Borgere og Soldater paa Østerbro.

Hvoraf mon det kommer sig at de herrer officerer lader vagtparaden marchere på fortovet langs ind ad Østerbro, så de gående der kommer den i møde, absolut må retirere ud i snavset. Indsenderen så i dag den 24. maj vagtparaden marcherede ind ad Østerbro, en karet kom fra byen af og kusken holdt straks af til højre siden. Men det behagede paraden at marchere ham i møde til selv samme side, så han altså måtte blive holdende da han ikke så hurtig igen kunne køre til venstre side. Underofficererne betegnede ham at han skulle vige til den side. Det havde dog vel været mere rigtigt at paraden havde marcheret på den anden side, så kunne vognene når som de bør holde sig til højre side, gerne komme frem.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 58, den 1 Junii 1799, s 915-916)

Portefrihed for Kjøbenhavns og Forstædernes Indbyggere.

Hvad nytte en eneste mands gavnelyst og virksomhed kan frembringe, læser man af den anekdote som Deres næst forrige blad undeholder. Virkelig nok står ikke alle midler for enhver til bud som de gør for kronprinsen, men ved iver og eftertanke ryddes meget af vejen som ved en almindelig ligegyldighed står endnu på den plet hvor skikke for måske et århundrede siden fandt dem passende. Er det tåbeligt at udelukke proviantskibe fra den trængende by siden det er pinsehelligdag, så er det urimeligt hver nat at udelukke forstadens beboere eller på en søndag indespærre københavnerne nogle timer om formiddagen og lige så mange om eftermiddagen.

Københavns indbyggere især enhver husejer, må til alle tider kunne komme hjem, for der kan vel nogen årsag tænkes hvorfor man om søndagen skal have mindre rettigheder end om søgnedagene. Hvorfor må de da ikke til alle tider gå lige frit ud, enten det så er højmesse eller aftensang. I ingen preussisk grænsefæstning findes endog sådan tvang. Efter midnat er porten spærret, man ringer på den vagthavende officer der holder protokol over de ud-og indpasserende, visitører er til stede, af fragtvogne lades ingen ud eller ind, rejsendeeller kørende må hensætte deres kuffert eller tøj til næste morgen, og alle betale firedobbelt portpenge til deling mellem vagten og visitørerne.

Hvorfor skal vi sukke efter denne uskyldige frihed da tvangen dog fører så meget skadeligt med. Er det ikke grusomt når forstadsbeboer efter midnat kommer til stadens port, forestiller at hans kone er i barnsnød, men må vente til den bestemte tid at porten åbnes, for at søge hjælp og finde moderen og fosteret døde ved hans tilbagekomst. Dette er dog sket i disse dage!!

Gatsbestyrere bør fremme al fornuftig og grundig frihed, den tvang med porte bør ikke finde sted, og man tør håbe at man vil agte på rimelige forestillinger.
Jens Porthader.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 58, den 1 Junii 1799, s 913-915)

Spørgsmaal om Arbejds- og Plejeanstalten i Maribo.

Stiftamtmanden og biskoppen over Lolland spørges: Hvad i alverden der kan have bevæget Dem at proponere til medlemmer i en kommission som skal indrette et arbejds- og plejehus, just de samme mænd og ikke andre som med amtmanden årligt regulerer de fattiges ekstraskat? Udfordres der ikke ganske andre indsigter til en ekstraskatskommission end til en plejekommission? Men selv om Lollands ekstraskatskommissærer kunne være duelige til at sidde i en plejekommission, så spørges igen: Hvorfor da de to af landets ekstraskatskommissærer ikke er taget med i kommissionen for arbejds-og plejeanstalten? Da det just er de to, publikum ene af alle ekstraskatskommissærer er berettiget til at vente sig noget af. For selv om de øvrige hver i sit fag kan være duelige mænd, så kender publikum dog intet til dem der kan skaffe den fortrolighed som sådanne mænd bør have. 

Har stiftamtmanden nøjere kendskab til dem, da gør han publikum derfor regnskab eller også undskylder at man med grund frygter for at hans tillid også her i tiden vil sinde sig skuffet. Ellers havde det nok været meget mere rimeligt om til kommissærer var bragt i forslag magistratspersoner, præster, oplyste handlende og andre af hvem man har grund til at formode de både kunne og ville opfylde den afdøde testators *) hensigt. Maribo har således et par og måske flere meget oplyste handlende, en ikke hverdags præst, og Lolland har flere duelige embedsmænd som alle er forbigåede ved denne passende lejlighed til at afbenytte sig deres kundskaber.

*) Denne anstalt anlægges i Maribo efter af døde etatsråd Wichfelds vilje som dertil legerede 8.000 rigsdaler. Kongen har forøget denne sum med en gave at et tusinde rigsdaler 

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 57, den 25 Maj 1799, s 906-908)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen. Hæfte 6, nr. 75, den 28 September 1799, s 1185-1189. Se der.

Nakskov Kirke hylder de gode gamle Skikke.

Der er skrevet så meget og så indlysende om begravelserne skadelighed i byerne at man for længst burde have set denne pestbringende skik ophævet. Men må og skal stadig begravelser tåles i kirkernes forgårde, så burde de dog allerede have været forbandede fra selve kirkerne. Dog heller ikke det sørges for. Tværtimod tør man vel endog indrette nye begravelser i disse huse uden modsigelse af dem der burde modsige. Ja disse selv benytter sig vel endog af deres embede og indflydelse til selv efter deres død at kunne blive deres medmennesker til byrde. En sådan begravelse opviser Nakskovs kirke hvor ligene står oven på jorden uden andet lukke end et gitterværk. Begravelsen tilhører amtsforvalter Dankel der selv har indrettet den på et sted i kirken hvor før var dåbssted. Allerede for en del år siden skal madame Riegels havde budt 5 til 600 rigsdaler for samme sted, men menigheden modsatte sig det og fik medhold af kirkens forsvar. Nu fik D. stedet for 50 rigsdaler uagtet hanselv hører til kirkens forsvar.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 57, den 25 Maj 1799, s 905-906)

Redacteurens Anmærkning

Begravelser inde i selve kirken blev forbudt i 1805. Dankel, eller Poul Chr. Danchell (1747-1807), amtsforvalter over Halsted Amt og rådmand i Nakskov, var som embedsmand i 1781 blevet foretrukket som vicerådmand i stedet for en af byens ansete næringsdrivende borgere, købmand Sønderup, selv om han ikke havde været i byen mere end et år. Året efter blev der en plads som virkelig rådmand ledig, og Dankel blev igen foretrukket frem for Sønderup. De kongeligt udnævnte embedsmænd havde et blakket ry i Nakskov pga rod i pengene (Ifølge C. C. Haugner: Nakskov Købstads Historie. Andet bind. 1935) 

Bedre Sæder i Filosofgangen.

Det nu så skønne København har mangel på skønne spadsereture her i nærheden. Den eneste og mest søgte er Frederiksbergturen. Og denne lønner også umagen når man først har arbejdet sig gennem den lange stenbro. For har man nået alleen, da glider gangen lettere. Dog var det at ønske at der i stedet for de stensæder der er anbragt der, måtte forsynes med et endnu større antal simple forsvarlige træbænke hvor de vandrende hvis kræfter ikke tillader dem i et stræk at gå til slottet, kan hvile sig.

At sidde på en kold sten er meget farligt for helbredet, og mange henter sig ved at bruge dem en sygdom der hvor de ville hente sig sundhed.
e.f.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 57, den 25 Maj 1799, s 904)