Vink til Frederiksbergs Øvrighed.

Som følge af at birkedommeren bor så langt fra Frederiksberg og man altså sjældent ser noget politi der, så har de danske lazaroners antal taget betydeligt til, så at man især dette forår ser personer af begge køn og af det væmmeligste udseende i mængde strejfe omkring, især på Falkoner Alle. De stirrer halve timer længselsfuldt ind i de omliggende haver, og findes der i samme noget smukt der tiltrækker sig deres opmærksomhed, blegetøj eller lignende, da kan man være sikker på at de ved første lejlighed er borte. Atter andre steder stjæler de plov- og vogntøj, ænder mv. De synes nemlig at have en fuldkommen bevidsthed om at politiet ikke er i nærheden. Dog er natten og dagningen deres bedste tid, hvilket tydeligt mærkes af den idelige uro der da er over hundene i hele omegnen.

Da disse uvirksomme folk er af den slags der i almindelighed kvalificerer til at opbringes som løsgængere, for ikke at tale om at det er upassende at de opholder sig i et kongeligt slots alleer, så vover man at bede øvrigheden at have et vågent øje med dem for eftertiden.

(Politivennen nr. 1118, Løverdagen, den 3die Juni 1837. Side 346-347)

Redacteurens Anmærkning.

I 1840 blev straffen for tyveri ved nattetid betydelig skærpet, se artikel i Kjøbenhavnsposten, 28. oktober 1842.

Scene ved en mosaisk Liigfærd.

Det er intet glædeligt tegn på vor tids moral at selvmord, bedragerier og sønderrivelse af naturens bånd udgør en ikke ringe del af dens nyhedsstof. Hvad sønderrivelse af naturens bånd angår, da tror jeg at kunne regne en handling der fandt sted på mosaisternes kirkegård sidste 29. maj ved afdøde hofguldtrækker Lorias begravelse, som beslægtet dermed.

Kommissionær S. A. Eibeschutz som er en af de få lykkelige som blev til en hovedrig mand ved under pengevæsnets omvæltning at opkøbe obligationer for hvad han havde erhvervet sig ved sin første kones medgift, tog nemlig som fungerende synagogeforstander ikke i betragtning at beordre sine to kødelige brødre smidt ud af kirkegården i overværelse af et stort antal af deres trosbrødre, fordi disse skal have afsunget en ligsalme med højere røst end den nye agendes ærbarhed muligvis tillader, og de såkaldte oplyste mosaisters undseelse for de ældre jødiske ceremonier tåler. Mildest talt tror jeg at kunne betegne denne S. A. Eibeschütz' adfærd for meget ubroderlig og upassende. For selv om disse ved afsyngelsen af nævnte ligsalme havde handlet i strid med doktor Wolffs forskrifter ved ligfærd, synes dog såvel blodets røst som stedets hellighed at kræve forseelsen påtalt andet sted og efter mere humane grundsætninger.

Mosaisternes præst er jo ingen guddom og hans agende ikke kongelig konfirmeret. Dens udgivelse i trykken har det kongelige kancelli ikke modsat sig. Men har heller ikke gjort den til nogen lov for mosaisterne. Dette kollegiums liberalitet og skarpsindighed fremlyser øjensynligt heraf. Ved at fremme oplysningen blandt jøderne, ville det dog ikke have undertrykt dem hvis tidligt indsugede religiøse grundsætninger ikke villigt drejede sig efter reformen. Ovennævnte begivenhed på kirkegården og mange andre viser formentlig at oplysningen blandt mosaisterne ikke er omsvævet af den mest humane ånd, mod hvilket onde jeg især anbefaler hr. doktor Wolff som har tændt sit nye lys for den herværende jødiske menighed at arbejde med forøget anstrengelse.

Det er mærkelig at skønt mange andre istemte nævnte ligsalme, ramte de uheldige følger af S. A. Eibeschütz' embedsiver kun hans kødelige brødre. Den ene af disse, hr. grosserer J. A. Eibeschütz er mig bekendt som en højst virksom og redelig handelsmand. Og det ville være gavnlig for landet om handelsklassen havde mange medlemmer i sin midte der ligesom han, vedligeholdt en usvækket kredit og indbringer kongens toldkasse betydeligt. I 30 år har han på sådan måde virket som grosserer. Han har skænket 200 rigsbankdaler til den nye synagoges opførelse og i al sin tid ydet betydeligt til den mosaiske menigheds kasse. Om nu denne mands religiøse grundsætninger ikke harmonerer med pluraliteten af hans trosbrødre, bør dog af denne grund ikke udvises en så krænkende adfærd som den oven anførte mod ham eller nogen, endsige påføres ham af hans egen bror der formentlig står langt tilbage for ham hvad angår en gavnlig virksomhed for landet. Og da sådan fremfærd af bror imod brødre så højlig strider mod moral og følelse, kan jeg ikke andet end i denne anledning at tilkende hr kommissionær S. A. Eibeschütz min alvorlige dadel og hr. dr. Wolff som under optrinnet var nærværende på kirkegården, min misbilligelse fordi han ikke forebyggede det ved sin indflydelse.

Til slut vil jeg gøre hr. kommissionær Eibeschütz opmærksom på at det synes i strid mod beskedenhed og brug at han i levende live søger at indhøste ros for sin velgørenhed: at have stiftet en fribolig af egne midler for fattige mosaiske trosbekendere ved at bekendtgøre samme på selve bygningen til skue for enhver forbigående.

E. Agersøe
Kommissionær.

(Politivennen nr. 1118, Løverdagen, den 3die Juni 1837. Side 342-345)

Redacteurens Anmærkning

Simon Aron Eibeschütz (1786-1856) var som artiklen nævner dansk handelsmand og legatstifter. Den 28. januar (Kongens fødselsdag) 1834 havde han oprettet den nævnte fribolig i København for 13-14 fattige familier og enker inden for Mosaisk Trossamfund. Han kritiseres i en kommende artikel fra januar 1841 igen for dette. Selv om skribenten nævner hans brødre, blev disse dog langt fra så kendt i eftertiden.

Krak 1837 nævner juveler enke H. Eibeschütz, kompagnistræde 66: grosserer J. A. Eibeschütz, Knabrostræde 109; købmand og klasselotterikollektor L. A. Eibeschütz, Rosengården 129: kommissionær S. A. Eibeschütz, Gammeltorv 4 og examin. juris og assistent ved konsumptionsvæsnet R. J. Eibeschütz, Klædeboderne 3.

Ligeledes nævner Krak 1837 Isak Jos. Loria, hofguldtrækker, Gothersgade 333. En guldtrækker beskæftigede sig med at fremstille guldtråde. 

Vink til en Mekanikus.

Familier som bor i anden, tredje, fjerde, ja selv i stueetagen når der bor folk i kælderen, er ofte meget forlegne for at få deres køkkenbrænde, et stykke kød hvori der er ben, hugget eller spaltet, da den dundren og rystelse i huset (som undertiden har svage bjælker og enkelt loft) ofte forårsager uvenskab med de der bor nedenunder som unægteligt lider under det. Især hvis der er syge. Husværterne kan ikke heller være ligeglad med at skorstenshærden nedhugges og da huset lider også. Enhver vil indse at man skal bruge brændet således som vores egensindige savskærere hugger det, ikke stemmer overens med økonomien. Og at lade brændet blive båret ned fra bygninger som foruden kælderen er 4 til 5 etager høje, for at småhugges og siden bære det op igen, medfører megen tidsspilde. Og undertiden kan brændet formindskes undervejs ved utro tjenestefolk. 

For at forebygge al sådan ulejlighed, skal en mand for henved 30 år siden have opfundet en simpel elastisk indretning eller huggeblok hvorpå brændet kan spaltes, kød hugges og andre mere larmende arbejder som forefalder i en husholdning udføres, uden at de der bor nedenunder, kan høre nogen betydelig lyd eller at det forårsagede den ringeste rystelse. Skulle nogen være i besiddelse af en sådan indretning, da ønskede indsenderen at han ville melde det for dette blads udgiver. I andet fald ville en mekanikus ved at opfinde og forfærdige en sådan indretning, sikkert se sin umage lønnet ved en betydelig afsætning på samme.

(Politivennen nr. 1117, Løverdagen, den 27de Mai 1837. Side 326-327)

Redacteurens Anmærkning.

Det er måske denne som omtaltes i Kjøbenhavnsposten den 1. august 1837:

Det er en almindelig Klage af faste Eiendoms-Besiddere her i Staden, i Særdeleshed af Bindingsværks-Bygninger, at deres Eiendomme lide ved den Rystelse, der foraarsages ved at der hugges i de øvre Etager, saaledes at der maa foretages idelige Reparationer ved Lofterne og Skorstenene, ja det er os endogså bekjendt, at der i Leiecontracter indføres den Bestemmelse, at der ikke maa hugges Brænde i de øvre Etager, det vil derfor sikkert interessere baade Eiere og Leiere at erfare, at Herr F. W. Heins har opfundet en Huggeblok, hvis Indretning er saaledes, at der kan mær hugges paa den saameget det skal være, uden at det kan mærkes i Etagen nedenunder. Stykket af disse Huggeblokke faaes for 5 Rbd. hos Opfinderen (Magstræde Nr. 36, 1ste Sal), der træffes hjemme hver Søndag Formiddag.

Anmodning til vore Grønthandlersker.

Da anmelderen for et par dage siden havde adskillige udvendige forretninger der krævede hans nærværelse på flere steder i byen, var han flere gange vidne til at hunde vædede den kål og de grøntsager der var hensat i kurve på fortovet og i porten, med et fluidum hvorved hunde i almindelighed skiller sig når de står på tre ben.

Denne omstændighed vakte hos anmelderen det ønske at vore grønthandlersker ville anskaffe sig så høje bænke hvorpå de kunne sætte deres kurve så det blev umuligt for hundene på denne måde at besudle de varer der skal tjene mennesker til føde og han har i denne hensigt nedskrevet ovenstående.

(Politivennen nr. 1117, Løverdagen, den 27de Mai 1837. Side 324-325)

"Kjøbenhavns Læsesalon"

(Erichsens Palæ, på Kongens Nytorv).

Denne herlige indretning overgår langt det "aviskabinet" som blev oprettet af litteratus Blok Tøxen i året 1831 og fik så meget bifald, såvel med hensyn til rigt læsestof og dettes forklaringsskrifter som til pragtfuld huslejlighed, god beværtning og ualmindelig prisbillighed. Det var vist nok også en heldig tanke af hr. litteratur Reiersen således mere end at afhjælpe det savn der almindelighed føltes ved nævnte "aviskabinets" snarlige ophør som blev bevirket ved det danske kancellis ikke-tilladelse til Blok Tøxens posttavles trykte udgivelse.

Kun håber man at hr. Reiersen nu snart vil begynde sin udlovede, korte udsigt over de danske og fremmede tidsblades vigtigste nyheder, straks efter posternes ankomst. En sådan aviskerne er nemlig en hovedsag for de fleste der ikke, i det mindste ikke straks efter posternes ankomst, har evne, tid eller lyst til at udpille de ofte tynde kerner af tykskallede avisnødders hærskare, og det udsigt vil derfor også give "Kjøbenhavns Læsesalon" et stort fortrin for alle vore øvrige læseindretninger, navnlig "Athenæum" og "Læseforeningen". Dog tillader anmelderen sig herved at foreslå hr. Reiersen en for alle på en gang hurtig, overskuelig med kridt beskrevet stor trætavle, i stedet for det anmeldte kun for enkelte ad gangen tilgængelige med blæk beskrevne, blot nærsynlige papir. Blok Tøxens valg af en trætavle vandt i det mindste enstemmig bifald. 

Og hermed til slut: Held og lykke over Københavns almennyttige, fædrelandsk og verdensborgerlig almenånd og dannelse fremmende læsesal som hylder Horats gyldne regel: "At gavne og fornøje."

(Politivennen nr. 1116, Løverdagen, den 20de Mai 1837. Side 310-311)

Chr. Erichsens palæ på Kongens Nytorv overfor Magasin. Nu huser palæet Danske Bank. (Eget foto, 2015)

Redakteurens Anmærkning

En artikel i Adresseavisen 5. juni 1837 (der også blev publiceret i Kjøbenhavns Commissions- Tidende 19. april 1837) gav et indblik i hvad man kunne forvente sig:

Foruden de vigtigste nye Skrifter i det danske, engelske, franske tydske og svenske Sprog, forefindes ogsaa til Gjennemlæsning følgende Blade og Tidskrrifter: Morning Cronicle, the Metropolitan Magazin, Literary Gazette, Portfolio, English Theater, Edinburgh Review, the posthumous Lettrees of the Rekvick-Club, the Library of fiction, Sketches by "Boz" - Journal des debats, Revue de Paris, la france dramatiqve, le voleur, Laterna magiqve; - Börsenhall, Hb. Correspondent, neue Zeitung, alg. Zeitung, der Freischüss, Pr. Staatszeitung, Alt. Mercurr, Kieler-Correspondent, Itzehoer Wochenblat, literarische Blätter der Börsenhalle, Phönix, Europa, das Ausland, Mitternachtszeitung, Politisches Journal, Bibliographie für Deutschland, Brans Mescellen, Krelings engl. Bibliothek; - alle kjøbenhavnske Blade og Tidskrifter, Hempels og Thomsens Avis, Veile, Aalborg, Aarhuus, Randers, Viborg, Helsingørs, Roeskilde og Vestsjællandske Avis; - (Aftonbladet, Statstidningen, Götheborg Handelstidning, Upsala Literaturtidning ventes nu med det første). Contingentet er 3 mk. om Maaneden, som regnes fra den Dag, man tegner sig. Adgangskort erholdes hos
J. R. Reisersen
Erichsens Palais, i Stuen

"Sketches by "Boz" er Charles Dickens, og det interessante er at det formentlig er første gang han nævnes på dansk. Udvalget må siges at have været imponerende. Måske var det grunden til at den lukkede - at det blev for meget for censuren? Eller måske økonomi? Det får stå hen i det uvisse.

I en annonce i Adresseavisen, 4. september 1837 hed det:

Kjøbenhavns Læsesalon.

Adgangskort til denne Indretning, hvor der stedse findes til afbenyttelse paa Stedet Blade, Tidskrifter og Bøger i det engelske, franske, tydske, svenske og danske Sprog, kunne dagligen erholdes i Localet, Erichsens Palais, i Stuen. Contingentet er 3 mk. maanedligen. Udlaan af Bøger finder Sted Mandag, Onsdag og Fredageftermiddag.

Læsesalonen holdt kun få måneder på Kongens Nytorv. En annonce i Adresseavisen 2. oktober 1837 fortalte om en flytning til hjørnet af Købmagergade og Helliggejststræde 56 (I dag Valkendorfsgade) over for Postgården:

Bopælsforandring

Kjöbenhavns Læsesalon

er flyttet fra Kongens Nytorv til Hjörnet af Kjöbmagergade og Helliggeistsræde Nr. 56, lige for Postgaarden. Nye Medlemmer antages. Contingentet er 3 mk. maanedligen.

 1. november 1837 er en annonce for den nye bopæl, og herefter fortaber sporet sig i aviserne. 

I Krak 1837 optræder cand. philolog. J. R. Reiersen, Holmens Canal 249.