en Skipper fra Ærø jaget paa Land af et fiendtligt Skib ved Damestrand. Skipperen med sine Folk maatte forlade baade Skib og Ladning. Fjenden besteg det og satte Ild paa det. - Imidlertid ilede de Militære med Artilleri til, hvorved Skib og Ladning blev reddet fra at falde i Fjendens Kløer. - Skipperen gik da igjen om bord og kom siden lykkelig sejlende med det til Helgenhavn. - Hele Kahytten var afbrændt. - Ved Grønsund, Kjøge, Præstø, Stevns ligge fjendtlige Skibe. - Den 16de dennes have de fjendtlige Krydsere taget 1 Skib ved Stevns og jaget 3 paa Land under Møen. Den 18de tog de 3 Galeaser og 4 Jagter og den 19de 1 Jagt. Fjenden gik sønder paa med dem. Farvandet vrimler af fjendtlige Krydsere. - Den 22de dennes passerede en stor fjendtlig Flaade Nysted. Om Aftenen saaes den imellem Darkegaard og Ringsebølle. Der siges at den bestaaer af en 200 Skibe og af over 6 Linjeskibe, 4 Fregatter og en Mængde Brigger. Hele Dagen hørtes en stærk Skyden, men det var ikke uden Signalskud. I Dag ligger den med Modvind imellem Kramnitze og Movleskov.

Korsøer d. 26. Maj. Til de Linieskibe, som i flere Dage have ligget her i Sprogøbeltet er der imorges endnu kommet 5 Linjeskibe, hvoraf et førende Kontraadmiralsflag, samt en Kutterbriig og en Kutter. Nu ligger her ialt 11 Linieskibe, et bevæbnet Pinkskib, en Kutterbrig og hvoraf norden for Sprogøe 4 Linieskibe og Pinken, de øvrige deels sønden for denne Øe, deels hen under Langeland. Et amerikansk Fregatskib, som kom sønder fra, mødte Eskadren, fortsatte sin Sejlads nordetfer, men har sideen maattet ankre formedelst Stille.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 4. juni 1810.

Kaper taget af englænderne. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer d. 25de Maj. Den engelske Fregat, som krydser i Kattegat, fører svensk Flag. Den har taget igaar en dansk Kaperlugger og en Kaperskonnert, den sidste ført af Capt. Kofoed. En anden Skonnert havde nær løbet med i Fælden, thi da den saae Skonnerten lægge fra Fregatten og seile af under det danske Flag, seilede den lige paa den, men da den var kommen paa Skud nær, gav Fregatten Skud efter den, og det saa nær, at Søen af Kuglens Magt sprøitede dem om Ørene; men ved Anstrængelse af Seil og Aarer undløb den lykkelig Faren. De tagne Kapere bringes formodentlig til Anholt, besættes af eng. Mandskab og krydse da under dansk Flag, hvorved vist flere kunde uvidende om Bedrageriet løbe Fare for at nappes. Otte Skibe ere i Dag indkomne nord fra og deriblandt 2de Amerikanere, som ere indbragte af vore Kapere. Man vil, at udenfor Gothenborg skal en stor Førselsflaade være ankommen hvorfra man har sendt en Parlamentær i Land.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 31. maj 1810.

Syge soldater. (Efterskrift til Politivennen)

Maribo d. 17de Mai. Paa Maribo Ladegaard, der tilhører Grevskabet Knuthenborg, er nu indrettet et militær Sygehuus. Igaar bleve 16 Syge indlagte paa Sygestuerne sammesteds. De kom alle fra Nakskov. - Paa Sygestuerne i Nakskov skal for nærværende Tid ligge en 60 Md. af de Militaire. - Dødens Engel raser der i fuld Maade. Paa een Dag bliver undertiden begravet 3 Md. og det i een Grav. Monne Nakskovs slette Vand ikke fornemmelig skulde være Skyld herudi? - For en 8te Dage siden passerede en Flaade Albuen, der bestod af 170 til 80 Skibe.- Imellem Gidser og Pommern krydser daglig 2 fjendtlige Skibe. - For nogle Dage siden var et fjendtligt Skib paa Jagt efter en Kjøbmand fra Femern, der kom seilende derfra med Kløverfrø. - Han maatte sætte ad Sønderstrand til; men saasnart Kammerjunker Moltkes Jægere nærmede sig, dreiede det af.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 28. maj 1810.

Bekiendtgiørelse Lorenz Fisker. (Efterskrift til Politivennen)

På Holmens Kirkegård ligger Lorenz Fisker begravet. Om ham følgende beretning:

Orlogsbriggene Samsøe og Seagull have den 12te Maji sidstleden under den norske Kyst havt en Fægtning med en engelsk Fregat paa 44 Kanoner og efter Hs. Majestæts allerhøieste Befaling bekiendtgiøres herved den Rapport, som Contreadmiral Lorenz Fisker derom har modtaget fra Capitain Johannes Krieger, Ridder af Dannebrog, og som til Hs. Majestæt af Admiralen allerunderdanigst er indsendt:

"Den 12te Maji om Formiddagen Kl. 10 1/4 var jeg med de mig anfortroede Brigger Samsøe og Alsen S. S. O. 4 Mile ud fra Robingen; Vinden var Ost med frisk Bramseils Kuling. Paa samme Tid fik vi at see en fiendtlig Fregat i S. O. med Force af Seil at holde imod os. Vendte og styrede ind mod Land; Fregatten vedblev at forfølge os.

En halv Miil udenfor de yderste Skiær af Indseilingen til Kleven dreiede jeg til Vinden for at observere, om hans Hensigt var at attaquere os, da jeg stolede paa Roeflotillens Assistence, hvoraf jeg allerede saae den mandalske Division i de yderste Skiær bered til at gaae mig imøde; men paa temmelig langt Kanonskuds Distance holdt bemeldte Fregat plat af og gav os sit glatte Lag uden nogen Virkning. Den holdt derpaa Vester efter med Force af Seil; jeg holdt med Briggerne Kleven ind.

Imod Mundingen af Mandals-Fjorden observerede jeg Briggerne Seagull og Alart at komme ud fra Kleve Havn. dreiede derpaa til Vinden igien og holdt til Søes.

Kl. 3 vare alle 4 Brigger samlede, hvorpaa Capitainlieutenant Budde, Ridder af Dannebrog, og jeg forenede os for at attaquere bemeldte Fregat, der imidlertid havde dreiet til Vinden og stod ind imod Landet; formerede Hastigheds-Linie over Styrborg med Bagbords Halse og holdt derpaa imod Fregatten, som ved vor Nærmelse vendte og holdt ud fra Landet.

Kl. 4½ vare Briggerne Samsøe og Seagull bemeldte Fregat paa Skud nær, hvorpaa begyndte en levende Ild fra begge Sider, der vedblev til Kl. 6, da Fregatten holdt immer rummere, med Force af Seil, ud fra Landet.

Efter denne stærke og vedvarende Ild blev Krudtet paa Samsøe og Seagull temmelig formindsket; Jeg saa en Kutterbrig holdende ind mod Fregatten, Kulingen tog af og Distancen fra Landet var den Gang 4½ Miil. Jeg maatte befrygte at Fregattens Hensigt med at slaae flygtende var, at trække Briggerne ud fra den Hjælp, som under Land var at bekomme fra Kanonflotillen, og henimod flere fiendtlige Krydsere, hvis Stationering var ham bekiendt. Jeg resolverede derfor at lade mig sakke og faldt agter om Fregatten, hvorved den bekom det glatte Lag fra os, hvilken Maneuvre af Seagul blev efterfulgt. Styrede derpaa med de andre Brigger til N. N. O. Fregatten vedblev at styre S. W. efter, som tydelig overbeviste os om at han i Slaget havde lidt nok, for ikke at ønske at indlade sig videre med os.

Da den fiendtlige Fregat under hele Affairen holdt immer rundt den med Force af Seil, var det ikke Anførererne for Briggerne Alart og Alsen mueligt, med at Anstrængelse og Forcering af Seil at komme Fregatten saa nær at de med Kraft kunde virke.

Det var en 44 Kanons Fregat med 15 Kanoner i Laget. Da vi skildtes var hverandre, vare hans Bramseil nedskudte, samt hans øvrige Seil ilde tilredte; hans 2 Chalupper, som laae agter for ham, skudte i Synk. Om Skraaget har lidt noget, kan jeg ei bestemme.

Briggen Samsøes Seil, Takkelage, Fartøier og Rundholter have lidt endeel, og den har bekommet endel Skud i Skraaget. Af Døde har Briggen Samsøe een Mand, af let Blesserede 2de. I øvrigt overgaaer Officerernes og Mandskabets gode Forhold min meest spendte Forventning.

Kl 1½ den 13de om Morgenen ankrede samtlige Brigger i Svinøer Havn, hvorfra vi igien gik Seil Kl. 3 1/4 Eftermiddag, styrende hertil, hvor vi Kl. 10½ ankrede.

Briggen Samsøe til

Ankers ved Christianssand, den 13de Maj 1810

Johannes Kieger"

Contradmiral Fisker bemærker, at dersom Briggerne Alart og Alsen havde kunnet bringe det til virksom Stilling imod den fiendtlige Fregat, da er det sandsynligt at samme var bleven taget, samt at Briggen Seagull har ingen Døde eller Qvæstede, kun har dens Seil og Takkelage lidt noget.

Hovedqvarteer Kiøbenhavn, den 22de Maji 1810

Bülow,

Generalmajor, Hs. Majestæts tienstgiørende General-

adjutant og Chef for General-Adjutants-Staben.

Ridder af Dannebrog.

Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 23. maj 1810

Politivennen om mode. (Efterskrift til Politivennen)

Politivennen ivrer med Føie mod 2 naragtige Moder, som man maatte ønske afskaffede, nemlig 1, vore Damers Lommeløshed, da Tørklædet dermed tillige bortkastes, som volder at man ikke snyder Næsen, hvoraf Følgen igjen er, at man maae snøvle istedet for at tale, en Styghed, som har grebet skrækkelig om sig hos Kjønnet; 2, Herrernes Bebuxelse op til Hjertekulen. Over denne vist endnu langt farligere Uskik høre man Forfatteren selv: "Neppe er en hæsligere, latterligere og sin Bruger mere plagende Mode nogensinde bleven opfundet. Hæslig saares det ufordærvede Øje ved disse korteerkorte Veste og uendelige Bux-sække. Lee maae man over den Plage disse Buxer forvolde ved Rygtelsen af et Naturens Krav. De arme karle maae krumme sig jammerligen. - Men de slemme Følger for Sundheden ere ikke at lee ad. En saadan Stilling er unaturlig og usund. End usundere er det, naar som vist ofte er Tilfældet, denne Plage og den store Umage, Tilberedelserne medføre, især hvis man bærer noget om Livet, fraholder fra at følge strax Naturens Forlangende. Hertil kommer, at disse Beenklæder ved at sidde løse og vide om Maven, skille dette vigtige Værksted ved den saa nødvendige Varme."

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 15. maj 1810.

Engelske krigsskibe i Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 28de April. I formiddags ankom et fjendtligt Linieskib, 2 Fregatter og en Brig fra Samsøbeltet og gik Sprogø forbi Kl. 1 i Middags; formodentlig gaaer de Langelandsbeltet ud til Østersøen. De ere de første fjendtlige Skibe, som iaar ere gangne igjennem Sprogøbeltet. Igaar skal der, efter imodtagne Underretning fra Kallundborg, have ligget en Flaade af omtrent 60 fjendtlige Skibe til Ankers op ad mod Sejrø. - En Galease gik idag de fjendtlige Skibe forbi ovenfor Sprogø uantastet.

Korsør d. 1ste Maj. De sidst ommældte 4 Krigsskibe ere sejlede syd efter til Østersøen, uden at opholde sig, og den fjendtlige Flaade, som skal være seet ved Kallundborg, er endnu ikke kommen ind ad vore Vande, saa at Farten i Sprogøbeltet er uforstyrret.

Dagen 4. maj 1810.

Englændere kommet. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn 24 April. englænderne ere allerede i vore Farvande. En Skagboer er under Grenaa i Forgaars anholdt af Fregatten Ranger ført af Kaptain W. A.Briegham. Efter at denne af den Anholdtes Ladning havde taget endel Seil og noget Tougværk, lod han ham gaae for at gjøre Jagt paa en Brig, kommende fra Norge, som blev taget under Hesseløen. Den eng. Fregat havde allerede været nede mod Samsø, men var vendt Nord paa igjen. - Paa Højden af Randers Fjord, saae Skagboeren i Tusmørket 5 store Skibe, som han antog for fjendtlige Krigsskibe. - Hertil Kbhavn er allerede opbragt følgende Skibe: ved Kaperen Jægeren, Briggen Hanna, ført af Skpr. Gustav Adolph Berg fra Karlskrone, bestemt til London, og Galeasen Toujours fidele fra Vismar til Gothenborg, samt ved en Helsingørs Kaper, et Amerikansk Skib Orion. Igaar ere desuden en Amerikaner og en Svensker opbragte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 30. april 1810.

Krigsfange om kongens fødselsdag. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af et Brev fra en dansk Fange, M. Lindegaard, dateret Bahama Fangeskib d. 28 Jan. 1810 .... Nu maa jeg lade dig vide, hvorledes vor gode Konges Fødselsdag blev højtideligholdt her idag ombord. Om Middagen Kl. 12 var alle Mand oppe paa Dækket og gav 3 Gange Hurra, Kl. 6 om Aftenen blev aabnet en Ballet nede paa Batteriet, af 16 af de bedste Dandsere, hvoraf de 8 vare klædte i hvide Fruentimmerklæder, med røde Liv- og Kantbaand, midt udi Dansen blev et Alter indbragt og sat i Midten paa Batteriet, paa samme var anbragt i Gjennemskin følgende: Kong F6. Navn i Træk, omgiven med alle Sorter Kongsvaaben, 2 Sindbilleder vare malede paa Siderne af Navnet,nemlig Retfærdighed og Sandruhed, 2de Søjler med brændende Urner, paa Foden af samme stod skrevet: Kongen leve, Landet fremmes. Frederiks Minde aldrig glemmes; da Balletten var sluttet, blev en Sang afsjunget af samme Dandsere, hvorefter Alteret bekrandsedes med Laurbærkrandse; og siden aabnedes en Maskerade af nogle og 40 personer, som havde tegnet sig, under Maskeraden brændte et andet Gjennemskin, som forestillede en Allee, i enden af samme saaes F6. i Træk, ved Indgangen til samme stode 2de Skytsaander: Goddædighed og Taknemmelighed; paa højre Side saaes det danske Vaaben, og paa venstre Side stod Mars med draget Sværd og Brittannien laae ved hans Fødder med sønderbrudt Skjold; over samme stod skrevet: Skjelv Brittania, frygt og flye; iblandt ruiner søg din Ly! Under Spisningen bleve adskillige Sange sungne og Skaaler drukne. N. B. i tyndt Øl.

Dagen, 3. april 1810.

Bønder vs soldater i Maribo. (Efterskrift til Politivennen)

Maribo d. 22de Marts. Den 17de og 18de forefaldt i Landsbyen Kellernæs ret nogle gyselige blodige Optrin imellem nogle Soldater og Bønder. 6 Soldater ere skamslaaede. Bønderne vare væbnede med Staver, Køller, Øxer o.s.v. Paa en Soldat er Hovedet næsten kløvet. Som en Følge af de voldsomme Slag, mistede han paa Øjeblikket Forstandens Brug. Der tvivles om hans Liv. - 5 andre Soldater ligge under Badskæres Haand i ovenmældte Bondeby meget ilde tilredte. - En gammel Bondemand, der, for at styre tilfreds, greb i en dragen Sabel, skal næsten have mistet 4te Fingre. De foreløbige Forhører ere optagne.Under 6te Frederits retfærdige Septer kan enhver af Voldsmændene vente at faae, hvad de ved slig Niddingsdaad have fortjent. 

Dagen 2. april 1810.

Et Spørgsmaal og et Svar i Anledning af de nye Skatter

Spørgsmål: Men er det dog ikke skrækkeligt at jeg, en enke med 200 rigsdaler indtægt, som kongen ikke giver en skilling og som dyrheden allerede har voldt så store skår i mine små indtægter, skal svare 4 %?

Svar: Nej, frue, aldeles ikke! Ved De hvorfor De med glæde bør betale skatten? Fordi De har et fædreland, og fordi dette fædreland yder dem landefred. Fordi De kan sidde rolig på denne stol uden at en fremmed husar slår Dem på skulderen og siger: Op, mutter, der vil jeg sidde, gå De straks ud og vand min hest og før den i stalden.

Udgiveren tilegner disse virkelig gjorte spørgsmål og svar til alle dem der ikke overvejer hvor lidt vore, skønt forhøjede, skatter bør aftvinge os upatriotiske ytringer, og ikke skelne at det er kursen, der pålægger os en skat af 350 procent af de fremmede kolonialvarer og fabriksvarer vi forbruger, ja at vi selv pålægger os denne skat ved at bruge dem. Lad os ikke spise, drikke eller iklæde os noget som ikke er dansk, men fremarbejde andet i stedet, og foretrække dette, om end det ikke er fuldt så godt.

(Politivennen nr. 619 formentlig 10 marts 1810, her gengivet fra Lollands Falsters Stifts Kongelig privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten, 22. marts 1810)

Et Par Ord angaaende Revselsen i Politivennen No. 620. (Efterskrift til Politivennen)

Der var strid om Grundtvigs stavefejl i indskriftens personnavne, i Politivennen 620, 17. marts 1810, s. 10823-10825: “Revselse til Hr. Grundtvig for hans skødesløse Omsorg for at bevare de Heltes Navne, der faldt paa Skibet Prinds Kristian” Grundtvig tog til genmæle ugen i artiklen “Om Revselsen i Politievennen” hvori han klarlagde arbejdsfordelingen ved indgraveringen samt stavefejlene i de tilgængelige kilder: 

Et Par Ord angaaende Revselsen i Politivennen No. 620.

Dagen og Politivennen ere to løierlige Karle, og udmærke sig iblandt Andet ved, daglig at kagpidske Sproget og dog fortælle Folk, det er deres Kæledægge. Deres fælles Hr. Fader har jeg længe skyldt en Erklæring, og ved denne Leilighed skal han faae den. Hans Ros og Tak frabeder jeg mig herved eengang for alle; har han derimod stundom nogle gamle Ukvemsord tilovers, eller nogle ny, som han ønsker at se paa Prent, maa han gerne bruge dem til mig, men jeg siger ham forud, at de ere spildte. Hvad nu hin Revselse angaaer, da seer Man let, at Uartigheden der er Hovedsagen, men dog vil jeg om de to Stavefeil kundgøre, at jeg i dem har saare liden Del. Jeg har intet Opsyn havt med Indgravningen, at Thostrups Navn skulde staa paa Stenen, vidste jeg ei engang da jeg forfattede Indskriften, og jeg skrev Dallerup, fordi jeg ei veed rettere end at Navnet stavedes saa i Collegial-Tidenden. At det ene Navn har faaet det Bogstav det andet mangler kan jeg ei gøre ved.

(Politivennen 620. 17de Marts 1810, s. 10823-10825)

Offentliggjort i Grundtvigs Værker version 1.3, oktober 2013.

Politivennen. (Efterskrift til Politivennen)

I Politivennen er foreslaaet Oprettelsen af Amts-Klædefabriker (som nogle mene, skulle paalægges hvert Amt at etablere under Mulkt). Ingen kan nægte, at vi jo trænge til alle mulige Fabriker, der forædler vore Produkter og holder vore Species ell. Courant tilbage i Landet. Men, hvorfra tages overalt Arbeiderne? ville det ei være højstvigtigt, at være forsikret om, at disse ikke manglede og, at de behøvende Mandfolk, til Øjemedets Opnaaelse, af Hs. Majestæt kunde vente Fritagelse for Krigstjeneste?

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 15. marts 1810

Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

Til den i Gaarsdagen givne Underretning om et af danske Fanger i England hjemsendt Skib af Ben, kan føjes, at dette Skib er forfærdiget af Fanger i Greenlandfængselet ved Edinborg, og hidbragt af den ved sin eng. Oversættelse af Mallings Handlinger o. fl. Arbejder bekjendte Landsmand Hr. Feldberg, som har nydt den Naade at overrække Hs. Maj. Kongen denne Foræring, og modtaget Hs. allerh. Tilladelse at det maatte fremstilles offentligt til Bedste for vore ulykkelige Brødre i England, og hans Løvte at gjøre det første Bidrag.

Dagen 17. marts 1810.

Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

De danske Krigsfanger fra Orlogsskibet Prins Christian ere af den eng. Regjering frigivne, og tildels hjemkomne til Fædrelandet.

Nogle af de danske Krigsfanger i England have hidsendt et Skib, som de have forfærdiget af Benknoglerne af deres smalle Tæring. Takkelads og Touge ere flettede af disse vakre Sømænds Haar. De have derved villet gjøre Konge og Fædreland en Foræring, og vise hvor nær dette og Skibe og Søfart ligge deres Erindring og deres Hjerte.

Dagen 16. marts 1810.

St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Den Engelske Gouvernør paa St. Croix har ladet Gouvernementshuset udbedre, forandre og indrette efter høieste Smag, og derpaa anvendt over 12000 Pattakoner. At behandle indfødte Danske vel, er just ikke noget, som han lægger stor Vind paa. Men den store Masse af hvide Indbyggere paa de Danske af Engellænderne besatte Øer, er heller ikke Dansk, men Engelsk-Skotsk, Irsk, Fransk-Hollandsk-Tydsk og Kreolsk af alskens afstammelse. Af disse finder Gouvernøren sig meget dyrket. En Frie paa Kristianssted udpynte hans Stoel i Kirken paa det deiligste. Saadant har endnu aldrig været gjort for nogen Dansk Gouvernør. Af Besætningen er en stor Mængde bleven Offere for Sygdomme, og Gouvernøren har paa Ansøgning om flere Tropper, faaet Afslag med Betydning, at ordne Landet en Militz. Herpaa bleve alle uden Forskjel tilsagte at møde tiil Militz-Indskrivning, endskjønt man troede ved Kapitulationen at være fri for dette. Man bør imidlertid haabe, at de indfødte Danske og Norske hellere vige Øerne, end bære Engelske Vaaben.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 1. februar 1810.

Skibe med falske papirer. (Efterskrift til Politivennen)

Udtog af en Skrivelse fra Slesvig af 11te Jan. 1810. Det vil maaske være Dem bekiendt, at Vagtskibet ved Tønningen for kort Tid siden har anholdt 3 Skibe, navnlig Dessy, Native og Commerce, som vare indløbne til hin Havn, og hvoraf ethvert omtrent er 300 Tonns drægtigt. Efter Foregivende vare de komne fra Nordamerika; men da Omstændighederne opvakte grundede Tvivl om, at dette forholdt sig rigtigt, blev en nøjagtig Undersøgelse anstillet, hvis Udslag har oplyst, at deres Papirer samtlige ere falske og forfærdigede i England, og at de der i Landet for Engelske Kiøbmænds Regning have indtaget deres Ladninger, der bestaae af Sukker, Indigo, Bomuld, Riis, Farvete etc. De færreste af Mandskabet ere Amerikanere, det er forresten sammensat af Søefolk af adskillige Nationer, og især findes mange Svenske deriblandt.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 25. januar 1810.

Mord. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Højesteretsdom, afsagt den 29de November f. A., hvorved den foregaaende Landsoverrets samt Hof- og Stadsrets Dom, af 21de August f. A., og Underretsdommen af 1ste Juli f. A., ere bekræftede, ere Forbrydere Niels Rasmussen og Niels Willumsen tilfundne at have forgjort deres Halse og at brændes, m.v., samt Forbryderne Willum Jørgensen og Hustru Ellen Pedersdatter at hensættes til Arbejde, den første i Kbhavns Fæstning og den sidste Sammes Tugthus, for Livstid m.v. Af den fra Højesterets Sekretariat til Kanselliet indkomne Beretning om denne Sag, erfares de med den forbundne Omstændigheder at have været følgende. - Arrestanterne Niels Rasmussen og Niels Willumsen have erholdt Underretning om, at Husmand Jens Christensen skulde være i Besiddelse af en Summe Penge, som de besluttede at berøve ham, og, for at forhindre Opdagelsen af denne Forbrydelse, bleve de, efter foregaaende Overlæg, enige om, at myrde ham og hans Hustru, og derefter sætte Ild paa Vaaningshuset. De forsynede sig til denne Hensigt med dræbende Instrumenter, nemlig en Jernhammer og en Kniv, og toge brændt Trødske med sig, for dermed at anlægge Ild. Saaledes bevæbnede begave de sig sildigt om Aftenen den 5te Marts f. A. til det afsides liggende Skovhus, hvor Jens Christensen boede, og begjærede, at han, som havde lagt sig til Sengs, skulde staae op for at vise dem Vej, under Foregivende, at de vare Reisende, som vare ubekjendte med Egnens Beliggenhed. Da han efter deres begjæring havde ledsaget dem et Stykke paa Vejen, gav Niels Rasmussen ham et Slag med Jernhammeren i Baghovedet, hvorved han segnede til Jorden. I samme Øjeblik kastede Niels Willumsen sig over ham, og gav ham, uagtet han bad for sit Liv, et Snit i Struben. Det samme gjorde Niels Rasmussen, for at aflive ham aldeles. Da de saaledes havde myrdet Manden, vendte de tilbage til Huset, for ligeledes at myrde Konen. Niels Willumsen kastede hende til Gulvet ved et Slag i Tindingen, derefter kvalte han hende med sine Hænder, mens Niels Rasmussen holdt hendes Fødder. Da disse Misgjerninger vare udøvede, gjennemsøgte de Husets Gjemmer og borttoge 50 Rd. 2 Mrk. i Penge, nogle Klædningsstykker og andre Koster. Derefter toge de en Tørveglød af Kakkelovnen, svøbte Halm og Blaar omkring den, og lagde den ved Foderet, for at antænde Huset, som afbrændte samme Nat. Men denne sidste Forbrydelse, som de begik med Hensigt at skjule de Foregaaende, tjente til at opdage dem. En Forbirejsende, som ved Skinnet af Luerne bleve ledet til Huset, saae igjennem Vinduet den myrdede Kone svømmende i sit Blod, og gjorde strax derom Anmærkelse. Mistanken faldt strax paa Arrestanten Niels Willumsen og hans Forældre Willum Jørgensen og Hustru Ellen Pedersdatter. Den afholdte Obduxions-Forretning og de øvrige under Sagen frembragte Bevisligheder, samt de Paagældendes egen Tilstaaelse, have gjort dem tilstrækkeligen overbeviste om disse Forbrydelser. - Arrestanten Willum Jørgensen, Niels Willumsens Fader, var tiltalt for med Raad og Tilskyndelser at have bevæget sin Søn og Niels Rasmussen til de af dem begaaede Misgjerninger; men, da han ikke er juridisk overvist derom, endskjønt alle Sagens Data og begge Mordernes Forklaringer vidne mod ham, kunde han ikke dømmes for denne Forbrydelse, derimod er saavel han som Hustru, Ellen Pedersdatter, overbeviste om ex post [Foro?] at have været vidende om og at have lagt Dølgsmaal paa Gjerningen og de røvede Koster. - Efter at denne Sag med alle dens Omstændigheder fra Kanselliet har været Hs. Majestæt allerunderdanigst foredraget, har det behaget Allerhøjstsamme allernaadigst at beslutte, at den over Delinkventerne N. Rasmussen  og N. Willumsen afsagte Dødsdom uden Forandring skal fuldbyrdes, og at det iøvrigt skal have sit Forblivende ved forbemældte Højesteretsdom, samt at, naar Arrestanterne W. Jørgensen og Ellen Pedersdatter efter dennes medfør afleveres til Fæstnings- og Tugthusarbejd paa Livstid, bør Vedkommende derhos gjøres opmærksomme paa, at disse Forbrydere, som farlige for den offentlige Sikkerhed, maae tages under nøje Bevogtning.

( Dagen den 16. januar 1810)

Fortrinlighed af Embeders, Stiftelsers, Staters Indtægter i Natur fremfor i Penge, en Sandhed bevist imod alle dens Anfægtere ved Danmarks og Østerrigs Cours i Jan. 1810

(Artiklen er gengivet efter Lollands Falsters Stifts Kongelig privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Rideposten, 26. januar 1810)

Ofte har dette blad berørt den unægtelige sandhed at den embedsindtægt, det benefice, det legat, den stiftelses- eller statsindkomst der forvandles fra natur- til pengeydelse, den være nok så godt beregnet for øjeblikket, nok så venskabeligt omoverenskommet gensidigt af yder og nyder, nok så retfærdigt jævnkæmpet af kommissioner og kollegier - forværres fra øjeblikket af og går ikke alene en stedse tiltagende gradvis forringelse i møde, men den mulighed, af en indtrædende højst skadelig kurs pludselig således som at tilintetgøres for oppebærerne, at fx den embedsmand, der for sin pengeløn endnu kunne leve anstændigt, med et ser sig knap i stand til at anskaffe sig de mest uundværlige livsfornødenheder.

Derfor har forfatteren også med smerte set tiendeforeningssystemet vinde sejr i nogle stater, med sorg set den statshusholdningsregel at blive hyldet at jordbrugeren bør befries fra enhver ydelse i natur.

Vist nok lukkede han ikke øjnene mod de fordele for landbrugerne, som pengeydelsen giver, og må stedse give i større og større grad, fordele der bestemte forestillingen til anbefaling for sådanne forandringer, der virkede sammes anordning af de faderligste regenter. Vist nok så han at de nærværende ydere kunne være meget vel fornøjet med forandringen da de fik en så at sige al pari godtgørelse, og undgik umagen at omsætte naturvarer, men uafladeligt erindrede, at penge, selv penge i metaller, stedse må undergå en dårligere og dårligere kurs over for naturvarerne *), havde han levende for øje, at denne nyderes eftermænd vilde blive - den følgende slettere aflagt end den foregående - i en aldrig ophørende række.

I lande hvor man forandrede de gamle kornskatte til pengeydelser var bevæggrundene sikkert den for landboen og det heles vel årvågne regering værdig. Men snart føltes at man atter måtte pebyde naturleveringer.

Endelig har krigen vist ved Østrigs eksempel, og desto værre tillige ved vores fædrelands, at beneficer, legater, stiftelser og andre offentlige indtægter, samt embedslønninger, når ydelsen er enten fra først af i penge eller ved senere indretning henforandret dertil, kunne med et ligesom bortsmelte.

Forfatteren heraf ytrer det allerunderdanigste håb, på grund af denne så sørgeligt, for mange værdige familier så ødelæggende erfaring, at der hos os ved et kongeligt strengt forbud, måtte sættes grænser for videre forandring af naturydelse til pengeydelse, lige meget om nyderen, ubekymret for eftermændene, forener sin ansøgning med yderens eller ej.

Endvidere vover forfatteren allerunderdanigst at foreslå landsfaderen at det ved kongelig befaling til alle overøvrigheder måtte pålægges disse at tilvejebringe en nøjagtig liste over alle deres embedskredse hidtil skete ydelsesforvandlinger fra natur til penge, det være sig afgifter, refusioner, brændeudvisninger, korn- eller kvægtiender, vej- eller broudbedringspligtighed, hoveri, lønninger, fattig- eller sygeunderhold og m. fl, og at året, når omændringen skete, den aflagte naturydelses størrelse, pengenes da værende forhold til de første fornødenheder eller med andre ord disses gangbare priser den gang der påstedet,med al videre oplysning didhenhørende, måtte vedføjes, altsammen attesteret af nærværende både ydere og nydere.

Herved havde man et middel i hænde til at kunne, når pengeydelsens skadelighed og utilstrækkelighed engang byder uomgængelig påbud, finde en rettesnor, til uden at fornærme nogen at gå tilbage til det punkt man havde forladt.

*) Grunden er ligefrem: Naturvarer fortæres, men penge af metaller ikke. Det nye års høst står i samme forhold til fortærernes behov som det forrige, men det guld og sølv som i år udbringes af bjergværkerne, forøger den hele masse af disse metaller og forstørrer for det kommende år denne masses forhold til dens (det vil sige guldets og sølvets som varers) forbrugeres behov.
Således med metal som penge. Der har derfor været de som ikke uden tilsyneladende god grund, og som en ufortærlig vare, ikke kunne være tegn på fortærlige varer eller med andre ord være penge.
Et lands frembringelser i et år synes at være det af sagens natur angivne mål for den pengemasse det behøver at have i omløb.
Mangelen ved papirpenge behøves vel næppe at nævnes. At man nemlig kan bringes til at gøre flere end man kan holde i den værd de betegne, ved straks når det påfordres at give denne værd for dem.
i oldtiden gav man pengene navn efter den naturvare de skulle betegne værdien af, et lam, en ko osv. Det var at ønske at papirpengene i stedet for at påpræges en tænkt værdi, rigsdaler fx, fik en værd i virkelig naturfrembringelser påpræget eller påtrykt fx en tønde ellerskæppe hvede, og at de mindre sedlers påtrykte værd udgjorde mindre dele af den værd. Da behøvede ikke at have metaller til underpant, men selve landets naturfrembringelser kunne være sikkerhed for sedlerne.
Den vigtigste af et lands frembringelser måtte tages til grundenhed for al værd og for pengevæsnet.

(Politivennen No. 611. 13de Januar 1810)

Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

Tønningen, den 19de Decbr. Af vore Landsmænd i engelsk Fangenskab ere atter 103 ankomne hertil. De bleve af en engelsk Parlamentair landsatte paa Øen Sylt. 3 store, efter foregivende amerikanske Skibe ere ankomne hertil, men ere til Undersøgelse anholdte af Vagtskibet.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 1. januar 1810.