Her i København har vi en sand Overflod af Kirker - vi har endog Raad til at lade en af de største staa fuldstændig ledig og ubenyttet, nemlig Frederikskirken paa Kristianshavn, skønt en saa stor og omfangsrig Bygning selvfølgelig burde kunne anvendes i et eller andet gavnligt Øjemed, saa længe der ikke er Brug for den som Tempel for den officielle Statskristendom.
Men saaledes gaar det ikke til her. I Stedet for at nøjes med de Kirkebygninger, der allerede er til Stede i tilstrækkeligt Antal, saa pønses der blot paa at opføre endnu flere - lige i den sidste Tid er der saaledes bygget en paa Nørrebro: Helligkorskirken,og dette Byggeri medfører kun yderligere forøgede Udgifter for de skatteydende Borgere.
Ved den nybyggede Helligkorskirke er den beregnede Sum overskredet med 18,000 Kr.; dette tilligemed den Gæld, der hviler paa Helligaandskirken (8000 Kr.), St. Johanneskirken (2000 Kr.) og Matthæuskirken (7500 Kr.), udgør i alt 35,000 Kr., der nu vil blive afkrævet de københavnske Borgere. Kultusministeriet har nemlig givet sin Sanktion, og i næste Kvartal kan man forberede sig til at se Rodemesteren møde med sin Skatteblanket og forlange et passende Beløb til Dækning af dette kirkelige Underskud.
Mens der saaledes i Hovedstaden ruttes med Kirkebygninger og Kirkemidler, saa er Situationen noget anderledes i Helsingør. Ogsaa der var der til en vis Grad Overflod paa Kirkebygninger, i Forhold til Byens Behov, men saa har man resolut dels skilt sig af med de overflødige Kirker, dels indrettet dem til et mere praktisk Brug.
Det nyeste Eksempel er kun et Par Aar gammelt. Det var den engelske Kirke i Helsingør, der købtes af det socialdemokratiske Parti og indrettedes til Forsamlingsbygning, med Restauration, Dansesal, Kontorlokaler og Lysthave. Hvor tidligere Præsten formanede de fattige Tilhørere til at nøjes med det Lidet, de haver, der samles nu Arbejderne for at drøfte deres Anliggender og søge deres Kaar forbedret.
Det andet Eksempel er af en ældre Dato. Det er Sortebrødre-Klosterkirken i Helsingør, der anvendes til Fattigstiftelse, og hvor der saaledes i de hellige Haller skaffes en Del fattige Mennesker Varme og Husly.
Denne Stiftelse, der gaar under Navnet "Helsingørs almindelige Hospital", er de to Fløje af det gamle Sortebrødrekloster, der antages at stamme fra det 12te eller 13de Aarhundrede, og som er de bedst bevarede Bygninger af den Art her i Danmark. Den hvælvede Munkegang rundt om Klostergaarden er særlig interessant.
Stiftelsen er grundlagt i Aaret 1536, da Kristian den Tredje skænkede Klostret til Byen "for dens Troskab og villige Tjenestes Skyld" paa det Vilkaar, at det skulde indrettes til syge og fattige Menneskers Ophold. Den er stiftet ikke for Helsingør alene, men for hele Landet. Optages kan gamle, svagelige Mennesker af begge Køn (ogsaa Ægtefæller), ikke under 60 Aar, dog ikke Tjenestefolk eller saadanne, der har befattet sig med grovt Arbejde. Private har skænket en Del Legater, hvis Renter uddeles til de Gamle."
Det er et ganske ejendommeligt Syn, der møder En, naar man aflægger en Visit i denne Kirke-Stiftelse. Først passerer man gennem den skyggefulde Have og Klostrets lange, spidsbuede Munkegang, hvor de Gamles Madskabe er opstillet, og som i den ublide Aarstid afgiver en rummelig Promenadeplads. Herfra kommer man ind i den gamle Kirke med det hvælvede, spidsbuede Loft og de hvidkalkede Vægge. Nærmest Indgangen er Alteret, Prædikestolen. Orgelet og Væggetavlerne med Salmenumrene, den rigt udstaarede Altertavle med et Maleri, forestillende Kristi Korsfæstelse, og andre mærkelige udskaarne Ting i gammel Stil, der har været anvendt i Munkenes Tid.
Nærmest om Alteret og Prædikestolen er der en lille fri Plads, hvor der er opstillet en Del Kirkestole. Her er der om Søndagen almindelig offenlig Gudstjeneste, men for Resten er hele Kirken paa Kryds og Tværs godt i Mandshøjde ved Tæpper og Gardiner (de saakaldte spanske Vægge) inddelt i smaa Rum. I hvert Rum findes en Seng, og her sidder de gamle Kvinder og pusler med deres Sager, hver i sit lille afsondrede Hjem.
Der er i selve Kirken ialt Rum til 45 Gamle og 3 Gangkoner. For Øjeblikket staar de 10 Pladser tomme. Men de øvrige beboede er net og pynteligt indrettet. Beboerne maa selv medbringe Sengklæder og Ejendele, og Kvinderne har forstaaet at hygge ved Anbringelsen af hvide Gardiner eller Fryndser for Indgangene til deres smaa "Hjem". I Rummene, der hos mange ligner smaa pyntelige Dukkeskabe, staar gerne en Komode med Portræter og Nipsgenstande, et Par Skole og over Sengen et Spejl, og fra det hele strømmer en stærk Duft af syltede Roser og Lavendler, der fylder Kirken med en gammeldags krydret Vellugt.
Mellem de mange Rum er anbragt Gange, og her færdes de gamle Kvinder fra Aflukke til Aflukke for at faa sig en Passiar med Kollegerne - en af dem var 89 og en anden 91 Aar.
Det gør selvfølgelig en vis Virkning paa Tilskueren at se alle disse spisende, drikkende, snakkende og leende Mennesker, dels affældige, dels livlige, der med deres Gryder, Kedler og Kar færdes om mellem Alter og Prædikestol og alle et Gudstempels øvrige hellige Apparater. Og Øjet maaler Afstanden fra de lave "Dukkestuer" til det høje Kirkeloft, hvor Buerne mødes i sære Snirkler og Figurer oplyst af Solen, der skinner gennem de store, blyindfattede Vinduer.
Om Sommeren er der en vis behagelig Kølighed i den gamle Kirke, men om Vinteren kan næppe de kæmpestore Kakkelovne opvarme Rummet saaledes, at de Gamle undgaar at lide af Kulden og andre Ubehageligheder.
I de tilstødende Klosterbygninger boer en Snes Gamle, og i Taarnets Rum og sære Krinkelkroge boer 8 Gamle, derimellem nogle Ægtepar. Ialt er der 75 Pladser. De 60 faar Pengeunderstøttelser, 1 Kr. 50 Øre ugenlig til hver. Der uddeles ogsaa særlige Understøttelser til enkelte. 12 faar saaledes 2 Gange aarlig 13 Kr. hver, 15 faar 26 Kr. hver aarlig, 2 faar 10 Kr. hver aarlig og 2 faar 4 Kr. hver pr. Uge, men for de fleste kniber det selvfølgeljg med at klare sig for disse Smaabeløb - de maa, for at kunne spise sig mæt, søge Hjælp hos Slægtninge og Byens Velhavere, og saa for Resten være glad til, at de har Varme og Husly.
Vi vil just ikke sige, at denne Kirkes stiftelse er en Mønsteranstalt som Plejehjem for gamle, svage Mennesker - der mangler tværtimod meget!
Men hellere end som her i København at have en Kirkebygning staaende ledig og ubenyttet i Aarevis, maa man som i Helsingør anvende den til at skaffe fattige og husvilde Mennesker Tag over Hovedet. Men i saa Tilfælde griber de københavnske Myndigheder hellere til Fængslet end til Kirken.
Vi sigter hermed til en Begivenhed, der for kort Tid siden passerede her i Byen En fattig, dansk Familie kom en Aften hertil fra Sverig og kunde ikke i den sene Time skaffe sig en Lejlighed. Hvad gjorde saa Politiet? Det puttede Familien ind i Fængslet paa Nytorv, Manden med en Dreng i én Celle, Konen og de øvrige Børn i en anden Celle, og laasede af for dem!
Disse stakkels husvilde Mennesker behandledes altsaa akkurat paa samme Maade som gemene Forbrydere, der som Straf puttes i Cellen og berøves Friheden.
Først den næste Dag bragtes Familien efter en Del Kontoromsvøb til Fattiggaarden, hvor den midlertidig opholdt sig, til Manden nogle Dage efter ved hjælpsomme Kammeraters Bidrag fik sig en Lejlighed paa Frederiksberg.
Dette Træk er saare betegnende for, hvad Kapitalistsamfundet anser for det eneste passende at byde de Fattige: Fængslet.
Men i Kapitalistsamfundet er det jo ogsaa regnet for den største Forbrydelse at være fattig!
(Social-Demokraten 2. august 1891).
Om den engelske kirke fortæller Politivennen 21. september 1839, s. 601-602 i indslaget En Kirke forvandlet til en Dandsesal at bygningen (Søstræde 2-4) allerede dengang ikke længere fungerede som kirke, men som dansesalonen "Babylon". I 1899 blev den til Arbejdernes Forsamlingsbygning - senere kaldet "Folkets Hus".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar