Voldtægt paa Kirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Mellem døde.

Nattevagtens Meriter.

I Mandags Aften havde der hos en Familie i Valby været Barselgilde. Blandt Gæsterne befandt sig en Teglværksarbejder, der var forlovet med en ung Pige, datter af Mursvend Schwidler i Valby.

Ud paa Natten fulgte den unge Pige sin Kjæreste, der skulde møde paa sit Arbejde paa Frederiksholms Fabriker Kl. 5, et Stykke paa Vej forbi Vestre Kirkegaard. Hun sagde Farvel til ham og vendte tilbage ad den ensomme Sti, der fører forbi Kirkegaarden

Pludselig traadte en Mand hende

i Møde

Det var Nattevagten paa Kirkegaarden, forhenværende Kusk derude, Henrik Petersen

Med barsk Stemme spurgte han Pigen, hvad hun havde at gjøre der og om hun ikke vidste, at det var forbudt at færdes paa Stien. Hun erklærede sin Uvidenhed herom, men han bød hende følge med ind paa Kirkegaarden for at han kunde notere hendes Navn. Pigen lod sig forbløffe og fulgte med. Da de inde paa Kirkegaarden kom forbi noget tæt Buskads, greb Nattevagten fat i hende og slæbte hende

ind i Buskadset.

hvor han rev hendes Undertøj i Stykket og voldtog hende.

Da Forbrydelsen var fuldbyrdet, saade han til den fortumlede Pige, at nu skulde hun slippe for videre Tiltale den Gang. Nedtrykt og fortvivlet sneg den unge Pige sig ud af Kirkegaarden.

Næste Dags Eftermiddag gik hun op paa Kirkegaardens Kontor og anklagede Henrik Petersen for Forbrydelsen. Han blev tilkaldt og der blev sendt Bud efter Politi, som anholdt Nattevagten og indsatte ham i Arresten paa Blegdamsvej, hvor han sidder endnu.

Om den Arresterede gaar der for Resten .

slemme Rygter

ude paa Kirkegaarden blandt hans Kammerater. Der ymtes om, at han for nogle Aar siden i Aarhus har været straffet med Vand oq Brød for Mishandling af sin Hustru, der var kommen under Vejr med, at han eftestræbte sin Steddatter, en ung Pige af Hustruens første Ægteskab. Hun maatte skjule den unge Pige for ham, hvorover han blev saa rasende, at han overfaldt Hustruen med Hug og Slag.

Ligeledes har han en Gang i Vinter forøgt at voldtage en ældre Kone, der har Arbejde paa Kirkegaarden Han indfandt sig i hendes Hjem og gjorde et tre Gange gjentaqet Forsøg paa at naa sin Hensigt med hende. Det lykkedes imidlertid ikke for ham. Konen har siden den Tid vidt og bredt fortalt om Henrik Petersens opførsel mod hende.

Den arresterede Nattevaqt er ualmindelig ilde lidt blandt sine Kammerater ude paa Kirkegaarden. Kun Graveren Kammerraad Bahnsen nærer en sand Tyrketro til hans Fortræffelighed og lader til at være vis paa, at det nok skal lykkes Petersen at klare for sig i den slemme Affære,

Foreløbig nægter Petersen alt. Petersen er henved de 40 Aar og Enkemand.

(Aftenbladet (København) 17. juni 1899)

Syerskernes Levevilkaar. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskernes Levevilkaar.

Det er en af alle anerkendt sætning, at et Menneske, der kan og vil arbejde ogsaa bør kunne leve af sit Arbejdes Udbytte. Selv de mest forstokkede Højreblade erkender i al Fald paa Papiret, at det er usunde Forhold, naar Arbejdet ikke kan give dets Udøver det nødvendige til at opholde Livet. Det er naturligvis Uenigheden om, hvor meget der hører til det nødvendige, der vil aind tvistes om, hvad der skal forstaas ved at leve. Kapitalisten med de 5000 Kr i aarlig Indtægt vil daarlig indrømme, at Arbejderen ikke kan leve af lige saa mange Hundreder, men derimod vil han altid vande paa, at selv den ubetydeligste Nedgang i hans Indtægter vil for ham betyde den rene Nødstilstand.

En Mand i en af vore smaa Provinsbyer erklærede saaledes paa et Møde, at hans Indtægter umulig kunde forslaa til Middagsmad hver Dag, skønt Gud og hver Mand vidste bestemt, at Mandens Embede var lønnet med 5500 Kr. aarlig. For at Læserne dog ikke skal tro, at han var helt gal, skynder vi os at tilføje, at Manden var Præst, og disse kære Medborgere har jo almindeligvis ikke stor Forstand paa denne Verdens Goder.

Men nok herom. I al Almindelighed erkender enhver, at en Arbejder er sin Løn værd, og at denne Løn ogsaa maa være saa stor, at han kan spise sig mæt.

Men vi har her i Byen en ikke saa ganske lille Klasse, endda oven i Købet faglærte Arbejdere, paa hvem denne almindelig anerkendte Regel ikke passer, og for hvem der indtil den aller sidste Tid slet ikke har var været gjort en Smule for at faa den til at passe.

Denne Klasse er Syerskerne.

Den herværende "Syerskernes Fagforening" har meget fornyligt begyndt sin Virksomhed med at indsamle og skematisk bearbejde alle de Oplysninger, der angaar Arbejdernes Virksomhed paa Systuerne her i Byen, og de Resultater, som man ad denne aldeles paalidelige Vej har opnaaet, er saa mørke for Fagets Udøvere, at det vilde være Galmandsværk at begynde at skrive om dct. hvis man ikke kunde vedlægge det skrevne med de statistiske Tal. Der er simpelthen ingen, der vilde tro det skrevne.

Der er her i Horsens, saa vidt det har kunnet oplyses, 52 Systuer, hvor der benyttes Lønarbejdere som Medhjælp i et Antal fra 1 til 12 paa hvert Sted. Ialt er der 193 lønnede Syersker beskæftiget paa Systuerne og i dermed beslægtede Brancher, f. Eks. Trikotagesyning. Den ugentlige Løn for disse har i de sidste 4 Uger bevæget sig mellem 3 og K Kr. i Gennemsnit, naturligvis paa egen Kost og Logi Det viser sig endvidere, at de største Forretninger er de daarligste Arbejdsgivere, og at det fineste Arbejde, det, hvorved der særlig skal anvendes Paapasselighed, og til hvis Udførelse der hører mest Øvelse, er det, hvorved der tjenes den mindste Løn.

I Sandhed hyggelige Forhold. En Pige, der for at undgaa det kvindelige Tyendes retløse Stilling, og for at uddanne sig til en Gang i Tiden at kunne tjene et lille Bidrag til sit vordende Hjems Fornødenheder, lærer at sy, og naar hun saa er udlært, kan hun ikke paa langt nær tjene til den bare Føde; om Klæder kan der slet ikke være tale. Hun opdager snart, at hun er endnu strammere bundet af Sult, end hun hidtil har været af Tyendeloven. Arbejdstiden er i de fleste Forretninger 10 Timer, og allerede dette er en altfor urimelig lang Tiv for en ung Pige at sidde i en sundhedsfarlig bøjet Stilling over en Symaskine.

Men Syersken slipper ikke dermed. Paa de travle Tider vanker der Overarbejde - vel at mærke naar man undtager et Par Forretninger - men Overarbejdspenge, [½ linje ulæselig] mange Eksempler paa at [1/3 linje ulæselig] arbejde har været trukket ud imod Kl. 1 a 2. 

Man tænke sig et voksent menneske efter udstaaet Læretid arbejde 60 Timer ugentlig, med Udsigt til aldeles ubegrændset og ubetalt Overarbejdstid, for en Ugeløn af 3-6 Kr. eller med andre Ord fra 5 til 10 Øre i Timen.

Fakta er, at ingen Syerske i Horsens - naar undtages Førstesyerskerne og Direktricerne i de store Forretninger, kan fode og klæde sig selv med sine Hænders Gærning.

(Fredericia Social-Demokrat 19. juni 1899)

Syerskerne i Provinsen. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskerne i Provinsen.

Der er i den senere Tid begyndt at komme Fart i Organisationen af Syerskerne i Provinsbyerne. I Aalborg og Odense er oprettet Fagforeninger og i Tirsdags holdtes et af ca. 400 Kvinder besøgt Møde i Horsens, hvor Formandinden for de kvindelige Herreskrædere i København Frk. Andrea Nielsen holdt et med stærkt Bifald modtaget Foredrag om Betydningen af Kvindernes Sammenslutning i Fagforeninger. 

Mødet sluttede med, at en stor Del af de tilstedeværende tegnede sig som Medlemmer af en Fagforening, og der valgtes et Udvalg til at udarbejde Love. I Lørdags holdt Frk. Nielsen Foredrag i den nydannede Fagforening i Odense.

Formandinden for Fagforeningen i Odense, Anna Henningsen, bød velkommen, hvorefter Andrea Nielsen i et livligt, varmtfølt Foredrag udviklede Organisationens Betydning og gav en paalidelig Skildring af Syerskernes Kaar. I København som i Provinserne yder man Syerskerne lang Arbejdstid og lille Løn, saa mange af Fagets Udøvere bliver nervøse og afmagrede Skabninger. Denne sørgelige Lod rammer en meget stor Del af Kvinderne, thi Syfaget er det største i København; efter hvad Dr. Bang oplyser, rummer det en Femtedel af samtlige Hovedstadens Industriarbejdere.

Her ligger en uhyre Arbejdsmark, som kun til Dels er opdyrket. Fagforeningstanken har dog heldigvis slaaet Rod hos en stor Del, og som bekendt gennemførte vi fornylig en heldig Strejke. Gennemgaaende fik Syerskerne en Lønforhøjelse paa 15-20 pCt., men de daarligst lønnede, Bomuldsarbejderne, vil efter den ny Ordning kunne tjene 80-90 Kr. mere om Aaret. Disse Kvinder faar gode Renter af deres Kontingent til Fagforeningen.

Denne Lønkamp har lært os meget. Først og fremmes dette: at stole paa os selv og paa vore mandlige Kammerater.

Fabrikanterne troede aabenbart ikke, at vi kunde holde sammen; men vi klarede sejrrigt alle Skærene.

I andre Lande, hvor Kvinderne har været enige, er det gaaet paa samme Maade som herhjemme, I Syd- og Mellem Sverig fik f. Eks. Handskesyerskerne forrige Aar en betydelig Lønforhøjelse, efter at de havde organiseret fig. Derimod mislykkedes en stor strejke i Berlin, fordi Sammenholdet manglede.

I Konflikttider er vi her i Landet ret heldigt stillede efter Dannelsen af "De samvirkende Fagforbund".

I det hele er Stillingen for saa vidt gunstig for Syerskerne nu, som Fagforeningsbevægelsen er oppe i Tiden. Det maa da være Deres Pligt efter al Evne at stræbe efter en yderligere Udvidelse og Styrkelse af Syerskernes Fagforening i Odense.

- Efter Foredraget udspandt sig en længere Diskussion om en paatænkt Tarif for Odense, og sluttelig samledes Deltagerne om en Kop Kaffe, hvor Taler og Sang fulgte Slag i Slag.

Modet var helt igennem vellykket. Syerskerne haaber, at det inden ret længe vil kunne lykkes dem at forbedre Forholdene.

Sammenkomsten sluttede med et kraftigt Leveraab for den ny Forening.

(Social-Demokraten 14. april 1899).

Syerskerne i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Frk. Andrea Nielsen fra København kommer til Aalborg.

Der mangler en kraftig offentlig Mening om mange vigtige Spørgsmaal her hjemme. Selv godmodige Mennesker gaar ret ligegyldigt forbi en blodig Uret, naar blot denne Uret er bleven tilstrækkelig gammel, og hvad der er værre: De forurettede føler i enkelte Tilfælde deres triste Kamp som noget selvfølgeligt og uafvendeligt.

I denne dumpe graa Sløvhedsfølelse har Arbejderbevægelsen dog gjort et mægtigt Indhug, saa en kendelig bevidst Stræben næsten overalt gør sig gældende for at hæve Kaarene.

Her i Byen er der i saa Henseende sket en Revolution i de senere Aar, særligt for Arbejdsmændenes, de daarligst lønnede Arbejderes Vedkommende.

Men langt under dem staar endnu 4-500 Arbejdersker, som det maa være en Æressag for Socialdemokratiet at hjælpe til bedre Kaar.

Den offentlige Mening, der - heldigvis siger vi - medynksfuldt fæster sig ved Synet af en herreløs Hund eller en Hest, der faar Pisk, har til Dato ikke fæstet sig tilstrækkeligt ved den Kendsgærning, at flittige Kvinder, trods al Samvittighedsfuldhed, sulter, undergraves i fysisk Henseende og behandles vilkaarligt af deres Principaler - de Principaler, der dog tjener gode Penge paa Kvindernes Frembringelser.

Det er paa Tide, at der sker en Forandring heri, og heldigvis synes dette ogsaa at være gaaet op for disse Kvinder.

I det sidste Aar har kvindelig Fremskridtsforening, der heldigvis her i Byen ledes og opretholdes af Arbejderkvinder, bestræbt sig for at faa oprettet Fagforeninger i saa mange Fag som muligt, og om det end er gaaet langsomt, saa er det lykkeligvis gaaet sikkert fremad.

I den allerseneste Tid har Bestræbelserne gaaet i Retning af at faa organiseret Syerskerne, og ikke faa har sluttet sig til Bevægelsen. I de nærmeste Dage vil denne imidlertid saa yderligere Fart, idet Syerskerne i København, der nylig har tilendebragt en Lønkamp paa den mest glimrende Maade, har besluttet at yde deres Søstre i Provinserne en hjælpende Haand. Deres Leder under Strejken

Frk. Andrea Nielsen,

vil nemlig, paa Foranstaltning af de bestaaende Organisationer, holde en Række Møder i alle de større Provinsbyer, for at yde Syerskerne Vejledning med Hensyn til deres Organisation, og hun vil da ogsaa komme til Aalborg. Antagelig kan den unge energiske Dame ventes hertil umiddelbart efter Paaske, og det er da en afgjort Sag, at alle Partifæller her i Byen vil være hende behjælpelig med at faa Syerskerne organiseret.

Vi opfordrer imidlertid allerede nu de Kvinder, der ernærer sig ved Syning, ligegyldigt af hvilken Art, til at melde sig til den nydannede Organisation af Syersker, saaledes at der kan være et Grundlag at arbejde paa, naar Frk Nielsen kommer hertil. De Partifæller, som har paarørende blandt Syerskerne, beder vi indtrængende om at søge at paavirke disse, saaledes at de slutter sig sammen.

De trænger i højeste Grad dertil.

Vi skal senere, paa Grundlag af de Oplysninger, vi sidder inde med, om tale de usle Lønningssorhold, som gælder her i Byen for de kvindelige Arbejdere.

For i Dag kun endnu en Gang en Opfordring til Meningsfæller om at hjælpe til med at faa deres kvindelige paarørende til at organisere sig. Indmeldelse i de bestaaende Organisationer kan ske hos Fru Hansen, Kristiansgade 5, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 24. marts 1899).

Syerskerne i Aalborg

Som i Gaar omtalt har de smukke Resultater, de kvindelige Arbejdere i København, navnlig Syerskerne, har opnaaet i indeværende Aar, bevirket, at der her i Byen er opstaaet Ønsker om at faa Syerskerne organiseret.

Skal dette ske paa en tilfredsstillende Maade, er det imidlertid nødvendigt, at ogsaa vi Mænd, der selv er organiseret, hjælper til ved at formaa vore Hustruer og Døtre til at indtræde i deres Organisationer.

Naar man taler om Syerskernes slette Stilling her i Byen, hører man ofte Folk sige: "ja, men de maa jo ha det ret godt, de ser jo alle saa pæne ud i Tøjet "

Denne Indvending er meget overfladisk. Klæderne er nemlig kun det ydre, og særlig Syerskerne kan i Reglen med forholdsvis smaa Midler "nette" sig paa Klædernes Omraade. Men hvad Folk ikke ser, det er de mange "Middagsmaaltider", bestaaende af tynd Kaffe og Margarinebrød, Sulteriet i Byens Kroge, oppe paa de fattige Kvistkamre, hvor Arbejderskerne bor parvis

Dette ser Offentligheden ikke; men ikke desmindre er disse Forhold en Kendsgerning. De Syersker, der bor hjemme, har det i Reglen bedre - paa deres Forældres Bekostning.

Men underligt er det, at disse Forældre vil sætte sig imod, at deres Døtre indmelder sig i Fagforeningen, der netop har til Formaal at forbedre disse daarlige Forhold.

De ældre burde være de unges Vejledere og opmuntre dem til dette, og i i Stedet for ser vi enkelte lægge sig hindrende i Vejen for deres Døtres Deltagelse i Fagforeningsbevægelsen.

Dette er Synd, thi navnlig de unge Piger vil netop igennem en Fagforening faa et baade økonomisk og moralsk Støttepunkt, der vil være dem til Gavn hele Livet igennem, ikke at tale om den Støtte det vil være for hele vor Bevægelse, at de fremtidige Børneopdragersker har gennemgaaet den Fagforeningsskole, der har vist alle os andre Vejen.

For vor egen, vore Børns og vort Partis Skyld beder vi da vore Partifæller om, hver i sin Kreds, at virke for Tilslutning til de kvindelige Fagforeninger i Aalborg. Nærmere Underretning om disse faas hos Fru Hansen, Kristiansgade 6, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 25. marts 1899).

Ved mødet den 10. april 1899 var der 32 nye indmeldelser.

Fagskole for Linnedsyning. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Fagskole for Linnedsyning. En Kreds af Damer har i disse Dage sluttet sig sammen om den smukke og humane Tanke ved Oprettelsen af en Fagskole for Linnedsyning at bidrage til, at vore mange Linnedsyerskers Livsstilling kan blive noget taaleligere, end den nu er. I den Henvendelse, som denne Damekreds retter til Publikum, oplyses det, at der ved grovere Linnedsyning ved energisk Arbejde i eget Hjem kan i en Arbejdstid af 12 Timer tjenes 1 a 1½ Kr., ved finere Linnedsyning 2½ a 3 Kr. Herom udtales det - og sikkert med god Grund - at Existenskampen for de førstnævntes Vedkommende selvfølgelig er særlig haard, medens for de sidstnævnte Syersker Konkurrencen baade med Udlandet - særlig Tyskland - og med bedrestillede Damer, der udføre Linnedsyning som Bierhverv og for særlig lav Betaling, spiller en stor Rolle. Saavel Syersker som Arbejdsgivere ere af den Mening, at det er den mangelfulde Uddannelse, der maa anses for at være en Hovedgrund til vore Syerskers daarlige økonomiske Stilling.

Det maa derfor anses for en særdeles praktisk Tanke, at der nu fra 1ste Maj d. A. at regne vil blive oprettet en Fagskole for Linnedsyning (med Lokale i Nørregade 33, Stuen, Dansk Kvindesamfund). Eleverne skulle, som rimeligt er, betale et moderat Vederlag for deres Uddannelse, men man haaber ved Bidrag fra Publikum at kunne give Elever, der ville have en længere og grundigere Uddannelse, i alt Fald gratis Undervisning og muligvis Betaling for deres Arbejde, ligesom ogsaa Hjælp f. Ex til Anskaffelse af Symaskiner, naar Eleverne efter endt Uddannelse opnaa fast Arbejde.

Følgende Damer: Fru Carl Melchior, Fru Vigo Rantzau, Fru Charlotte Norrie. Frk. Wilhelmine Nerup, Kasserer (Dr. Tværgade 7) og Fru Dagmar Schmiegelow, Formand (Nørregade 18), modtage Indmeldelse saavel af Medlemmer af Selskabet som af Elever til Skolen.

Vi ledsage denne Opfordring med vor bedste og varmeste Anbefaling. Vi kunne ikke tro andet, end at det er en Sag, der vil finde Anklang i vide Kredse, og at man her ikke blot vil lade sig nøje med at vise sin Sympati i Ord og Tanke, men at man i Handling, altsaa i Form af Pengebidrag vil hjælpe den sammentraadte Damekomite til at løse den ingenlunde lette Opgave.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. februar 1899. 2, udgave).

Linnedsyersker.

Fagskolen for Linnedsyning

som vi tidligere har omtalt, har nu lejet Lokale paa Nørregade 33 i Stuen i Dansk Kvindesamfunds nye Lokaler, og begynder sin Virksomhed den 1. Maj. Indmeldelser modtages af Formanden, Fru Dagmar Schmiegelow, Nørregade 18.

Bestyrelsen beder os meddele, at den ved samvittighedsfuld Undersøgelse af Arbejdsforholdene, dels gennem et større Antal Syersker, dels hos flere større Arbejdsgivere, har faaet den bestemte Opfattelse, at en af Grundene til de danske Linnedsyerskers daarlige Lønforhold ligger i en mangelfuld Uddannelse hos Kvinderne. De kan ikke arbejde tilstrækkelig hurtigt og praktisk ved den grovere Linnedsyning og ikke tilstrækkeligt elegant og omhyggeligt ved det finere.

Følgen er, at de store Forretninger slet ikke laver det sine Arbejde udføre herhjemme. De tyske Kvinder er fiksere til deres Haandarbejde og nøjes formodenlig med en daarligere Løn. Kunde vore danske Linnedsyere derimod lære at udføre den elegante Linnedsyning, vilde Fabrikanterne lade det udføre herhjemme, da dette vilde kunne betale sig, selv om de skulde betale en betydelig højere Løn. Det viser sig nemlig, at de enkelte dygtige Linnedsyere, der er beskæftiget med fint Arbejde, tjener 2½ a 3 Kr. daglig, hvorimod en almindelig Linnedsyer kun kan naa til 1 a 1½ Kr ved 12 Timers Arbejde.

Skolen forlanger et moderat Vederlag for Uddannelsen, men haaber ved frivillige Bidrag at kunne give Fripladser, ligesom den tænker sig, ved eventuelt Overskud, at hjælpe Eleverne til Anskaffelse af Symaskiner osv.

Enhver, der ønsker at støtte Sagen, kan indtræde som Medlem mod et aarligt Bidrag af en Krone, som særligt Medlem mod at betale mindst 5 Kr., for hvilket Beløb der da erhverves Ret til at udtage Elevarbejde.

Det er den anden Fagskole i Rækken, som Kvinder har oprettet. Fagskolen for Kjolesyere har allerede i flere Aar arbejdet med Held og sendt flinke Syere ud, der har skaffet sig højere Løn end almindelige Syere. Dens Lokale er Vingaardsstræde 21.

Joh. M.

(Social-Demokraten 5. marts 1899. 2. udgave).

Indtil 1912 annoncerede skolen stadig. Indtil 1906 var adresse Nørregade 33. I 1907 lå skolen Købmagergade 53, i 1912 Østergade 7, 2. sal. Kvinder uddannet på skolen averterede indtil 1913.

Se også indslag om skolen andetssteds på bloggen.