Skuespilleren Ellen Aggerholm (11. april 1882-11. april 1963) debuterede 22.9.1901 i "Attester" på Folketeatret. I 1903 fik hun sit gennembrud som Käthi i "Hans Højhed".
De Unge
Ellen Aggerholm.
Ellen Abrahams var en ganske ukendt lille Pige, som ingen rigtig lagde Mærke til i hendes første Smaaroller paa Folketeatret.
Og med et Slag var hun saa fremme i første Række.
"Slaget" var "Hans Højhed - Karl Larsens Bearbejdelse af det hypersentimentale "Alt Heidelberg". Hendes Käthie, der var saa straalende munter, saa blufærdig øm og indtagende, erobrede alle. Og siden har Ellen Abrahams, pardon Ellen Aggerholm - for Käthie fik som bekendt tilsidst sin Karl Heinrich - vadet i smaa og store Sukcesser. Billedet idag er fra hendes Sukces i "Hendes gamle Naade".
Ellen Aggerholm er for Tiden den eneste, der rigtig gør Fru Anna Larssen Rangen stridig som Københavns ypperste Ingenue. Større Anerkendelse kan den smukke og talentfulde Frue vel ikke forlange?
Axel.
(Adresse-Avisen 9. april 1906).
Fra 1908 virkede hun et par år ved Det ny teater, og 6. juli 1911 debuterede hun som engelsktalende skuespiller på His Majesty's Theatre i London som Puk i "En Skærsommernatsdrøm". Senere spillede hun Kate i "The Manxman" og Glory i "The Christian" af Hall Caine.
En London-Première.
Ellen Aggerholm
London, Mandag.
I Aften optræder Fru Ellen Aggerholm for første Gang som Glory Quayle, den kvindelige Hovedfigur i Hall Caines berømte Skuespil "The Christian". Vor talentfulde Landsmandinde skal optræde i London i et Par Uger og gaar derefter paa Tourné til Englands større Byer sammen med Derwent Hall Caine, Forfatterens Søn, der selv spiller Præsten John Storm, en Karakter, der har mange Træk tilfælles med Pastor Sang.
Der er næppe Tvivl om, at Fru Aggerholm igen vil besejre de engelske Teateranmeldere og det engelske Publikum. Som hun besejrede disse mægtige Faktorer med sin Puk og sit Vise foredrag - det danske Publikum kan vanskeligt gøre sig Idé om, hvilken charmant Visesangerske Ellen Aggerholm er blevet i de sidste Par Aar. Hun har været saa lykkelig at finde en Oversætter til sit danske Viserepertoire, en benaadet Oversætter, som baade Aarestrup og Bøgh gærne havde drukket Dus med.
Engelsk er et Sprog, de fleste forholdsvis let kan klare sig i. Men kun meget faa Udlændinge lærer at tale det uden en let opdagelig og misklædende Akcent. Ellen Aggerholm er en af de faa Undtagelser. Hun taler Kongens Engelsk som en Indfødt, antagelig som Følge af, at hun har valgt sine Forældre med Smag og Omtanke - der var altid et Sproggeni i hver Generation af Familien Abrahams.
Ellen Aggerholm er den første og eneste Udlænding, der nogensinde har spillet Shakespeare paa "His Majestys Theatre", der er for Englændere hvad Nationalscenen er for os. Lige saa lidt som vi vilde taale gebrokkent Dansk paa Holbergs Scene, vil de Englænderne taale broken English paa deres første Scene.
Falcon.
(Riget. Illustreret Dagblad (København) 12. februar 1913).
Første verdenskrig afbrød hendes internationale engelske karriere. Fra 1914 turnerede hun med sin mands selskab i de danske provinser og var fra 1917 i nogle år på Odense teater. 1924–1925 turnerede hun med Thorvald Larsen.
Ellen Aggerholm.
Den Skæbne, der forskaffede Emma Thomsen saa mange bitre Dage og Timer, har ogsaa ramt Ellen Aggerholm. Emma Thomsen var smuk, og havde Talent, men i lange Tider blev hun kun anset og nævnt for sin Skønhed. Talentet saa, eller vilde man ikke se. Og Emma Thomsen græmmede sig. Det er gaaet den nydelige Ellen Aggerholm paa samme Maade, Publikum kan ikke glemme, at hun var yndig og indtagende, sødt smilende og koket blinkende som Käthie i "Hans Højhed". Hun maatte ikke blive andet, end den gammeldags og nu saa kedelige Ingenue. Vor kolde Tid har ingen Brug for den Slags Yndighed og forstaar den ikke. Ellen Aggerholm forbitredes ganske som hendes Forgængerinde paa Det kongelige Teater. Hun drog i Udlændighed, lærte sig Engelsk og spillede Shakespeare paa hans eget Sprog i selve Verdens Hovedstad. Hun kom hjem - optraadte i den noget mindre danske Hovedstad, men, hvad var det: Hun havde jo forandret sig, sagde man. Og det maa man ikke. Er der noget vort Publikum ikke kan tilgive dets Yndlinge, saa er det .at de forandrer'4 sig. Det har at blive, saadan som man nu en Gang har fundet dem yndige. Kunstnerisk Fornyelse og den Slags er saa besværligt, saa anstrengende for en middagsdoven Tilskuerplads.
Og Ellen Aggerholm havde fornyet sig. Hun var modnet, Smilet havde intet mistet af sin Skønhed, men det vidste noget om Liv og Lidelser. Blikket var blevet dybere, det saa indad mere end udad over det glade, gensmilende Hus. Og Stemmen, der før var saa ungpigeagtigsprød - den var bleven af en mørkere Lød. Den kunde lyde bristende øm, men ogsaa skælve i Sorg. Saa drog Ellen Aggerholm til Odense og spillede Moderen i Maeterlincks herlige Eventyrdigtning: Den blaa Fugl. Her viste hun for første Gang sin Evnes fulde Hjerte, sin Kunsts Vingefang. Der var Storhed, Skønhed og Poesi over denne Moder; .... Men - Den blaa Fugl naar aldrig til København og Ellen Aggerholm faa ikke Lov at vise Københavneren den Skikkelse, som vilde gøre hende til en af vore bærende Kunstnere. laften spiller hun Kameliadamen. Alle Primadonnaers, de hjemlige, som de fremmede, Bravourrolle. Et kan man være vis paa Ellen Aggerholm vil ofre Bravouren - hvor stærkt den end frister - og skænke os et Menneske i Stedet, et Menneske i Lyst og i Lidelse.
C H
(B. T. 26. august 1922).
På Casino spillede hun Kameliadamen og Maria Magdalena af Maeterlinck. Direktør Emanuel Gregers fejrede hendes 25 års jubilæum med en turné. Ved Axel Illums provinsturné foråret 1932 spillede hun Anna Boleyn i Kaj Munks Cant. På de københavnske scener optrådte hun nu i mindre roller for i 1947 at slutte sin scenekarriere på Frederiksberg teater.
Hun blev begravet på Vestre Kirkegård Afd. 5-21-77/78. (I samme område som Liva Weel og Erika Voigt). Tilsyneladende døde hun på sin 81 års fødselsdag. Gravstedet findes ikke længere. Hendes mand, Svend Aggerholm (19. januar 1875-12. februar 1940) blev begravet på familiens gravsted på Assistenskirkegård. Dette gravsted eksisterer stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar