09 juni 2023

Slet Vedligeholdelse af Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør!

Tillad mig i nedenstaaende Linier at paatale den mildest talt svinske Vedligeholdelse af Vestre Kirkegaard, som særlig ved Højtiderne gør sig iøjenfaldende og mærkbar. Som f. Eks. nu til Pinsehøjtiden hvor man dog mod Rimelighed kan forlange at Kirkegaarden skal være i Orden mødte man en Uordentlighed, som ikke finder Sted paa nogen anden Kirkegaard De store Skarn- og Affaldsbeholdere flød over af Affald, saa Bunkerne hobede sig op over Beholderne. Rabatterne stod højt af Ukrudt og Græs, som sikkert ikke havde været i Berøring med Leen i Aar, og Skuffejern til Anvendelse i Gangene tror man Ikke Institutionen er i Besiddelse af.

Disse Forhold er imidlertid ikke ny paa Vestre Kirkegaard. Det samme var Tilfældet ved Juletid og jævnligt de sidste Aars Sidste Aars Sæsoner.

Jeg vil anbefale Hr. inspektør Bahnson at aflægge nogle Besøg paa Bispebjerg Kirkegaard. Der kan han studere Renholdelse og lære, hvorledes en Kirkegaard skal vedligeholdes. Det, han byder Gravstedejerne paa Vestre Kirkegaard er nærmest skandaløst.

Det eneste Sted, hvor der holdes i Orden, er ved Indgangen til Kapellet og omkring Hr. Bahnsons store, herskabelige Villa, men at Hr. Inspektørens Have og Udsigt er i Orden paa Bekostning af de øvrige Arealer, kan Publikum jo ikke være tjent med.

Maatte disse Linier hjælpe til, at Overledelsens Opmærksomhed blev henledt paa Forholdene. Med Tak for Optagelsen

Karl Mogensen
Anlægsgartner
Søpassagen C.

(Folkets Avis (København) 16. juni 1916).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar