Luftsejleren Tardini vil i næste uge gøre en luftfart fra København. Fra Stockholm har han gjort 5 luftrejser med stort held. På den sidste ledsagedes han af en grev Sparre.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 3. august 1851)
Luftsejleren Tardini der ventedes hertil i går, foretog sin sidste luftrejse den 27. juli fra Humlegården ved Stockholm på et rensdyr. Ballonen drev over til Lidingsøen hvor også hr. Tardini havde haft til hensigt at stige ned. Men inden han nåede jorden, kom en nordlig vind og drev ballonen over til Kummelnäs på Värmtön hvor han kastede ankeret i et træ, i nærheden af et bierg hvor landingen foregik. Kaptajnen på et forbisejlede skib tilbød sig til at føre luftsejeren, ballon og rensdyr tilbage til Stockholm, men da gasudtømningen krævede lang tid, toges kun ensdyret som befandt sig i bedste velgående, ombord mens hr. Tardini selv senere med et andet skib vendte tilbage til Stockholm.
(Flyveposten, 4. august 1851)
Luftsejleren Tardini vil torsdag den 14. d.s. om eftermiddagen foretage sin første luftrejse fra Tivoli, med hvis direktion han har afsluttet en kontrakt. Hr. Tardini skal i øvrigt have følt en stor betænkelighed ved at foretage luftsejladsen fra København, da stadens beliggenhed ved havet lader ham befrygte at neddalingen i mindre gunstigt vejr turde blive farlig. Ballonens gondol kan jo rigtignok træde i stedet for en båd, men denne vil ikke kunne yde synderlig sikkerhed dersom neddalingen skulle ske midt i søen.
Hr. Tardini benytter sig til sine luftrejser af en kolossal silkeballon hvis højde er 19 meter, diameteren 12,5 meter og omkredsen 37,6 meter. Den indeholder 32.000 kvadratfod og medtager den betydelige vægt af 65 lpd. bestående af gas, ballast og andet tilbehør. Tilberedningen af gassen til ballonens fyldning er interessant. Dertil medgår 4.200 pd. viktriol, 4.200 pd. jernspån af smedejern og 16.800 pd. vand. Gastilberedningen sker igennem 26 til 30 stykker dertil bestemte fade hvori gassen udvikler sig. Fra disse fade går gassen gennem 6 alen lange rør videre til et større hovedfad hvori den underkastes en rensningsproces formedelst en deriværende kvantitet vand (12.000 pd.) og kommer da umiddelbart i ballonen.
(Flyveposten, 12. august 1851).
I morgen, torsdag den 14. august vil
Hr. Joseph Tardini fra Modena
foretage sin første luftrejse.
På plænen er en estrade opført hvor ballonen, 19 meter høj, 12,5 meter i diameter og 37,6 i omfang, vil blive fyldt med gas. Fyldningen vil tage sin begyndelse kl. 4:30 eftermiddag og hr. Tardinis opstigning vil ske
præcis kl. 7:30
Det lumbyeske orkester under anførsel af hr. musikdirektør Lumbye, vil på plænen forinden hr. Tardinis opstigning udføre forskellige musiknumre.
Det nærmere erfares af programmet.
Entre fra kl. 7 morgen samt hele dagen 3 mark for voksne, 1 mark 8 skilling for børn.
På plænen er, så vidt rummet tillader det, siddende pladser hvortil billetter apparte betales med 2 mark for voksne og 1 mark for børn. (Billetkontoret for disse er ved plænen).
(Flyveposten 13. august 1851).
Annoncen blev gentaget i Flyveposten m. fl. 15. august, nu med ny dato: 15. august. Med ændringen: "Kolossale luftballon, Samson kaldet, som på grund af regnvejret i gør ikke fandt sted." Festen i anledning af Tivolis stiftelsesdag den 15. august blev i øvrigt af samme grund udsat i 8 dage.
I går aftes kl. 7:30 steg luftsejleren hr. Tardini efter derom sket bekendtgørelse op med en stor ballon fra Tivoli og svingede til afsked det danske flag fra sin lette båd mens han hastigt for op mod skyerne. Ballonen forblev i den ret klare aften i sigte en halv times tid og førtes af vinden i retningen N. O. til O. Så at man vel kan antage at den er dalet ned et sted i Skåne, måske i egnen af Lund.
(Fædrelandet 16. august 1851).
Tardinis 2 første opstigninger sket fra Tivoli som så meget anderledes ud end det Tivoli vi kender fra i dag.
Fredag aften kl. 7:30 steg hr. Tardini ene i sin luftballon fra Tivoli hvor flere tusinde tilskuere var forsamlet, op i de højere regioner. Så snart ballonen var "frigjort fra sine trykkende bånd", hævede den sig stolt i luften, hilset af den langs hele volden samlede mængde med jublende bifaldsråb. Fra rælingen af båden hilste hr. T. derpå med to dannebrogsfaner og affyrede en pistol. Omtrent en 25 minutter kunne ballonen ses med blotte øjne. Den skal kl. 8:30 være faldet ned i Landskrona. - Hr. T. skal endnu foretage 5 luftture. (Mddp).
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 17. august 1851).
Tardini ankom i går eftermiddag med dampskibet "Ophelia" hertil.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. august 1851).
Tardinis første luftrejse fra Tivoli.
Fredag kl. 5 forkyndte kanonskud fra Tivoli at luftskipperen Tardini, uagtet det mindre heldige vejr, agtede at stige op. Københavnerne ilede da i tusindvis - ikke ud til Tivoli for der var de allerfærreste - men op på voldene for gratis at overvære et skuespil som ikke i over 40 år er set her i hovedstaden. Man kan ikke nægte at deltagelsen var stor, det er kun at beklage at den arme luftsejler selv har måttet betale den med en ikke singe sum, da hans omkostninger langt fra er dækket med de til Tivoli solgte billetter der ikke udgør meget over 1.000.
Hvem som imidlertid har troet at man fra volden og andre høje punkter ret har nydt opstigningens pragtfulde skue, tager fejl. Det interessante var upåtvivlelig de forberedelser der gik forud, men især afrejsens øjeblik. Da Tardini med en kækhed og sikkerhed der ikke lod ane den mindste frygt, steg ind i gondolen, da den sidste snor der bandt den kæmpeagtige ballon til jorden, blev skåret over, da ballonen langsomt begyndte at hæve sig, og Tardini til afsked svang med fanerne og afskød en pistol, da grebes alle tilstedeværende af et ejendommeligt indtryk, en blanding af ængstelse og dyb beundring over det imposante skue, og som gav sig luft i et enstemmigt bifaldsråb.
Vinden var sydvest til vest, ballonen gled let hen over byen mod den svenske kyst, og var synlig henved en halv time, indtil den omtrent kl. 8 forsvandt bag en sky. I lørdag eftermiddag kom Tardini tilbage med "Ophelia". Hans rejse var besværlig og farefuld på grund af stærke og modstridende luftstrømninger, og han var nødsaget til at stige og sænke sig 4 til 5 gange. efter at være kommet til en højde af 15.000 fod. Længe svævede han over Sundet, og måtte da stige endnu mere for at komme i en anden luftstrømning, da ballonen blev på samme punkt. Dette lykkedes også og med en noget sydlig vind kom Tardini ind over Skåne mellem Landskrona og Malmø, hvor han kl. 8:10 min. steg ned på godset Bahebark ved gården Hoftarp. De tililende bønder blev først meget bange over det uventede syn, men bevægedes ved Tardinis overtalelser til at yde ham hjælp ved at transportere ballonen til Malmø. Han blev om natten hos en bonde, og tog lørdag morgen til Malmø, hvor han modtoges med entusiasme af indbyggerne som ville at han straks skulle gøre en ny rejse.
Under rejsen har ballonen fået en rift hvis reparation vil tage nogen tid, så at Tardini ikke i de første dage vil kunne gå op igen. Det er at vente at publikum når det atter sker, vil lønne hans dygtighed og udholdenhed med et talrigt besøg.
(Flyveposten, 18. august 1851).
I aviserne annonceredes den anden luftsejlads til søndag den 24. august.
Tardinis anden luftrejse i søndags
var begunstiget af det skønneste vejr. Opstigningen fra Tivoli skete omtrent kl. 6:45, og han ledsagedes af hr. mægler Funck som allerede ved den første luftfart havde ønsket at deltage. Heller ikke denne gang var rejsen fri for fare. Vinden var vest til syd, og efter at ballonen på grund af den klare og tynde atmosfære var steget i luften til en højde af omtrent 3.300 meter, drev den henimod Saltholm. Her dalede Tardini i havet kl. omtrent 7:30, idet han gjorde tegn til nogle fiskere om at komme ham til hjælp. De misforstod ham formodentlig, og da han ikke fik bistand, måtte han efter at have sejlet et kvarter i søen, søge igen at gå til vejrs. Dette lykkedes først efter at luftskipperen havde kastet ankeret, al ballast ja endog fødevarer overbord. Ballonen hævede sig atter, gik over den skånske kyst, passerede Kärlinge-å og dalede endelig kl. 8:03 i nærheden af Lund hvor de rejsende fik hjælp. De begav sig samme aften til Malmå, og i går formiddags vendte de tilbage med dampskibet "Malmø".
I Tivoli overværede henved 6.000 mennesker det imposante skue, og fra volden og nærliggende steder blev det iagttaget af en uhyre menneskemasse. Det glæder os at melde at hr. Tardini denne gang har haft en betydelig indtægt, hvoraf det ved bøsser indkomne udgør en ikke ringe del.
(Flyveposten, 26. august 1851).
Hr. Tardini vil foretage sin sidste luftrejse på søndag eftermiddag fra Christiansborg Slots ridebane.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 27. august 1851, 2. udgave).
I annoncer stod der denne gang:
Tardini har valgt denne plads for ved en lav entre at gøre opstigningen tilgængelig for det større publikum.
Da denne luftrejse bliver den sidste, er det Tardinis ønske for endnu mere at erhverve sig publikums yndest, at foretage den længere end sædvanligt, og han træffer derfor sådanne forberedelser som er nødvendige til en længere tur over havet. Uagtet en sådan rejse burde foretages tidligere på dagen, er det dog Tardinis agt at opstige kl. 6 om aftenen og han medtager derfor belysning til brug om natten, men ingen passagerer på grund af det farlige ved at tilbringe natten oppe i luften over søen.
(Flyveposten, 28. august 1851).
Hr. Tardinis 3. luftrejse der foretoges i går fra Christiansborg Slots ridebane, og som havde forsamlet en talrig mængde, var heldig, men kort. Hr. Tardini kom ikke som hans bekendtgørelse syntes at bebude, til at spise aftensmad eller tage nattelogi oppe i luften, men foretrak efter 3/4 times fart at dale ned på Amager tæt ved Kastrup, hvori han sikkert gjorde meget klogt, da vindens retning ellers let kunne ført ham ud over Østersøen, og hvorover hans tilskuere heller ikke kunne have nogen skellig grund til at beklage sig.
(Fædrelandet, 1. september 1851).
Christiansborg Ridebane hvorfra Tardinis sidste 3 opstigninger fandt sted. Foto Erik Nicolaisen Høy.Mandag aften.
Vi har modtaget følgende nærmere efterretninger om Tardinis 3. luftrejse:
Opstigningen som tydeligt kunne ses fra Amager, fandt sted 25 minutter over kl. 6 på Slotspladsen, og ballonen dalede omtrent midtvejs mellem Kastrup og Dragør i havet ca. 60 meter fra land, 45 minutter over kl. 6. Men da vandet dersteds kun var en 30 cm dybt, blev den øjeblikkelig med amagernes hjælp, bragt i land, og de tilstedeværende hjalp Tardini med den største beredvillighed med at bjerge ballonen, s at han med rette kunne sige at rejsen var lykkelig og vel tilendebragt. Men alligevel kunne meget let hele ballonen være gået tabt for Tardini. Han fandt nemlig for godt efter at ballonen i en god halv time var blevet håndteret for at få gassen ud, og længe efter at alle snorene var blevet løsnet fra gondolen, at hele ballonen skulle endevendes, for at gassen desto hurtigere kunne strømme ud af den store åbning, hvorigennem ballonen fyldes. Under denne endevending holdt alle kun i nettet, hvoraf fulgte at ballonen da den næsten var vendt, så at sige smuttede ud af nettet og gik til vejrs. Imidlertid holdt Tardini selv snoren som var befæstet i ventilen, hvilket foranledigede at ballonen igen kom i sin rigtige stilling, dog uden net over. Men da Tardini ville trække ballonen ned med nævnte snor, løsnede klappen eller proppen sig fra ventilen som han tilligemed snoren beholdt i hånden, hvorimod ballonen meget hurtigt steg til vejr i omtrentlig højde af Frue Tårn og tog retningen lige ud ad Østersøen, hvorover Tardini blev aldeles fortvivlet. Men amagerne var særdeles flinke og tjenstvillige, hvorfor Tardini ikke nok så meget kan takke dem. 3 til 4 mand vadede nemlig i største hast ud til en båd og roede med alle deres kræfter efter ballonen som synlig dalede, og fra Dragør hvor man havde set det passerede, var hr. kaptajn og overlods Sletting selv taget ud med for at få ballonen bjerget, hvilket også så vidt vides, blev udført af begge bådene i forening. Tardini og en bekendt af ham lod sig ro den bjergede ballon i møde. Gassen som endnu fandtes i ballonen, blev trykket ud så hurtigt som muligt på selve fartøjet, ballonen blev pakket ind i det dertil medbragte sejl, og Tardini kørte velbeholden med sin ballon m.m., sluppet med skrækken for at miste den, ind af Amagerport kl. 10:15.
Den tjenstiver og beredvillighed som såvel kastrupperne som dragøerne havde vist luftskipperen Tardini er over al beskrivelse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. september 1851).
Landskab ved Dragør. Flat,med marker og krat. Måske har det lignet et sted hvor Tardini landede. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Trods annonceringen med at det var sidste gang, blev der bebudet en fjerde luftsejlads nu til fordel for de sårede og faldnes efterladte, den 7. september. Denne gang stod der i annoncerne:
For at underholde det ærede publikum længere end sædvanlig ved synet af den opstigende og svævende ballon, vil Tardini først i følge med sin søn, Alexander, 9 år gammel, klædt som Amor, opstige til en højde af nogle hundrede fod og derefter svæve i nogen tid og atter neddale på ridenbanen. Derpå foretager han alene den egentlige rejse.
(Flyveposten, 4. september 1851).
Tardinis fjerde luftrejse
i søndags var den heldigste han endnu har foretaget her i hovedstaden. Da han omtrent kl. 6 var steget i ballonen, lod han denne gå Ridepladsen rundt, mens hans lille søn fra bådens ræling strøede blomsterbuketter med deviser ud over det overordentlig talrige publikum. Opstigningen fandt derefter sted under et næsten fuldstændig vindstille, ballonen drev i en meget stor højde over Amager, og da hr. Tardini måtte befrygte at den ville tage vejen ud over Østersøen mod Pommerns kyst, fandt han det rådeligst at gå ned ved Dragør, hvilket sket kl. 6:45. Samme aften vendte han tilbage til hovedstaden.
Efter forlydende agter hr. Tardini efter manges ønske at gøre en aldeles ekstraordinær rejse med en hjort næste søndag.
(Flyveposten, 9. september 1851).
Hr. Tardini agter næste søndag fra Christiansborg Slots Ridebane at foretage sin sidste luftrejse, da klimaet i det nordlige land ikke er gunstigt i en så fremrykket årstid. Han vil ved denne lejlighed så at sige tage afsked med København, hvor han har modtaget så mange beviser på publikums velvilje som altid vil blive i hans taknemmelige erindring. Han medbringer en ung dame og sin 9-årige søn, Alexander som allerede i Stockholm har gjort en sådan rejse. Der vil blive oprejst en tribune hvorfra rejsen sket, så at alle de tilstedeværende med lethed kan se såvel tilberedelserne som selve opstigningen. En lignende rejse har Tardini gjort tidligere i nærværelse af den kejserlige familie i Petersborg, og ligeledes i Stockholm for kongen af Sverige og Norge.
(Flyveposten, 11. september 1851).
Tardinia femte luftsejlads.
Denne luftsejlads har været den alleruheldigste for den stakkels luftskipper, og det er endnu ikke bekendt hvorvidt han er sluppet derfra med livet. Da han med sin kone og søn steg op søndag eftermiddag kl. 6, var vinden der hidtil havde været nord til vest, blevet temmelig vestlig, og ballonen drev derfor ud over Kalvebod Strand. Her dalede Tardini kl. 6:30 og drev med ballonen i stranden langs Sjællands kyst. Formodentlig for at søge hjælp, kastede Tardini sig her ud i vandet for svømmende at nå kysten. Men senere har man desværre ikke hørt noget til ham. Mens dette skete, tog ballonen med hans kone og søn kursen over mod Amagers kyst i nærheden af landsbyen Ullerup, omtrent et bøsseskud fra land. Stående her i vandet til brystet, råbte de arme om hjælp indtil de kl. 8:30 frelstes af sognefoged Sally fra Ullerup, der med flere amagere red ud i det lave vand. I samme øjeblik var mad. Tardini der hidtil troligt havde holdt ballonen ved en strikke, af mathed nødsaget til at slippe den. Den steg atter i vejret ud over søen og forsvandt. De frelste bragtes til Ullerup hvor de hos sognefogden nød al den pleje og omhu som omstændighederne krævede.
(Flyveposten, 16. september 1851).
Luftsejleren Tardini er desværre forulykket. Hans lig fandtes i går eftermiddags i Kalvebod Strand i nærheden af Flaskekroen, og vil formodentlig blive bragt hertil i dag. Ballonen skal være drevet ind til Stevns hvor den er i behold.
(Flyveposten, 17.september 1851).
Tardini jordes i formiddag på den katolske menigheds kirkegård på Assistenskirkegård. Et musikselskab har tilbudt sig at udføre sørgemusikken.
(Flyveposten, 20. september 1851).
Tardinis ballon er ikke kommet ned ved Stevns, men derimod gået over Stevns, Møn og hele Østersøen og faldet ned i Mecklenburg i en lille så ved en flække der hedder Krakow. Gondolen hang ved den og indeholdt en del fødevarer, nogle danske sølvpenge og et par pistoler og nogle klædningsstykker. Der kan altså ingen tvivl om at den ulykkelige Tardini hvis lig i går blev jordet her, ville have kunnet gøre rejsen med over Østersøen, dersom han ikke havde overlæsset ballonen ved at tage kone og søn med som et større kunststykke, hvorfor han også straks ved opstigningen måtte udkaste sin ballast, uden hvilken han efter først engang at være dalet, ikke mere formåede at lade ballonen stige højere. Det var derfor først efter at alle tre personer havde forladt ballonen at den fik kraft til at gå over Østersøen, hvilket viser at den har været i god stand.
(Kjøbenhavnsposten, 21. september 1851).
Begivenheden var stor nok til at der blev lavet viser om den. I aviserne forstummede nyheder om Tardini ret hurtigt, men blev dog erindret i 1897:
Ballonens Ofre.
Den ulykke der for kort tid siden fandt sted i Berlin, har højnet interessen for ballonfarterne. Publikum, der er et så blodtørstigt uhyre, forlanger et par ofre af og til for vedblivende at tro på faren og lade sig pirre af den.
Her hjemme har vi i mange år været sparet for ballonulykker, ja folk tror knap på dem længere.
Det kan da måske have sin interesse at opfriske mindet om den ofte omtalte, men aldrig beskrevne luftfart, ved hvilken Tardini satte livet til i København.
Efter at den danske luftskipper Colding i 1812 havde gjort fiasko med sine Montgolfierer, hørte Københavnerne i 38 år intet til balloner. I slutningen af sæsonen 1851 engagerede Tivoli så den italienske luftskipper Joseph Tardini fra Modena. Han foretog to opstigninger, der faldt nogenlunde heldigt ud, og dermed var hans engagement udløbet. Imidlertid fik han tilladelse til at foretage nogle opstigninger fra Christiansborg Slotsplads. En af dem var til indtægt for krigsinvaliderne, og ved denne lejlighed hang luftskipperens lille søn udklædt som Amor under gondolen og strøede blomster over publikum.
Den 14. septbr. fandt så den sidste opstigning sted.
"Berlingske Tidende" skrev i den anledning: "Hr. Tardini agter næste søndag fra Christiansborg ridebane at foretage sin sidste luftrejse, da klimaet i dette nordlige land ikke er gunstigt i en så fremrykket årstid. Han vil ved denne lejlighed så at sige tage afsked fra København, hvor han har modtaget så mange beviser på publikums velvilje."
"Berl. Tid." kunne have sparet sit "så at sige".
Søndag den 14. septbr. var vejret udmærket, og Tardini tog ikke i betænkning at tage en dame og sin lille søn med. Ballonen hævede sig langsomt og drev ud over Kalveboderne. Den begyndte da pludselig at dale, men det lykkedes dog luftskipperen at holde den oven vande, indtil han nåede de såkaldte Koklapper, der lå mellem Sjælland og Amager.
Så kunne ballonen ikke mere, og for at frelse sin passager og sin søn, tog han den fortvivlede beslutning at ofre sig selv. I en fart klædte han sig af og sprang i vandet. Befriet for hans vægt hævede ballonen sig atter med damen og det grædende barn. Lidt efter dalede den atter, men den var da kommet ind på grundet vand. Den lille Tardini faldt ud, men var så heldig at komme til at sidde overskrævs på en sten med hovedet over vandet.
Damen blev slæbt videre, indtil hun inde ved land reddedes af sognefogden fra Ullerup, der fandt hende i bevidstløs tilstand.
Den 18. september fandt to fiskere den forulykkede italieners lig i Køge Bugt, hvor han havde fundet sin kolde grav fjernt fra sit solrige fædreland, og den 20. september fulgte hele København hans kiste til den katolske kirkegård. Det var som følte man sig medansvarlig i dette dødsfald.
Hans ballon blev fundet i Mecklenborg og afleveret til skifteretten sammen med 11 rigsdaler, der fandtes i Gondolen. Luftfartøjet købtes af en mand der hed Moyell , hvem ingen den gang kendte. Han foretog en række opstigninger og sidder nu som pensionist i Vartov som æresformand for "Dansk aeronautisk Forbund".
Siden den tid er alle opstigninger forløbne uden større uheld i København, men to af de luftskippere, der er gået op herfra, er i følge "Vort L." senere forulykkede.
Den ene var madam Godard. Hun vakte stor jubel blandt københavnerne ved at optræde i sømandsdragt. Hendes raske, energiske skikkelse var meget populær, og bange var hun ikke.
Luftskipper Johansen, der fra ballon captif var god ven med hendes søn Alfred, udtaler sig altid med stor Beundring om hendes nedstigninger.
Året efter druknede hun i Zuidersøen.
Den anden var Juhles, hvis ballon revnede i Bryssel. Han var en alt for ængstelig luftskipper, der altid svævede i en sand rædsel for "lemonaden". Hermed mente han vandet. Han udrustede sig altid på sine farter med den største omhyggelighed, spiste ikke i to dage før han skulle op og medbragte altid en vældig dunk kaffe. Alt hans bohave var forsynet med balloner, ja selv hans himmelseng var syet af en gammel ballon. Han var særlig glad ved alle de danske anmeldelser, dels fordi han ikke kunne forstå dem, og dels fordi de var så lange.
(Frederiksborg Amts Avis, 24. juni 1897).
Tardinis ballonopstigning. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.Både Tardinis kone og barn blev boende i København. Ifølge en artikel i Dagbladet (København) 31. oktober 1919 var barnet solodanserinden Jeanette Tardini-Hansen (1845-1918) der var gift med balletmester Hans Emil Hansen (1843-1927), mor til juristen Tardini-Hansen der døde ved et ulykkestilfælde. De fik en søn Alexander Tardini, der blev kontorchef i Københavns Magistrats 3. afdeling. Han begik selvmord august 1918 ved at kaste sig ud af et vindue fra 4. sal i Rådhuset. Ballonen "Sampson" blev købt af Moyel, som endte på Vartov, og måtte sælge ballonen til svenskeren Victor Granberg der 12. juli 1857 efter en uheldig opstigning fra ridebanen, gav ophav til udtrykket "den går ikke, Granberg!"
