Anmodning til Kjøbenhavns Politie samt Politiet i Kjøbenhavns Amts søndre Birk.

Anmelderen som ofte i indeværende sommer har passeret Falkoner Alle, tillader sig at henlede det ansvarlige politis opmærksomhed på at der i nævnte alle især i den del af samme som hører under Københavns politi, nemlig fra Assistenskirkegården til Ladegårdsåen, næsten altid fra om formiddagen til om aftenen såvel i selve alleen som indenfor grøfterne opholder sig adskillige af den laveste art offentlige fruentimmer som der driver deres uvæsen, dels betler, dels tilbyder lysthavende deres tjeneste, fornærmer og forskrækker forbigående anstændige kvinder mm. At disse væsner der ofte ses i selskab med ladegårdslemmer og deslige folk, når lejlighed gives til det, bestjæler de omkringboende er vel mere end rimeligt. I hvert fald er de en vederstyggelighed for enhver rolig og anstændig promenerende, ligesom de aldeles henhører under klassen af betlere og løsgængere, og der vil derfor næppe behøves mere end at gøre politiet opmærksom på det for at vejen omsider kan blive renset for dette utøj. Hvilket vil være så meget mere ønskeligt som de tilstundende mørkere aftener gør sådanne selskabers nærværelse endnu mere ubehageligt.

(Politivennen nr. 1237, Løverdagen, den 14de September 1839. Side 580-581) 

Advarsel.

Flere gange er advaret mod at bruge hagl til flaskers rensning og anbefalet brugen af en kæde, småsten etc. Men det er dog i almindelighed blevet ved det gamle. Forleden dag fandtes i en halv flaske dansk porter hentet fra det fordelagtigst bekendte øludsalg her i staden, ikke mindre end 14 hagl af forskellig kaliber. - Hvorvidt nu dette bly har haft nogen skadelig indflydelse på det syrlige øl kan indsenderen ikke sige. Men det ved han at dersom der i stedet for øl var blevet tappet eddike på dette kvantum bly og den havde fået lov til at stå nogen tid, ville der have dannet sig et bundfald som havde været en meget stærk gift. Måtte disse linjer tjene til advarsel og brugen af hagl til flaskers rensning afskaffes hos en og anden, vil det glæde indsenderen.

(Politivennen nr. 1232, Løverdagen, den 10de August 1839. Side 507) 

Om Vagtholdet paa Toldboden.

Som man erfarer har det græsselige eksempel på hundes blodtørst vi for nogen tid siden oplevede, ikke gjort de ansvarlige mere forsigtige. Vagtholdet på toldboden bestrides efter forlydende atter af hunde hvor iblandt en hvalp af et blandt de vilde uhyrer der sønderrev den ulykkelige pige. Når man ikke ellers bruger rovdyr af en så glubende race til at bevogte vigtige forråd, ikke engang forvaringsstederne for betydelige offentlige kasser og bankens rede fonds, gemmestedet for regalier m.m. skulle da et oplag af pakker og foustager med handelsvarer ikke kunne betrygges uden ved et vagthold af ustyrlige, blodtørstige rovdyr der har lighed med Afrikas vilde bæster? - Selv land og rige bevogtes jo ved nattetid af vore krigere. Og disse som fører krudt og lod, og forstår at bruge det, kunne vel også bestå i en kamp med det par natlige tyve dersom sådanne skulle vove at nærme sig toldbodoplaget. Bekostningen herved eller ved en væbnet nattevagt, ville kun være ringe mod de andre til dels betydelige lønninger som finder sted ved toldvæsnet og som ikke just alle anses forlige nødvendige.

(Politivennen nr. 1231, Løverdagen, den 3die August 1839. Side 484-485) 

Kehlets Kaffehuus.

At ovennævnte kaffehus for tiden er det bedste her i byen, synes den store mængde mennesker man daglig træffer der fra den tidlige morgen til den sildige aften at være det bedste bevis for. Efter vores mening synes der nu også at være nærved at blive så godt som vi forlanget det af et sådant. Heri ligger imidlertid at vi der forefinder adskillige små, let afhjælpelige mangler som vi er overbeviste om ejeren vil afhjælpe når han bliver gjort opmærksom på det. Som sådanne vil vi påpege:

1) At det skønt man i det hele taget får gode varer i forhold til prisen, dog må anses som en stor mangel at man ikke er sikker på altid at træffe dem lige gode. Vi har således der drukket kaffe der fuldkommen stod ved siden af den, man for tredobbelt betaling får hos konditorerne, men enkelte gange har den også været under det middelmådige. Denne mangel synes meget let at måtte kunne afhjælpes på et sted med så stadig søgning.

2) Likørerne er under al kritik. Man kan kun få to slags, hvilket er meget for lidt at vælge imellem på et sådant sted, og begge slags er tykke i en ganske utilbørlig høj grad. Ejeren ville sikkert finde regning ved at anskaffe langt flere arter, og til de forskelligste priser.

3) er vel opvartningen hurtig, men vi mener at en opvarter er for lidt på et sådant sted. Det var ønskeligt at der blev antaget endnu en der kun havde med bladene at bestille, for disse er det vi især forefinder uorden med, og som vi især vil henlede opmærksomheden på, overbeviste om at det dog egentlig er dem der trækker mest.

4) Skønt der således holdes blade nok og valget i det store hele ikke kan kaldes uheldigt, er det øjensynligt at disse behandles som en biting. Det må således kaldes et stort misgreb af ejeren at han sjælden tager notits af de besøgendes anmodninger om forandring i denne henseende. Og vi ved med bestemthed at han derved fjerner mange gæster fra sig som derpå tyr andre steder hen, hvor de forefinder de blade de ønsker. De blade som holdes, behandles desuden på en temmelig sjuske maner. Som eksempel kan tjene at stentrykkkene med det sidst udkommende nummer af porteføljen aldrig indsættes i de dertil anskaffede rammer, men bliver liggende i et skab inde ved udsalgsstedet, hvorved man altid får dem i smudset forfatning, mens de allerførst udkomne på rund af en utilgivelig slendrian, vedblivende hænger i rammerne. Ligeledes er det meget vanskeligt at få fat i det blad man ønsker, dels fordi gæsterne gerne henslænger demhvor de har sidder, men dels også fordi den eneste opvarter der er, umuligt kan overkomme at stille dem i orden efter hver især.
Ville ejeren afhjælpe disse små uordner samt de flere han måtte gøres opmærksom på, er vi forvisset om at hn herefter skal se sin restaurant endnu mere talrigt besøgt, navnlig hvis vi om aftenen måtte få den gamle udmærkede pianist igen.

(Politivennen nr. 1230, Løverdagen, den 27de Juli 1839. Side 473-476) 

Til Sundhedspolitiet.

Den ifølge sin farve såkaldte "Blå Vogn" hvori der almindeligvis føres aldeles fattige afdøde til det sidste hvilested, udbreder ikke sjældent ved sin passage gennem gaderne en forpestende stank, der ganske opfylder værelserne i de nærliggende bygninger når man ikke er så heldig at blive opmærksom på den i en sådan afstand at man har tid til at befri sig for den værste del af den ved at lukke vinduerne. En stank så væmmelig at den natterenovationsvognene udbreder i sammenligning er for intet at regne, og så vedhængende at man ikke kan passere vognen endog når den vender tilbage og har udtømt sit indhold uden at lugteorganerne afficeres på det mest ømtfindtlige. 

Man vil også have bemærket at de sager der er indeholdt i denne vogn, er i en så opløst tilstand at flydende dele deraf jævnligt baner sig vej gennem vognens sammenføjninger. Og hvad virkning et sådant fluidum må have på luften i vores gader, behøver ingen omtale.

Hvorfra disse i høj grad forrådnede menneskelige levninger kommer, ved man egentlig ikke. Men det er utroligt at man i vores vist med føje roste hospitaler skulle gemme ligene så længe at de i det mindste for en del befinder sig i en sådan tilstand. Tanken falder da nærmest på vores anatomisale som man dog heller ikke kan tro at være i vores oplyste tider oplagssteder for sådanne sager. Den sidste af indsenderen bemærkede transport af denne art passerede Nørrevold sidste lørdag klokken halv otte om morgenen og for rette vedkommende må det formentlig være en let sag at finde ud af hvorfra den har haft sit udgangssted.

Af Sundhedspolitiet udbeder man sig vedbørlig opmærksomhed for denne sag, såvel med hensyn til de steder hvorfra denne transport sker, som til transporten selv. Den strenge økonomi der måske kunne tilråde opsættelse indtil man får fuldt læs, er i sandhed her ilde anvendt, og i alle tilfælde burde udførelsen af sådanne sager indskrænkes til tiden for natterenovationsudførslen og ikke finde sted på en tid af dagen da de fleste stadens beboere er i fuld virksomhed.

(Politivennen nr. 1230, Løverdagen, den 27e Juli 1839. Side 466-468)