Sjælden Aandsnærværelse hos en Tyv.

I en landsby her på Sjælland var man kommet på sporet af en tyv som havde brudt ud af adskillige fængsler. Man vidste det var et farligt og listigt menneske, og derfor havde næsten hele byen væbnet sig til hans pågribelse. Mængden fordelte sig på alle kanter, og herved blev tyven nødt til at springe igennem et vindue for gennem en bondegård at retirere ved en bagport ad marken til. Men uheldigvis havde en bomstærk bondekarl posteret sig i denne port og stod klar til at gribe ham. Hvad var der at gøre? Den arme djævel skulle gennem her, for at komme i justitsens hænder, dertil havde han som sine årsagers skyld slet ingen lyst. Han beslutter altså at løbe lige mod bondekarlen, rækker tungen ud af halsen og brøler et gyseligt Bæ! Dette gjorde sin ønskede virkning. Bondekarlen der blev forskrækket ved dette uventede og besynderlige anfald, for i angst tilbage og lod tyven fare, som ved sin åndsnærværelse og hurtig udtænkte list denne gang slap lykkelig derfra.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 68, den 10 August 1799, s 1085-1086)

Om bidske Hunde paa Trapper.

På en tid da løse hunde blevet ihjelslået på gaderne af frygt for galskab, har anmelderen det ubehagelige tilfælde meget ofte at træffe løse hunde på trapperne i mange huse og gårde her i byen. Det er ofte sket at han er levet overfaldet med glubskhed af disse dyr, men når dette end ikke er sket, har dog den tanke at hunden hvor rolig den end ligger på trappen, enten kunne være syg eller også med lumskhed fare ham i benene, været meget ubehageligt.

Der er skrevet så meget om farligheden af gale hundes bid at man endog ved at have læst bare fjerdedelen af det må især i denne tid frygte for dem. Anmelderen er ingen hader af hunde. Han ved hvor ubehageligt det er at miste et dyr som af troskab og hengivenhed for sin herre ofte vover sit liv. Men han føler på den anden side at en løs hund, den være på gader eller trapper, kan stifte meget uheld, og at det altså er ethvert menneskes pligt i denne henseende at sørge for sine medmenneskers sikkerhed. En løs hund på en trappe er virkelig meget farligere end på gaden. Enhver er ikke forsynet med værge og det falder ofte meget vanskeligt at retirere, da hunden når man skal til eller kommer fra de øverste etager, gerne lægger sig for den dør hvor den har hjemme og derved spærrer passagen. Børn og ufornuftige finder undertiden fornøjelse i at opirre hunden indenfor og der hører en usædvanlig portion kulde til at tåle dette uden harme. Der sørges for sikkerhed på gaderne. Hvor meget mere bør da ikke hver enkelt husejer sørge for sikkerhed inden for hans døre?

Anmelderen appellerer derfor til hver rettænkende hus- og gårdejer om at hæve denne uskik. Er skylden ikke hos ham, men hos de der bor til leje hos ham, kan man være forsikret om at en fornuftig forestilling om det vil afskaffe den, og hjælper det ikke, så blev der let andre midler. Så nødig anmelderen vil nedsætte noget medmenneske, så ubrødelig holder han det for pligt her i dette blad ved stand og navn at opgive den gård eller husejer som efter den offentlige advarsel lader en uorden vedblive der er så let at fjerne. 

Ved denne lejlighed kan indsenderen ikke andet end omtale en anden uskik som man i denne tid ser undertiden: Når nemlig de folk hvis pligt det er at ihjelslå hunde, viser sig, så har de gerne en trop af et halvt hundrede af Københavns ærværdige pøbel foran sig som bortdriver hundene til andre gader. Og da disse folk ikke kan fordele sig på mange steder, så følger deraf at denne nyttige anordning næsten ganske forfejler sin hensigt. Kunne ikke en politirotting, for stok var for meget, da det for det meste kun er gadedrenge, her gøre en god virking. Mere end to rap behøvedes der næppe til at adsprede en hob som i henseende til mod temmelig ligner harerne. - Anmelderen spørger kun.

Viator.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 68, den 10 August 1799, s 1081-1084)

Advarsel for dem, som ere Elskere af at være i Skoven om Aftenen.

Torsdag den 25. juli da et selskab af 3 kvinder og 1 mandsperson sad og spiste i Charlottenlund Skov om aftenen kl. henimod 10 slæt, kom 6 til 8 mandfolk med nogle hunde og spurgte om det nu var tid at være i skoven? De skulle straks forføje sig ud. De pakkede straks maden og kørte, men da de kom til porten, slog en af disse karle kusken som tjener hos hyrekusk Bruun, i ansigtet formodentlig med en nøgle så blodet flød ned af kinden hvorved han næppe vil undgå at miste det ene øje. Dette ønskede man bekendtgjort så at andre kan vogte sig for disse voldsmænd på oven nævnte sted.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 67, den 3 August 1799, s 1070-1071)

Ubehageligt Dryppebad.

Er det tilladeligt at salutere om aftenen med natpotter over hovedet? Anmelderen gik tirsdag aften den 23. forbi hjørnet af Store Købmagergade og Østergade og fik ved denne lejlighed en portion fugtighed på sine klæder som mare ikke lugtede af bare vand. Indsenderen har det håb at man for fremtiden ophører med disse unoder.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 67, den 3 August 1799, s 1070)

Slagsmål mellem Borgmester og Råd

Lørdag den 13. denne måned behagede det borgmesteren og rådmanden at slås på rådstuen i en vis købstad i provinsen. Bataljen skal have været hårdnakket og blodig, men sejren for denne gang uafgjort, da arrestforvarerens kone og en arrestant efter gevaltskrig skal være kommet til, og med en passende moralsk tale have endt dette feltslag. Ved kurer skal samme straks fra begge omtalte chefer være blevet anmeldt til stiftamtmanden, som befalede omtalte feltherrer at indfinde sig hos ham tirsdagen efter bataljen. De krigsførende parter mødte bestemt tid hos deres foresatte, hvor en våbentilstand skal være blevet erklæret med gensidig tillæg at de en anden gang ville ende et forefaldende feltslag med mere selvstændighed og tapperhed. Alles ønske er at det da måtte ske på åben mark, for ikke at forstyrres som denne gang.

****

Et andet stykke er indkommet netop i samme anledning, men da man desværre i denne tid hører for meget til strid og rygte om strid, så ville indsenderen undskylde, at det ikke ganske blev indrykket. Den tanke, som forfatteren ytrer, at en borgmester som slås på rådstuen (rettens sæde) kan ikke med fynd dadle eller straffe et par slagsbrødre i et ølhus, er meget rigtig og kan ikke andet end bringe i erindring Henriks svar i Maskeraden: "At det er underligt at se en gammel fuld mand ledt hjem af vægterne moralisere over og gennemhegle ungdommens fejl på vejen".

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 67, den 20. juli 1799, s. 1067-69)