Oprøret paa St. Croix. Guvernør Gardes Rapport af 8de Oktober findes trykt i "Bert. Tid." for igaar Aftes. Uagtet den ikke indeholder noget væsenlig udover, hvad vi allerede have meddelt i vore Telegrammer og Breve samt efter de vestindiske Blade, tror vi dog at burde aftrykke dette Aktstykke, det kan have en vis historisk Betydning. Rapporten lyder saaledes:
Grunden til, at Finansministeriet ikke tidligere modtog nogen Fortsættelse af den ferske telegrafiske Meddelelse fra Guvernementet af 2den dS. om Oprørets Udbrud i Frederikssted, er dels, at jeg under de hurtig paa hinanden til mig indløbende Meddelelser om Oprørsbandernes Færden og om Brandstiftelsernes Omfang ønskede at afvente et Tidspunkt, da jeg kunde meddele Ministeriet, at et bestemt Resultat var opnaaet ved vort Militairs og de af Plantageejere og Forvaltere dannede Frikorpsets Angreb paa Oprørerne, dels Bevidstheden om, at det i al Fald paa Grund af den store Afstand vilde være umuligt at erholde hjemmefra nogen aktiv Hjælp, forinden Alt maatte være afsluttet her paa den ene eller anden Maade.
Idet jeg forbeholder mig senere at give Finansministeriet saadanne detaillerede Oplysninger, som det ikke nu er muligt at samle, skal jeg derved tjenstligst meddele Følgende om Begivenhedernes Gang siden den 2den ds. Som Ministeriel bekjendt afgik jeg sidstnævnte Dag Kl. 12 ½ fra St. Thomas, medtagende hele den paa St. Thomas værende disponible Styrke, 2 Officerer Premierløitnant Baron Eggers og Sekondløitnant Ditlevsen, 6 Underofficerer og 45 Menige samt Dr. med. E. Pontoppidan som Læge. Ved Afgangen fra St. Thomas var det min Hensigt at begive mig til Frederikssted for snarest muligt at bringe denne By Undsætning, og da jeg paa Grund af de for min afrejse sidst modtagne Telegrammer, der meddelte, at Fortet Frederikssted blev holdt med Vanskelighed, maatte befrygte, at Fortet vilde være indtaget, og i saa Fald de derværende Embedsmænd og andre Indbyggere i Byen muligen dræbte forinden min Ankomst, medtog jeg tillige fra St. Thomas Politimester Fischer og nogle Politibetjente for eventuelt at besørge Polititjenesten i Frederikssted. Lige forinden min Afrejse fra St. Thomas modtog jeg imidlertid følgende Telegram fra Præsidenten paa St. Croix: "En tidlig imorges (fra Kristianssted) udsendt Betjent melder, at han ved "Adventure" traf paa støjende Hobe, hvis Adfærd bevægede ham og en Ledsager til at vende om. Endnu Kl. 11 ingen senere Meddelelse fra Frederikssted end efter privat Meddelelse, at Fortet er nedbrændt. Planter Fontaine er dræbt. Det brænder paa Plantageriet i Omegnen af Frederikssted. Vi træffe alle Forberedelser til at forsvare denne Del af Landet, men det er tvivlsomt, om det vil lykkes uden Hjælp andetstedsfra."
Den i dette Telegram udtalte Frygt for, at Kristianssted ikke skulde kunne holdes, bevægede mig til først at gaa dertil, og jeg bestyrkedes i denne Beslutning ved paa Overreisen at se stærke Ildebrande paa mange forskjellige Steder over hele Terrænet vest for Kingshill, saaledes at jeg kun nærede ringe Haab om at kunne komme tidsnok for at frelse den vestlige Del af Øen.
Fortet i Frederiksted. Uden årstal. Det Kongelige Bibliotek. Creative Common 3.0.
Kl. 6 om Eftermiddagen den 2den ds. ankom jeg til Kristianssted og erfarede da, at Løitnant H. Ostermann med en kjørende Kommando paa 20 Mand havde undsat Frederikssteds Fort. Løitnant Ostermann havde nemlig forladt Kristianssted om Natten mellem den 1ste og 2den dS. og var ankommen til Frederikssted Kl. 5 ½. om morgenen den 2den; han var uden Modstand rykket ind i Fortet og havde derpaa renset Byens Gader for Oprørerne. Ved min Ankomst til Kristianssted erklærede jeg straks byen i Beleiringstilstand.
Kl. 9 om Aftenen afsendte jeg Premierløitnant Eggers ad Nordsidevejen fra Kristiansted for at forene sig med en Kommando, der under Anførsel af den tidligere ved Hærstyrken tjenstgjørende Officer, Løitnant Waage, ad den saakaldte Centerlinievej var rykket frem til Kingshill. Begge disse Detachementer maatte imidlertid samme Nat trække sig tilbage, som den regnfulde og mørke Nat i Forbindelse med de nu allerede høie Sukkermarker forhindrede dem fra at se, hvilke Bevægelser der foregik omkring dem, og de havde bestemte Ordrer til under ingen Omstændighed at maatte lade sig afskære fra Kristiansted.
Kl. 4 om Morgenen den 3die ds. var saaledes hele Troppestyrken samlet i Kristianssted. Jeg efterlod Kaptajn Baron Rosenkrans med 25 Mand og et Korps af Frivillige paa cirka 70 Mand til Sikring af Kristiansted og afgik Kl. 9 om Morgenen den 3die med en Styrke paa 45 Mand Soldater under Premierløjtnant. Baron Eggers og Sekondløitnant Ditlevsen samt et i al Hast dannet Frikorps af Plantere og Forvaltere paa cirka 50 Mand for saa vidt mulig at stanse Mordbrændernes Fremtrængen mod Øst og derhos bringe yderligere hjælp til Frederikssted. Jeg lagde Vejen ad Centerlinjen og traf den første Skare af Oprørerne ved Plantagen Annes Hope, hvis Antændelse Militærets Ankomst netop forhindrede; der blev her nedskudt en Del af Oprørerne og nogle fangedes, men da de adspredte sig og skjulte sig i Sukkermarkerne, var det umuligt at forfølge dem videre.
Om Aftenen den 2den havde Oprørerne forladt Centerlinien og vare dragne over imod Nordsideveien formodentlig paa Grund af Løitnant Waages Nærværelse paa Kingshill. Deres Fremtrængen ad Nordsideveien, stansedes imidlertid ved Morningstar paa Grund af det Detachement, der under Baron Eggers var ved Montpellier, og de gik derfor om morgenen tilbage til Centerlinien, hvor de afbrændte Plantagerne Barrenspot, Diamond & Ruby, Fredensborg, Peters Rest og Work and Rest. Meldingerne om Antændelserne af de sidstnævnte Plantager bestemte mig til at følge Centerlinien, da jeg maatte antage, at Oprørerne vare iværk der. Fra Annas Hope gik jeg over Work and Rest og Peters Rest, hvor Vaaningshusene vare nedbrændte tidlig om Morgenen den 3die. Styrken passerede Kingshill, der da var urørt, men næppe en time efter at Styrken var passeret, antændtes dette Sted, ligesom mange Ildebrande nu saas i Landet Nord for Centerlinien, alt som Styrken nærmede sig Frederikssted. Paa Landevejene udenfor Plantagen Carlton laa Ligene af to Soldater, der vare efterladt ved de Vogne, der førte Løitnant Ostermanns Detachement til Frederikssted, i en afskyelig lemlæstet Tilstand, men Styrken overraskede her en Skare Oprørere, der netop havde antændt Plantagen; et større Antal af Oprørerne bleve nedskudt, og Resten tog ilsomt Flugten.
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom Styrken til Frederikssted og modtoges med Jubel af de betrængte Indvaanere saavel Blanke som Farvede. Byen frembød et sørgeligt Syn, omtrent en Tredjedel af Husene, deriblandt Toldbodbygningen er nedbrændt, men med Hensyn til Værdien repræsenterer Antallet af de brændte Huse Halvdelen af den samlede værdi af husene i Byen.
Kl. 6 om Eftermiddagen den 3die ankom Dampskibet Arno med Provisioner og Ammunition til Frederikssted, men disse bleve ilandbragte saa sent, at jeg maatte opgive min oprindelige Plan, at vende tilbage samme Aften til Kristianssted for yderligere at sikre denne By. I Frederikssted efterlod jeg en Forstærkning paa 15 Mand under Kommando af Løitnant Ostermann og gik med Resten af Militærstyrken ombord i "Arno". Om Natten bemærkede jeg fra "Arno", at Plantagerne "Punch", "Annaly" og "Two Friends" vare i Brand.
Næste Dag, den 4de, om Morgenen afgik jeg med "Arno" til Kristianssted, hvor Dampskibet "Desirado". tilhørende det franske Companie génerale transatlantique, imidlertid var ankommet for at overføre Kvinder og Børn til St. Thomas; de af disse, der allerede vare ombord i "Arno", bleve satte ombord i "Desirado", der da afgik til Frederikssted for at afhente flere Flygtninge derfra til St. Thomas. Den 4de d. S. forblev styrken i Kristianssted for at holde Hvil. men saavel denne Dag som den foregaaende Dag foretog Frikorps af Plantere og Forvaltere med Viceguvernørens Tilladelse Patruilleringer gjennem Øen for at opbringe Mordbrændere. Den 4de meldtes det, at nogle af Oprørerne vare undvegne i Fiskerbaade fra Øens Sydside; "Arno" gik ud for at opsøge dem, men maatte vende tilbage uden at have set dem. Ifølge en den 8de ds. fra St. Thomas modtagen Meddelelse fra Guvernement-Sekretæren ere de Paagjældende, 18 i Tallet, landede paa Tortola. hvor de ere arresterede, og der føres nu Underhandling om deres Udlevering.
Den 4de ankom endvidere den franske Orlogsmand "Labourdonnais", Fregatkaptain H. Mayet, der samme Dag afgik til Frederikssted, men vendte tilbage til Kristianssted den 5te med Brev til mig fra Kaptain Dennistown af den engelske Dampkorvet "Tourmaline", der var ankret ved Frederikssted; saa vel den franske som den engelske Chef tilbød Guvernementet Assistance fra deres Skibe til Ordenens Gjenoprettelse, men da der efter Expeditionen til Frederikssted den 3die og Frikorpsernes kraftige Optræden i Landet allerede siden den 5te er udbredt Skræk blandt Oprørerne, har jeg hidtil ikke benyttet mig af disse Tilbud. Tilbud om Hjælp har Guvernementet endvidere modtaget fra General-Kaptainen paa Portoriko, der pr. Telegram meddelte, at han, om jeg ønskede det, kunde sende 300 Mand med 2 Bjerghaubitser.
Den 6te dS. foretoges en større Udrykning af Militæret fra Kristianssted ad Nordsidevejen og tilbage ad Centerlinien; den 7. ds. afsendtes en mindre Deling Militær til Rust up Twist og La Ballee, og den 8. foretoges en kombineret Bevægelse fra Frederikssted og Kristianssted til Nordvest-Høilandet for at rense dette. Ved disse Expeditioner er der indbragt forskjellige Fanger, hvis Antal i det Hele kan antages at være 200 i begge Byer.
Den 5. ds. udstedte jeg en Proklamation til Arbeiderne, der befaler dem at forblive paa de Plantager, hvor de høre hjemme, og at vende tilbage hertil, hvis de havde forladt dem, og under samme Dato har jeg nedsat en Standret til Forfølgning og Paakjendelse af de af Oprørerne begaaede Forbrydelser; denne Ret begyndte sin Virksomhed den 7. dS.
Medens jeg saaledes antager Mordbrænder-Oprøret standset for Øieblikket, uden at det har været nødvendigt at modtage saa vel den fra General-Kaptainen paa Portoriko som fra de herværende fremmede Orlogsmænd tilbudte aktive militære Hjælp, er det selvfølgelig nødvendigt vedvarende at vaage og være parat til at møde en Gjentagelse, saa længe man ei har faaet fat i de nu opløste Banders omstrejfende Hovedledere, og saa længe det daglige Arbeide paa samtlige Plantager endnu ei er i vant Gang; paa adskillige Plantager i Kristianssteds Omegn er dette Tilfældet, men i det nordvestlige Høiland have Plantere og Forvaltere endnu ei vovet at vise sig paa Plantagerne.
Kingshill. Uden Årstal. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret.
Det er uvist, om Oprøret skyldes en forud lagt bestemt Plan, eller om det ikkun er Følgen af en øieblikkelig opbrusende ond Stemning; for den sidste Opfattelse taler den Omstændighed, at ingen, hverken Blanke eller velsindede og loyale Farvede have havt mindste Anelse om Faren forend dens Udbrud. Det synes vist, at det er mindre Bander, der hurtigt ere voksede i Antal - det antages, at der til Slutning var 7 a 8 forskjellige Bander - , som under forskjellige Førere droge om fra Plantage til Plantage og under Tilraabet "Our Side" bevægede Arbejderbefolkningen, hyppig ved Tvang, til at stifte Brand. Selve Brandstiftelsen er bleven foretaget med en forbavsende Hurtighed og Færdighed ved Hjælp af Petroleum og Rom, der i Fade nedlagdes i Bygningernes Kjælderrum. Fruentimmer og Børn deltoge virksomt deri. Forinden Brandstiftelsen varsledes Eiere og Forvaltere om, at de maatte forlade Plantagen, hvis de ikke vilde udsætte sig for at miste Livet; for saa vidt de ikke gjorde dette, have de maattet redde sig ind i Sukkermarker eller Buske, og flere have saaledes været Vidner til Ødelæggelsen og de dermed forbundne vilde Optrin. Ingen Negerby er brændt, intet Arbeidsdyr lemlæstet; som Regel ere afbrændte Eiendommenes Værker, Hovedbygninger og Forvalterbolig; enkelte Steder ere Værkerne sparede, og i det Hele taget antoges disse at kunne repareres for en forholdsvis mindre Udgift.
Det er umuligt endnu at angive Størrelsen af det lidte Tab. Mange Plantager havde temmelig betydelige Kvantiteter færdigt Produkt baade af Sukker. Rom og Mallas liggende paa Grund af de nuværende lave Priser. Det antages foreløbig, at der ved disse Produkters Brand er tabt ca. 150,000 Dollars. Tabet i Bygningsværdi anslaar jeg til 4000 Dollars pr. Plantage for de ødelagte Værkers Vedkommende, altsaa uden Hensyn til de tabte Vaaningshuse. Staden Frederiksted har lidt meget betydelig. Foruden de ikke ubetydelige Varelagre i de langs Stranden beliggende og helt udbrændte Butiker og Pakhuse, anslaas Tabet i Bygningsværdi til rigelig Halvdelen af Værdien af Byens samtlige Eiendvmme. I Omfang er omtrent en Trediedel af Byen totalt nedbrændt. Mange Mennesker staa derved ikke alene husvilde, men have mistet alt, baade Ejendele og Erhverv.
For det Offenliges Vedkommende indskrænker Tabet sig til Toldbygningen i Frederiksted med en Kassebeholdning af ca. 1000 Dollars, samt de fleste Bygninger paa Stationen paa Kingshill. Fællessukkerkogeriet er bjerget; derimod Stationen Glynn samt Portnerboligen ved Peters Rest Station tildels brændte; navnlig har Stationen Glynn lidt.
Jeg har set mange Sukkerstykker, som have været antændte, dog tror jeg, at Branden i disse væsenlig er bleven indskrænket til Yderkanterne, hvorimod hele Sukkerstykker kun undtagelsesvis ere afbrændte. Saasnart Ro atter er fuldstændig oprettet, vil der blive foretaget nøiagtige Undersøgelser til Vurdering af de lidte Tab.
Jeg vedlægger en Fortegnelse, der, saavidt man i Øieblikket er i Stand dertil, angiver, hvilke Plantager der ere brændte og hvilke der ere reddede.
Sluttelig skal jeg bemærke, at Aarsagen til Bevægelsen og Utilfredsheden mellem de Landarbejdere, der den 1. ds. i Løbet af Dagen samledes i Frederikssted, og som om Eftermiddagen samme Dag begyndte at forøve Brandstiftelserne i Byen og angreb Fortet, maa søges deri, at de ved Oktober Skiftetid ikke ønskede paany at paatage sig Aarskontrakter og forlangte en høiere Løn, saaledes som dette alt findes antydet i Frederikssteds Politimesters første Indberetning til Præsidentskabet.
Den ovennævnte Planter Fontaine er den eneste blanke Mand, der er bleven dræbt under Oprøret (foruden de tvende Soldater).
(Nationaltidende, 31. oktober 1878)
