Homoseksualitet i 1920'erne. (Efterskrift til Poltivennen).

Indtil 1933 var homoseksualitet kriminelt i Danmark. Danske Lov fra 1683 gjalt stadig: ”Omgængelse, som er imod naturen, straffes med bål og brand”. I 1866 var dødsstraffen (bål og brand) dog blevet erstattet med forbedringshusarbejde. Først med straffeloven 1930 (virkning fra 1. januar 1933) blev sex mellem voksne mænd afkriminaliseret.

Frygten for homoseksualitet synes ydermere forstærket gennem en række domfældelser i sager hvor fx voksne mænd forgreb sig på børn, således at homoseksuelle generelt kunne forbindes med forbrydere.

Fra avisreferater fra 1920 virker det som om at folk så gennem fingre med det, hvis den homoseksuelle holdt det skjult, ikke gjorde sig bemærket, endsige foretog sig noget kriminelt. Hvis dette ikke skete, faldt hammeren imidlertid. Og hårdt. Ved forbrydelser som indbrud, overfald mm. undlod aviserne ofte ikke at bemærke hvis vedkommende var homoseksuel, eventuelt tidligere straffet for det.

Nedenstående samling af artikler fra 1920'erne viser hvordan journalister berettede om homoseksualitet - og sager som de mente hørte homoseksuelle til. Man vil lede forgæves efter artikler som antyder nutidens syn på  homoseksuelle. Artikler fra samtlige politiske fløje omtaler homoseksuelle med stort afsky, ord som "uappetitlig", "menneskedyr", "uhyggelig" og "modbydelig" går igen. En enlig svale er måske en boganmeldelse i Arbejderen fra 1922.

Homoseksuel Ingeniør.

Han har mishandlet nogle Spejderdrenge.

Politiet i København har anholdt en Ingeniør H., som indtil for kort Tid siden indtog en ledende Stilling indenfor Spejderbevægelsen.

Ingeniøren, som blev uddrevet af Spejderkorpset grundet homoseksuelle Tilbøjeligheder, er i Følge "Ekstrabl." anholdt for at have mishandlet et Par Spejderdrenge i sit Hjem paa Islands Brygge.

(Nordjyllands Social-Demoklat 6. januar 1921).

En uhyggelig Forbryder

Han har overtraadt et Politiforbud.

For Dommer Pihl mødte igaar en mange Gange tidligere straffet Forbryder Josef Hoffmann, anklaget for at have overtraadt et Tilhold. 

Han, der er en seksuel pervers Person, har været straffet for Pengeafpresning, Alfonseri, Tyveri osv. Sidst han blev dømt var i 1914, da han fik 2 Aars Tugthus for Pengeafpresning af homoseksuelle Personer.

Efter udstaaet Straf i 1926 fik han nævnte Tilhold, der gik ud paa, at han i 5 Aar ikke maatte nærme sig København i en Omkreds paa 50 Km.

Han er altsaa alligevel kommen hertil, og paa Dommerens Forespørgsel om hvorfor, svarer han, at det overlader han til Politiet at undersøge.

"Det har godt af at bestille noget."

Fængslingskendelsen, der lød paa 14 Dage, erklærede Hoffmann at ville appellere, idet han hævder, ikke at have overtraadt noget TIlhold, da han slet ikke har faaet et saadant oplæst for sig. 

(Solidaritet 17. april 1921).

Overfaldet og udplyndret i sin Lejlighed.

Han turde ikke gøre Anmeldelse.

En homoseksuel Revisor, som bor ude paa Jagtvejen, tiltalte Aften inde ved Raadhuspladsen en ung Mand, som sad paa en Bænk, og opfordrede ham til at gaa med sig hjem. Den unge Mand erklærede aig villig, men inden kan gik med, gik han hen til fire af sine Kammerater, som opholdt sig i Nærheden, og sagde til dem om at følge bagefter.

De kom ud i Lejligheden og sidder der og taler sammen. Pludselig gaar Døren op, og de fire andre styrter ind, binder Revisorens Arme, overskærer Telefonledningen og plyndrer derpaa Lejligheden for alt, hvad der fandtea af Værdi.

Den udplyndrede Mand turde ikke anmelde Sagen til Politiet, da han frygtede Tiltale mod sig selv for Homoseksualitet, saa Sagen kom ikke frem pa daværende Tidspunkt.

For kort Tid tiden saa en Løjtnant Kleven to Mandspersoner ude et Lysthus i Brønshøj; han fandt deree Adfærd meget mistænkelig, og henledte derfor Politiets Opmærksomhed paa dem.

Dagen efter blev de anholdt i Lysthuset, mens de var i Færd med at skjule nogle Tyvekoster. De tilstod straka en Række Indbrudstyverier samt Overfaldet paa og Tyveriet hos Revisoren paa Jagtvej, og angav tre andre som deres madskyldige. Disse er nu ogsaa sat under Anholdelse.

Assessor Kold, der leder Undersøgelserne mod Komplottet, mener, at dette, hvis Hovedmænd hedder Jensen og Dahl, har endnu flere Synder paa Samvittigheder.

Solidaritet 11. maj 1921

Graverende Beskyldninger mod Esbjerg-Politiet.

En Esbjerg-Vagabond, "Store Poul", har if. "Vestkysten" rettet kraftige Beskyldninger mod flere Esbjerg-Betjente, bl.a. for Tyveri og Bestikkelse. 

Den mest graverende af "Store Poul"s Anklager er, at han sigter en bestemt betjent for Homoseksualitet og for at have anvendt sin Myndighed overfor anholdte og arresterede Personer til at skaffe sig Tilfredsstillelse for sine abnorme Tilbøjeligheder.

Anklagen er af saa alvorlig Karakter og de fremførte Vidnesudsagn saaledes beskafne, at den anklagede Betjent er bleven suspenderet fra sin Stilling saa længe Undersøgelsen staar. paa.

(Kolding Folkeblad 14. september 1921).

Sagen blev refereret udførligt i jyske aviser, ofte over hele sider. Store Poul rettede foruden det ovenstående en række beskyldninger mod politiet, og blev  flittigt bakket op i retssalen af sine kammerater. Det endte i februar 1922 med at Store Poul blev idømt 2 måneders fængsel, hvilket var en mild straf fordi han blev bedømt som utilregnelig.

En uforstaaelig og uhyggelig Affære.

Det vakre fornylig Sorg og Fortvivlelse i en Række københavnske Hjem, da det opdagedes, at Spejderføreren Fritz W. Ilstrup havde misbrugt over Hundrede af de Smaadrenge, der af Forældrene var anbragt i Spejderkopset. Man troede, at de der vilde blive uddannede til ranke unge Mænd, styrkede ved sund Idræt og Friluftsliv. I Stedet blev de stedse mere blege og sky.

Tilsidst kom det frem, at Ilstrup paa en uhyggelig Maade havde forbrudt sig mod dem. Overalt, hvor han færdedes med Børnene, i Tivoli, i Skovene, i Spejderkvartererne, havde han gjort dem til Ofre for sine unaturlige Tilbøjeligheder.

I Lørdags blev Ilstrup ved Østre Landsret idømt 3 Aars Tugthus. Det er ret uforstaaeligt, at dette har kunne gaa for sig. Ilstrup var tidligere Plejer ved Middelfart Sindssygehospital, og paa Grund af sit belevne Væsen blev han dengang Leder af Frivilligt Drengekorps her i Byen. Heldigvis opdagedes det i Tide, at han havde i Sinde at misbruge Drengene, og han blev fjernet og efter en Dom ved Middelfart Ret straffet.

Hvorledes kan da dette Menneske paany faa Indpas i det store københavnske Drengekorps? Er det saadan, at man alene paa fromme Lader og hellige Gebærder kan blive antaget i de Kredse - endda som Ungdomsleder? Der tiltrænges her en betydelig skærpet kritisk Sans, hvis ikke større Ulykker skal ske. Det, der er sket, er mere end nok.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns avis 27. december 1921).

Forbrydere og Ungdomsforeninger.

I Anledning af nogle af Ærgrelse og Væmmelse dikterede Bemærkninger om Homoseksualisten Ilstrups Forbryderspil indenfor Spejderkredse, har vi modtaget følgende:

Hr. Redaktør! I Deres ærede Blad af 27. ds. meddeles Domsafsigelsen over Fritz W. Ilstrup. Da det med Rette kan forbavse, at en saadan Person faar Lov at være Ungdomsleder, skal jeg oplyse, at det omtalte Spejderkorps, saavidt jeg har faaet Klarhed derover, er noget han selv privat har oprettet. Desuden er det maaske rigtigt at meddele, at der indenfor de store Organisationer K. F. U. M. i Danmark, Frivilligt Drengeforbunds Hovedbestyrelse og K. F. U. M.-Spejderne findes et meget samarbejdende Meddelelsesforhold, saaledes at jeg f. Eks. forlængst har været personligt underrettet gennem Generalsekretær Axel Bang (F. D. F.) om Ilstrups sidste Forbrydelser.

I det hele taget antages ingen som Førere eller Ledere (og ogsaa kun sjældent som almindelige Medlemmer) uden man først har søgt nøje Oplysning paa det Sted, hvor vedkommende har været for. Ligeledes er der mellem de 3 Hovedledelser og Ledelserne i de forskellige Byer og Sogne et Samarbejde til Kamp mod alle, som paa nogen Maade kan antages at ville "spekulere" i disse Organisationers Arbejde. Og selvfølgelig oplyser man ogsaa andre udenforstaaende Ungdomsledelser, dersom det maa tænkes, at nogle hos os udelukkede Folk vil gøre Skade der.

Med Tak for Optagelsen.
Middelfart, den 28. December 1921.

Willy B. Bracher,
Sekretær i K. F. U. M.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns avis 28. december 1921).

Efter at have udstået straffen på tre års tugthus, blev Ilstrup igen spejderfører og genoptog sine overgreb mod drenge og kom igen for retten i oktober 1925. Ved en landsretsdom december 1925 blev han interneret på den nye afdeling for sådanne på Sundholm. 

Homoseksualist-Skandalen i Grenaa.

Foreløbig 2 Anholdelser.

Politiet venter, at Sagen skal brede sig stærkt

Statspolitiet har forleden i Grenaa - efter hvad der skrives til "KLOKKEN 5" - foretaget en Anholdelse af en yngre Mand, der sigtedes for en Mængde homoseksuelle Forseelser.

Blandt Borgerne i den lille By havde man allerede i nogen Tid skumlet over, at der var bleven dannet et Slags "Klub", hvor en Del af Byens mandlige Ungdom begyndte at holde til om Aftenen, og hvortil ogsaa Tilrejsende under een eller anden Form kunde skaffe sig Adgang. Oprindelig mente man, at denne Klubs Medlemmer morode sig med Kortspil, lidt Sang og Drik og andre relativt uskyldige Fornøjelser. Men efterhaanden rygtedes det, at der i Klubben foregik Skandaler af højst uappetitlig Art. Politiet greb saa ind og arresterede en af Hovedmændene for Klubben, Undørsøgelseme er senere bleven fortsat, og allerede nu har Statspolitlet foretaget en Anholdelse til. Begge de Anholdte har tilstaaet i stort Omfang at have gjort sig skyldige i homoseksuelle Forhold.

Politiet venter, at Sagen skal antage et meget stort Omfang, og der menes at være adskillige nye Anholdelser forestaaende.

(Klokken 5, 12. januar 1922)

Literatur

Karl Larsen: Daniel Daniela.

Med et Forord af Forfatteren og en Efterskrift af Professor, Dr. med Oluf Thomsen - M P. Madsens

Boghandel. 1922.

"- - -  at kalde Afvigelsen fra det normals for Last, Mangel paa moralsk Følelse o s .v. er blot at dæmonisere sin dybe Uvidenhed paa ublufærdig Maade. "Normale" Mennesker maa virkelig engang lære at forstaa dette".

(Dr. med O. Thomsen i Efterskriften).

Man har allerede i Bourgeoistpressen læst saakaldte "Anmeldelser" af den lille Novelle, d.v.s. lange Citater af Forordet.

Men til trods for, at Verdens tre største kunstneriske Genier og efter al Sandsynlighed selve Kristendommens Stifter ligesom en Sokrates har været homoseksuelle, ja endog hele den græske Kultur med Platon i spidsen er utænkelig uden dette Følelsesliv og tiltrods for, at adskillige Tusinder mænd og Kvinder af alle Samfundsklasser er det og Videnskaben har fastslaaet dens farlighed, saa ser vi det nødvendigt, at anset forfatter indsylter en Novelle, der behandler dette Følelsesliv, for ikke for[]eget at udæske Forargelsen.

Lever vi da stadigt paa Bondelandet, hvor det erotisk ikke eksisterer uden som Forplantning? Hvor ganske vist ethvert Svineri er tilladt i Forholdet mellem de to Køn, og hvor man gaar godmodig henover Forførelse, Svigagtighed, Paaføring sf Sygdomme fra Mand til Kvinde, og- hvor man - med Rette  opstiller Forholdsregler overfor Forplantning, [] samtidig selvretfærdig forfølger, hvad der er forskelligt fra ens egne Lyster. Der hersker herhjemme - i Modsætning til Udlandet syd paa - den mest horrible Ukendskab til Fænomenet Homoseksualisme; ja, man gaar saa vidt, at man betragter de homoseksuelle Mænd og Kvinder, der oftest er i besiddelse af den højeste Sundhed, Hjertelighed og Moral, som en Pestbyld for Samfundet.

Professor Karl Larsen har sagt at bringe den Uvidende bort fra danne Vildfarelse ved Skildringen af en begavet Homoseksuels Dagbogsblade. Han gør derved alt for at nedbryde de Fordomme, der hersker blandt Flertallet paa dette Omraade, ligesom jeg selv i min Roman "Den nye Adam"s tredje Bind har vovet en Redegørelse i et Kapitel for Følelsesliv

Utvivlsomt er der paalagt de Homoseksuelle meget store Lidelser, men derfor er ogsaa mange iblandt dem de dybeste erkendende, Ja betragter dog ikke deres følelsesliv Utilfredsstillethed som noget Martyrium.

Dal er godt at have et Kors her i Livet, det ikke gør farisæisk overmodig og derved sjælslig blind; det er altid lutrende at gennemgaa sjælelige Kvaler. Rigtignok magter de færreste at bare dem, De fleste Selvmord, der ikke skyldes økonomiske Sorger, og mange ulykkelige Ægteskaber, har sin Grund i Vedkommendes Lidelse ved sit Følelsesliv. Det tvinger i et bonert Samfund til gennemført Hykleri overfor Verden, der ellers falder over den Ulykkelige. Kun ved at gennemføre Løgnen kan de blive endnu højagtede, gifte sig rigt (og gøre Kvinden ulykkelig) eller opnaa høje Stillinger.

I Reglen er alle Homoseksuelle stærkt aandelige og kunstnerisk interesserede; man træffer derfor de fleste blandt Skuespillere og Digtere, hvor det feminine Elernent i dem er af stor Betydning til universel Forstaaelse af Menneskene. Det homoseksuelle Følelsesliv danner alle Overgange; vi finder det baade som seksuelt begærlighed efter evig Afveksling, som hos snart alle normale unge Mænd, vi finder det ogsaa blot søgende i erotisk farvet Venskab, og vi finder det som helt asketisk ene homoseksuelt i fantasien. Vi finder det uklart over sig selv og ubevidst som hos H C. Andersen, og vi finder det som aldeles kvindeligt i Bøger og Tankegang hos det andet danske homoseksuelle Geni, Herman Bang.

Den psykologiske Kritik er imidlertid saa vanrøgtet og i Hænderne paa saa svage og bonerte Hoveder herhjemme, at der ikke maa røres ved Behandling af ejendommelige Former for et erotisk Liv, hvorved da ogsaa enhver Literaturkritik er banlyst. Er dette Resultatet af det "Frisind", der har raadet herhjemme under Hoforganet "Politiken"s radikale Vælde? I det mindste er dette "Frisind" ligesaa uægte moralsk som dets "Liberalisme" er det politisk.

Derfor kan Professor Karl Larsen ikke skrive, som han aabenbart ønsker i denne Sag, og derfor kan heller ikke jeg skrive en saa grundig - og haardt tiltrængt - Omtale af denne, som Emnet opfordrer til.

Konrad Simonsen.

(Arbejderbladet (ugeblad) 28. oktober 1922)

Daniel-Daniela.

En Indsender spørger os, om vi virkelig har i SInde "ligesom K. S. i sidste Numer, at forsvare den abnormitet, der kendtegnes ved Homoseksualisme, og vi skal promte svare med et afgjort Nej.

Og hvad mere er: vi har ikke i den paagældende Anmeldelse set noget Forsvar, men kun en Forklaring paa denne desværre stærkt udbredte Sygelighed.

Vor Stilling er i alle Tilfælde den, at vi nærer den dybeste Medfølelse med disse Ulykkelig og kun, hvor Sygeligheden giver sig voldelige Udslag, være sig mod Mindreaarige som mod Voksne, mener at kunne forsvare en Isolering af den paagældende Syge.

Forøvrigt giver vi Indsenderen Ret i, at den paagældende Anmeldelse i højere Grad burde have handlet om Bogen selv end, som Tilfældet var, hovedsagelig en Række private Betragtninger.

(Arbejderbladet (ugeblad), 4. november 1922).

Homsexualist-Skandalen.

Forstanderen for Kristeligt Sømandshjem var Hovedmanden

(Privat)

"Kl. 5" meddeler i Dag, at Hovedmanden i den Homosexualist-Affære, som Politiet i denne Tid har til Behandling, er Forstanderen paa Kristeligt Sømandshjem paa Sct. Annaplads i København. Blandt de andre implicerede er en Kelner og en københavnsk Skuespiller.

(Demokraten (Århus) 16. maj 1923).

En opsigtvækkende Vending i den store Homoseksualist-Skandale.

Forestaar der Anholdelser af flere kendte Mænd?

Politiassessor Stamm afholdt i Gaar Eftermiddags i 5. Undersøgelseskammer Forhør over de implicerede i den store Homoseksualist-Affære, der i den sidste Tid har beskæftiget Retten. Hovedmanden, Bestyreren for det kristelige Sømandshjem paa Sct. Annæplads, Fr. Nielsen, var særlig Genstand for en indgaaende Afhøring.

Under denne fremkom der, efter hvad vi erfarer, saa opsigtvækkende Oplysnigner, at det almindeligvis ventes, at Sagen vil tage et endog meget stort Omfang, ligesom man kan forvente, at yderligere en Række kendte Mænd vil bklive afhørte og muligvis sat under Anholdelse.

I det hele taget synes det, som om Homoseksualismen har meget dybe Rødder i visse Samfundsklasser. Forhaabentlig vil der nu for Alvor blive skredet ind fra Politiets Side med de mange Homoseksualister, der ødelægger saa mange unge Mennesker.

Politiet bevarer stadig den største Hemmelighedsfuldhed om Sagen og om Afhøringerne.

(Klokken 5 (København), 25. maj 1923).

Sømandshjemmet i Sankt Annæ Plads 20 var stiftet af Athalie Rørbye (1840-1919) i 1879. Det startede i Holbergsgade 14, senere Nyhavn, Holbergsgade 17, Holbergsgade 18 og endelig i 1896 til Sankt Annæ Plads.

Anholdt for Pengeafpresning.

En lollandsk Tjenestekarl anholdt i København.

Efter Begæring fra Politimesteren i Rødby har Københavns Politi anholdt en yngre Tjenestekarl V. Andersen. Han har sidst tjent hos Godsejer Moesgaard-Kjeldsen, har tidligere været straffet for Pengeafpresning og er nu atter sigtet for denne Forbrydelse. Sagen drejer sig om, at Andersen skal have forsøgt Pengeafpresning overfor en kendt Forretningsdrivende i Maribo, hvem han beskyldte for Homoseksualisme. I Gaar fremstilledes han i Grundlovsforhør hos Dommer Troels-Lund, Københavns Byret. Han nægtede sig skyldig, men arresteredes, og er nu sendt til Rødby, hvor Sagen imod ham skal nærmere behandles.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30. august 1923).

En uhyggelig Betjent.

Indbrud, Homoseksualisme Pengeafpresning m. m.

Natbetjent Iversen i Slagelse, der blev attrapperet, netop som han var i Færd med at begaa Indbrud bos Købmand Henningsen, viser sig at være en Forbryder med mange Synder paa sin Samvittighed.

Det er nu lykkedes Statspolitiet at faa Rede paa graverende Sigtelser mod den arresterede Politimand. Iversen er Homoseksualist og har haft Omgang med en Slagelseborger. Dette Forhold har Betjenten benyttet sig af til Pengeafpresning. Under Trusler om øjeblikkelig Anholdelse har ham tvunget Manden til at underskrive et Dokument, hvori vedkommende erklærer at skylde Betjenten 100 Kr. Manden kunde imidlertid ikke skaffe Beløbet, idet hans Familie afslog at hjælpe hajn. En Slægtning gav Statspolitiet et Vink om Sagen.

Straffen for Pengeafpresning er mindst 3 Maaneders Fængsel, højst 6 Aars Strafarbejde. Da i det foreliggende Tilfælde Omstændighederne er særlig graverende, og da der foruden Pengeafpresning og Indbrud foreligger andre Anklager mod Politimanden, vil den strengeste Straf utvivlsomt blive bragt i Anvendelse. Iversen har tilstaaet, at ham af indkasserede Alimentationsbidrag har forbrugt et lille Hundrede Kroner. Ogsaa paa andre Omraader har han forset sig. Tirsdag kommer han i offentlig Forhør.

(Social-Demokraten 3. marts 1924)

En modbydelig Fyr.

København, Tirsdag.

Repræsentant Josef Hoffmann, der er 34 Aar, har flere Gange været i Konflikt med Straffelovens Bestemmelser angaaende Homoseksualisme. Da han for nogle Aar siden blev løsladt fra Straffeanstalten, fik han Tilhold om ikke at komme Hovedstaden nærmere end 50 km. Han tog da Bopæl i Aarhus, men har gentagne Gange overtraadt sit Tilhold og har nu paany gjort sig skyldig i forbryderiske Udskejelser. Ved Byretten er han nu idømt 4 Aars Forbedringshus.

(Ribe Stifts-Tidende 8. juli 1925).

Sædelighedsaffæren i Haderslev.

De to første Domme.

Haderslev, Mandag.

I den store homoseksuelle Affære, der har beskæftiget Retten her i Haderslev i længere TId, er bleven idømt 60 Dame. Købmand F. er bleven idømt 60 Dages simpel Fængsel, medens en yngre Lagerist N. har faaet 8 Maaneders Forbedringshus. For N's Vedkommende vil der blive indgiv et Ansøgning om Benaadning. Han er en ganske ung Mand, der er bleven draget med ind i Affæren af en af Hovedpersonerne.

(Hejmdal, 21. december 1925).

Arresteret i sagen var en 30-årig cand. pharm, en 40-årig blomsterhandler (der angaves at være hovedmanden og som havde en betinget dom fra 1919), en yngre mand fra Vojens, en 60-årig snedker, en 20-årig arbejdsløs kelner fra Kolding og en overmontør.

Smukke Karl's Dødsspring.

Uhyggelig Tildragelse i Blegdamsvejens Arresthus.

Som "Folkets Avis" forleden omtalte, verserer der for Tiden en uhyggelig Sag ved Retten i Søndre Birk. Det er en ung Mand, Hans Jørgen Petersen, almindelig kendt under Navnet "Smukke Karl", der staar tiltalt for et Karlekammertyveri. Under Forhørene hos Dommer Nielsen oplystes det, at han tildels har ernæret sig ved Homoseksualisme.

I Gaar Eftermiddags var "Smukke Karl" til et afsluttende Forhør. Der blev ført en Del Vidner mod ham, men trods alt nægtede han kategorisk, hvad der blev foreholdt ham. Hans Forsvarer, Sagfører M a n d a l Berthelsen, hævdede, at der jo heller ikke laa fulde Beviser mod ham.

Anklagemyndigheden, der var repræsenteret ved Overvagtmester B e r t h e l s e n, forlangte Manden arresteret, fordi der var Mulighed ior, at han vilde forsøge at paavirke Vidnerne. Ved at høre, at der var Mulighed for at blive arresteret, bad "Smukke Karl" Dommeren om endelig at blive sat paa fri Fod, da han var uskyldig, hvilket han vilde beedige.

Dommeren svarede hertil: "En Slambert af Deres Art bør ethvert hæderligt Menneske have den dybeste Foragt for, og der er sikkert ikke et eneste Menneske, der kunde tænke at tage Dem i Ed."

Et haanligt Smil gled ved denne Bemærkning hen over den unge Mands Ansigt Og uden at fortrække en Mine hørte han paa, at Arrestdekretet blev afsagt over ham.

Dommeren havde netop sluttet sit Diktat til Protokollen og bad Overvagtmester Berthelsen føre "Smukke Karl" ind I Arresten, da denne pludselig sprang op i Vinduet, rev Hasperne af og vilde styrte sig ned i Gaarden, uden Tvivl for at alslutte sit Liv.

Overvagtmesteren sprang over Skranken for at afholde Manden fra den fortvivlede Handling, men for sent, han naaede kun at gribe fat i den unge Mands Ben, kunde ikke holde ham filbage, og et Øjeblik efter laa han fraadende nede paa Stenbroen efter Faldet fra 1. Sal.

Dommeren, der var ret stærkt præget af Begivenheden, afsluttede straks Rettens 'Arbejde.

Ambulancen fra Rigshospitalet blev øjeblikkelig tilkaldt, og i bevidstløs Tilstand blev "Smukke Karl" kort bort.

"Smukke Karl" Tilstand.

Efter hvad vi erfarer, er Petersens Tilstand noget bedre. Paa Hospitalet er man dog endnu ikke klar over, om han har paadraget sig et alvorligt brud paa Hofteskaalen.

(Folkets Avis (KØbenhavn) 11. november 1926).

Uhyggelige Afsløringer.

Mandfolkene i Kvindeklæder er Homoseksualister og Alfonser.

Privat.

København (Radio.) Københavns Byret beskæftiger sig stadig med Sager, der gaar ud paa, at kvindeklædte Personer i Højverdenenes Selskabsliv afsløres som Mænd. I et Par Tilfælde drejer det sig om Spekulation i Homoseksualisme. I flere andre Sager har det dog vist sig, at Kvindeklæderne er Paaskud til at lokke velklædte Personer i Fælden for at udplyndre dem. Flere Alfonser har saaledes været paa Spil.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 5. december 1927)

En Mand fundet bevidstløs paa Gaden.

Uhyggelige Udskejelser i en Privatlejlighed i Raadhusstræde.

Sygelige Mennesker har i Nat under deres uhyggelige Udskejelser begaaet en frygtelig Voldsforbrydelse.

Ved halvfire Tiden i Morges fandt Nattevandrere i Raadhusstræde en halvnøgen Mand liggende blødende og bevidstløs paa Gaden.

De tilkaldte en Ambulance, som førte Manden, hvis navn er Leo Hansen, til Kommunehospitalet, hvor Lægerne tog sig af ham.

Han var meget medtaget, og viste sig at være

forbidt over hele Kroppen,

og da han efter at være kommet til sig selv oplyste, at han havde været Offer for en Forbrydelse, førtes han til Politistationen paa det gamle Domhus, hvor han kom til Afhøring og meddelte, at han var blevet lokket op i en Lejlighed i Raadhusstræde, hvor han efter at have faaet noget at drikke var blevet tvunget til at være Offer for tre homosexuelle Mænds forfærdelige Udskejelser.

De havde mishandlet ham paa det frygteligste, og hans Raab om Hjælp havde ikke kunnet trænge gennem Lejligheden.

- Først ud paa Morgenen slap han bort.

- Politiet rykkede efter denne Forklaring ud og anholdt de tre MÆnd, som i Dag vil komme i Grundlovsforhør.

(Folkets Avis - København 27. januar 1928).

Han var homoseksuel.

Tennisspilleren Rovsing, der blev ekskluderet af "Dansk Boldspil-Union".

Østre Landsret behandlede i Gaar en temmelig delikat Eksklusions-Affære fra Sportsverdenen. Kløvermarkens Tennisklub i København havde til de forestaaende Tennisturneringer anmeldt den kendte Tennisspiller Hr. Leif Rovsing som Deltager. Hans Deltagelse blev imidlertid nægtet, da "Dansk Boldspil-Union" og senere »Københavns Boldspil-Union« havde ekskluderet Rovsing, fordi han var homoseksuel. Kløvermarkens Tennisklub forlangte denne Eksklusion omstødt.

Overretssagfører Vibe Hastrup mødte som Sagfører for Kløvermarkens Tennisklub, mens Overretssagfører Thorsten Larsen mødte for Dansk Boldspil-Union. Han understregede, at vel havde Rovsing ikke gjort sig skyldig i noget utilbørligt Forhold i sin Egenskab af Medlem, men alene det, at han aabent erkendte at have et abnormt Følelsesliv, var nok til, at man ikke ønskede, at han skulde færdes i Unionens Lokaler, derunder Omklædnings- og Badeværelser. Unionens Bestyrelse havde derfor været berettiget til at ekskludere Hr. Rovsing. Sagen indlodes til Doms.

(Kolding Social-Demokrat 28. september 1928).

Ludvig Leif Sadi Rovsing (1887-1977) var elitetennisspiller, og talsmand for homoseksuelles rettigheder. Han vandt bl.a. i perioden 1907-1916 fem danske mesterskaber. Allerede i 1917 var Rovsing blevet udelukket af DBU pga formodet homoseksualitet. Da han i 1927 forsøgte at finansiere en turnering for egne penge, forbød Dansk Lawn-Tennes Forbund ham at deltage. Østre Landsret stadfæstede udelukkelsen den 12. oktober 1928.

En uhyggelig Affære

Om den Ulykke, der Natten til Lørdag skete paa "Hotel Tre Hjorte" i København, hvor en 20-aarig Tømrerlærling sprang ud af Vinduet paa 2den Sal og dræbtes ved Faldet ned i Gaarden, foreligger der nu nærmere Oplysninger efter Forhør af hans Ledsager Jørgensen, der meldte sig til Politiet i Lørdags Formiddags. Herefter er Sagen ikke fri for Uappetitlighed og Uhygge. Gram var en ca. 20-aarig Tømrerlærling, der boede i Kattesundet, København. Jørgensen havde derimod over for Hotellet opgivet delvis falsk Navn og Adresse. Han havde opgivet at være Ekspedient, hjemmehørende i Odense . Det er nu godtgjort, at han hedder M. Jørgensen Buur, er bosat i København og ansat som Bademester paa Badeanstalten "København".

At der er Homoseksualitet med i Spillet i dette Drama, er ganske givet. Formentlig har Gram ladet sig lokke med paa Hotellet, men i har senere villet unddrage sig den andens Efterstræbelser og er da formentlig sprunget ud af Vinduet, uden at tænke paa, at det blev et Spring fra 2. Sal.

Hvorvidt der vil kunne gøres retslig Ansvar gældende overfor Jørgensen Buut, vides endnu ikke.

(Ribe Stifts-Tidende 5. november 1928).

Hvad man aabner Foredragssalene for i vore Dage.

Fru Joe Jakobsen holdt forleden et "seksuelt" Foredrag for en lille Tilhørerkreds i Casinos Teatersal i Slagelse. Hendes Tale var et kraftigt Forsvar for Kammeratægteskab, Prostitution , Homoseksualisme, Børnebegrænsning, kort sagt Hedenskab i dets grelleste Form.

(Helsingørs Avis 4. marts 1929).

"Sorte Carl"? (Efterskrift til Politivennen)

"Sorte Carl" var i 1910'erne og 1920'erne betegnelsen på en række kriminelle. Aviserne refererede gerne til kriminalsager, men særlig nøjagtige var de ikke altid med navnene. Her en kort gennemgang af de nedenstående artiklers jongleren med navnet. Der er klart tale om forskellige personer, men deres gerninger minder en del om hinanden, så muligheden for forveksling er ganske stor, især i de artikler hvor hans rigtige navn ikke er nævnt. 

For en præcis angivelse af hvem der er hvem, er aviserne altså ikke nok som kilder. Man må fx ty til arkiver.

I 1912 Carl (Georg Valdemar) Christensen eller Mads Christensen omtales "Sorte Carl", en flygtet tugthusfange, som bandeleder. Han havde i 1908 en 6 års tugthusdom, der efter et flugtforsøg blev forlænget til 6 års tugthus.

I 1917 omtales en voldsforbryder Carl Jørgensen som "Sorte Carl". 

I 1919 i forbindelse med afsløringen af nogle cykeltyverier, fortæller aviserne at  Carl Rasmus Hansen ("Sorte Carl") der dengang sad fængslet, nu yderligere fik domme for sin indblanding i disse.

I 1920 i forbindelse med et juveltyveri hvor der også indgik en stjålet diplomatbil, omtales Carl Sørensen eller Carl Hansen som "Sorte Carl".

I 1922 omtales en Carl (Georg) Christensen, 40 år, som har siddet i fængsel siden sit 28. år i Horsens Tugthus, med undtagelse af en måned, som anholdt i Prinsensgade eller Prinsessegade (her er også gadenavnene forskelligt refereret i aviserne).

I 1925 blev Carl Christian Frederik Sørensen eller Carl Ferdinand Andersen eller Carl Ferdinand Hansen, taget for pengeskabstyveri på Nørrevold, for hvilket han blev idømt 3 års tugthus.

I 1929 omtales en Carl Sofus Rasmussen ("Sorte Carl") for at have begået indbrud i vaskeri i Slagelse.

Endelig i 1929 omtales at tugthusfangen Carl Christensen (som da sad på sit 19. år i tugthuset) for at være blevet bestjålet. 

Derudover blev betegnelsen "Sorte Carl" brugt om fuldt lovlige personer som bokseren Carl Frederiksen, der skal have haft en lynsnar og hård højrehånd som han maltrakterede modstanderne med.  En af Lillerøds originaler blev kaldt "Sorte Carl". Han begik selvmord i januar 1920. "Sorte Carl" var endelig en figur i teaterstykket "En Vesterbrodreng" af Chr. Gjerløw, hvor han var alfons. Venstrebrodrengen spilledes af Knud Almar som gik så meget op i rollen at han under et slagsmål brækkede et ben.

Sidst i november lykkedes det en tugthusfange der går under navnet "Sorte Carl", at flygte fra Gedhuset. Man har længe været på spor efter ham, men først i går nat blev han fundet i et logishus i Dronningens Tværgade-kvarteret. To mistænkelige personer som han opgav at være ven med, blev ligeledes anholdte.

(Riget (København), 21. januar 1912.

En undvegen fange.

"Sorte Carl" (Carl Christensen) der i sommer flygtede fra tugthusfangerne ved Gedhuset, blev i går bemærket af opdager Jacobsen mens han stod i Landemærket og talte med en kammerat. I mellemtiden har den undvegne sikkert føjet en del til sit i forvejen ikke ringe synderegister.

Opd.

(Fyens Stiftstidende, 23. januar 1912).

"Sorte Carls" meritter.

Den sidste pågrebne af de i sommer fra Gedhuset undvegne tugthusfanger, "Sorte Carl", har efter hvad der nu er oplyst, benyttet sin selvtagne frihed til sammen med 6 andre personer at begå ca. 28 tyverier i København. Banden har stjålet en mængde sølvsager og lignende. Blandt de tilståede tyverier er det store indbrudstyveri i enkefru Rubows villa og flere andre indbringende indbrud i villaer i Ordrup og Taarbæk m. fl. St.

På bandens synderegister står endvidere kirketyveriet i metodistkirken i Rigensgade hvor foruden nogle penge der lå i pastor Basts kontor, hovedudbyttet blev et par prægtige messing alterstager.

Dem er det lykkedes tyvene at få pantsat på Assistentshuset. Menigheden glæder sig over at dette er lykkedes: i modsat fald var de smykke stykker kunstindustri rimeligvis blevet brækkede itu og solgt som gammelt metal.

Det kan med sikkerhed siges at der vil ske endnu flere anholdelser i denne omfattende tyverisag. "Sorte Carl" har i sin frihedsperiode kaldt sig Ole Nielsen.

(Holstebro Avis. Hjerm-Ginding Herreders Tidende, 26. januar 1912).

"Sorte Carls" bande.

Den tæller nu 12 medlemmer

Som tidligere meddelt anholdt politiet for nogen tid siden den udbrudte tugthusfange Carl Christensen, kaldet "Sorte Carl", og straks efter anholdt politiet 8 andre personer der har været meddelagtig i en mængde indbrud i Fredensborg og her i byen sammen med ham.

Sagen blev henvist til 1. kriminalkammer hvor det i går yderligere er lykkedes at pågribe 3 personer der alle hører til "Sorte Carls" bande. De hedder Carlsen, Emil Jensen og Frederik Hansen, kaldet "Soldaten", således at banden nu tæller 12 personer.

(Folkets Avis - København, 24. februar 1912).

"Sorte Carl" og hans bande dømt.

En større tyvebande på 9 medlemmer hvis anfører var den fra Gedhuset undvegne Mads Christensen, kaldet "Sorte Carl" fik i går deres dom med straffe fra 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost til 4 års forbedringshus. "Sorte Carl" fik en tillægsstraf på 6 års tugthus.

(Aarhuus Stifts-Tidende, 25. juni 1912, Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 26. juni 1912).

Sorte Carl og hans Bande

Flugten fra Gedhuset

Den berygtede indbrudstyv Carl Georg Valdemar Christensen, alm. kaldet Sorte Carl, så for nogen tid siden lejlighed til at forsvinde fra "Gedhuset'' ovre på heden, hvor han afsonede den sidste del af en dom paa 6 års tugthus, som var overgået ham i 1908.

Sorte Carl drog ned i Sønderjylland og over øerne til København.

En række indbrud betegnede hans rute.

Her i byen dannede han en tyvebande på 9 medlemmer, som arbejdede ikke alene i København. men også i provinsen, således stjal de hos en cykelhandler i Nørre Aaby på Fyn elektriske lommelygter og revolvere. I et værelse her i byen ophobede de deres udbytte.

En skønne dag blev hovedmændene overraskede ved arbejdet, og kort efter var hele komplottet arresteret.

Igår faldt dommen. Sorte Carl skal på ny 6 år i tugthuset. De øvrige 8 medlemmer fik straffe, der varierede fra 4 års forbedringshusarbejde til 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost.

(Riget (København), 26. juni 1912)

Let spil.

Nøglen var lagt frem til tyvene.

Der er i går nat forøvet et indbrudstyveri hos en manufakturhandler Dahl, Torvegade 25, København. Udbyttet har været ca 1.200 kr. i kontante penge. Hr. Dahl havde været så uforsigtig at lægge pengeskabsnøglen i et vindue, så tyvene har haft let spil.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 24. december 1915).

Voldsforbryderen fra Vesterbrro.

"Sorte Carl" vil ikke i forhør mere.

Voldsforbryderen Carl Jørgensen, "Sorte Carl", der mishandlede den 18-årige unge pige Xenia P. i gården til Vesterbrogade 25, var i går i forhør ved 6. kammer.

Han nægtede frækt alt og undslyngede de groveste beskyldninger mod den unge pige - for hvem slyngelstregen desværre vil få højst alvorlige følger.

Da fyren mærkede at nettet blev ham tættere og tættere, forlangte han den uge pige anholdt for falsk anklage, og erkærede - at han ikke ville i forhør mere!

Den første begæring får han naturligvis ikke opfyldt. Og den anden side af sgen ordnes på den måde at han får håndjern på når han fremtidig skal føres fra arresten op i retten.

(Aftenbladet (København), 21. februar 1917).

Et komplot af cykletyve

Hvad "Dille-Christian" har røbet

To af byens cyklehandlere anholdt sigtet for hæleri.

"Sorte Carl" i Horsens Tugthus.

I lørdags har politiet foretaget et par anholdelser, der har vakt sensation i visse kredse Det er et par af byens mere kendte cyklehandlere, der et blevet sat fast, sigtede for hæleri, og med denne sag hænger det sammen på følgende måde:

Ved 3. kriminalkammer hos assessor Beckmann har i lang tid siddet en arrestant. der i så umindelige tider har gået under navnet "Dille-Christian", at hans borgerlige navn er blevet glemt og er forsvundet. Denne "Dille-Christian" var sat fast for cykletyverier. men det var fuldstændig umuligt at få vredet munden op på ham og få nogen tilståelse ud af ham. Han kendte ikke noget til det hele. sagde han, og så blev han ført tilbage til sin celle. Imidlertid, selv den mest hårdkogte synder kan blive mør i arresten, når der går tilstrækkelig tid, og forleden dag havde "Dille-Christian" også fået nok Han forlangte at komme frem for sin dommer, og da dette skete, åbnede han sit brødebetyngede hjerte og tilstod over 200 cykletyverier.

Han fortalte også hvem han havde solgt de stjålne cykler til, og dette resulterede i, at politiet i lørdags anholdt cyklehandler Thomsen i Victoriagade 3 og cyklehandler Sofas Christensen og dennes hustru i Borgergade 38. Alle tre blev anholdt som sigtede for hæleri, og anklagen mod dem går ud på. at de har været vidende om, at det var stjålne cykler, de købte, og at de har omforandret cyklerne for at gøre dem ukendelige.

Hermed var "Dille-Christian" dog ikke færdig med sine tilståelser. Han fortalte, at han som ven og medhjælper havde haft en mand, der kaldes for "Sorte Carl", og som er en utallige gange straffet forbryder. 

Denne "Sorte Carl" sidder for tiden i Horsens Tugthus, hvor han afsoner en straf på 2 år for voldtægt og brutalt overfald på en ung pige i en gård på Vesterbro. Denne "Sorte Carl" venter der nu en ubehagelig overraskelse.

Han vil om få dage blive færdig med sine to år i Horsens, og han glæder sig naturligvis allerede til sin frihed. Nu vil han imidlertid straks blive ført til København. hvor han vil blive stillet overfor sin gamle kompagnon "Dille-Christian" og dennes tilståelser, og da han er forfaren nok til at vide, at det betyder et nyt længere ophold i tugthuset, vil det naturligvis være forbi med hans glæde.

Det er højst sandsynligt at mange flere vil blive indblandet i sagen som sigtede for hæleri.

(Aftenbladet (København), 22. september 1919).

Den store cykletyverisag.

I København hvori hovedmanden er en person ved navn Carl Rasmus Hansen, kaldet "Sorte Carl", der sidder i Horsens Tugthus, giver politiassessor Stam nok at bestille. "Sorte Carl" er nu afhentet fra Horsens, og en af dagene begynder forhørene. "Sorte Carl" har i følge "NAtt."meddelet at han har tilstået og angivet de ti medskyldige, som nu er arresterede, for selv at have rent bord, nr han engang kommer ud igen. af de 1.000 cykler der er stjlet af banden, er der nu skaffet plads til ca. 400 i et skur på domhuset.

(Jyllandsposten, 10. oktober 1919).

I begyndelsen af februar begyndte anholdelserne af en juveltyveribande. Anholdelserne var nået op på 15. 10 februar 1920 meddelte B.T. at Sorte Carl var anholdt. Forhør er refereret i Social-Demokraten 19. marts 1920. Den 20. februar forsøgte Lothard Jensen, en af de anholdte i Schkollar-sagen at begå selvmord ved løbe panden mod en mur i sin celle. Han overlevede dog. For at få Schkollar (en jøde) til at tilstå, udsendte assessor Krenckel i februar et billede af en af hælerbrødrene Jensen, H. P. , Borgergade 138. PÅ daværende tidspunkt var der deponeret tyvekoster til over en million kroner. 

H. P. Jensen - den ene af hælerne i sagen. Foto fra Folkets Avis - København, 16. februar 1920.

Stort forhør over juveltyvene.

De anholdte vakler i deres forklaringer.

I går fortsatte dommer Sinding i flere timer forhøret over de Arresterede i juveltyve- og hæleribandem. Forhøret overværedes af politiinspektør Hakon Jørgensen.

Den første, der blev fremstillet, var en 17 årig knægt, Svend S., der har gjort sig skyldig i hæleri i mindre omfang. Da hans sag er fuldt opklaret, har anklagemyndighedeme henstillet til Justitsministeriet, at han afsluttes allerede nu, imod at den vildledte Knægt sendes til værgerådets forsorg. Denne ordning har ministerielt nu godkendt.

En håbløs benægtelse.

Næste mand foran skranken var Johan Herman Jensen, der sigtes tor tyverier l Skjoldsgade, Kastelsvej, Willemoesgade og hos Antikvitetshandler Heuser i Bredgade.

Jensen benægtede bestemt, at han havde deltaget i disse tyverier. Selv den omstændighed, at han er fundet i besiddelse af tyvekosterne fra alle fire indbrud, kan ikke rokke hans forklaring. Som endnu mere fældende indicium har politiet et brækjern, som Jensen vedkender sig. Dette brækjern er anvendt ved indbrudene, og mærkerne af det regnes for lige så gode som fingeraftryk. Mærker er fundet iblandt andre steder i Heusers dagligstue og soveværelse.

Overbetjent Christoffersen fra politiskolen demonstrerede foran dommeren det kriminelle brækjerns anvendelse på nogle af Heusers skuffer, der var hentede op i retten.

Men trods alle indicier nægtede Johan Herman Jensen stadigt. Han fik derfor meddelelse om, at hans sag nu sendes til Landsretten, hvor den vil blive afgjort af nævningetinget i begyndelsen af maj måned.

En lille fortalelse.

"Røde Evenius", som er døbt Evenius Hansen, blev derpå fremstillet. Han havde heller ikke lyst til at tilstå noget. Dette skyldte - sagde han - at han var så dybt oprørt over, at han var blevet anholdt, at politiet virkelig ikke måtte vente nogen villighed fra hans side.

- Vil De så Ikke forklare os, hvorledes indbruddet var, være begået? spurgte dommeren.

- Jo, det kan jeg godt. Der kom en dag en mand og spurgte, om jeg ville købe nogle ure, som var stjålet fra urforretninger, i St. Kongensgade 3. Jeg sagde: Nej, Herholdt. 

Straks, da denne udtalelse faldt, greb Evenius sig til hovedet: Han var klar over, at han havde forløbet sig. Herholdt Hansen sidder nemlig som ihærdig benægter arresteret i samme sag. Men dommeren rejste sig og gik hen til Evenius, idet han sagde:

- Nå, det er alstå Herholdt, der er tyven?

- Jeg har ikke nævnt Herholdt, svarede Evenius fræk.

- Nå, ikke det. Er der Ikke andre, der har hørt det?

- Jo, det har jeg, svarede både politiassessor Krenchel og protokolfører Andersen.

Herholdt Hansen blev derpå ført ind, men han benægtede, at han havde forøvet indbrudet.

- Det siger Evenius, sagde dommeren.

- Det er løgn i hans hals. Det er Evenius og Sorte Carl, der er tyvene, råbte Herholdt rasende.

De tidligere kammerater gerådede nu i et skænderi, der dog hurtigt blev afbrudt af opdagerne, der førte forbryderne tilbage til cellerne.

Dernæst fremførtes arrestanterne Bjørkquist og den 50-årige Chr. Holm. Den første har tilstået, at han har stjålet 11 guldure fra en forretning i Nørrebrogade 70. Disse er alle solgte til Hansen-Elly. der endnu sidder arresteret i Hamborg.

Da der mangler flere ure fra det pågældende tyveri, ønskede dommeren nye oplysninger. Men selv da en anden arrestant, "Sækkeslæberen", påstod, at han havde købt ure af Bjørkquist, stod denne fast på sin første forklaring.

Chr. Holm, der tidligere er straffet for ægteskabssvindel, er nu for hæleri.

Endeligt afhørtes et par kvindelige vidner, der imidlertid intet kunne fortælle, og der blev givet officiel meddelelse om, at hovedmanden Carl August Lorentzen, der efter flugten fra domhuset meldte sig frivilligt i Hobro, har gjort sig skyldig i 3 tyverier under sin frihedsperiode. Disse tyverier er dog ret betydningsløse, idet de kun skaffede ham et sæt kvindeklæder og nogle penge til at leve for.

Efter at dette var protokolleret, blev forhøret afbrudt.

(Social-Demokraten, 24. marts 1920).

Atter i går afholdt dommer Sinding et større forhør i den omfattende tyverisag, hvori Schkollar er den interessanteste af hovedfigurerne.

Evenus Hansen kaldet Røde Venus og Carl Sørensen, Sorte Carl, fik deres sag sluttet og henvist til landsretten.

(København, 13. maj 1920).

Hvem stjal den engelske ministers bil?

"Røde Evenus" og "Sorte Carl" laver panik i retten.

En aften i marts måned forsvandt den engelske minister sir Marlings bil på en ganske mystisk måde. Først et par dage senere blev den fundet i en udgravning ved Hellerup. Her var den henstillet, da dens passagerer og føreren en dag blev taget i generende øjesyn af en årvågen Hellerup-betjent. De to mænd tog flugten og overlod politiet bilen og chaufførens uniformsfrakke, som den en af de flygtende kastede fra sig under flugten. Hvem de to personer var, har man ikke kunnet få klart bevist, men at det er to af de implicerede i juvelsagen, Evenus Hansen og Carl Sørensen, kaldet "Røde Evenus med den pragtfulde kæreste" og "Sorte Carl", derom synes der ikke at herske tvivl. Tilmed har Evenus på et tidligere tidspunkt tilstået tyveriet, men denne tilståelse har han taget tilbage, da han hørte, at Sorte Carl nægtede alt.

For at få spørgsmålet endeligt klaret fremstillede politiassessor Krenchel i går de to kammersjukker for dommer Sinding i 2. kriminalkammer, og her kom det til nogle meget bevægede optrin. Som vidne mødte den politibetjent fra Hellerup, Vagnsøe, som var skyld i, at de to forbrydere tog flugten. Betjenten erklærede straks, at det var de to mænd, han havde set. Herover gerådede Evenus Hansen i et frygteligt raseri Han skældte og smældte, så det gamle domhus' ærværdige mure skælvede i deres grundmur, og den sarte dommer Sinding gøs i sit dommersæde, medens protokolfører Djurhus, der er vant til stilheden i pennen sprutte med dobbelt fart.

Da dommeren kom til sig selv, var opdagerne, overbetjent Ericksen og Strømmen indviklede i en heftig boksekamp med Evenius, som de ville iføre den fundne chaufførfrakke. Ved et velrettet uppercut blev Evenus slået ud, og han lod sig iklæde den famøse frakke, der sad som støbt om ham.

Som næstsidste rest af heltekraften udslyngede Evenus ordene "Her skal man s'gu nok blive idiot oppe." Den sidste kraftanstrengelse gik ud over Hellerup-betjenten, som Evenus, da han tog frakken på, ganske tilfældigt "kom til" at sende et nævestød i maven. Samtidig advarede han denne mod at aflægge ed, det kunne nemt komme til at gå ham galt.

Edsaflæggelsen blev betjenten også fri for denne gang, da han bar højre arm i bind og således Ikke kunne række tre af højre hånds fingre i vejret

Hansen Elly ankommet til Danmark.

Om de to tyves andre forbindelser oplystes det i øvrigt, at hovmester Hansen-Elly, der i længere tid har siddet arresteret i Hamborg, nu efter omstændelige diplomatiske forhandlinger er blevet udleveret. Opdagelsesbetjent Strømmen har afhentet ham i Hamborg, og i går morges ankom de til København.

Ved denne mands nærværelse mener man, at hele denne omfattende sag kan få sin endelige afslutning, idet han sidder inde med de sidste oplysninger i sagen.

Det eneste, der nu kan forlænge den, er muligheden af at Hansen kan give sådanne oplysninger, at endnu flere personer bliver Implicerede

(Social-Demokraten, 16. juni 1920).

Slagsmålsscenen blev også refereret i Jyllandsposten, 17. juni 1920. Den 19. juni undslap Herholdt Hansen fra domhuset da han var på vej til forhør ved at give den gamle fængselsbetjent et slag i maven. Han flygtede ad Kattesundet.

Den store Schollar-Svindel,

Hælerne dømt i går.

Schollar fik 2 års forbedringshus.

Hos dommer Sinding i 2. kr. afd. behandledes i går en del at de under den Schollar'ske svindelaffære hørende sager, og disse paadømtes.

Arrestanterne, hvis sag har været behandlet ved 11. undersøgelseskammer, fremførtes af overbetjent Eriksen og Henchel, der mødte for politiet.

- Niels P. Hansen, kaldet "Todtenschlägeren" tilstod sig skyldig i hæleri for et beløb af 1.400 kr. af de fra "Cosmopolite"s ejendom i Gothersgade stjålne guldure.

Han idømtes 1 års forbedringshus, hvilket må siges at være en mild dom i betragtning af, at han er straffet før.

Hansen Elly, som man havde måttet hente hertil fra Hamborg, hvorhen han var flygtet, havde købt nogle guldure af Carl Sørensen, også kaldet "Sorte Carl". Denne uforsigtighed indbragte ham 120 dages fængsel på sædvanlig fangekost.

Hovedmanden, Schollar, blev derefter fremført. Han tilstod sig skyldig i hæleri for et beløb af 23.000 kr., hvilket tyvekosterne var vurderet til. Schollar, der ikke før har været straffet, bad bønligt om så blid en straf som muligt.

Det lovede dommeren - og det blev 2 års forbedringshus.. Da Schollar er udlænding, vil han antagelig efter afsoningen af denne straf blive udvist.

Den sidste, der fremførtes, var Mottkoff Schajer, der driver skrædderforretning en gros. Han fremlagde 10 modtagne ordrer på klædninger og bad grædende om at få lov at slippe med en bøde da hans forretning ville lide under hans fraværelse, hvis han idømtes fængselsstraf. Hans brøde bestod i køb af 3 af de stjålne guldure.

Dommeren gjorde ham opmærksom på det farlige i at være hæler og kunne i øvrigt ikke efterkomme hans anmodning om bøde. Men han ville ikke komme til at afsone med det samme. "Så kan De jo udføre ordrerne først og derpå lukke forretningen, til straffen er afsonet."

Dommen blev 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost.

Af Schollar-banden er der nu 3 herrer tilbage: Evenus Hansen, kaldet "Røde Evenus", Carl Sørensen "Sorte Carl" og den flygtede Herholdt Hansen.

Disse tre har i fællesskab begået indbruddet og efter at have tilstået sig skyldige deri atter nægtet det.

- Man håber nu at få fingre i den flygtede Herh. Hansen, før deres fælles sag går til landsretten.

(Arbejdet. Organ for Danmarks venstresocialistiske Parti, 2. juli 1920).

I Social-Demokraten omtales hæleren A. P. Hansen, kaldet "Sækkeslæberen". Det gør han også i København, dog er A skiftet ud med Niels. I flere aviser staves Schkollar.

Den gik ikke!

en af Schollar-banden vil flygte.

Hælerforbryderen Herholdt-Hansens vellykkede flugt fra domhusets arrestantskab og den kendsgerning, at han stadig befinder sig på fri fod, har åbenbart givet enkelte af Schollar-bandens øvrige medlemmer blod på tanden.

I går begærede en af de endnu siddende arrestanter, Carl Hansen, kaldet "Sorte Carl", sig fremstillet for dommer Sinding i byrettens 2. afdeling under foregivende af, at han havde en tilståelse at afgive.

Politiet passer imidlertid efter Herholdts flugt paa med dobbelt årvågenhed. Og da Carl Hansen kom kørende ind fra Vestre Fængsel i salat-autoen, blev han i domhusets gård modtaget af ikke mindre end to opdagere, der fulgte ham på hver side, nøje overvågende, at han ikke kom noget til undervejs gennem domhuset.

Hr. Hansen var en smule forundret over den megen opmærksomhed. At denne ikke har været helt overflødig, viste sig imidlertid, da han kom frem for Dommer Sinding, og det viste sig at al den "tilståelse", han havde paa hjerte, var en forespørgsel, om hvornår hans sag kunne blive sluttet, da han nu snart var ked af at sidde i varetægtsarresten!

"Sorte Carl" fik efter få minutters konference igen omstigningsbillet til Vestre Fængsel. Og han havde også en opdager i hver hånd, da han vandrede tilbage til omnibussen.

Den gik altså ikke med at stikke a' ...!

(Aftenbladet (København 7. juli 1920).

Herholdt-Hansen blev opsporet af opdageren Faaborg-Petersen i en villa ved Hareskoven hvor han havde indlogeret sig som pensionær.

Den store juveltyveri-affære afsluttet ved byretten.

Pudsige sammenstød mellem benægterne der gensidig sigter hinanden,

Herholdt Hansen på eventyr.

I går fik den store juveltyveri- og hæleri-affære, som i et halvt år har beskæftiget 11. undersøgelseskammer, politiassessor Krenchel, og dommer Sinding i 2. kriminalafdeling, sin endelige afslutning ved Byretten, idet de tre sidste arrestanter, Carl Sørensen (Sorte Carl), Evenius Hansen (Røde Evenius) og Herholdt Hansen, fik deres sag henvist til Landsretten.

Inden dette skete, fremstilledes de alle tre for dommer Sinding, der tog dem i et afsluttende forhør. Først fremstilledes "Sorte Carl" og Herholdt Hansen, Herholdt fortalte da, at de to havde planlagt en ekspedition til Næstved, hvor Carl skulle begå et indbrud og Herholdt skaffe det stjålne af vejen. Derfra skulle de til Kolding, hvor Carl mente, at der var noget at gøre. Da de imidlertid ombord på færgen bemærkede, at en opdager var med, vendte de tilbage.

Carl indrømmede det væsentlige heraf, men han benægtede, at deres egentlige hensigt med besøget i Næstved var at stjæle. De skulle derimod ned at besøge en "dejlig kvinde", som Herholdt kendte, og som han boede sammen med dernede.

Hvad siger Olga?

Hvorledes den sorthårede Olga Kornmod, der har betalt Herholdts ophold under hans flugt, vil tage på dette besøg hos en rivalinde, fik man ikke at se, men da hun er af et stærkt kolerisk temperament, vil hun sikkert ikke tage venligt imod ham, når han en gang kommer ud fra forbedringshuset.

At hendes temperament tillader hende adskilligt, fik de opdagere, der afhentede Herholdt i Farum, et indtryk af. Hun æreskændte dem paa det frygteligste. Betegnede dem som menneskedyr, der savnede følelse for andre, hjerteløse mennesker, der spolerede et hyggelig familieliv, og hvad andet stærkt, hun i øjeblikket kunne finde på.

Når hun nu erfarer, at Herholdt har besøgt en "dejlig kvinde" i Næstved, kan det jo være, at hendes vrede vender sig imod ham. En trøst for ham er det naturligvis, at der ikke foreløbigt bliver lejlighed til indgående samtaler mellem dem.

Trekløveret i indbyrdes strid

Da Sorte Carl havde fået den "dejlige kvinde" protokolleret, blerv Evenius Hansen kaldt ind.

Dommeren spurgte ham straks:

- Nå, Evenius. hvem tror De, der har begået tyveriet hos urmager Vester i Store Kongensgade?

Evenius: Jeg har en anelse om at det er Herhold Hansen og "Tyske Alfred".

Herholdt: Det kan da også kun være en svag anelse.

Dommeren: Hvem tror De, Herholdt, der har begået tyveriet?

Herholdt: Det har Evenius og Sorte Carl.

Som bevis herfor anførte han, at Tyske Carl har talt om tyveriet.

Evenius brød nu ind med følgende:

- Kan Du da ikke selv mærke, hvorledes Du står og lyver, Herholdt?

Dette kunne Herholdt Imidlertid ikke.

Dommeren spurgte derfor Herholdt om, hvem der havde solgt ham de stjålne ure, og han svarede omgående, at det havde Evenius.

Denne, der gennem hele forhøret bevarede en logisk tænkning i alle sine svar, udbrød straks:

- Så måtte jeg jo ogsaa have begået tyveriet. Du Herholdt kan jo sagtens spille vigtig. Nu har Du holdt "ferie" (han har været undveget i 3 uger) og haft lejlighed til at tale med vidnerne, medens vi andre har siddet og svedt i arresten.

Dommeren spurgte indtrængende Evenius, om ikke det var ham der havde købt urene af Herholdt Hansen, men han benægtede det med den meget korrekte bemærkning, at han ikke kunne tænke sig at købe ting, som han med mindre risiko kunne stjæle selv.

Efter denne erklæring mødte urmager Vester i retten og aflagde ed på, at det betydelige lager af guldure, der var fremlagt i retten, tilhørte ham.

Samtidig mødte en agent H., der i sin tid blev idømt 4 års forbedringshusarbejde for tyverier. Han havde købt et af de stjålne ure; men han var uvidende om, at dette var stjålet, påstod han.

Det mest bemærkelsesværdige var, at han kun hviskende til dommeren ville indrømme, at han var velkendt på "Vridsløselille". Dommeren derimod tog ganske forretningsmæssigt på forholdet og dikterede med høj røst, at vidnet havde været straffri for tyveri.

Endelig fremstilledes Hansen-Elby, der allerede er begyndt på at afsone sin straf. Hans vidnesbyrd betød dog intet udover, at han fastholdt, at han havde købt urene af "Tyske Alfred" og solgt et af dem til agent H.

Komedien skal fortsættes for Landsretten.

Inden dommeren afsluttede sagen og sendte dem til Landsrettens pådømmelse, flk Evenius og Herholdt lejlighed til at veksle et par karakteristiske repliker.

Evenius: Det er vel ikke meningen, at vi skal begynde igen for Landsretten?

Herholdt: Det er da meget muligt.

Evenius: Hvis du har mere at sige, må du hellere sig det her.

Herholdt: Nej, nu vil vi slutte her,

Evenius: Nå, ja, jeg er s'gu ligeglad.

Efter disse bemærkninger blev sagen oversendt til Landsretten.

Herholdt er blevet dækket tidligere, men nu går den Ikke længere.

Et interessant punkt ved sagen er Herholdt Hansens forhold. Han gør indtryk af at være en typisk forbryder, der hidtil har forstået at dække sig, og som hidtil er blevet dækket af kammeraterne. Nu vil disse ikke dække ham mere. De vil ganske naturligt, at også han skal have sin straf. Dette forstår Herholdt ikke. Derfor protesterer han stadigt. forholdet er imidlertid efter politiets opfattelse det, at de tre forbrydere har været fælles om en lang række tyverier, som "Sorte Carl" og Evenius intet vil tilstå om, før de får Herholdt med i suppedasen. Så længe han benægter, benægter de også.

Nu bliver det jo imidlertid Landsrettens Sag at finde ud af Sagen.

(Social-Demokraten, 23. juli 1920)

Et mislykket flugtforsøg for Schoklar-bandens hovedmænd.

Herholdt Hansen og "Sorte Carls" telegrafi blev opdaget og flugtforsøget mislykkedes.

To af Sckolar-bandens Hovedmænd Herholdt Hansen og Carl Sørensen, kaldet "Sorte Carl", hensidder for tiden i Vestre Fængsel og venter på deres dom. Herholdt Hansen har som bekendt været stukket af fra politiet og blev først for en måneds tid siden anholdt en villa i Hareskoven.

Efter sin anholdelse blev han afleveret til Vestre Fængsel og var så heldig at få celle dør om dør med sin arbejdsfælle Carl Sørensen. Der udspandt sig hurtigt en livlig banketelegrafi mellem de to arrestanter, og i den anledning blev et par opsynsmænd sat til at passe på og høre efter, hvad det var, de to stortyve talte om.

Det viste sig hurtigt, at den sikkerhedsforanstaltning fuldt ud var på sin plads, for en dag hørte opsynet, at de to talte om at lave et flugtforsøg. De skulle begære sig fremstillet for dommeren og under transporten søge at stikke al.

Mange dage varede det heller Ikke, førend de bad om at komme i nyt forhør. De havde en hel del på hjertet, som var af vigtighed for deres dom.

Dette ønske fik de opfyldt, men der blev givet ordre til domhuset om at passe på dem, idet man vldste, at de ville forsøge at stikke af.

Da fængselsvognen ankom til domhuset, gik to opdagere ned i den og fulgte de to arrestanter ind i retten. Der spurgte dommeren, hvad de havde på hjertet, men "Sorte Carl" svarede, at det hele beroede på en fejltagelse.

- Ja, svarede Herholdt Hansen, det var en "fejler", vi ville blot hilse på dommeren.

Så blev de ført tilbage til vognen og kørt hjem til "Vestre" igen. Friheden nåede de ikke denne gang

(Klokken 5 (København), 20 september 1920).

"De sidste soldater" af Schollarbanden blev i morges fra arresten på Nytorv under bevogtning af seks opdagere ført ud i landsretten hvor deres sag i dag skal behandles og pådømmes.

Der er tre, nemlig hæleren Herholt Hansen - hvis eventyrlige flugt og senere anholdelse ude i Villa "Mon Plaisir" ved Kulhusene endnu vil være i frisk erindring, - og de to tyve Carl Chr. Sørensen, kaldet "Sorte Carl", og evenius Hansen.

(Aftenbladet (København), 12. oktober 1920).

"Sorte Carl" og hans hjælpere, Herholdt Iversen Hansen og Evenius Hansen fik i forgårs deres dom ved Østre Landsret. Carl Sørensen fik 4 års tugthus, Herholdt Hansen 2 års forbedringshus og Evenius Hansen samme straf i 3 år. Deres tyverier androg værdier for op imod 50.000 kr.

(Aftenbladet (København), 18. oktober 1920).

Den fyldte sofa.

Et herligt fund i Prinsensgade.

For et par dage siden blev en dreven tyveknægt, Ulrich Jørgensen, arresteret, og han tilstod at han sammen med 4 kammerater havde begået en halv snes indbrud. De 4 kammerater blev fundet i går morges i deres logi i Prinsensgade. Selskabet blev taget på sengen og ved en hastig ransagning i lokalet fandt opdagerne en lang række herligheder, men det mest bemærkelsesværdige i lokalet var sofaen. Den var nemlig fyldt med tyvekoster til en værdi af flere tusinde kroner.

I går fremstilledes de 4 gentlemen i grundlovsforhør hos dommer Spang-Hansen.

Politiassessor Stamm var offentlig anklager. Den første der blev fremstillet var Sorte Carl. Hans dåbsnavn er Christensen. Han er 40 år og har kun været på fri fod en måned siden sit 28. år da han blev sendt til Horsens Tugthus. Han nægtede i går at have gjort noget som helst ulovligt.

Det gjorde hans tugthuskamerat Vilhelm Frisch og Aksel Theodor Dahl også, mens den fjerde af de implicerede, Valdemar Greis, gav en antydning af en indrømmelse om at have været hæler.

Alle 4 blev fængslede, og når de nu påny bliver præsenteret for Ulrich Jørgensen der som nævnt har lagt kortene på bordet, er det muligt at de også får tungen på gled.

(Klokken 5 (København), 24. april 1922).

En københavnsk tyvebande anholdt.

Ifl. "Berl. Tid." har opdageren Seindal anholdt 5 mange gange tidligere straffede personer, bl.a. Frisch og Sorte Carl, som har begået en lang række tyverier, bl.a. i Trommesalen. - Man fandt en mængde stjålne genstande i deres logi i Prinsessegade.

(Aarhus Amtstidende, 25. april 1922).

Omfattende tyveriaffære under opklaring,

Tyvebanden fra Prinsensgade.

Som før omtalt anholdt politiet for nogle dage siden fem personer, Vilhelm Frisch, Ulrich Jørgensen, Axel Dahl, Valdemar Greis og Carl Georg Christensen, kaldet "Sorte Carl" sigtet for omfattende indbrudstyverier.

De boede sammen i Prinsensgade 7 hvor de blev anholdt.

Sagen er henvist til 10. undersøgelseskammer.

Der mangler endnu en arrestant for at gøre banden fuldtallig, men hans frihed er sikkert af kort varighed.

Foruden det store indbrudstyveri hos manufakturhandler Dahl i Torvegade, har de forøvet et indbrud i et klædelager i Sølvgade, hvor der er stjålet en halv snes ruller klæde samt en mængde overfrakker.

De er desuden gerningsmændene til en mængde natlige indbrud i lejligheder hvor de har truet familierne til at udlevere penge, ure og smykker.

Det tegner til at blive en af de største tyverisager der længe har været behandlet ved retten.

(Folkets Avis - København, 1. maj 1922).

"Sorte Carls" bande dømt.

19 års tugthus.

Vagtmester Grested fra 10. undersøgelseskammer fremførte i går et såre smukt kompagni af indbrudstyvenes store hær for dommer Spang Hansen. Det var den meget omtalte "Sorte Carl" og hans bande. De har begået 52 indbrud i København, mest i forretninger. Deres fortid var så plettet at dommeren formulerede følgende straffeliste:

Hovedmanden, Carl Georg Christensen, "Sorte Carl" fik 7 års tugthus. Næstdformanden, Ulrik Rasmussen Jørgensen, 4 års tugthus, en mand ved navn Hans Theodor Frisch fik 6 års tugthus og en 4. ved navn Axel Julius Olsen fik 2 år. Desuden fik Olsens kæreste, fru Vilhemine Møller, 30 dages sædvanlig fangekost for hæleri, og en anden kvinde, Oda Petersen, 20 dages fængsel for samme forseelse. Og endelig fik en mand ved navn Dahl 6 måneders tvangsarbejde for hæleri og betleri.

(Aftenbladet (København), 24. juni 1922).

"Sorte Carls" bande dømt.

Ved Københavns byret har dommer Spang-Hansen i lørdags afsagt dom over den tidligere tyvebande hvis fører var en person ved navn Carl Georg Christensen, kaldet "Sorte Carl". Banden har tilstået 52 indbrud i forretninger. "Sorte Carl" fik 7 års tugthus, og blandt bandens øvrige medlemmer fik Ulrik Rs. Jørgensen 4 år, H. Th. Frisch 6 år, Axel Jul. Olsen 2 år.

(Ærø Avis, 27. juni 1922).

"Sorte Carls" bande dømt.

Ved byretten i København er der nu faldet dom over medlemmerne af "Sorte Carls" bande. "Sorte Carl" selv fik 7 års tugthus, Ulrik Rasmussen Jørgensen 4 år, Hans Theodor Frisch 6 år og Exel Julius Olsen 2 år. Nogle hjælpere og hælere fik fængsel på sædvanlig fangekost i 20-3o dage.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 27. juni 1922).

"Sorte Carl" som pengeskabstyv.

Har har angivet sin kammerat; kammeraten nægter, men bliver dog anholdt.

For et par nætter siden blev der forøvet indbrud i arbejderforeningens ejendom, Nørrevold 92 hvor to pengeskabstyve havde skrællet pengeskabet hos grosserer V. P. Jacobsen der har kontor i ejendommen. Udbyttet svarede ikke til anstrengelserne, idet der ikke var penge i skabet og tyvene fik kun 60 kr.

En af natkompagniets vægtere overraskede tyvene, hvoraf den ene blev pågrebet og efter hvad der oplystes i dommervagten i går, er det den berygtede forbryder "Sorte Carl" hvis fulde navn er Carl Christian Frederik Sørensen.

"Sorte Carl" har overfor politiet opgivet at han var sammen med en kammerat Evenius Bernhard Carl Hansen der nu er anholdt og i går eftermiddags blev fremstillet for dommer Carstens. Evenius afviste "Sorte Carls" udsagn som urigtige og henviste til at en kammerat Valdemar Larsen der bor i Saxogade, kan bevise hans alibi, idet han den pågældende aften var i besøg der.

Evenius har et meget plettet generalieblad. Han har været straffet med 3, 4 og 5 års forbedringshus, og han var ikke helt sikker i sin optræden. Dommeren tog da heller i betænkning at fængsle ham i 14 dage.

(Dagbladet (København), 2. maj 1925).

"Sorte Carl" dømt.

Den berygtede tyv Carl Sørensen, "Sorte Carl" som for nogen tid siden brød ind i en cigarforretning på Nørrevold i København og forsøgte at sprænge pengeskabet, er nu blevet idømt 3 års tugthus. Hans kammerat, kaldet "Røde Venus" får sin dom en af de nærmeste dage.

(Fyns Social-Demokrat (Odense), 2. juni 1925).

Sorte Carl

Han søgte at flygte.

Dommer Eide idømte for kort Tid siden en ofte straffet Indbrudstyv, Alfred Nielsson, to års tugthus for forsøg på indbrud i en urmagerforretning på Nørrebrogade 90, hvad Nielsson var meget utilfreds med. Han appellerede til Landsretten, der imidlertid forhøjede straffen til 8 år.

Hans kammerat, - der ligesom han selv var grebet på fersk Gerning, - Carl Ferdinand Andersen, kaldet Sorte Carl, stod i går for retten hos dommer Eide. Hans hustru var tiltalt for hæleri og bedrageri.

Dommeren lod hende slippe med 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost, medens Sorte Carl fik 3 års tugthus.

- Er De tilfreds med denne dom? spurgte dommeren.

- Hvad kommer det Dem ved? lød svaret.

Sorte Carl blev derefter ført på gangen hvor han rev sig løs fra sin Iedsagør, opdageren Gylcke og for af sted.

Men opdageren Lars Hansen, der havde set, hvad der var sket, stillede sig i vejen for flygtningen, der nu under skarp bevogtning blev ført ud til arrestant-automobilet.

(København, 16. juni 1926)

"Sorte Karl" og hans kone.

For nogen tid siden blev en flere gange straffet person, Bernhard Nilsson af byretten i København idømt 2 års tugthus for et indbrud i en urmagerforretning på Nørrebrogade. Han blev taget på fersk gerning sammen med en kammerat, Carl Ferdinand Hansen, kaldet "Sorte Carl", der ligeledes har været straffet flere gange. Nilsson fik sin part af indbruddet skilt ud fra sagen, da Andersen var impliceret yderligere i nogle bedrageriforhold sammen med sin hustru Margrete. Nilsson appellerede til landsretten, som imidlertid forhøjede hans straf til 4 års tugthus.

I går var sagen til behandling i byretten for "Sorte Karls" vedkommende, og dommeren idømt ham 3 års tugthus mens konen fik 80 dages fængsel.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 17. juni 1926).

Sorte Karl for retten.

Der holdtes i forgårs forhør over den farlige indbrudstyv Carl Ferdinand Andersen, kaldet "Sorte Karl" der har forøvet en mængde indbrudstyverier sammen med Alfred Bernhard Nilson som for nylig ved byretten blev idømt to års forbedringshus.

Dommer Eide fastsatte "sorte Carls" straf til 3 års forbedringshus. Da han efter domsafsigelsen spurgte forbryderen om han var tilfreds med dommen, svarede "sorte Carl" på sin frække måde: - Hvad kommer det Dem ved?

Han gjorde derefter forsøg på at flygte fra retslokalet, men blev ofrhindret deri af to opdagere.

(Middelfart AVis, 17. juni 1926).

"Sorte Carl" er gemt for politiet

Stripp kan finde ham, men han må ikke.

Hos dommer Viktor Hansen i dommervagten fremstilledes i går et ægtepar, Alfred og Pia Solvejg Stripp, sigtet for tyveri og hæleri.

Hermed forholdt det sig således at fru Stripp havde haft plads hos en fru Sørensen hvor hendes mand også jævnlig kom, bl.a. havde ægteparret under de nyligt afholdte vælgermøder flere gange været hos fru Sørensen for at "lytte" i hendes radio.ogle dage efter at de sidste gang havde lyttet, opdagede fru Sørensen at der fra hendes chatol var forsvundet et kostbart guldur, og da der ikke havde været andre end ægteparret i lejligheden, anmeldte hun tyveriet, urt blev fundet hos en pantelåner, og Stripp'erne anholdtes.

Fru Stripp nægtede at kende noget til tyveriet. Men hendes mand fortalte at han havde fået uret til pantsætning af en havnearbejder der kaldes "Sorte Carl".

- Hvor kan vi finde ham? spurgte dommeren.

- Sæt mig på fri fod, svarede Stripp, så skal jeg nok hitte ham, jeg er nemlig den eneste der kan finde den hertug - om politiet så søgte efter ham i år og dag, får det ikke fingre i ham.

Dommer Viktor Hansen ville dog ikke acceptere Stripp's forslag, men fængslede ham for 7 dage.

- Godt, svarede Stripp, så må politiet på overarbejde. Men dem om det.

Fru Strip blev sat under anholdelse.

(Folkets Avis - København, 20. december 1926).

Vaskerimærket fældede "Sorte Carl"

En ofte straffet person, Carl Sofus Rasmussen, der går under navnet "Sorte Carl", brød forleden ind på Slagelse Andelsmejeri. Mens han arbejdede med pengeskabet, aftog han sin flip, og den glemte han da han forsvandt. Den bar et vaskerimærke R 38 og på det blev han fældet.

(Ærø Avis, 13. marts 1929).

"Sorte Carl"

En mange gange straffet person, Carl Christensen, kaldet "Sorte Carl", der har tilbragt foreløbig 19 år af sit liv i tugthuset, er i disse dage kommet i den lidt usædvanlige situation at optræde som anmelder i en sag. Han har nemlig overfor politiet anmeldt at en ligeledes adskillige gange straffet person, Peter Silldorf, har bestjålet ham for forskellige beklædningsgenstande.

(Roskilde Avis, 16. april 1929).