Hr. S. Eibeschütz's Stiftelse i Compagnistræde for Trængende af den mosaiske Troe.

Det er blevet fortalt at nævnte stiftelse i disse dage skulle være blevet anvist til salg. Indsenderen har imidlertid ikke kunnet fæste lid til denne beretning. Han tiltror nemlig hr. Eibeschütz den klogskab at han ikke vil prøve på noget som næppe lader sig udføre, nemlig at tilbagetage en en gang bortskænket ting. Nævnte hus er nemlig en gang for alle uden indskrænkning til visse år givet af hr. Eibeschütz til et veldædigt øjemed (der står endog uden på huset med store bogstaver: "Skjænket af Hr. Eibeschütz", osv.) og bør altså som gave stå ved magt. Og der er intet spørgsmål om at hvis det skulle gøres fornødent, vil vedkommende Fattigvæsen gøre sin ret gældende til at beholde noget hvorpå det har et lovgyldigt krav.

Så vidt vides har den mosaiske menighed sit eget Fattigvæsen, og det omtalte måtte da påligge menighedens repræsentanter. Men lige så lidt som indsenderen synes at oven nævnte beretning stemmer med hr. Eibeschütz' klogskab, lige så lidt synes den at stemme med den veldædige karakter som hr. Eibeschütz har navn for. Det ville måske være det første eksempel på at nogen havde tilbagetaget en gave han engang havde skænket til et velgørende øjemed. Efter at herr Eibeschütz har oprettet nævnte stiftelse, skal han have skænket flere kapitaler af ikke ubetydelig værdi dels til kirken, dels til de fattige, og det er af denne grund så meget mere rimeligt at allerede nævnte beretning fra begyndelsen af er udspredt, for at skade en mand der ligesom så mange i hans stilling, ikke er fri for misundere.

(Politivennen nr. 1306, Løverdagen, den 9de Januar 1841. Side 31-32). 

Redacteurens Anmærkning

Simon Aron Eibeschütz Fribolig blev oprettet 28. januar (Frederik 6's fødselsdag) 1834 Kompagnistræde 12 for 14 jødiske familier, deraf 4 fortrinsvis af stifterens og hustrus slægt. I Trap står at den nu har 40 boliger. 

Artiklen besvaredes i nr. 1307, 16. januar 1841, side 41-42, med et gensvar i nr. 1308, den 23. januar 1841, side 59-61. 

Bekjendtgørelse

Efter i 25 år at have redigeret Politivennen har jeg nu på grund af tiltagende alder overdraget redaktionen til hr. W. Walther. Idet jeg herved aflægger min skyldige tak til bladet velyndere der jævnligt har været mig med bidrag, hvorved arbejdet meget er blevet lettet for mig, tillader jeg mig at fremkomme med den bøn at De ville vise samme godhed mod min efterfølger. Da jeg imidlertid vedbliver udgivelsen, kan bidrag ligesom før afgives på min bopæl.

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 1305, Løverdagen, den 2den Januar 1841. Side 16).

Bemærkninger ved et Besøg i Nyhavn.

Når man har passeret hjørnet af Charlottenborg for at gå ned ad Nyhavn, overhænges man først af en del kørekarle, dernæst af savskærere som tilbyder vogne, dernæst af savskærere som ligeledes tilbyder deres tjeneste og endelig af nogle lurvede subjekter som vil anvise hvor det bedste brænde fås. Erklærer man nu at man selv har vogn og at brændet ikke skal skæres, så slipper man vel fri for de to førstnævnte slags. Men det tredje er så påhængende at de følger en af skib til skib og man kan ikke komme løs fra dem uden at give dem et par skilling til brændevin, uagtet man aldeles ikke behøver deres tjeneste.

Men endnu værre er de kællinger eller voksne tøser som opholder sig i havnene hvor der sælges brænde. For disse under påskud af at være favnsætterne behjælpelige med at række dem brændet, begynder først med at opsamle barkstumper, dernæst med at afrive løse splinter af det brænde der er kastet i land, men ser de deres snit, kaprer de hele favnestykker som de indlægger i porte eller gadedøre, ja man er ikke sikker for at de når kusken under kørslen ikke ser sig om, napper et eller flere stykker af vognen.

Anmelderen som i forrige uge modtog nogle favne brænde, var vidne til sådanne optrin, og da han for at søge ly for regnen gik ind i en port, så han der 6 til 8 stykker favnetræ som således var erobrede fra købere eller skippere. Dette uvæsen selv om det er drevet i lang tid, burde dog engang sættes en grænse hvorom man herved anmoder politiet der let vil kunne overbevise sig om sandheden af oven anførte.

(Politivennen nr. 1296, Løverdagen, den 31te October 1840. Side 698-699). 

Redacteurens Anmærkning.

Der klages også over "kvindemenneskene i Nyhavn" i Politivennen 1349, 6. november 1841, s 717-718 og 1350, 13. november 1841, s. 727-729.

Varsko.

I det øjeblik anmelderen mandag den 19. i denne måned mellem kl. 9 og 10 passerede forbi Rundetårn, faldt en af de sten der danner karnissen nedenfor jernrækværket oven på tårnet, ned på gaden, ikke to skridt fra ham. I faldet slog den imod rendestensbrættet med en sådan kraft at det lød som skraldet af et svært kanonskud. Og dersom anmelderen var kommet et skridt videre frem, havde han ufejlbarligt fået sit banesår. Han holder det derfor for pligt at gøre de ansvarlige opmærksom på det. Dels for at skaden kan blive efterset og lignende tilfælde forebygges, da man kan antage at flere sten kan være løsnet af fugtighed efter den megen regn der er faldet hele sommeren, dels for at advare fodgængere som skal passere denne vej for ikke at holde sig for nær ved tårnet før en reparation ved samme er blevet foretaget.

(Politivennen nr. 1295, Løverdagen, den 24de October 1840. Side 681). 

Noget om Klosterstræde.

Indsenderen der til forskellige tider af dagen passerer gennem ovennævnte gade, har med fornøjelse lagt mærke til at de fordums forskellige uordener som herskede der, i de senere år er aldeles hævede, ligesom også at ejerne heller ikke har sparet på bekostninger for at omdanne og forskønne gadens bygninger, hvilket sidste især i år har været tilfældet da ikke mindre end fem forskellige ejendomme er blevet oppudset i denne gade, og muligvis flere endnu i år vil blive det. Huset nr. 83 i nævnte gade er nu det eneste som for tiden især mest trænger til at istandsættes på facaden for ikke at stikke for meget af fra de øvrige bedre udstyrede, og da det ville være til ejerens egen fordel, kan man forvente at han ikke vil lade nævnte hus være sig og gaden til skamme.

En just ikke ubetydelig uorden har indsenderen også ofte været vidne til at der begås i nr. 85 i nævnte gade, idet der i almindelighed en gang om dagen udkastes en urenlig væske, formentlig urin fra et tagvindue lige over gadedøren tii nævnte hus, og det så stærkt at en del af denne væske styrter over den anbragte tagrende ned på gaden og gør således passagen på gaden og indgangen til huset betydelig usikker. Mærkeligt er det at barbersvendene som konditionerer hos enken der bor i stuen, bebor dette kammer hvortil dette vindue hører, og at det skal være en doven og svinagtig tjenestepige som udkaster natpotten på taget, for at spare sig ulejligheden med at nedbære den, noget som dog er brug i ethvert ordentligt hus. Da hverken hendes madmor eller barbersvendene der ikke kan være uvidende herom, formodentlig ikke kan tvinge nævnte pige til at lade dette svineri fare, anmodes ejeren i almindelighed om at ville foranstalte de nødvendige forholdsregler for at denne uorden i fremtiden aldeles kan blive hævet og dette har han så meget mere grund til at vente som hans ejendom ved denne uorden lider en ikke ubetydelig skade.

(Politivennen nr. 1291, Løverdagen, den 26de September 1840. Side 617-618). 

Redacteurens Anmærkning.

Klosterstræde nr 83 er nutidens nr. 6 (fotoet yderst til højre), opført 1729 af murermester Joseph Toscanelli og tømrermester Johan Engelsen for skomager Gothardt Andreas Germann. Ombygget mellem 1775 og 1788 . Nr. 85 (fotoet yderst til venstre) er nr. 10, fra før 1749, muligvis mellem 1731-37, ombygget 1769 og efter 1807.