Stille og ubemærket er i forrige Uge en gammel dansk Haandværker afgaaet ved Døden i Kjøbenhavn, skriver "Haandværkerbladet". Lauritz Brandt fortjener imidlertid fuldt vel at mindes blandt den Kreds af Mænd, han tilhørte; thi ikke blot var han en god og brav dansk Haandværker, men Skriftstøbemaskinens Opfinder har ogsaa Krav paa at fremhæves i denne Egenskab som en Mand, der hædrede sit Land og sit Folk ved sin betydningsfulde Opfindelse. "Haandværkerbladet"s Redaktør, der maaske var en af de første, som i sin Tid henledede Opmærksomheden paa Brandt, griber derfor gjærne denne Lejlighed til at minde om ham.
Lauritz Brandt blev født i Svendborg den 6te September 1807. Hans Fader var Klejnsmed i Faaborg, og hos ham lærte han Professionen, hvorefter han i 1827 som Svend drog til Kjøbenhavn, hvor han forblev til 1829. Saa begyndte hans "Vandreaar". Med Ranselen paa Nakken og Stokken i Haanden drog han af Sted, dog ikke, som de fleste Haandværkesvende paa den Tid, til Tyskland, men til Rusland. I St. Petersborg henlevede han et Par Aar, sysselsat ikke blot med Arbejder i sit egenlige Haandværk. men ogsaa med alle Haandemekaniske Arbejder, saasom mathematiske Instrumenter o. desl. Fra Rusland gik Rejsen til Tyskland og Østerrig, hvor han gjæstede Prag, Wien, Munchen, Køln, Berlin og flere Byer og navnlig opholdt sig i længere Tid i den prøjsiske Hovedstad. Under sit Ophold i Tyskland ægtede han 1839 i Missdach i Bajern Anna Kerrn.
Efter at have set sig godt om i Evropa drog Brandt til Amerika, og her falder største Delen af hans senere Liv. Strax efter sin Ankomst til New York arbejdede han i Aarene 1840-43 hos det bekjendte Skriftstøberfirma David Bruce jun., og her forfærdigede han sine første Skriftstøbemaskiner. Der var Tale om, at han skulde gaa i Kompagni med Bruce, men dette blev ikke til noget, og han rejste saa til Europa for at udnytte sin Opfindelse der. I 1844 overlod han sit Patent til det bekjendte Skriftstøberfirma Ed. Haenel i Berlin, men det pekuniære Udbytte deraf var ikke stort, og Ære høstede han ejheller meget af, da Haenel i sine Cirkulærer fortiede Opfinderens Navn, saa at man i Tyskland snart tillægger Haenel, snart Steiner i München eller andre Æren for Skriftstøbemaskinens Opfindelse.
Ogsaa andre Gjenvordigheder maatte Brandt døje i Tystland, saaledes den, at en Landsmand, der arbejdede i hans Værksted, og som han havde vist megen Tillid, forlod ham for at gaa til F. A. Brockhaus i Leipzig, hvor han grundlagde et nyt Værksted, som imidlertid kan præsterede daarlige Arbejder og derfor bragte Maskinstøbningen i Miskredit. Misfornøjet forlod Brandt Tyskland og vendte hjem til Danmark, for hvilket Land Skriftstøber Fr. Fries i 1846 havde kjøbt Patentet, og hvor han byggede flere Maskiner, deriblandt tre for Fries, som endnu existerer. Senere byggede Fries selv flere Maskiner, men trods Forandringer i Konstruktionens Enkeltheder ligner de i alt væsenligt Brandts oprindelige. Ogsaa til Sverige afsattes flere Maskiner, særlig til den bekjendte dygtige Journalist, industridrivende og Politiker Lars Hierta, der havde afkjøbt Brandt det svenske Patent, som imidlertid efter Overenskomst overdroges Bogtrykkerfirmaet P. A. Norrstedt & Søner. En ligeledes her i Landet bygget Maskine kom til Hamborg.
I 1848 vendte Brandt tilbage til New York og grundlagde der et Værksted, som udfoldede en betydelig Virksomhed, og hvorfra en Mængde Maskiner er udgaaede til alle Verdensdele: Evropa, Amerika, Asien (Ostindien og Kina). Forretningen var nu bleven lukrativ, og med en ved Flid og Dygtighed erhvervet Formue kunde Brandt i 1859 trække sig tilbage til Privatlivet efter at have overdraget sit Værksted til en dansk Medarbejder. N. Erlandsen, der som fattig Dreng havde været i Huset hos hans Forældre i Faaborg og derefter var kommen over til ham i Amerika. Brandt vedblev at bo i New York, hvor han nød høj og vel fortjent Anseelse i den danske Koloni, men han følte dog af og til Trang til at besøge den gamle Verden og glemte selvfølgelig da ikke at gjæste sit Fædreland, til hvilket han vedblev at nære varm Kjærlighed. Under et Besøg her i 1869 havde han den Sorg, da han maatte vende tilbage til New York, at maatte efterlade sin syge Hustru paa Diakonissehospitalet, hvor hun næste Aar afgik ved Døden af Kræft.
Endnu godt og vel en halv Snes Aar forblev Brandt i Amerika; men i 1881 vendte han tilbage til Danmark for at tage varigt Ophold her, og i Kjøbenhavn henlevede han sine sidste Aar. Som 83-aarig Olding døde han i den By, til hvilken han kom første Gang for 63 Aar siden som ungt Menneske. Hans Liv har været langt og bevæget; men det har ikke været levet forgjæves, thi i hele den civiliserede Verden nyder man godt af hans Snille.
(Morgenbladet (København) 4. juli 1890).
Lauritz Brandt blev begravet fra kapellet ved Fasanvejen (Solbjerg Kirkegård) fredag den 2. juli 1890.
I flere amerikanske gennemgange af maskinerne fremgår at det var David Bruce som i 1838 opfandt maskinen og at Lauritz Brandt stjal opfindelsen og solgte den i Europa under sit eget navn, hvorfor man helt op til midten af det 20. århundrede i Europa kunne se omtaler af maskinerne som Brandt maskiner.
Man kan se lidt om ham og hans værktøj på en hjemmeside. Heraf fremgår det at Brandt havde værksteder forskellige steder mellem 1842 og 1880 i New York. Han fremhæves flere steder som en pioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar