Natteliv paa "Strøget".
De kjøbenhavnske Nattekafeers Tid er forbi. Da Kommunalbestyrelsen med en kraftig Beslutning satte Bom for det natlige Knejpeliv, som var en Skandale for Hovedstaden, blev der med med et dødt paa Strøget efter Midnat. Selve de Kafeer og Restaurationer, fra hvilken forargelsen var kommen, har nu maattet lukke en efter en. Nattesjovet havde spoleret deres Renome, saa at ingen vilde besøge dem ved højlys Dag.
Men for det letbenede Kjøbenhavn var denne Overgang til fredelige Tilstande om Natten aabenbart en Vederstyggelighed. Storkespringvandet var Nattesværmerne bleven kjede os, saa at kun den ene skrækkelige Udvej stod dem aaben: at gaa hjem og i Seng i nogenlunde borgerlig Tid.
Saa kom en populær Bagermester dem til Undsætning. Det var "Adresseavisen"s tidligere Redaktør, nu fleraarig Bagermester, Lorry Fejlberg. Hans Butik ligger lige overfor hans gamle Redaktionskontor, midt i Vimmelskaftet. En saa heldig Beliggenhed maatte jo aabenbart kunde udnyttes, og dens Ejer var ikke længe om at tage sin Beslutning.
Han meddelte Kjøbenhavnerne, at de hos ham kunde faa varme Boller og Mælk fra Kl. 12 til Kl. 4 om Natten. En Bager har jo Lov til at forhandle sine Varer til enhver Tid paa Døgnet baade Søn- og Helligdag.
Politiet var ganske vist noget i Tvivl om, hvorvidt Udskjænkning af Mælk ikke var ensbetydende med Udskjænkning af Drikkevarer; men Bageren vilde dog ikke give sig paa dette Punkt, før der forelaa en Domsafgjørelse.
Saa aabnede han da sin uskyldige Nattedeværtning forrige Nat. Det skulde gaa pænt og ordentligt til, og derfor blev der ved Indgangen posteret en haandfast Cerberus, som skulde paase, at ingen enlige "Damer" eller fulde Mandfolk kom ind i Helligdommen.
Man skulde synes, at dette natlige Udsalg af Mælk og Brød ikke kunde interessere andre end sultne og tørstige Mennesker. Men lur Kjøbenhavnerne! De havde strax Færten af, at her kunde blive "Sjov i Gaden", og de lod ikke Lejligheden gaa ubenyttet hen.
Ved Midnatstid var Vimmelskaftet sort af Mennesker. En hylende og larmende Hob belejrede Bagerbutiken for at slippe ind og Luften gjenlød af skrækkelige Vittigheder. Latter og Hvin og nu og da en lille Opsang.
En talrig Politistyrke havde travlt med at skaffe Passage for de talrige Drosker, som uafbrudt rullede igjennem Strøget paa denne Tid af Døgnet.
Saa udbryder der pludselig et lille Slagsmaal hist og her i den tæt sammenpressede Mængde.
Betjentene styrter til, griber de værste Urostiftere i Kraven og trækker af med dem til Raad- og Domhuset. Andre slipper med at blive "noterede". Men uafbrudt fortsattes Larmen og Støjen blandt de glade Kjøbenhavnere, som her føler sig fuldstændig i deres Es.
Og saaledes blev det ved den ganske Nat. Lorry Fejlbergs nye Natbeværtning var bleven indviet med en Reklame, som spaar den en lang og glimrende Fremtid - hvis den ikke bliver forbudt.
K.
(Aarhus Amtstidende 16. november 1895).
Fra Højesteret.
Lorry Feilberg.
Kriminal- og Politiretten daværende Bagermester, nuværende Direktør for "Operetten" Lorentzius altsaa ikke Lorry!) Frederik Feilberg en Bøde af 20 Kr. for at have overtraadt Politivedtægtens § 92 ved i Tidsrummet fra 14de November 1895 indtil Februar 1890 at have holdt sin Butik i Vimmelskaftet aaben fra Kl. 12 Nat indtil Kl. Morgen og her solgt Mælk, Kager, Boller m. m. til det Publikum, der disse sene Nattetimer besøgte hans Butik.
Denne Dom har Hr. Feilberg ikke for de 20 Kroners, men for Principets Skyld - ønsket at høre Højesterets Mening om. I Gaar kom Sagen til Behandling, og for Appellanten mødte
Højesteretssagfører Otto Liebe,
som i det væsenlige udtalte sig saaledes i det meget veltalende Foredrag, hvormed han aabnede Proceduren :
- Min Klient, siger han, var indtil Midten af November 1895 Bagermester som alle andre Bagere: om Dagen solgte han sit Brød og sine Boller fra Butiken i Vimmelskaftet, og om Natten solgte han fra Vinduet i sit Bageri adskillige varme Boller til Gadens sene Nattevandrere. Det er jo Skik hos visse Klasser af Befolkningen at delikatere sig med en varm Bolle hos Bageren, naar man sent paa Natten er paa Vej til sit Hjem - og det var meget almindeligt, at der i Løbet af Natten solgtes 150-200 Boller fra Vinduet i Hr. Feilbergs Bageri. Hr. Feilberg kom da paa den Tanke, som forekom ham baade naturlig og profitabel, at lukke disse Nattevandrere ind i sin Butik i Stedet for at lade dem staa i alt Slags Vejr ude paa Gaden og - her kommer vi til Knudepunktet i denne Sag - til den varme Bolle at servere sine Gjæster et Glas Mælk. Der er jo i Kjøbenhavn altid mange Folk paa Gaden om Natten og da navnlig paa Strøget, hvor Hr. Feilberg boede. Der kom jo bl. a. Kl. 2 en Mængde Mennesker fra Riises Natkafé; det Publikum skulde Hr. Feilberg imidlertid meget betakke sig for at faa ind i sin Butik; det var ikke dem, men derimod Folk, der var blevne opholdte i deres Forretninger, ved Møder, i Selskaber o. lign., som han ønskede at servere et Glas Mælk for til den varme Bolle. Set fra Næringsrettens Standpunkt var han fuldt berettiget hertil. Lige overfor hans Butik boede en anden Bagermester, som ogsaa solgte varme Boller om Natten og paa Forlangende udleverede Kunderne et Glas Vand. Hr. Feilberg var mere liberal: han vilde sælge dem et Glas Mælk. Det kriminelle er altsaa Mælken, denne uskyldige Drik, der saa langt fra at være berusende tværtimod siges at have en beroligende Virkning paa Folk, der har smagt lidt for meget paa de "vaade Varer. For en almindelig Betragtning maa det da ogsaa forekomme ganske urimeligt, at naar Hr. Feilberg som Bager har Lov til at have sin Butik aaben hele Natten, han saa ikke skulde have Lov til at give Kunderne et Glas Mælk at drikke til Fortæringen.
Paa dette Tidspunkt - i Midten af November 1895 - beskæftigede Pressen sig netop stærkt med Spørgsmaalet om Natkafeerne; naturligvis ønskede ingen at bibeholde dem i deres daværende Form med det udsøgt slette Selskab, som holdt til paa disse Steder, men paa den anden Side hævdede man, at i en By som Kjebenhavn, hvor en Masse Mennesker ved Forretninger og lignende er tvungne til at være ude om Natten, dog bør findes ét Sted, hvor en Forfriskning kan indtages. Da kom Hr. Feilberg altsaa frem med sin Idé om at holde Bagerbutiken aaben fra 12-4 og servere Boller og Mælk for Gjæsterne. Pressen greb denne Idé som en fortræffelig Løsning paa Natkaféspørgsmaalet, og om Morgenen den 1 Ide November bragte Bladene Artikler eller Notitser om "Premieren Aften" - det var Starten af Hr, Feilbergs Udsalg, der mentes, og som saaledes pustedes op til en Begivenhed af Rang. Og Kiøbenhavnerne der jo fra gammel Tid har haft Tilbøjelighed for at være med, hvor der er - for at bruge et vulgært Udtryk - "Sjov i Gaden" - de foranstaltede i den historiske Nat mellem den 14de og 15de November 1895 et syndigt Rykind i Hr. Feilbergs Butik. Der var denne Nat og mange paafølgende Nætter 5-600 siddende Gjæster! Nu er det jo klart, at alle disse Mennesker kom ikke alene for Bollernes og Mælkens Skyld - nej, det, der interesserede den største Part af dem, var noget helt andet, det var dette Spørgsmaal: tør Lorry Feilberg virkelig lukke op, og dersom han tør det - hvad vil Politiet saa gjøre? Det var det, der fik Kjøbenhavnerne til at strømme sammen i Hr. Feilbergs Butik.
Altsaa Hr. Feilberg lukker op - og hvad gjorde Politiet? Ja, det tog virkelig denne Sag au sérieux! Det mødte mandstærkt op, afspærrede Sidegaderne osv., optraadte med andre Ord efter min Mening lige saa forkert som f. Ex. under Optøjerne omkring "Storkespringvandet". Politiets Optræden fik det Udslag, den maatte faa: Tilstrømningen til Bagerbutiken vedvarede i lang Tid.
Der er jo ikke Tvivl om, at Politiet burde have taget hele denne Affære ganske overlegent, rolig have set til, hvorledes det vilde have udviklet sig - og man skulde snart have faaet at se, at denne Forhandling af Mælk og Brød vilde komme til at foregaa i netop den stilfærdige Ro og Orden, som Hr. Feilberg ved hele sin Optræden i hine Dage viste, at han ønskede. Det maa netop siges til hans Ære, at han holdt fortrinlig Justits i sit Lokale, da han saa', hvad det trak op til, som Følge af Politiets mærkelige Holdning. Han posterede ved Indgangen to fhv. Inspektionsbetjente, som nægtede Adgang for alle berusede Personer, for Damer uden Ledsagelse og for alle andre tvivlsomme Personer, og hvad blev Resultatet? - at der ingen som helst Uorden fandt Sted i Hr. Feilbergs Butik, som kunde være til mindste Géne for den paagjældende eller de omliggende Ejendommes Beboere.
Men Politiet nøjedes ikke med efter daarlig Konduite at møde mand stærkt udenfor Butiken om Natten - man gik videre: man stævnede Hr. Feilberg, og man idømte ham ved Kriminalrettens Dom af 18de Februar 1896 en Bøde af 20 Kr. for Overtrædelse af Politivedtægtens Forbud mod Udskjænkning af Drikkevarer.
Naturligvis - denne Bøde af 20 Kr. er hverken generende for Hr. Feilbergs Pung eller for hans borgerlige Ære, og det er ikke for Bødens Skyld, at han nu ulejliger denne høje Ret. Det er for det Princips Skyld, der efter hans Mening er krænket ved Kriminalrettens Dom - dette Spørgsmaal, om en Bagers Butik, hvor der sælges Brød og Mælk er et "Beværtningssted", der er underkastet Politiets Kontrol og Myndighed, og om Forhandlingen af Mælk kan siges at være en "Udskjænkning af Drikkevarer", som efter Politivedtægten kan forbydes efter KL 12 Aften.
- - - Hr. Liebe gaar nu over til den juridiske Bevisførelse; han gjennemgaar med stor Grundighed Lovgivningens Bestemmelser om Beværternæring og hævder energisk, at Lovenes Definition af "offenligt Beværtningssted" aldeles ikke kan bringes i Anvendelse paa en Bagerforretning.
Han nedlægger derefter Paastaud paa den indankede Doms Underkjendelse og Forandring samt paa, at Sagens Omkostninger paalægges det Offenlige.
Højesteretssagfører Shaw tager derefter Ordet :
- Hæderværdige Højesteret! I nærværende Sag møder jeg efter Ordre for den indstævnede Part, Kjøbenhavns Politidirektør, og skal procedere til den indankede Doms Stadfæstelse. Jeg behøver ikke ret længe at opholde den høje Ret, thi det forekommer mig, at Sagen ligger allerede ganske klart for. Hr. Feiberg tiltales for Overtrædelse af Politivedtægtens Bestemmelser, der er givne den offenlige Ordens Interesse, givne for at sikre Borgerne Orden og Ro i Byens Gader ved Nattetid. De Optøjer, der fandt Sted udenfor Hr. Feilbergs Butik, viser klart, hvor stor Interesse det Offenlige mente have i at stoppe disse Natbeværtningers Virksomhed - standsede man den ikke, saa vilde Exemplet smitte, og dersom denne Sag skulde gaa Politidirektøren imod, saa er det min Overbevisning, at Natbeværtningsuvæsenet vil tage fat igjen med fornyet Kraft. Kjærnen i denne Sag er netop, hvad Borgerrepræsentant Philipsøn har udtrykt i det kommunale Raad ved at sige: Borgerne kræver Ro om Natten. Skulde Politivedtægtens Bestemmelser ikke kunne sikre Borgerne dette ogsaa i et Tilfælde som dette overfor Hr. Feilbergs Udskjænkning af Mælk ved Nattetid - ja, saa maa Politivedtægtens Koncipister rigtignok siges at have været højst uheldige.
At der ved Vedtægtens Ord "Drikkevarer" kun skulde være sigtet til ligefrem spirituøse Drikke, er ganske urimeligt; Mælk er utvivlsomt i Følge hele Lovgivningens Ord og Aand paa dette Omraade Indbefattet i Begrebet "Drikkevarer". I Vedtægten hedder det: "Øl og andre Drikkevarer" - men der vilde dog ikke være Spor af Mening i at forbyde Udskjænkningen af f. Ex. Skibsøl, der ikke indeholder det mindste Alkohol, og samtidig tillade Salget af Mælk. Nej, det, der er ment, er alle Drikkevarer - og min ærede Kollega har absolut ikke Ret i, at en Højesteretsdom af 1886 skulde yde nogen Støtte for hans Paastand om, at Forbudet mod Udskjænkning ikke ogsaa skulde være gjældende for, hvad han kalder "Forhandling" af Drikkevarer, in casu Mælk. Om den af mig hævdede Forstaaelse af Vedtægten var der da ogsaa Enstemmighed under den senere Forhandling i Borgerrepræsentationen, og det er ikke uden Interesse, at der fra Hr. Feilbergs Kolleger i deres Fagskrift blev protesteret imod, hvad der foregik i Hr. Feilbergs Butik Bagerne ønskede ingenlunde deres Næringsret forstaaet saaledes, som Hr. Feilberg fortolkede den.
At Vedtægts-Bestemmelsens Udførelse i Praxis falder ind under Ordenspolitiet, forekommer mig saa selvfølgeligt, at der ikke kan være Tale om noget Myndighedsmisbrug her.
Jeg skal hermed slutte, idet jeg nedlægger den allerærbødigste Paastand paa, at den indankede Dom stadfæstes
Liebes Replik:
- Om de faktiske Forhold synes der ikke at være nogen Uoverensstemmelse mellem min Modpart og mig, men derimod paa et andet, i mine Øjne meget vigtigt Punkt. Hvad jeg holder fast ved, er dette, at den historiske Udvikling godtgjør, at Politiet har Ret og Myndighed til at opretholde Ro og Orden paa offenlig Vej og Gade, i offenlige Beværtninger, Forlystelsessteder, Theatre osv., men Politiet har ikke Ret til at trænge ind i Borgernes Boliger, i de Næringsdrivendes og Handlendes Lokaler - her er vi paa fredhellig Grund, og det er ud fra denne Hovedbetragtning, at jeg hævder, at Hr. Feilberg ikke retfærdig kan dømmes for Overtrædelse af Politivedtægtens Bestemmelser. Giver den høje Ret ikke denne Betragtning Medhold, saa svæver vi ganske i Luften; saa er der ikke længere det Sted, hvor Politiet ikke kan trænge ind under Paaskud af at ville opretholde "offenlig Ro og Orden"; saa kan Politiet lukke "Studenterforeningen", afbryde et Bal i en Privatmands Hus osv. saa er vi med andre Ord lige inde under Politistaven allesammen!
Vil man virkelig dømme Hr. Feilberg efter de Bestemmelser, der gjælder for Beværtningsdrivende saa vil det være under en ny Form "for Smed at rette Bager«.
- - Efter en kort Duplik af Hr. Shaw indlades Sagen, og Voteringen tager sin Begyndelse. Dommen kan ventes afsagt ved Retsmødets Begyndelse i Dag.
(Dannebrog (København) 2. februar 1898).
Højesteret stadfæstede dommen på en bøde af 20 kr, salær til Shaw på 80 kr og 10 kr til justitskassen.
Frederik Laurentius (Lorry) Feilberg, 10.2.1858-26.6.1917. var som journalist knyttet til "København" og "Middagsposten". 1888-90 redigerede han "Adresseavisen" som han omdannede til tillige at indeholde tekststof. Han blev bagermester og 1891 i Vimmelskaftet 36 åbnede et Mønsterbageri hvor publikum gennem en glasvæg kunne iagttage svendenes arbejde i bageriet.
I 1896 købte han Carl Kehlets kendte sangerindepavillon i Allégade 9 og omdøbte den til "Operetten".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar