Strike i Frihavnen
De løse Arbejdere i Frihavnen ere et uroligt Folkefærd, der jævnlig kommer i Konflikt med Direktionen. En saadan Konflikt opstod ogsaa igaar i Anledning af Losningen af noget Tømmer fra Dampskibet "Texas". Dette Arbejde vilde Arbejderne udføre for Akkordbetaling, medens de havde losset en anden Del af Dampskibets Trælast for Timebetaling. Da Akkordbetaling blev dem nægtet, forlode de Skibet, og kort efter fik de de løse Arbejdere paa tre andre skibe i Frihavnen til at følge deres Exempel. Ved en Forhandling, der derefter fandt Sted mellem de Strikende og Direktør Thielsen, hævdede denne, at ifølge den Overenskomst, som Arbejderne selv paastod, der fandtes mellem dem og Direktionen, vare de uberettigede til at forlade Arbejdet paa et Skib, naar Losningen først var paabegyndt, før denne var til ende bragt. Ligeledes var det i Følge Overenskomsten ene og alene Direktionen, der bestemte, om et Arbejde skulle lønnes med Timebetaling eller efter Akkord. Til denne Overenskomst holdt Direktør Thielsen sig, og da Arbejderne ikke vilde bøje sig, forlode de c. 200 i Tallet Frihavnen.
Som det vil være bekjendt, har Direktør Thielsen for et Aars Tid siden dannet et fast Korps af Frihavnsarbejdere, der tæller 250 Mand, som kun kunne sige deres Pladser op med 3 Maaneders Varsel. Desuden har Direktøren i den senere Tid dannet et mindre Korps af Arbejdere, der have den Pligt hver Dag at møde i Frihavnen. Hvis der en Dag ikke bliver Brug for en saadan Mands Arbejde, faaer han udbetalt 2 Kr.; men saasnart han kommer i Arbejde, selv om det kun er for en kort Tid, faaer han 4 Kr. i Dagløn. Dette Korps talte indtil igaar 25 Mand, men Direktør Thielsen har nu antaget yderligere 25 Mand. Der er saaledes i Øjeblikket 300 Mand til Disposition i Frihavnen, og de staa Alle udenfor Fagforeningen. Som Følge deraf har den Strike, de løse Arbejdere have etableret, ikke i nogen væsentlig Grad generet Arbejdet ved Losningen af Skibene.
Havnearbejdernes Forbund har iøvrigt holdt Generalforsamling i Dag, og der er forskiellige Ting, som kunne tyde paa, at de tænke paa at faa Arbejderne ved den gamle Havn dragne med ind under Striken. Allerede under Lock-outen i Sommer havde Havnearbejderne deres ny Krav i Orden, og hvis de nu fremkomme med disse, vil det sikkert føre til en Arbejdstandsning, da Kravene ere saa store, at de fra, gjældende Arbejdsgivere umuligt ville kunne gaa ind paa dem.
(Nationaltidende 6. december 1899).
Havnearbejderne dannede før og efter århundredskiftet 1900 en række fagforeninger: Kularbejdernes Fagforening stiftet 1884. Sæd- og stykgodsarbejderne. Kul- og Havnearbejdernes Fællesforbund (samarbejde med sømændenes fagforening) stiftet 1897, opløst januar 1900. Foreningen for faste arbejdere i Frihavnen, 1899. Og der kom flere til, se nederst i indslaget.
Strejken i Frihavnen.
Som kortelig omtalt i Gaar har Havnearbejdernes Forbund i Tirsdags Eftermiddag nedlagt Arbejdet i Frihavnen. Den direkte Anledning til dette Skridt er følgende: Der har i nogle Dage været losset fra Dampskibet "Texas" i Dagløn a 40 Øre i Timen. I Tirsdags naaede man imidlertid til den Del af Skibets Last, som indeholdt Pitsch-pine og andre haarde Træsorter. Da der nu er truffen en særlig Akkord imellem Forbundet og Frihavnsselskabet om Losning af denne Vare, forlangte Arbejderne, at denne Akkord skulde træde i Kraft. Dette nægtede Direktør Thielsen at gaa ind paa. Havnearbejdernes Bestyrelse forsøgte nu en Forhandling med Direktøren for at bevæge denne til at holde den Overenskomst, han en Gang var gaaet ind paa, og betale Arbejderne den deri fastsatte Akkordpris. Disse Forhandlinger førte imidlertid ikke til noget Resultat. Direktøren blev ved sit, han forlangte Arbejdet udført i Dagløn uanset den gældende Akkordpris. Følgen heraf blev, at samtlige Medlemmer af Havnearbejdernes Forbund, som var beskæftigede i Frihavnen, nedlagde Arbejdet. Strejken omfatter i Øjeblikket over 200 Mand.
Naar man kender lidt til Forholdene ved Losning og Ladning i Havnen, er det meget forklarligt, at Arbejderne ikke vil finde sig i, at Arbejde, for hvilket der er fastsat Akkordpriser, forlanges udført i Dagløn. Arbejdet i Havnen er meget variabelt; der kan ofte gaa baade 3, 4 og flere Dage, hvor der intet er at gøre, saa kommer der Skibe ind, som skal losses hurtigt, og der sættes fuld Kraft paa. For at dette kan blive muligt, maa de Arbejdere. som ernærer sig i og ved Havnen, bestandig være parate til at tage fat, naar der kaldes. De kan altsaa ikke søge Arbejde andre Steder, men maa spasere, naar der ikke er Brug for dem. Dette Forhold er der da ogsaa taget Hensyn til ved Fastsættelsen af Priserne paa Arbejdet. Dette udføres væsenligst i Akkord og der tages haardt fat for at opnaa den højst mulige Dagløn. Arbejderne ved nemlig ikke, naar der næste Gang bliver Adgang til Fortjeneste, derfor hænger de i. Denne Arbejdsmaade er baade i Skibets og i Ladningsmodtagernes Interesse. Skibet faar den kortest mulige Liggetid; derved sparer det ikke alene Bolværkspenge. men kan ogsaa hurtigere naa et nyt Bestemmelsessted og der maaske udnytte en Change, som ellers vilde gaa fra det. Ladningsmodtageren er ogsaa tjent med en hurtig Losning for at kunne udnytte den hjemkomne Vare.
Det er dette Forhold Direktøren i Frihavnen vil søge at forandre. Han har allerede i Fjor antaget en Del Folk paa fast Aarsløn og nu antager han saakaldte faste Arbejdere paa Dagløn, og endelig i Tirsdags tog han Skridtet fuldtud og slog en Streg over Priskuranten ved at forlange, at de saakaldte "løse Arbejdere" c: saadanne der kun antages naar der er mere end de faste Folk kan udrette, - til at arbejde i Dagløn. Enhver kan sige sig selv, at Havnearbejderne var nødsagede til at modsætte sig dette, og da de ikke med det gode kunde naa en Ordning med Hr. Thielsen, maatte de vælge den anden Udvej han selv betegnede for dem ved at erklære, at "saa maatte de slaas". Iøvrigt maa det bemærkes, at den Pris Arbejderne forlanger overholdt i Frihavnen er den samme, som gælder og som betales af alle andre Forretninger i Havnen.
Den Fremgangsmaade Direktør Thielsen her har bragt i Anvendelse er lidet heldigt, hvis det er hans Opgave, hvad det burde være, at skabe rolige og stabile Forhold i Frihavnen. Vil han trykke Lønnen, saa faar han kun de daarligste Kræfter til at udføre Arbejdet, og det er i Længden hverken Skibene eller Ladningsmodtagerne tjente med. Mener han endelig, at enkelt Poster i Priskuranten er for høje, saa burde han naturligvis gaa den Vej. der ellers er almindelig i saadanne Forhold, at søge en Forhandling for at faa Priserne forandret. Han har valgt den modsatte Fremgangsmaade, er optraadt som Selvhersker og har derved tvunget Arbejderne til at standse.
Det betragtes som en Selvfølge, at ingen hæderlig Arbejder under disse Forhold søger Beskæftigelse i Frihavnen.
(Social-Demokraten 7. december 1899).
Politiet og Strejkebryderne i Frihavnen.
Politiet lader til stadig at have en speciel Forkærlighed for de Individer, der optræder som Strejkebrydere. Man vil erindre de mange Historier fra Strejken i Gasværkshavnen. Det samme Strejkebryder-Korps, der den Gang huserede i Gasværkshavnen, har under Strejken i Frihavnen fundet Anvendelse der, og Spektaklerne er ikke udeblevne.
I Gaar Eftermiddags kom saaledes en af dem om Bord i det svenske Dampskib "Nore", hvor nogle organiserede Arbejdere var beskæftiget med at læmpe Kul. Han gik hen til Kularbejder Hans Larsen og forlangte en Snaps. Dette blev ham nægtet, men en halv Time efter kom han imidlertid igen og forlangte i en streng Tone at faa noget Øl.
Hans Larsen bad nu Strejkebryderen paa en eftertrykkelig Maade om at forlade Skibet og lade dem passe deres Arbejde.
Strejkebryderen gik ogsaa, men et Øjeblik efter vendte han tilbage i Følge med en Inspektionsbetjent Jørgensen. Denne gik straks hen til Hans Larsen og kommanderede ham følge med til Stationen. Larsen spurgte meget forundret, hvad havde gjort. "De har skældt denne Mand ud, og det kan koste Dem Vand og Brød."
Nu kom imidlertid Skibets Kaptejn og Styrmand til, og ved deres Mellemkomst lykkedes det Larsen at slippe fri for at gaa med paa Stationen og der ved ødelægge sin Arbejdsdag.
Vi henstiller til Politiassistent Tvermoes, at han giver sine Undergivne Tilhold om først at undersøge Sagerne, før de tager Strejkebrydernes Arbejderne opfordrer vi med Erfaringer fra Gasværkhavnen for Øje til saa vidt muligt at undgaa at tale med Strejkebryderne.
(Social-Demokraten 8. december 1899).
Striken i Frihavnen. I Formiddags henvendte en Deputation fra de strikende Frihavnearbejdere sig til Direktør Thielsen med Anmodning om, at Striden bilagdes paa den Maade, at Arbejdet om Bord i Skibene i Frihavnen overlades til Fagforenings-Arbejderne. Direktøren troede, som naturligt var, at det var en Sag Arbejderne maatte forhandle med de paagjældende Rhederier om. Efter hvad vi erfare, er der da ogsaa i Løbet af Dagen skeet Henvendelse fra Arbejderne til Rhederierne i saa Henseende. Direktør Thielsen tilbød iøvrigt Arbejderne, at de kunde tage fat naar som helst. Fagforeningsfolkene kunde arbejde i Hold for sig, som de vilde, men de skulde finde sig i, at de faste Arbejdere deltoge i Arbejdet. En saadan Ordning vilde Fagforeningsmedlemmerne imidlertid ikke gaa ind paa, de true tværtimod med at drage Kuskene med ind under Stridighederne i Frihavnen. Det bør noteres, at den mindste Fortjeneste en løs Arbejder i Frihavnen kan have er 40 Øre Timen eller om Vinteren 4 Kr. daglig, om Sommeren 4 Kr. 40 Øre. Det er denne Minimumsfortjeneste, 200 Arbejdere nu kaste Vrag paa blot for et Magtspørgsmaals Skyld.
(Nationaltidende 9. december 1899. 2. udgave).
Strike i Frihavnen.
Fra en navngiven Mand blandt Frihavnens faste Arbejdere have vi med Anmodning om Offentligjørelse modtaget et Brev af hvilket vi meddele følgende Uddrag:
At Havnearbejdernes Forbund (Fagforeningen) tæller øvede Arbejdere, kan vel næppe nægtes, men stor Forskjel paa de løse og de faste Arbejdere i Frihavnen er der dog ikke hvad Dygtigheden angaaer. Vor Meddeler har ved Losning af Sæd som Maaler været med til i et Hold af faste Arbejdere paa en Dag at losse 1220 Tdr. Majs, hvilket Arbejde betaltes med 12 Kr. 20 Øre. Han har imidlertid ogsaa arbejdet sammen med de løse Arbejdere, saaledes at der var løse Arbejdere ombord og faste Arbeidere i Land. Resultatet blev da gjennemsnitlig 1000 a 1100 Tdr. Rug til Oplægning pr. Dag, hvilket kun giver 7 a 7½ Kr. pr. Dag. Dette tyder just ikke paa, at de løse Arbejdere ere raskere til at losse end de faste.
Selv om der blandt de faste Arbejdere findes mange som ikke tidligere havde været vante til Arbejdet, saa man de, dog erindres, at omtrent Halvparten af de faste Folk ere gamle Havnearbejdere, forhenværende Medlemmer af Forbundet. Ved Samarbejdet ere de nu alle blevne øvede Arbejdere, saaledes at kun faa af de løse Arbejder, ere dygtigere.
Hvad de Angreb angaaer, som Forbundet retter mod Frihavnsdirektionen, da er dette høj grad overdrevent. Man kan vel nok undertiden komme til at vente noget, før der tages fat paa Losningen af et Skib, men en halv Dag har der dog endnu aldrig været Tale om at vente. Hvad Rangeringen af Vogne angaaer, da bliver den i Reglen foretagen paa Tider, der falde sammen med Spisetiderne. Dog kan Rangeringen midt paa Formiddagen undertiden afbryde Arbejdet 1/4 a ½ Time.
Af vor Meddelers Udtalelser fremgaaer det saaledes, at de løse Arbejderes Pukken paa deres overlegne Dygtighed er ganske uberettigen. Hvad de lidt uheldige Forhold i Frihavnen angaaer, som han tilslutning omtaler, da ville de blive afhjulpne ved de omfattende foranstaltninger og Nybygninger, som Frihavnsdirektionen allerede har ladet paabegynde, og som kunne ventes fuldførte i Løbet af det kommende Aar.
(Nationaltidende 12. december 1899).
Den 23. december 1899 meddelte Social-Demokraten at strejken var slut og at arbejdet ville blive genoptaget efter jul. Voldgiftsretten afsagde i slutningen af januar 1900 en afgørelse som på alle punkter gik de løse arbejdere imod.
Havnearbejderne fortsatte 1900-1902 med Dansk havnearbejderforbund (Kularbejdernes Fagforening, havnearbejdernes Forbund, Trælastarbejdernes Klub samt havneorganisationer i Århus og Helsingør). De røg ind og ud af Dansk Arbejdsmands Forening (DAF). I 1902 led de et stort nederlag som i perioden 1902-1919 betød at arbejdsgiverne havde frit spil og uantastet kunne bruge skruebrækkere. Havnearbejdernes Fællesforbund 1914. 1919: Dansk transportarbejderforbund (en reorganisering af Havnearbejdernes Fællesforbund efter konkurs samme år).
Frihavnsdirektør Evald Thielsen. 20. september 1851 - 8. marts 1916. Og hustru Olga Thielsen 3. november 1859 - 8. august. Foto Erik Nicolaisen Høy (2025).
Frihavnsdirektør Evald Thielsen, Evald (20.9.1851-8.3.1916) var bestyrer af dampmøllen i Nykøbing F. og løste i 1883 grossererborgerskab i København. Han var egentlig skeptisk overfor Frihavnen, men indgik dog 1891 i frihavnsaktieselskabet. Han med meddirektør 1894. Fra starten var der uro blandt havnearbejderne. Han var direktør indtil 1913 og fortsatte herefter som bestyrelsesformand i frihavnsaktieselskabet. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar