Vafler i Dyrehaven. (Efterskrift til Politivennen)

Det Nye, som i Aar udmærker Jægersborg Dyrehauge, er en hollandsk Vaffelboutik, hvor man kan faae Vafler ligesaa varme som de komme af Jernet. Boutiken er pyntet med Malerier, som Staden Rotterdam, den bekjendte Begivenhed med Wilhelm Tell, Forestillingen af et Traktement, hvor man bærer Vafler frem o. s. v. I Boutiken er anbragte paa den ene Side et lidet Cabinet, hvor der serveres med Vafler, og paa den anden en Ovn, for hvilken Vaffelbageren sidder med en Potte fuld af Vaffeldeig. Han har bestandig fem Jern i Ilden, og ligesom Vaflerne ere færdige, leverer han dem til et ganske hvidt, i hollandsk Dragt, klædt Fruentimmer, formodentlig hans Kone, som beklipper dem med en Sax, og strør Sukker derpaa. En anden ligeledes hvidklædt Hollænderinde indcasserer Pengene. Søgningen var i Søndags saa stærk, at Boutikdøren ofte maatte lukkes, da det var umueligt at tilfredsstille alle Kiøberne, af hvilke nogle forlangte hele Dusin ad Gangen, og man hørte derfor af og til imellem det meget hollandsk her snakkes Zy moeten malkander wachten! I det Hele hersker her en sand hollandsk Reenlighed, men hver Vaffel koster 1 Mk., og det er temmelig dyrt. For kildegiesterne er det imidlertid en stor Behagelighed, saaledes strax at kunne faae friskbagte velsmagende Vafler, skiøndt Huseland neppe er fornøiet dermed. - Paa Messerne i Tyskland skulle saadanne Vaffelboutiker være meget almindelige.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 29. juni 1818

Der er muligvis tale om nogle holstenere, forklædt som hollændere. Følgende stod i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 28. juli 1821:

Man vilde uden Tvivl finde det høist utroligt, dersom nogen paastod, at der gives Nomader midt i Danmark, og dog er dette virkeligen Tilfældet. Eierne af den største Vaffelboutik, der i Sommer fandtes i Dyrehaugen, føre et sandt nomadisk Liv. Boutiquen er saaledes indrettet, at den, uagtet den kan skilles ad, har fire nydelige Værelser til Beboelse, og et beqvemt Kjøkken, i to Etager, hvori eierne opholde sig baade Sommer og Vinter. Den er i sidste Øjemed forsynet med en Kakkelovn. I Sjælland behøve de sex Vogne til at transportere den, men i Holsteen, hvor de egentligen have deres fast Bopæl, kan den rummes paa to,, men naturligvis meget størrre Vogne. Uagtet Boutiquen er indrettet efter hollandsk Smag, og de selv kæde i hollandsk Dragt, saa ere de dog egentligen Holstenere.

Assistencekirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Assistencekirkegaarden uden for Nørreport er den store Dødelighed i Kiøbenhavn især mærkelig. I de sidste Aar er denne Kirkegaard bleven saa opfyldt med grave, at der om føie Tid maa tænkes paa dens Udvidelse, uagtet dog endnu saa mange Liig begraves, saavel paa Kiøbenhavns, som paa de uden for Østerport værende Kirkegaarde. Hvad Smagfuldheden og Ordenen angaaer, da er Assistencekirkegaarden nu den skiønneste af alle kirkegaarde her til Lands. Den ligner mere en Hauge med de herligste Anlæg end en Kirkegaard. af særdeles kostbare Mindestene ere ingen komne her i de sidste Aar, formodentlig fordi de vare alt for bekostelige. Men dog er der ved Muren opført et mærkværdigt Capel med Straatag paa, for den afdøde Oberstlieutenant og forrige Commandant paa St. Thomas v. Scholten. Det har ordentlige Døre og Indgang, og Vinduesruderne ere at et Slags couleurt Glas, der falder i det Rødlige. - Biskop Balle, Skuespiller Knudsen, og adskillige andre bekiendte Mænd, have endnu ikke faaet noget Minde. I disse Dage oprettes eet for Generalkrigscommissair Lange. - Af curiøse Mindesmærker fortjener at anføres eet, som er malet paa Muren. Man seer nemlig Tiden med Lee og Timeglas til Hest, i fuld Firspring, malet med Sort paa Graat. Nedenunder læses: "Saaledes levet, at naar Ben Mors banker paa Døren, man saa kan sige: kom ind! (Skilderiet)

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissmentstidende, 27. juni 1818.

Mindst to år gik der før Hans Christian Knudsen (1764-1816) fik dette mindesmærke. Det samme skete for Johann Clemens Tode (1736-1806) - her gik der over 5 år. Knudsens optrædender efter Slaget på Reden (1801) og Københavns Bombardement (1807) indtjente kolossale pengesummer. Biskop Balle (1744-1816) havde åbenbart heller ikke fået sit prægtige gravsted 2 år efter sin død.

Det omtalte og ret detaljeret beskrevne kapel er hvad der i dag er forbundet med Peter von Scholten. Men han døde årtier senere, og det er da også hans far, oberst og kommandant Casimir Wilhelm von Scholten (1752 – 1810), der her er tænkt på. Han var guvernør på St. Thomas og St. Jan 1800-1801, og 1803-1807. I kirkebogen for Garnisonskirke er han godt nok opført som begravet på Garnisons Kirkegård i København. "Historiske Meddelelser om København 2018" meddeler at hans lig blev flyttet til familiegravstedet på Assistens Kirkegård 13. juni 1811. Stråtaget blev fornyet 1856, og sandsynligvis erstattet med tegltag 1894.

Den omtalte generalkrigskommissær kan være Ole Tønder Lange (1749-1814). Som jeg dog ikke kan verificere er begravet på Assistenskirkegården.

Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

For nogen Tid siden tildrog sig i Nakskov følgende pudsige Begivenhed: Imedens Naskoviterne af den mosaiske Religions-Bekiendelse bivaanede i Synagogen deres sædvanlige Andagtsøvelse, fandt 2de kaade Knægte af den christelige Religions Bekiendelse for godt at tilspigre Udgangen, saa at de, efter fuldendt Andagt, ikke kunne komme ud af Synagogen. Imidlertid slap de, og vare heldige nok at opdage Gierningsmændene, der, for deres Kaadhed, maatte hver især bøde 9 Rbd. S: B.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 30. maj 1818.

Ildebrand, Lille Strandstræde. (Efterskrift til Politivennen)

Den nys omtalte Ildebrand i Kiøbenhavn, opkom i Sadelmager og Vognfabrikør Jansens Gaard No. 63 i lille Strandstrædet. Ikke allene hele denne temmelig store Gaard brændte, men Ilden tog, ved den stærke blæst, ogsaa fat i de tilstødende Bygninger, af hvilke især 3 bleve meget beskadigede. Den udbredte sig saa stærkt og hurtigen, at man maatte kaste Boehave, og, da Hr. Eckersberg just havde sit Atelier der, adskillige af hans Malerier ud af Vinduerne. Endnu Natten fra Onsdag til Torsdag, Kl. 1, begyndte Ilden at lue op igien i de nedbrændte Ruiner, hvilket foranledigede Brandraab og klemten med Klokkerne fra Taarnene; men efter at være blevne satte meget i Uroelighed, beroligedes Hovedstadens Indvaanere snart, endskiønt en stor Mængde Mennesker vare stimlede ud tiil Brandstedet. - De som især have lidt ved Ilden ere Pastor S. Schiødte, Vognfabrikør Jansen, Mechanikerne H. v. Pløtz og C. J. Norberg, og Mad. K. Nybroe. Alle disse Mænd, der med deres Familie af Luen ere blevne fordrevne fra deres Huus og seet deres meeste Indboe ødelagt, bevidne nu i Avisen alle de Menneskevenner, der har hiulpet dem at redde, deres Tak. Hr. Nordberg savner af meget, han har mistet, 2000 Pd. Blly en betydelig Mængde smeddede og færdiggiorte Jernvaltser, Gevær-Laase, Messing, Maskindele, til Værdie nogle 1000 Rbd.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende 20. maj 1818.

Lille Strandstræde 63 blev 1847 delt i to: 63A og 63B. Der er nok tale om 63A, fordi huset blev opført 1820 for sadelmager Bendt Jansen, og er i dag Lille Strandstræde 24. 63B blev i 1847 sammenlagt med nr. 60 til 60 & 63 B, nutidens Sankt Annæ Plads 10, opført 1785 af tømmermester Andreas Hallander, og blev altså ikke berørt af branden.  

Politivennen om privatteatre. (Efterskrift til Politivennen)

I Politievennen læses "et Par, ikke smigrende, maaskee des sandere, Ord til Forsvarerinden af Privat-Theatret", hvem Forfatteren reent ud erklærer at aldrig har nogen ædel Qvindehaand skrevet hiint bekjendte Stykke i Skilderiet, og mindre vil Nogen vedkjende sig det. "Lad - siger han - ugivte Fruentimmer spille Komedie og Tragedie saa meget de behage. Derimod har jeg intet. Den Mand, som vælger en af disse Theaterprindsesser til Ledsagerinde i Livet, han veed forud hvad han faaer og han har kun sin selvvalgte Skjebne at bære. See Dem om i Kjøbenhavn! Byen er stor. Men jeg vædder med Dem, at De vil finde faa - meget faa Koner af nogen Rang eller Stand, eller hvis Mænd sidde i agtede og offentlige Embeder, som nedlade sig til at spille Roller i dramatiske Selskaber, hvormeget Lysten til Forlystelser desværre! er større end til at studere og kjende den Rolle, Man har som Pligtrolle at spille inden Dørre." - Anden Udgave af herr Amtsprovstens Skrift indeholder ikke de Udfald paa Privattheatrene, som i første Udgave mishagede saa-Mange af Skuespillets Forfægtere; derimod have nogle Udfald paa Leiebibliothekerne paadraget en temmelig alvorlig Tiltale i Aarhuus Avis af dennes Udgiver Herr. elmquist, som selv i sin Tid har oprettet et Leiebibliothek. At Herr Amtsprovsten f. Ex. kalder dem Kloaker, hvrfra Uhumskheder udflyde til Sædernes Fordærrvelse, viser, at han bruger en Udtryksmaade, som vel kunde have været noget mere moderat.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 18. maj 1818. (Se også tidligere indslag herom).