Skuespilleren Anna Sofie Marie Christensen, født Andersen (i samtiden kaldt "Tykke Anna") var formentlig startet i teatret fra "Kalkeballen" i Kannikestræde. Hendes glansperiode var under Frederik Christensen på Morskabsteatret. Her var hun populær, hendes uopslidelige humør og pudsige viseforedrag trak publikum i store skarer til det lille teater i Frederiksberg Allé. Hun var sammen med Frederik Christensen og Elisabeth Christensen den bærende kraft.
Nedenfor nogle indslag fra aviser om hende. Først et eksempel på en anmeldelsen "Hvor man morer sig i Kjøbenhavn" af Frederiksberg Morskabsteaters sommerrevy: "Et Æventyr i Roseborg Have":
--- Som særlige Revue-Stjerner glimrede Fru Elisabeth Christensen, Hr. Fred. Christensen, Fru Anna Christensen og Frk. Vissing. De to første modtoges og hilsedes atter og atter med jublende Bifald, Fru A. Christensen er, som vor Meddeler tidligere har sagt, vor første Revue-Skuespillerinde herhjemme, og at hun Tirsdag Aften tog Publikum med Storm er ikke mere end man kunde vente; hendes Foredrag af en Sang til samme Melodi som Judics "Kildevise" var ypperlig; men ogsaa hendes Sang som "Svanesangerinde" gjorde stormende Lykke.
(Middelfart Avis 26. juli 1885).
Frederiksberg Morskabsteater var i 1888 så nedslidt at den blev nedrevet ned. 1904-1914 hed teatret Frederiksberg Teater, 1914-1917 Alexandra Teatret og fra 1917 Betty Nansen Teatret.
Mere Undskyldning.
Hr. Redaktør! Jeg ser af Deres ærede Blad, at en af dem, der skriver i et vist lille københavnsk Skandaleblad, i Tirsdags har gjort Undskyldning hos Dem for nogle gemene Overfald paa Arbejderpartiels Tillidsmænd. Mærkelig nok har en af Skandalebladets "Redaktører" - ham med sit eget Selvmord i Kongens Have - samme Aften havt en lignende Fornøjelse hos en Restauratør i Tivoli, idet han meget indtrængende anmodede Skuespillerinde Fru Anna Christensen og hendes Mand om at faa Tilladelse til at gøre dem en Undskyldning for en fornærmelig og sjofel Artikel, der for nogen Tid stod i Skandalebladet angaaende nævnte Ægtepars private Liv. De maa nu ikke tro, at den ungdommelige Redaktør følte Trang til at gøre Undskyldninger, fordi det var gaaet op før ham, at Artiklen var uheldig. Og at han skyldte Hr. og Fru Christensen Oprejsning. Nej! Grunden var simpelthen den, at der var stillet ham en forsvarlig og velfortjent Dragt Prygl i Udsigt, og det var Frygten for dette Traktement, der fik Smædeskriveren til at stikke Halen mellem Benene og bede om Forladelse.
Skælvende har denne Repræsentant for Skandalebladets Uhumskheder Aften efter Aften vovet sig ind i Tivoli, stadig frygtende for at faa sin Betaling for nævnte Artikel, og da han en Aftenstund for kort siden mødte Ægteparret Christensen ved Udgangen, og Hr. C. anmodede "Redaktøren" om en Samtale, var han fejg nok til som Svar at kalde paa den vagthavende Politibetjent og bede ham om Beskyttelse, da der var nogen, som vilde over falde ham.
Den stadige Angst har imidlertid nu drevet Knægten til at gøre Undskyldning for sin Flabethed, og i Tirsdags Aftes, da det fornærmede Ægtepar atter var i Tivoli, forsøgte han to Gange at faa Fru Christensens Tilgivelse. Fruen var selvfølgelig ikke videre villig til at tage mod nogen Undskyldning, og først efter længere Diskussion og Mægling fra forskellige Sider blev der givet Synderen Absolution.
Den Historie slap "Redaktøren" altsaa godt fra, men mon det vil gaa lige saa godt altid? Jeg tvivler om det, da jeg ved, at der er flere, som ønsker nærmere Forklaring af Skandalebladets Redaktion over forskellige ing. og det er jo ikke sandsynligt, at alle er godmodige nok til at se gennem Fingre med dette Smudsblads Drengestreger.
(Social-Demokraten 15. august 1889).
Anna Christensen optrådte også på andre revyer, fx Larsens variété i Kannikestræde 1889
I en længere artikel om Tivoli stod bl.a. om Pantomimen:
"Der var ikke saa meget som en eneste Haand blandt de 10-12,000, der rørte sig til Bifald, end ikke da man saa Fru Anna Christensen, en ellers fra de aarlige Sommerrevuer saa populære Skuespillerinde, der nu ved Tidernes Ugunst har slaaet sig paa Pantomimen. Var hun gaaet i Vandet, havde det sikkert ikke manglet paa Klap, men det skete ikke.
(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 24. juni 1891).
Fru Anna Christensen som Variétédirektrice. Skuespillerinde Fru Annd Christensen danner til Efteraaret et større Variétéselskab, med hvilket hun vil berejse de større Byer i Sverige og Norge. Flere Engagementer er allerede sluttede.
(Morgenbladet (København) 30. juli 1891).
"Forstadsluft". Københavns Politidirektør lod i Torsdags Formiddags Skuespillerinde ved Frederiksberg Morskabsteater, Fru Anna Christensen, kalde op til sig og forbød hende oftere at vise sig paa Scenen i det Dragt, hun bar som Jomfru Musteline i Københavneriet "Forstadsluft". Den lille buttede Frues forbudne Dragt var sorte Silke-Knæbenklæder, Bluseliv, bare Arme, mørke Strømper og udringede Sko.
(Middelfart Venstreblad 7. juni 1893).
Den første Revue.
Revuedjævelen, der hver Sommer plejer at fare i Kjøbenhavnerne og undertiden først slipper sine Ofre et godt Stykke ud paa Yinteren, prøvede i Gaar Aftes for første Gang Aar sin Lykke paa Frederiksbergs Morskabstheater.
---
Mest i Stilen var Fru Anna Christensen, og hendes Kamp "for at sætte Liv i de gamle Pudseklude" - vi citerer - var for saa vidt al Ære værd. Der er, om man saa maa sige, Variété-Blod i denne Skuespillerinde. Men hvor intet er, har selv hun tabt sin Ret. Det faldt tilsidst lovlig raat med alt det "Kyd" paa Gaflen og Spark i Frikadellen, som hun pligtskyldigst havde at aflevere.
(Dannebrog (København 26. juli 1893).
Fru Anna Christensen mishandlet.
Den bekendte Skuespillerinde, Fru Anna Christensen mødte forleden Dag til Prøve paa Morskabsteatret i en saa medtaget Tilstand, at hun besvimede og maatte bringes til Sengs hos Teatrets Ejer, Hr. Mohr.
Hun var i Hjemmet bleven mishandlet af sin Mand i en saadan Grad, at ikke alene Huden var dekoloreret over hele Kroppen, men at det endog ved Lægeundersøgelsen viste sig, at et Ribben var brækket. Det vil vare en 6 Ugers Tid, før den populære Skuespillerinde kan optræde. Hendes Rolle som Slagtermadamen i Revyen dubleres imidlertid af Frk. Dagmar Wendelboe.
Voldsmanden, som adskillige Gange for har behandlet sin Hustru paa ligesom denne Gang, greb - efter Fru Christensens Forklaring - tilsidst en Kniv og kastede den efter hende, og da Ægteparrets lille Søn vilde løbe imellem for at beskytte sin Moder, blev han ramt i Benet af Kniven og fik et temmelig betydeligt Saar.
Den brutale Ægtemand blev i Gaar anholdt af Politiet.
(Social-Demokraten 6. august 1893).
Anna Christensens Hjemkomst.
Da nogle af "Morskabsteatrets" Skuespillere i Gaar Middags stod paa Scenen, blev de meget forundrede ved pludselig at se deres trivelige Primadonna tråde ind ad Døren - og kort efter trykkede hun varmt Kammeraternes Hænder.
Fru Anna Christensen var et straalende Humør. Hun var lige bleven skreven ud fra Hospitalet, og saa var hun "sporet" ud til Teatret. Helt rask var hun ganske vist ikke endnu, men hun skulde nok komme til Kræfter, og hvad der var det bedste: hun havde tabt 30 Pd. paa Hospitalet - og hun havde jo havt nok at tabe af.
Fruen var ikke mere vred paa sin Mand - han er jo godmodig, glad og forsonlig som et ægte Københavnerbarn - , og hun vilde ogsaa lægge et godt Ord ind for ham, saa at han ikke bliver straffet.
Under disse Omstændigheder vil Sufløren sikkert med det første komme paa fri Fod, og en af de første Aftener vil Københavnerne kaste Blomster til den genvundne Primadonna.
(Social-Demokraten 19. august 1893
Sårene i hovedet brød op, og hospitalsopholdet blev af længere varighed. Hun blev udskrevet af hospitalet omkring den 22. august 1893 og optrådte få dage efter til stormende ovationer.
Et Kunstner-Jubilæum. Fru Anna Christensen, den folkekjære Skuespillerinde, der for Tiden, som bekjendt, virker ude i Hr. Carl Schultz' Variété paa Alleenberg, til hvis solideste Støtter hun med Rette regner sig, havde i Fredags Aftes i samfulde 20 Aar helliget sig til Kunstnerbanen.
Fruen tog heraf - hvad næppe kan undre nogen - Anledning ti lat jubilere, hvad der atter gav Anledning til, at hun fejredes med talrige Ovationer i Form af Blomsterbuketter osv.
(Dannebrog (København) 19. november 1893).
Anna Christensen forsvandt nogenlunde samtidig med Frederik Christensen. Hun startede en deroute med skidt humør, sygdom og fattigdom. Anna Christensen var gift med sufflør ved Dagmarteatret og maskinskriver Anders Marinus Martinus Christensen (født 1857).
Røde Kro.
Efter et Par Aar igiennem at have interesseret Kjøbenhavnerne ret stærkt med sin gemytlige Personlighed er Fru Anna Christensen nu landet paa Amager, hvor hun, takket være Mindet om hendes Succes paa Frederiksberg Morskabstheater som "Søster Rus" og "Madam Kybierg", nyder en stor Anseelse om Skuespillerinde.
Og hun er virkelig ogsaa flink endnu. Stadig samme rappe Snakketøj, samme brede Forsorenhed som i fordums Dage gjorde hende til Frederiksbergs Primadonna assoluta, stadig samme smittende Gemytlighed og kvikke Sangforedrag. Hun er Røde Kros kosteligste Perle.
Maaske lidt mindre fint afslebne ere de andre Stjerner derude. Hr. Kristian Petersen er dels Trommeslager i Orchestret, dels Skuespiller; vi synes bedst om ham i førstnævnte Egenskab, men forstaae dog ogsaa at goutere ham i den anden. Frøken Theodora Nielsen forekommer det os at have truffet før paa vor Vandring giennem Livet; da var hun ganske ung, nu er hun en routineret og moden Sangmnde, som mønstrer en »hel Garde af beundrende Tilbedere.
Ene i sin Kunstart kvidrer Frk. Ebba sine smægtende Romancer til stor Glæde for de Elskende paa Tilskuerpladsen. Ogsaa hun har sit store Publicum.
Toto.
(Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 11. juni 1894).
De sidste år af hendes liv var triste: Hun havde en lille tarvelig forretning på Amager, som ikke ville gå og hun manglede ofte det allernødvendigste til livets ophold. Nu og da arrangerede hun aftenunderholdninger på forskellige forlystelsessteder, men ingen kom til dem.
Ved Fru Anna Christensens eftermiddagsunderholdning i Eftermiddag i Arbejderforeningens Festsal vil Fru Julie Frederiksen synge det originale Barrison-Nummer "Katte-Visen". Endvidere vil Hr. Frederiksen fremsige Monollogen "En Dag i Paradis", Hr. og Fru Frederiksen spiller "Pigernes Jens", Kantonnementsspøg med Sang og Dans, Komikeren Charles Roberti og Fru Anna Christensen optræder gjentagen Gange.
(Dannebrog (København) 26. marts 1899).
Hun døde ensom og fattig.
At min kære Hustru, Anna Christensen, født Andersen, forhenværende Skuespillerinde, pludselig er afgaaet ved Døden Lørdag Morgen, bekendtgøres herved.
Begravelsen vil nærmere blev bekendtgjort.
(Folkets Avis - København 26. august 1900).
Anna Christensen
Det er allerede mange Aar siden, at Fru Anna Christensens Navn blev nævnt sammen med Frederik og Elisabeths Christensens paa Morskabsteatret i Kjøbenhavn. Det var den brede, noget forsorne Kjøbenhavner-Gemytlighed, hun repræsenterede til stor Fuldkommenhed. Kun kort Tid glimrede Fru Anna Christensen; hendes private Liv tog hurtigt Modet og Humøret fra hende, og hun er nu død, fattig og glemt ude paa Amager.
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 28. august 1900).
Stakkels Annas Publikum.
"Vi kommer der bare ikke" . . .
Anna Christensen, som i Morgen skal begraves, havde én Gang en Popularitet, der var lige saa stor som den, Gerner naaede.
Den brede, grovlskaarne SkuespillerInde gav Københavnerne noget af dem selv; Stemmen havde kun sn Klang, Bevægelserne én Facon, Rollerne én Mening: Københavneriets.
Derfor jublede Folk, bare de saa "tykke Anna" komme ind og klaske Haanden mod "Kallekydet", ligesom de senere jublede over Gerners forædlede glade Tyroler-Ferdinands Komik.
Men Forskellen viser sig ved Anna Christensens Begravelse.
Han var nær ved at faa en Statue, hun faar maaske lige de 3 Alen Jord til Kisten.
Det kommer af, at Gerner døde "i sin Rustning". Man havde set ham saa at sige falde paa Scenen. Men Anna Christensen var for nogle faa Aar siden gaaet fra Teatret, og i samme Nu var Bindeleddet brudt mellem hende og det Publikum, der lo, lede hende til Skyrene, skønt hun var noget tung.
Saadan er nemlig Teatergængerne, - og Teatergængerne det er igen Københavnerne.
De havde vistnok alle i de senere Aar hørt nu og da, hvordan det gik ned ad Bakke med deres tykke Kæledægge; de vidste, at hun var fattig.
Men blandt alle de Tusinder, der gik med i Gerners Ligfølge, og som gav Bidrag til hans Gravmonument, var der ikke en eneste, hvem det er faldet ind at se ud til Anna Christensen paa Amager eller bare sende hende en lille Hjælp.
Sandt nok, de vidste ogsaa, at meget af, hvad hun led, var selv forskyldt. Men ogsaa her kunde hun have været hjulpet. Der kom imidlertid heller ingen af den Grund.
- Anna - tykke Anna. ja hun har det sløjt nu, kunde man høre Folk sige til hinanden nede paa Tilskuerpladsen. Og dermed havde Deltagelsen faaet sit eneste Udtryk: Københavneriets.
Derfor bliver den stakkels Annas Jordefærd lige saa forladt af Mennesker, som Gerners var overfyldt.
Skuespillerne tommer nok. Dr var paa Følelsen, at mange af den >er har Billedet af deres egen Begravelse. Eller de tænker maaske ikke saa langt, men husker bare Kammeraten. I alle Tilfælde, de kommer.
Teaterpublikummet kommer ikke.
Og Anna blev dog kun 45 Aar. Saa ung, og allerede saa forladt!
(Folkets Avis (København) 28. august 1900).
Scenens Kunstnere ere vistnok dem, som glemmes hurtigst. I Lørdags døde fattig og forladt en Skuespillerinde, Fru Anna Christensen, som for faa Aar siden var Revuekomediens mest feirede Stjerne og dens sikreste Trækplaster. Hendes sidste Leveaar var en stadig Kamp med Næringssorger, og Ingen bekymrede sig om hendes Skjæbne.
I Cirkus Wulff forevises i disse Aftener endel Lysbilleder, af hvilke de fleste modtages med Bifald. Et enkelt modtages med dyb Taushed; det forestiller en Dame, som Ingenkiender. Og dog var hun for ikke mange Aar tilbage den populæreste og mest forgudede Skuespillerinde, Hovedstaden nogensinde har havt; som Thora Schwartz var hun Kasinos forkjælede Primadonna og som Fru Schwartz - Nielsen Dagmartheatrets første Operettesangerinde.
(Thisted Amtsavis 29. august 1900).
Anna Christensen blev begravet den 29. august 1900 i familiegravsted på Vestre Kirkegård i København - uden egen markering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar