Rigeligt og godt Drikkevand er et af de vigtigste Goder for en stor By. I den Henseende er København særdeles godt stillet, idet der rundt i Omegnen findes store Vandmængder baade i Søer og Kilder.
Oprindelig var Byens Vandforsyning baseret paa Tilløb af Vand fra Søen og aabne Beholdere, som Gentofte Sø, Søborg Mose, Emdrup Sø og Damhussøen. Vandet herfra lededes saa for en Del gennem Ladegaardsaaen ind i Bassinerne St. Jørgenssø samt Peblinge- og Sortedamssøen. I 1871 købte Kommunen endvidere Søndersø ved Værløse, hvorfra Vandet ved et Pumpeværk gennem en Jærnledning sølles til de aabne Samlerledninger ved Damhussøen, hvorfra det saa gik ind til Byen.
Dette Vand var imidlertid i alt væsenligt Overfladevand, det vil sige, det fremkommer ved Tilløb fra Bække og Aaer og de omliggende højere Jordlag, og er derfor mindre rent. Dette viste sig særlig i 1882, da der fremkom en Mængde saakaldte Traadalger i Vandet, som gjorde dette næsten udrikkeligt, selv efter en omhyggelig Filtration.
Man forcerede derfor de allerede forsøgte artesiske Boringer, og foruden de ældre Brønde ved Harrestrup, Smedebæks Bro og Hanevad Bro blev der anlagt nye Brønde ved Isle Bro og ved Aagerup, ligesom der senere gravedes nogle Brønde i umiddelbar Nærhed af Søndersø, og ved fortsatte Boringer er man nu naaet saa vidt, at de artesiske Brønde kan levere indtil 300,000 Tønder Vand i Døgnet, medens de største Forbrug i ét enkelt Døgn i 1892 udgjorde 259,000 Tdr. Gennemsnitsforbruget i Aaret 1892 var pr. Døgn 162,000 Tdr.
Heraf fremgaar, at Byen nu kan forsynes fuldstændig med Kildevand fra dybe Brønde og slet ikke behøver at benytte sig af Overfladevand eller fra Vandet i Søerne her i København.
At man har kunnet erholde saa meget Vand ved Boringer ligger i de særlige geologiske Forhold i Københavns Omegn. Grunden dannes nemlig af et Kalklag, der ganske vist ikke er en kompakt sammenhængende Flade med Heldning til en eller anden Side, men snarere et Slags Klippeparti med Bjerge og Dale gennemskaaret af dybe Revner og Spalter. Af den Mængde Vand, som falder paa Jordens Overflade i Form af Regn, Sne osv., gaar en Del tabt ved Fordampning, opsuges af Planterøder eller fjærnes ved Dræning, medens en anden Del synker indtil det naar en uigennemtrængelig Hindring, og Kalklaget danner denne Hindring. Er Vandet først naaet hertil, bevæger det sig i Retning af Faldet paa Kalkens Overflade, og man behøver saa blot at bore sine Brønde paa de Steder, hvor det største Tilløb findes. En væsentlig Betingelse for Tilløb er dog Beskaffenheden af de Lag, der ligger over Kalken. Ere disse Sand, Grus og Ler i fast Masse, vil de øve en betydelig Modstand mod Vandets Fald, og Tilstrømningen til Brøndene bliver kun ringe; men mange Steder dannes Lagene af Rullesten o. lign., som yder ringe Modstand mod Vandets Tilløb, hvorved Vandmængden bliver betydelig. For at komme til Klarhed over hele dette Forhold er der foretaget en Række omhyggelige Undersøgelser ved Boringer o. L., hvorved man efterhaanden saa at sige har kunnet kortlægge hele Kalklaget med sine Bjerge og Dale. Da Byen bestandig udvider sig ligesom Vandforbruget stedse er i proportional Stigning, fortsættes Borearbejderne uafbrudt, og at der er Vand nok fremgaar bl. a. af, at selv om man har boret en ny Brønd tæt ved en gammel, er Vandstigningen i denne dog ikke bleven mærkelig formindsket.
Det Vand, der kommer fra de artesiske Brønde, er fuldstændig rent og aldeles frit for organiske Bestanddele som Alger, Baciller, Spiriller, og hvad de nu hedder alle disse mikrobiske Organismer, der er farlige for Menneskets Sundhed, ligesom det kun indeholder uorganiske Bestanddele, som Jærn, Klor og Salt, i saa smaa Mængder, at de er uden Indflydelse paa Vandets Smag eller Godhed.
Dette Vand, som altsaa er fortrinligt, naar det pumpes op af Brønden, bliver imidlertid i betydelig Grad forringet inden det kommer ind til Buen. Det gaar nemlig for en Del gennem aabne Ledninger, hvor det forurenes af Luften, Tilløb fra de omliggende Jorder, ja der findes endnu Ledninger, hvori der fra tidligere Tid udmunder Drænrør med Vand, som er sivet gennem Gødning, forraadnede Plantedele o. a. lign. Ligeledes lider Vandet i Sommertiden ved at blive opvarmet i de aabne Ledninger. Vandet holder nemlig omtrent 8 Gr. Celsius, naar det kommer op af Brøndene, men paa Vejen indtil Byen opvarmes det ofte indtil 20 Gr., hvad selvfølgelig ikke forøger dets Godhed og Velsmag.
Da Landets Beskaffenhed imidlertid har en saa afgørende Indflydelse paa Sundhedsforholdene maa det forlanges, at Kommunalbestyrelsen drager Omsorg for, dels at vi faa hurtigt som muligt gaar over til udelukkende at bruge Kildevand. og dels at Ledningerne overalt lukkes samt de forurenede Tilløb fjernes. Det er nemlig saa, at vi i Aarets første Maaneder endnu bruger Overfladevand. og dette er end ikke udelukket selv i Sommerens varmeste Tid, væsentligst fordi Maskinerne ved de artesiske Brønde skal efterses; man har nemlig ikke synderlig Reserve. Men man har ogsaa brugt Overfladevand i de tre fire af Aarets første Maaneder af Frygt for at Brøndene ikke kunde give tilstrækkelig Vand, naar der pumpedes af dem hele Aaret igennem.
At det er farligt at bruge Overfladevand viser de foretagne bakteriologiske Undersøgelser, hvorved det er godtgjort, at der findes flere spiredygtige Kim i Overfladevand efter at det har passeret Filtrene end der findes i Kildevandet førend dette gaar paa Filtrene. Ved at forsyne Byen udelukkende med Kildevand og føre dette ind til Byen i lukkede, murede eller støbte Ledninger, som umuliggør ethvert forurenende Tilløb, vilde man kunne undgaa den nu brugelige Filtrering, der snarere gør Kildevandet daarligere end bedre. Filtreringen foregaar nemlig i de store aabne Beholdere, der er beliggende umiddelbart bag Jernbanens Værksteder nedenfor St. Jørgens Sø. Fra disse sættes Vandet ind paa Filtrene, hvis Bund bestaar af Smaasten og Sand i forskellige Lag, Vandet synker nu ned gennem disse Lag og afsætter her sine Urenheder, hvorefter det gennem de saakaldte Filterbrønde gaar til Maskinbrønden, hvorfra det pumpes ud i Rørene og sættes op omkring i Etagerne. Da Vandforbruget ikke er ens paa enhver Tid af Døgnet, løber det overstadige Vand op i den store Beholder i Søndermarken, hvorfra det om Natten, naar Maskinerne staar stille, ved sit eget Tryk løber ind til Byen.
At den ovenomtalte Filtreproces ikke er til Fordel for det kemisk rene Kildevand, siger sig selv. Filtrene er aabne, og da de ligger omtrent midt i Byen tæt ved Jernbanen med al sit Smuds og Støv, er det aabenbart, at Vandet her foruden Opvarmningen om Sommeren bliver i høj Grad forurenet; selv om Urenhederne tages bort taber det i Friskhed.
Da Vandet er stærkt smittebærende, særlig overfor Kolera og tyføse Febre, og da vi, som ovenfor udviklet, har Adgang til rent og smittefrit Vand, bør der hurtigst muligt tages fat paa at sikre os Vandet lige saa rent i vore Huse som det kommer op af Jorden. Udgifterne hertil vil rigelig lønne sig ved bedre Sundhedsforhold.
Derfor bort med Overfladevandet og de aabne Ledninger og Filtre.
(Social-Demokraten 7. august 1894).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar