Undvegen Slave. (Efterskrift til Politivennen)

Af den norske Banks Kjælder blev nylig bortstjaalet 64.100 Speciesdlr, som skulde have været opbrændte. Man er nu kommen til Vished om, at Gjerningsmanden har været en berygtet, undvegen Slave, Ole Pedersen Høiland, der siden Høsten har opholdt sig hos en, paa Grund af hans Undvigelse afskediget Gevaldiger, hvis Kone har bekjendt Alt. Efter hendes Sigende har Ole Høiland alene udført Tyveriet Nytaarsnat; men det synes aldeles rimeligt, at han maa have bestukket Skildvagten, da Pengene laae i en af Bankens sikkreste Kjældere og Man intet Spor til Indbrud har fundet. Pengene skulle, med Undtagelse af 4.000 Spdlr., som ere tilveiebragte, være nedgravede i to Blikspande; men stedet er endnu ikke opdaget. Man gjør sig al Flid, for atter at gribe Forbryderen.

(Lollands Falsters Stifts Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. januar 1835)

Mord i Gladsaxe. (Efterskrift til Politivennen)

Natten imellem den 21de og 22de dennes forøvedes paa Steengaarden i Gladsaxe Sogn et Mord af en særdeles Atrocitet. Et ungt Menneske, neppe 20 Aar, bondefødt og af et meget godmodigt udvortes, ved navn Hans Henriksen, havde i afvigte Sommer været Tjenestekarl paa bemeldte Gaard, men afskedigedes 1ste November, som han meente, ved Insinuationer af Gaardens Avlskarl Frederik Andersen Eilskov, Soldat af H. M. Kongens Regim. Efterat have formedelst Forfalskning af sit Skudsmaal, umiddelbart efterr Afskedigelsen fra sin Tjeneste, været hensat heri Byen paa Vand og Brød, løslodes han af Arresten om Aftenen d. 21de dennes og begav sig saa at sige øieblikkeligt derefter til Steengaarden, for at udføre sin Hævn paa sin nævnte Medtjener. Lidt over Kl. 10 den 21de dennes vandrede han saaledes ud af Nørreport, og, træt og mødig naaede han Steengaarden, hvor denne Vandring og den umiddelbare foregaaende Straf i 5 Dage paa Vand og Brød, nødte ham til at søge sine Kræfter styrkede ved at kaste sig i noget Høe over Hestestalden, i hvis Kammer hans Offer ene slumrede for lukte Døre. Denne hvile benyttede han ikke blot til at samle Kræfter, men tillige til at overveie, hvorledes han vilde lokke Frederik Andersen ud og dræbe ham. Efterat have taget Kniven af en Hakkelseskiste, han der fandt, stiger han endeligt ned i Stalden, slaaer en Hest løs og jager den ud forbi Staldkammervinduet, for derved at vække Avlskarlen. Denne iler rigtigt ud, og idet han triner ind i Stalden med Hesten bag sig, staaer Morderen i Krogen og bibringer ham med Bagen af Hakkelsekniven et Hug i Hovedet, saa at han segnede uden en Lyd. Derpaa knnuser han ved flere Stød hovedet og overkjærer Struben, hvorpaa han Graver Liget ned i Møddingen udenfor, og selv bemægtiger sig den Dødes Nøgler og med hans ubetydelige Klæder og Penge kaster sig paa den omtalte Hest og naaer saaledes tilbage til Kjøbenhavn. Man mistænkte ham imidlertid strax som Gjerningsmanden, og paa Anmeldesen om det Passerede fik Stedets Politiemester ham strax udleveret af Kjøbenhavns polite. Allerede paa Udreisen til Steengaarden bekjendte han alt. Had og Hævnlyst synes at have været hans eneste Bevæggrunde til Mordgjerningen.

(Kjøbenhavnsposten 28. december 1833)

Den 23de om Morgenen henrettedes paa Amager, Arbeidskarl Hans Henriksen Allesø, der ved Høiesteretsdom af 29de August d. A. var tilfunden at miste sin Hals og Hovedet at sættes paa en Stage, paa Grund af det af ham (som tidligere heri Bladet omtalt) begaaede Mord paa Avlskarlen Frederik Andersen paa Steengaarden. De nærmere Omstændigheder ved Forbrydelsen læses i sidste Nr. af "Collegialtidenden".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 1.november 1834)

Boxekamp. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndag Eftermiddags fandt et hertillands sjeldent Skuespil: en formelig Boxekamp Sted paa Wilders Plads paa Christianshavn. De pugilistiske Kæmper vare tvende Matroser: en engelsk og en nordamerikansk, fra tvende derliggende Koffardieskibe. Kampen gik for sig efter alle Kunstens regler. De øvrige Matroser havde sluttet en Kreds om Boxerne, til hvilken ogsaa flere tilfældigviis didkomne Tilskuere sluttede sig. Hver af Kæmperne havde sine Sekundanter. Nordamerikaneren, en lille, men stærkbygget og smidig Karl, viste sig strax sin høiere og massivere Modstander, Englænderen, overlegen, og satte denne, ved flere velanbragte Stød, et Par Gange hors de combat (idet at Veiret gik fra ham); en Mellemfrist indtraadte da, under hvilken Nordamerikaneren aldeles koldblodigt converserede med sine Kammerater. Ogsaa Kampens endelig udfald var ganske i Faveur af Nordamerikaneren; det afgjørende Stød, han hidbragte Englænderen, var saa kraftigt, at denne styrtede ned i en ved Pladsen liggende Pram, hvor han forblev liggende uden Bevidsthed, indtil hans Kammerater fik ham rusket til Live. Han var saare ilde tilredt og blodig; men Nordamerikaneren havde vidst med saa stor Færdighed at afparere sin Modstanders Stød, at disse forholdsviis kun havde gjort ham liden Skade.

(Kjøbenhavnsposten, 22. oktober 1833)

Wilders Plads. Det være nogenlunde her kampen fandt sted, med den omtalte pram liggende langs kajen.

Straffene mod Betleri skærpet. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 22de October 1833. - Paa de Kjøbenhavns Fattigvæsen tilhørende, saakaldte Ladegaardsbygninger udenfor Nørreport er nu bleven indrettet en Tvangsarbeids-Anstalt for Fattigvæsenet i Kjøbenhavn, der skal træde i Virksomhed fra 1ste November d. A. af. Betlerie skal herefter i Kjøbenhavn straffes (istedetfor, som hidtil, med Fængsel paa Vand- og Brød, eller simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost) med Hensættelse i denne Tvangsarbeids-Anstalt, saaledes, at 1 Maaneds Tvangsarbeide træder i Stedet for 5 Dage Fængsel paa Vandog Brød, eller den tilsvarende Straf af simpelt Fængsel, og Tvangsarbeidsstraffen kan skjærpes derved, at en Deel af Straffetiden tilbringes i eensomt Fængsel, dog ei over 1/4 af Straffetiden, og paa eengang ikke over 14 Dage, saa at den Skyldige, afvexlende og med passende Mellemfrister, tilbringer Straffetiden, snart i det eensomme Fængsel, snart i en Arbeidsstue. - Saavel herom som om de Tilfælde, i hvilke Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen er bemyndiget til, i Forbindelse med Pilitidirecteuren, at paalægge de under dette Fattigvæsen hørende Personer Arbeide i Tvangsarbeids-Anstalten, eller eensomt Fængsel, erunder 9de ds. udkommet en Kongelig Placat.

(Kjøbenhavnsposten, 22. oktober 1833)

Gjæstgiverpriser i Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

I denne Sommer har en usædvanlig Mængde Reisende gjæstet Helsingøer. Aarsagen hertil var deels det behagelige Veirligt i Juni og Juli Maaned, deels den i flere Henseender lettede Overfart til Helsingborg, hvorfor Vedkommendes Bestræbelser ikke noksom kunne paaskjønnes. Beklageligt er det imidlertid, at Opholdet i Helsingøer er meget kostbart for Reisende, som ikke der have Bekjendtere. De idelige Klager herover, som over Beværtningen selv i Byens første Hotel, have formodentligen foranlediget Magistraten til i disse Dage at offentliggjøre Gjæstgivertaxten. Denne er for det meste stemmende med Billighed, men i adskillige Hovedposter, saasom Logie, Middagsspise o. s. v., synes den ikke at passe til Nutidens Priser, og da det er noksom bekjendt, at de fleste Livets Fornødenheder ere, om ikke billigere, saa dog ligesaa billige her som i Kjøbenhavn, saa var det at ønske, at man, naar en ny Taxt sættes for Gjæstgiverne, vilde moderere denne noget til Fordeel for de Reisende.

(Kjøbenhavnsposten 6. september 1833)