Oplysninger, angaaende den nye Begravelsesplads paa Christianshavn.

I flere blade er der blevet doleret over at man til begravelsesplads på Christianshavn havde valgt en i mange henseender upassende plet jord. Det syntes referenten utroligt at vedkommende i denne henseende skulle have vist en sådan ligegyldighed om mangel på skønsomhed som de mangler man tillagde det valgte sted måtte forudsætte. Han har derfor nøjagtig og på selve stedet undersøgt hvorvidt de omskrevne grunde mod pladsens anvendelse til kirkegård kunne holdet en prøve på sandhedens  prøvesten, og har da som han ventede, fundet at dette aldeles ikke er tilfældet.

Man har således sagt at stedet for ikke længe siden har været losseplads for natterenovation. Dette er aldeles usandt. Idet mindste over 60 år er al sådan renovation ført ud på Amager. På det til kirkegård udlagte stykke har man på forskellige punkter gravet indtil en almindelig gravs dybde, og har ikke truffet ringeste spor af en sådan anvendelse af stedet, men er derimod stødt på flere ligkister som vidner om at der i fortiden har været begravelsesplads.

Også siges at det omhandlede stykke jod nu står under vand og hele året er sumpet. Den del som nu står under vand, ligger noget lavere end det øvrige, og vil ikke blive benyttet til grave før det er opfyldt og planeret. Imidlertid ville selv dette ikke stå under vand dersom ikke afløbet var spærret ved den nye offentlige bygning som opføres i lang afstand derfra. At det heller ikke er sumpet, derom vidner en køkkenhave der ligger midt i denne plet og ses endnu at have været dyrket i fjor.

Assistenskirkegården på Amager har derimod en sådan beskaffenhed i denne henseende at man nødigt vil se sine pårørende nedlagt der. På denne årstid har man nemlig vand der efter det første spadestik, og til enhver tid har man når man er kommet lidt længere ned, flyvesand og vand så det er umuligt at holde graven fri derfor mens liget nedsættes. Ja for at holde liget på bunden, må kisten almindeligvis tynges ned med sten og en mand stå på den indtil den del jord er nedkastet, og endda har man eksempel på at en sådan kiste er loftet i vejret af vandet før graven var tilkastet. Det valgte jordstykke har altså i denne henseende et afgjort fortrin.

At den dødes ro skulle forstyrres mere end noget andet sted, kan man ikke ret vel indrømme. Den ejendom hvor til nævnte jordplet nærmest grænser, har for sin beliggenhed fået navnet "Rolighed". Den bygning man er i færd med at opføre for det militære, vil vist ikke forstyrre den her sædvanlige fred, lige så lidt som dette kan ske ved de tilstødende faldefærdige bygninger hvori porcelænsfabrikken på Købmagergade - synderligt nok - opbevarer brænde og lignende- røgen fra den dampmølle der desværre sædvanlig står ganske stille, og fra det i nærheden værende jernstøberi vil vi lade flyve, den vil næppe genere nogen interessent i de døde have.

Referenten mener at ovenanførte om hvis rigtighed enhver med lidt umage, kan forvisse sig, er tilstrækkeligt til at vise det ubegrundede i den anke man har ført over et af øvrigheden, visselig med velberåd hu, gjort valg af begravelsesplads for Christianshavns beboere. Dog der gives endnu andre væsentlige hensyn, såvel for den fattige som den rige der må gøre det skete valg ret velkomment for christianshavnerne. For de fattige, flertallet af Christianshavns beboere, er det nemlig til betydelig besparelse at kirkegården er indenfor volden - selv om så godt på landet med hensyn til motiverne for befalingen om kirkegårdes henlæggelse udenfor stæderne - da de er nødt til at betale vogne for ligbærere når disse skal udenfor stadsporten, hvoraf følgen atter er at hele ligfølget skal køre, hvilket er en stor udgift for en fattig mand. For den mere formuende der har lyst og evne til  at give en afdød en kostbarere begravelse, er det derimod ikke muligt i den henseende at gøre hvad han vil når liget skal bringes udenfor porten, da end ikke 8 rigsdalers ligvognen kan passere Amagerport. Det er da sandsynligt at hele skrålen er udgået af en mund, og af smålig interesse ligger til grund derfor.

(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 221-225)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Spørgsmaal i Anledning af Natteuorden paa Christianshavn.

Er vægterne der har post i nærheden af værtshusholder og dansebodvært P. Sørensens, eller P. Sørensen Bagsværds bopæl i Torvegade beordrede af deres foresatte til at tjene denne mand til sikkerhedsvagt når der indtræffer uordener hos ham?

Til dette spørgsmåls fremsættelse er indsenderen anmodet af flere af Christianshavns beeboere der har fundet det højst påfaldende jævnligt at se en del vægtere stå udenfor den oven nævnte mands bopæl som jævnlig er tumleplads for nattekommers og urdener, hvilke som oftest foranlediges af ham selv. På Christianshavn bor ingen politiofficiant, og når vægterne skal være bestemt til at beskytte en dansebodvært, hvem skal da varetage disses poster mens de flere timer står udenfor denne mands bopæl? Og hvem garanterer Christianshavns fredelige beboeres liv og ejendom når vægterne der om natten er sat til at våge over folks sikkerhed, tør forlade deres poster.

Foranlediget heraf indstilles til vores højagtede og driftige politidirektørs modnere overvejelse:

1) Bør det for fremtiden ikke forbydes Christianshavns vægtere at forlade deres poster for at tjene den nævnte dansebodvært til sauvegarde, og var det ikke rimeligere at denne i påkommende tilfælde ligesom andre henvendte sig til den nærmeste vagt, samt 

2) Da rettighed til at holde dans beror på en special tilladelse af politiet, bør da en sådan meddeles en mand hos hvem jævnlig uorden finder sted?

Disse vink håber indsenderen ville blive modtaget med velvilje af høje vedkommende.

Hansbild.
Maler.

(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 215-216)

Er det passende, at en Losseplads for Natte-Renovation anvendes til Kirkegaard *).

Med henhold til hvad der i Dagen nr. 66 og i Adresseavisen i lørdags er anført angående det jordsmon der er bestemt til en ny begravelsesplads for Christianshavns beboere, bemærkes at samme ikke alene har været en losseplads for alskens uhumskheder, men endogså - ikke langt tilbage i tiden - for selve natrenovationen. Kommer nu hertil at dette stykke jord for nærværende tid står under vand og hele året er sumpet, så vil der udfordres en betydelig stor bekostning for at give samme ved opfyldning en til hensigten alene tålelig tilstand. Og endda ville de deri begravede i særdeleshed forår og efterår - være udsat for efter døden at svømme i vand. Endelig ville en sådan kirkegård for Christianshavns beboere frembyde en stærkt afvigende kontrast mod københavnernes så skønne Assistenskirkegård.

Måske kunne endnu fortjene at komme i betragtning at det er en almen erkendt sandhed at kirkegårde ikke bør haves i byer og følgelig ingen nye anlægges.

Det kan således vel håbes at stadens velvise magistrat ikke vil tillade en sådan anvendelse af nævnte plads.

*) De oplysninger om samme genstand som jeg fik i hænde efter at dette var sat, men af modsat indhold, bliver indrykket i næste nummer.
Udg.

(Politivennen nr. 1056, Løverdagen, den 26de Marts 1836. Side 208-209)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Den omtalte artikel i Dagen blev bragt den 17. marts 1836 og findes digitalt:

(Indsendt)

Et Vink givet i rette Tid kan ofte have uberegnelig gode Følger for Vedkommende. Assistentskirkegaarden uden for Nørreport frembyder et saa skjønt og opbyggende Skue, og er til saamegen Trøst for sørgende Efterladte, som besøge de der gjemte Levninger af deres Kjære i denne hellige Have, at kun faae Stæder i Europa kunne opvise Magen.

Det vilde nu være at ønske, at Kirkegaardene, som for Fremtiden anlægges, maatte have denne til Mønster, og blive hvad de burde være qua Kirkegaard, det vil sige eensomt beliggende, og at de i Byen efterhaanden ganske afskaffes. - Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn behøver nu en Kirkegaard, men at udvide den høist smagløse, som befindes i St. Anne Gaden paa Christianshavn, og som blot er indhegnet med et lidet Stakit, vil vel neppe finde Nogens Bifald, saalidt som den Plads, der efter Rygtets Sigende skal være udseet, deels fordi Jorden der er af en altfor upassende Masse til Begravelse, deels formedelsst Beliggenheden - den begrændses ved den ene Side af et kongelig Porcelains-Fabrik (?), hvor ofte brændes og daglig færdes; ved den anden Side er man i Færd med Anlæggelsen af en kongelig Artillerie-Bygnning, hvor forudsættes vil findes megen Munterhed og Støien, og Pladsen er da vistnok langt fra hensigtsmæssig til Anlæggelse for en velordnet Kirkegaard eller hellig Have. Hvorfor ikke langt hellere bestemme dens Anlæg paa Amager, i Særdeleshed nu da Amager med hvert Aar forskjønnes med heldig Fremgang.

Den 15de Marts 1836

Christianshavn havde på Politivennens tid følgende kirkegårde: Kirkegården omkring Frelser Kirke (der selv er opført på en kirkegård). Den ophørte med at være kirkegård i 1853 da det blev forbudt at begrave folk inden for voldene. Fattigkirkegården i Sankt Annæ Gade 35-37 ("Cul de Sac") eksisterede fra 1700-tallet til 1873. Børnehusets kirkegård lå for enden af Sankt Annæ Gade ved Christiansvoldgade 49-59. Derudover var der i 1790 anlagt en kirkegård ved Amagerbrogade 33-35 - som stadig eksisterer. På Stadsarkivets kort fra 1854 optræder kun disse kirkegårde. Så hvilken kirkegård der her er tale om, kan lokalhistorikere måske opklare.

Vink til Politiet.

Hver aften fra tusmørkets begyndelse indtil kl. 11-12 ser man en stor del af de på fransk kaldede filles de joie, men som på dansk rigtigere kunne benævnes fordærvelsens præstinder iførte hat og kåbe vandre i Gothersgade og over Kongens Nytorv hvor de med påtrængenhed attakerer forbigående mandfolk for som kapere at gøre priser, og når dette lykkes at opbringe disse til et hus i Grønnegade lige for Peder Madsens Gang, hvor en stor del skal have deres tilhold. Det er forargeligt og til dårligt eksempel for de i nærheden boende voksne sønner og døtre at se disse nymfers strejferier og idelige opbringelser hvorfor det var meget ønskeligt om samme måtte blive hæmmet. Da det er bekendt at vort virksomme politi af gode grunde har forbudt logerende fruentimmer at tage ophold i stadens hovedgader, og Grønnegade i henseende til den stærke gennempassage som finder sted der, vel kan anses for en hovedgade, har man troet det pligt at øre samme opmærksom på nævnte uvæsen i håb om at det som for nogle år siden så vel rensede Antonigade, også vil befri Store Grønnegade, og anvise nymferne ophold i afsides liggende gader eller stræder, ligesom sådant er tilfældet i andre store stæder.

(Politivennen nr. 1055, Løverdagen, den 19de Marts 1836. Side 188-189)

Em. Bærentzen & CO. Prospect af en del af Gothersgaden i København. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Advarsel mod en Platslagerske.

For henved 4 uger siden da jeg gik i Store Kongensgade, blev jeg indhentet af et ungt fruentimmer som idet hun vedblev med at gå ved visen af mig, stillede mig spørgsmålet "hvorledes befinder De Dem?" Da jeg noget forundret så på hende, spurgte hun: "kender De mig ikke?" Og på svaret at hun var mig aldeles fremmed, sagde hun at hun nok ville sige mig hvem hun var, når jeg ikke ville blive vred. For at slippe dette følgeskab foregav jeg at have et ærinde i et hus i nærheden. Men da vi vær kommet dertil, gik hun med mig ind i forstuen, hvor hun da udlod sig med at jeg havde kendt hende meget godt da hun var lille, at hendes mor der var enke efter en Grandjean, foruden hende havde 4 små børn, og var nu i den beklageligste forfatning da hun ikke havde brød i huset. Denne fortælling blev ledsaget af en rigelig tårestrøm, hvorfor jeg gik ind i huset, vekslede 1 rigsbankseddel og lod hende bringe en lille gave.

Imidlertid har jeg siden erfaret at dette fruentimmer på denne måde daglig anholder folk på gaden for at tilvende sig penge. Således anholdt hun for nogle dage sige i Store Kongensgade en søofficer der for at skille sig af med hende, straks greb i lommen og gav hende penge. Når hun ser 2 personer stå i samtale, udvælger hun den ene af dem til sit bytte, nærmer sig ham og forlanger en samtale. Det nytter ikke at han vægrer sig, for hun er meget påtrængende, og hvis han forlader stedet, følger hun ham under idelige beklagelser over moderens fattigdom ledsaget af en rigelig tårestrøm der altid står hende til tjeneste. For at undgå sådant følgeskab der kunne synes mistænkeligt, griber man da i lommen og hun opnår sin hensigt. 

Men ikke alene på gaden anholder hun folk. Hun går også ind i husene og da indretter hun sine historier efter de folks metier som hun vil bevæge til medlidenhed. Således har hun på Østergade været hos en af mine bekendte der er handelsmand, hvor hun ligeledes har kaldt moderen enke efter en Grandjean. Men hos en handskemager foregav hun at hendes far havde været handskemager her i byen ved navn Møller, og hos en urtekræmmer sagde hun at faderen havde deres samme næringsvej. Da det af foran nævnte eksempler er klart at dette fruentimmer driver en skammelig håndtering og tilvender sig gaver der visselig hellere burde komme værdige, uforskyldt trængende til gode, har jeg troet at burde gøre mine medborgere opmærksom på hende. Hun synes at være i en alder af 18-20 år, er høj og mager, snart iklædt en sort kåbe og med en sort hat på hovedet, snart en lys sirtses kjole og sjal. Hendes opholdssted vides ikke, men efter al formodning er det i Dronningens Tværgade da man ofte ser hende der i nærheden.

(Politivennen nr. 1055, Løverdagen, den 19de Marts 1836. Side 185-187)