Departementschef og generaldirektør Peter Christopher Nørgaards karriere startede i indenrigsministeriet 1863 som assistent, 1873 fuldmægtig og 1878 kontorchef. 1880-1884 var han assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten for 1i 1884 at overtage indenrigsministeriets 2. departement, herunder bl. a. generaldirektør for Statsjernbanen. 1884 kongelige kommissarius ved Lolland-Falsgterbanen.
Kommissarius Nørgaard faar et Ben kørt af.
Da kgl. Kommissarius P. C. Nørgaard i Gaar Formiddags var paa Vej til Charlottenlund Station, snublede han omtrent ud for Bommene ved Overkørslen over Jægersborg Alle og blev overkørt af Toget, der i det samme ankom fra Klampenborg. Lokomotivføreren paa Toget bremsede af al Kraft, men det lykkedes ikke at faa Toget standset, da Banelinien skraaner en Del paa dette Sted. Geheimeetatsraadens højre Fod blev fuldstændig afkørt ved Anklen. To Læger, der befandt sig i Toget, anlagde en foreløbig Forbinding, hvorefter den tilskadekomne blev ført med Toget til København og bragt til Kommunehospitalet. Her blev den højre Fod sat af noget neden for Knæet. Hans Tilstand var efter Operationen ret tilfredsstillende, og det antages, at han vil kunne komme sig. I Anledning af Ulykken blev der af Statsbanerne i Gaar Eftermiddags afholdt Forhør paa Charlottenlund Station over Stationspersonalet. Lokomotivpersonalet vil først blive afhørt i Dag. Det fremgik af Forhørene, at Banepersonalet i alle Retninger havde gjort sin Pligt og gjort, hvad der stod i deres Magt for at afværge Ulykken. »»Hr. Nørgaard, der var Kommissarius for Kolding Sydbaner, er kendt af ikke saa faa Mennesker i denne Egn. Kommissarius P C. Nørgaard er født 1835 i Ousted, hvor hans Fader var Sognepræst, og han er saaledes 77 Aar. Efter at han 1301 havde taget juridisk Embedseksamen blev han Assistent i Indenrigsministeriet, og 1872 blev han Fuldmægtig samme Sted. 1878 avancerede han til Kontorchef.
Fra 1884 til 1901 var Nørgaard Departementschef i Indenrigsministeriet og Generaldirektør for Telegrafvæsenet og Statsbanedriften Desuden har han fra 1872 -84 været Sekretær ved Københavns Borgerrepræsentation. Han blev Overretsassessor i 1880, og i 1883-84 var han Docent i Landboret ved Landbohøjskolen.
Siden 1884 har han været Kommissarius ved en Del private Jernbaneanlæg. Han er tillige Kvæstor for Carlsbergfondet. Han er en personlig elskværdig Mand, der i sin Stilling som Kommissarius ofte forstod at forhandle sig tilrette med Folk, der var utilfredse med de Tilbud, der blev givet dem ved Ekspropriationer o. lign.
(Kolding Social-Demokrat 22. juni 1912).
Ulykken betød at han ansøgte om afsked fra sin stilling.
Fotograf Peter Marius Meilsøe Christensen (1874-1907): Departementschef Peter Christoffer Nørgaard (3.11.1835-20.2.1917). 1899-1905. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Geheimeetatsraad P. C. Nørgaard.
Født 3. Novbr. 1835 Død 20. Febr. 1917
Efter nogle Dages Sygeleje er Geheimeetatsraad P. C. Nørgaard igaar afgaaet ved Døden i sit Hjem her i Byen i en Alder af 81 Aar. Dødsaarsagen var en stærk Forkølelse, der gik over til Lungebetændelse.
Peter Christopher Nørgaard var Søn af Sognepræst P. M. T. Nørgaard i Ousted og Hustru, født Sødring. To Aar efter at have taget juridisk Embedseksamen, blev han Assistent i Finansministeriet, hvor han i Løbet af faa Aar avancerede til Kontorchef. Fra dette Embede udnævntes han til Overretsassessor og var samtidig i en Aarrække Sekretær ved Kjøbenhavns Borgerrepræsentation og Docent i Landboret ved Landbohøjskolen. I 1884 udnævntes Nørgaard til Departementschef i Indenrigsministeriet og lj| Generaldirektør for Telegrafvæsenet. Han beklædte disse ansvarsfulde Embeder i en vanskelig Tid og med største administrative Dygtighed indtil 1901. Samtidig med sin Udnævnelse til Departementschef overtog han Ledelsen af Generaldirektoratet for Statsbanedriften, men afgav denne Virksomhed Aaret efter, da det mægtige Arbejdsfelt maatte deles.
Men sin Interesse for og store Viden om Statsbanesager og dermed beslægtede Forhold fik den Afdøde Lejlighed til at udnytte igennem en hel Menneskealder, idet han udnævntes til kgl. Kommissarius ved en Række Baneanlæg. I 1884 ved de lolland-falsterske Baner, ved den bornholmske Bane 1897, ved Nørre-Nebel-Varde-Banen 1900, ved de jydske Baner, ved Horsens-Odder-Banen, ved Thisted-Fjerritslev-Banen, og i Henhold til Banelovene 25de Januar 1900 og 5te Marts 1909 ved de nye Baneanlæg i Jylland. I 1913 tog Kommissarius Nørgaard sin Afsked, og samtidig udnævntes han til Geheimeetatsraad.
Med Geheimeeatsraad Nørgaard er en af den danske Embedsstands mest anerkendte Navne gaaet bort. Han var i Besiddelse af en næsten utrolig Arbejdsevne og en sjælden Indsigt og Erfaring i administrative og praktiske Spørgsmaal. Han var Typen paa den retlinede, altid retfærdige Embedsmand, der kun kendte eet Hensyn: Hensynet til Statens Tarv. Landskendt som han var, erhvervede han sig ved sin Færden og Virken et Kendskab til Personer og Forhold, der var ganske enestaaende, og overalt lød der kun Lovord om den gamle upartiske Embedsmand. Efterretningen om hans Død vil blive modtaget med dyb Vemod ikke alene indenfor Embedsstanden, men af enhver, der kom i Berøring med ham.
Geheimeetatsraad Nørgaard overleves af sin Hustru, Geheimeetatsraadinde Charlotte Cecilie Nørgaard, Datter af Forpagter F. C. Marcher, og af fem Sønner.
Geheimeetatsraad Nørgaard var dekoreret med Storkorset af Dannebrog og Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Desuden indehavde den Afdøde den Mecklenburgske Grif-Ordens Storkomturkors og den preussiske Kroneorden.
*
Geheimeetatsraad Nørgaard havde fem Sønner: Legationssekretær Axel Nørgaard i Stockholm, Provst Carl Lennlng Nørgaard, Godsejer Henrik Nørgaard, Amtmand Poul Nørgaard, Hjørring, og Sognepræst F. O. M. Nørgaaard, Tisted i Himmerland.
*
Geheimeetatsraad Nørgaard var fra 1888-1913 Kvæstor for Carlsbergfondet, i hvilken Egenskab han organiserede og ledede et stort Arbejde, der kom mange tilgode. Geheimeetatsraad Nørgaard var for en Del Aar tilbage Genstand for et dramatisk Revolverattentat. En vistnok sindssyg Tysker gav sig til at skyde paa ham og et Par andre Passagerer i en Kupé i Klampenborg-Toget. Men ingen af dem saaredes.
*
For faa Aar siden overgik der Geheimeetatsraaden et alvorligt Ulykkestilfælde, han blev, da han færdedes paa Banelinien, paakørt af et Lokomotiv. Hans ene Fod maatte sættes af, og den gamle Mand gennemstod de haarde Lidelser og det lange Sygeleje med en sjælden Taalmod og Standhaftighed.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. februar 1917).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar