Spørgsmaal fra Nyhavn Solsiden.

Da der meget kan tvivles om at indbyggerne i Nyhavn har privilegium på at lade de stilladser hvorpå de om dagen soler deres sengeklæder, stå natten over på fortovene, ja langt ud på gaden , så falder det anmelderen heraf ind at det bedste middel til at se denne usik forebygget, var at gøre disse stilladser når de blev stående længere end til solnedgang, til res nullius, og tillade enhver at bemægtige sig samme? Eller hvis dette ikke kunne gå an, da at lade en vogn rundere ved ovenmeldte tid og bortføre disse midler til at skaffe kirurgerne fortjeneste.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Juni 1799, s 947-948)

Svar paa Anmældelsen udi Politivennen No. 59: Den lille røde Hest appellerer til Magistraten.

Min herre! Ejeren til denne hest er Dem meget forbundet og takker Dem skyldigst for Deres anmeldelse. Uden Dem var hesten vist nok blevet tabt. De formoder at ejeren undså sig ved at komme frem og kendes ved hesten. Men det var ikke tilfældet, for ejeren har bevis i hænde undertegnet af Hvidberg at hesten den 27 maj i år er indbrændt til græsning på kirkegårdsfælleden. Og at det virkelig er den samme hest som den tid blev indbrændt, det skal når på opfordring blive bevist med vidner. At mærket ikke har været ret kendeligt, er skyldes vel den som har påbrændt det eller skulle have tilsyn med det, nemlig kæmnerens betjente.

Da man ikke kan forestille sig sådan skødesløshed udi offentlig forretning, hverken ved indbrændingen eller når hesten var opbragt, at den skulle blive stående uanmeldt fra den 3. juni til den 10. da den først skulle blive anmeldt, efter kæmnerens udsagn, og derpå den 12. i denne måned blevet solgt, om ejeren ikke i den korte mellemtid havde meldt sig, så kunne det let være sket at ejermanden havde mistet hesten uden regres og måske endda måttet tåle fornærmende grove udladelser oven i købet, ligesom nu da undersøgelse blev gjort den 10. denne måned, hvorfor sådan omgangsmåde var sket.

Det er også besynderligt at når et kreatur er blevet indbrændt i græsning på stadens fælleder og græsningen forud betalt, men inddigningen er så uforsvarlig at kreaturet kan gå over samme, og dog når sådant kreatur derfor bliver opbragt, skal det først sulte i folden. Og ejeren derefter når han har fået kundskab om det, oven i købet betale 1 mark for opbringelse. Eller om det bliver borte, uden påtale tåle at han måske aldrig får det igen.

Kunne det ikke være tilfælde at hyrden, når han havde fået en ufornøjelig eller ingen dusør, kunne slippe et kreatur ud?

Når et kreatur bliver overdraget til privat mand på græsning og for samme betales forud, har man håb om at han svarer dertil. Skulle det ikke også være tilfældet med et kreatur som er imod forudbetaling, indtaget på stadens fælled i græsning? Herom ønskes Politivennen ville meddele oplysning til efterretning for vedkommende.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 945-947)

Redacteurens Anmærkning

Sagen var blevet rejst i Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8 Junii 1799, s 934-935, se der.

I Anledning af en Politiefterretning fra Frederiksborg i No. 54.

I anledning af det i Politivennenvnr. 54 indrykkede monitum til politimesteren i Frederiksborg og især af den deri omtalte provstens mødding, har hr. provst Jensen i Frederiksborg tilsendt udgiveren en oplysning som er for lang at indrykkes ord for ord, men hovedindholdet er følgende: "Skønt hr. provsten tror det ikke så afgjort om hans gård ligger i Hillerød eller ikke, har han dog tilmeldt hr. byfoged Tønnesen sine spørgsmål til genboerne om 1) møddingens rettighed til at ligger der 2) når den blev udført 3) om den var dem til ulejlighed, samt disse svar 1) at der altid havde ligget en mødding 2) at den bortførstes sidste efterår 3) nogle: at ulejligheden ikke var så stor at de troede at burde give klage over en nabo derfor; andre: at lugten af nævnte mødding så langt fra at være giftig, ikke engang var ubehagelig for dem. I øvrigt tilbyder hr. provsten sig til, hans rettighed uagtet, at bortføre såvel nævnte mødding som anden til hans side af naboer henkastet jord osv. efterhånden som lejligheden tillader det, hvormed allerede er gjort en begyndelse" 

Det smerter udgiveren at en mand af så sindig og ordenelskende tænkemåde som hr. provsten synes at have anset sig fornærmet ved ovennævnte i Politivennen indrykkede efterretning. Desværre har udgiveren oftere fristet dette ufortjente held. Disse sandheder tror han imidlertid at måtte gøre hr. provsten opmærksom på: At en mødding på en gade, var det end i en landsby, er en væmmelighed som ikke gør stedets politi ære: at en mødding af hvad natur den end er, stinker: at det er ikke blot dem der bor i en gade det vedkommer, om samme er belagt med mødding eller ej, men enhver hvis vej kan falde derigennem.
Endelig erklæres det herved at efterretningen ikke er indsendt af nogen frederiksborger, men af en rejsende.

 (Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8 Junii 1799, s 937-939)

Stinkende Lig på offentlige Veje

Torsdag den 30. maj om morgenen blev det opdaget, at et menneske havde hængt sig på nordvejen i en grøft, som er bag ved værtshusholder Kreutsfeldts have. Sagen blev straks af omtalte mand foredraget kommissæren, som den hvis pligt det er at andrage sagen for den ansvarlige. Men ikke desto mindre konstateredes at den døde mand endnu lå på samme sted om fredagen. Skulle det ikke påses at et sådant menneske der havde taget sig selv af dage, ikke blev liggende i så lang tid, da det er et rædsomt syn at se et dødt menneske liggende til et rov for et dyr en hel dag og nat ja endog til den følgende dags aften, og det nu på denne årets tid da et dødt legeme let går i forrådnelse. Hvilket allerede var tilfældet her, og hvilken ubehagelighed må ikke derved den mand tåle, uden for hvis ejendom det døde legeme findes.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8. juni 1799, s 936-937)

Den lille røde Hest appellerer til Magistraten.

På Nørrebro før man kommer til Assistenskirkegården er ved sekr. Knoblauchs lyststed ud til vejen en lille fold hvori en rød hest nu (torsdag den 6.) siden i mandags har stået uden æde eller drikke. Gennemtrængt af medynk forhørte anmelderen sig om sagens sammenhæng, og man fortalte ham at i denne fold opjages ved underfogedens folk de høveder eller heste der enten er falskmærket eller uindbrændt befinder sig på fællederne, såvel som de der måtte træffes løbende om på vejene, hvorpå fangsten meldes for stadskæmneren i København hvis pligt det er at avertere dem til løsning af ejermanden. Videre sagde hyrden at de intet nyder i dette fængsel til livets ophold, og at det var hændt at de desårsag var styrtet. Med denne røde hest skulle tilfældet være at den ikke er indbrændt, men mærket efterklippet. Formodentlig undser ejeren som rimeligt nok er, sig ved at komme frem og tilstå denne handling og således bliver da dyret et offer. Behøver jeg at tale flere ord til mænd som dem der udgør Københavns magistrat? Oh, sikkert ikke. Sagen vil vist nok straks blive undersøgt og den anstalt føjet at de optagne kreaturer i denne fold nyder føde, ly og drikke! Kun at min klient kunne leve så længe!

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 59, den 8 Junii 1799, s 934-935)

Redacteurens Anmærkning

Sagen forklaredes i Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 945-947. Se der.