Sundhedsforholdene paa Utterslevmark. (Efterskrift til Politivennen)

Tillæget til Brøndhøi Sogns Sundhedsvedtægter af 21. November f. A. indeholder i sit § 1, 2. Punktum, at "de Lossepladser for Dagrenovation, som for Tiden findes der, saavel som Renovationskompagniets Latrinoplag nedlægges inden et halvt Aar, efter at ovennævnte Bestemmelser traadt i Kraft". Grunden til, at den fornævnte Latrinoplagsplads ikke til den angivne Tid, altsaa i indeværende Aars Foraar, blev paabudt nedlagt, var den, at Brøndshøi-Rødovre Sognekommune ved denne Tid førte Forhandlinger med Renovationskompagniets Bestyrelse om en Ordning, hvorefter det ommeldte Latrinoplag foreløbig kunde bibeholdes, imod at Kompagniet paa sin Side ydede Midler til Iværksættelse af forskjellige hygieiniske Foranstaltninger paa Utterslevmark, og Resultatet af Forhandlingerne blev, at Sogneraadet under Forbehold af Justitsministeriets Approbation gik ind paa, at Latrinoplagene maaatte bibeholdes uforandrede endnu i 6 Aar mod et aarligt Vederlag af 3000 Kr., altsaa ialt 18,000 Kr., der af Sogneraadet skulde anvendes til hygieiniske Forandringer i det paagjældende Distrikt. Sogneraadet havde derfor anholdt om Justitsministeriets Aprobation paa, at den ovennævnte Bestemmelse i Tillæget til Sundhedsvedtægterne for Brøndshøi Sogn forandredes derhen, at Renovationskompagniets Latrinoplag først skulde nedlægges inden Udløbet af 6 Aar, efter at den med Kompagniets Bestyrelse indgaaede Overenskomst var bleven godkjendt. Da imidlertid Justitsministeriet under 12. Mai d. A. - efter at have indhentet det kgl. Sundhedskollegiums Betænkning, ikke har fundet Anledning til at aprobere den ansøgte Forandring i Sundhedsvedtægterne, er Følgen deraf bleven, at Politimesteren i Kjøbenhavns Amt nordre Birk efter Paalæg fra Sjællands Stiftsamt har beordret Renovationkompagniets Latrinoplag uopholdelig nedlagt paa Utterslevmark. Ligesaa har Politimesteren tilskrevet vedkommende Sundhedskommission om uden Ophold at sørge for, at Lossepladserne for Kjøbenhavns Dagrenovation nedlægges, for saa vidt saadant ikke alt er sket, ligesom det ogsaa er blevet paalagt Sogneraadet snarest muligt at sidde til Iværksættelsen af de høist nødvendige Foranstaltninger til Ordningen af Afløbsforholdene paa Utterslevmark. Det er ganske vist nu al Udsigt til, at en Forbedring om føie Tid vil indtræde i de sanitære Forhold dersteds, men saa længe der ikke indføres et ordenligt Kloaksystem, hvortil Tegning og Overslag nok alt for flere Aar siden ved Landinspektør Lauritzen ere udarbejdede, men til hvis Antag der nu for Tiden ikke synes at være nogen Udsigt, vil en fuldstændig tilfredsstillende Tilstand næppe nogensinde kunne tilvejebringes paa Grund af Terrainets lave Beliggenhed. Imidlertid maa man glæde sig over de Skridt, der saavel fra Sogneraadets og Sundhedskommissionens Side som af Politimesteren og Stiftamtet ere foretagne for at fremme denne vigtige Sag. I Sundhedskommissionens forannævnte Betænkning udtales det bl. a., at Afløbsforholdene trænger til en Omordning. De aabne Grøfter, der findes, ere for en stor Del af forskjellige Grunde ude af Stand til at besørge Afladet og danne derfor paa mange Steder Beholdere for stagnerende, gjærende Masser, hvis Farlighed forøges ved Grøfternes Mangel paa fast Bund, hvorved en Nedsivning af deres sundhedsfarlige Indhold i Jorden og dermed følgende Infektion af Grundlasten er uundgaaelig, ligesom overalt, hvor Brøndene ikke ere isolerede fra Grøfternes Indhold, dette maa inficere Drikkevandet. Farerne ved de mangelfulde Afløbsforhold forøges ogsaa ved de omkring i Terrænet spredte Lossepladser for Hovedstadens Renovation samt det dertil knyttede store Svinehold. Hver Losseplads er nemlig et mere eller mindre godt indhegnet Jordstykke uden anden Bund end den aabne, let gjennemtrængelige Jordoverflade. Paa disse Pladser tømmes den fra Hovedstaden udkjørte Dagrenovation bestaaende at Feieskarn, Køkkenaffald, Planterester, alt i forraadnet Tilstand, hvortil kommet Affald fra de nærliggende Slagterier, uden at det et Afløb for Urenlighederne, hvorved alt maa sive ned i Jorden. Af slige Lossepladser findes flere, der ere i Nærheden af menneskelige Boliger. Det kjøbenhavnske Renovationskompagnis Oplagsplads, de store Latrinkuler, nævnes i Sundhedskollegiets Betænkning ligeledes som en hygieinisk Kalamitet paa Utterslevmark. De omtalte Kulers Indhold er i alt Fald periodisk befængt med Smitte, og desuden, ogsaa bortset herfra, selvfølgelig befængt med de samme farlige Egenskaber som alle raadne og gjærende Masser. Kulerne mangle aldeles fast Bund, saa at en Infektion af Jordbunden fra dem er uundgaaelig. Det ufuldstændige Tag, som er over flere af dem, kan heller ikke i nogen Maade hindre en Infektion af Luften. Deres Afstand fra menneskelige Boliger anses derhos for uforsvarlig ringe. Hertil kommer, at Kulernes Indhold kun periodisk bliver ført bort, nemlig paa de Tider, hvor Landmændene gøde deres Marker. Foruden de nævnte Forhold maa endnu fremhæves den Mængde sundhedsfarlige Næringsveie, som Beboerne drive, især de mange, tildels store Slagterier og Pølsefabriker (ogsaa et Benkogeri findes), hvis Misligheder yderligere forøges ved de mangelfulde Afløbsforhold. Endelig udtaler Sundhedskollegiet i sin Betænkning, at alle de paaviste Ulempers Betydning i en meget væsenlig Grad forøges ved Utterslev Marks nære Forbindelse med Hovedstaden. Sluttelig kunne vi kun udtale Ønsket om, at det maa lykkes Sogneraadet at skaffe de fornødne Midler til Veie til Anbringelsen af el Kloaksystem, hvorved Utterslevmark dog maaske endnu vil kunne opnaa at blive et godt og sundt Opholdssted og efterhaanden tillige en smuk lille Forstad til Kjøbenhavn, hvad der jo vil være i de derboende Grundeieres egen Interesse. 

(Nationaltidende 25. september 1882).

1870-1880 fandtes en latrinlosseplads på Utterslev Mark i det område der i dag afgrænses af Frederikssundsvej, Stærevej, Nattergalevej og Nordre Fasanvej (altså området omkring Ørnevej). Ligeledes fra 1880 til 1920'erne en stor losseplads som afgrænsedes af nutidens Lygten, Strødamsvej, Lyngbyvej og s-banen langs Rovsingsgade.

Soldateroptøjer i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 22de September.

Igaar Aftes forefaldt der nogle uhyggelige Optøjer af Soldater her i Byen, idet der nemlig, imedens Musiken spillede udenfor Regimentschefens Bolig paa Hjørnet af Sankelmarks- og Jernbanegade, hvor der som sædvanligt var samlet en betydelig Menneskesværm, pludseligt og uden nogen tilsyneladende Grund opstod en stærk Tumult iblandt de i usædvanligt stort Antal tilstedeværende Soldater, og da de tilstedeværende Politiebetjente søgte at tilvejebringe Orden, bleve flere af dem i meer eller mindre Grad Gjenstand for personlig Overlast, idet de enkeltviis bleve omringede af Soldaterne, der desværre syntes at handle efter en forud lagt Plan, og maatte flere af Betjentene for at frelse sig fra yderligere Mishandlinger tye ind i de tilstedende Ejendomme. Saaledes vare et Par Betjente retirerede ind i Architekt Webers Port og bleve her formeligt belejrede af Soldaterne, der med Magt trængte paa og i stort Antal stormede ind ad Porten, ja enkelte af dem vare dristige nok til at forfølge Betjentene, der havde maattet trække sig tilbage til Trappegangen, op ad denne; men her kunde dog Betjentene holde dem fra Livet, indtil de fik Assistance. Flere Befalingsmænd, saavel Officerer som Underofficerer, der vare komne tilstede og forsøgte at tale Soldaterne tilrette, bleve ligeledes Gjenstand for personlig Overlast fra disses Side; saaledes maatte en Sergent, der blev forfulgt af en Sværm Soldater, tye ind i en Bagerboutik, hvorved han undgik sine Forfølgere, der nu afkjølede deres Harme ved at slaae et Par Ruder i Boutikken ind. - Der vil nu selvfølgeligt blive indledet streng Undersøgelse for om muligt at udfinde Ophavsmændene til de stedfundne Excesser, og det er at haabe, at dette vil lykkes, for at vor ellers fredelige By kan blive forskaanet for Gjentagelse af slige uhyggelige Optøjer, der just ikke tyde paa nogen streng Disciplin iblandt Soldaterne. Ganske vist forefalder der i Regelen af og til Uordener, hvor en større Deel Soldater ere samlede, som t. Ex. i Leiren m. fl. - men her i Byen har man dog hidtil været forskaanet for Tumulter af en saa scandaleus Art, hvor det gaaer ud over fredelige Borgeres Stendomme og Person, og det tor forventes, at de militaire Myndigheder ville i den Retning tage saa omfattende Forholdsregler imod Gjentagelse, som Omstændighederne paabyde.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 22. september 1882).

Militære Optøjer i Aalborg. Fra Aalborg skrives til os den 22de Septbr.: I Gaar fandt mytterilignende Optøjer Sted blandt den her i Byen liggende Garnison. Da Musiken, som sædvanlig Torsdag Aften, blæste udenfor Oberstens Vinduer, hvor den inspicerende General netop befandt sig, fandt Politiet sig foranlediget til at tage en Sergent, der var ualmindelig ilde lidt, under Beskyttelse, hvorfor han blev interneret med 3 Betjente i Oberstens Port. Forbitrede her over brøde en Del Soldater Porten op, befriede Fangen og bankede Politiet. En tililende Kaptejn, der søgte at skaffe Orden til Veje, blev ved et Slag i Nakken kastet ud af Porten og gjennempryglet af Soldaterne og en anden Kaptejn, der derefter kom til Stede og havde Mod og Aandsnærværelse nok til med dragen Sabel at ville kommandere Folkene til Orden, blev kastet til Jorden og trampet paa af et Par hundrede Mand. Sergenten var imidlertid flygtet, men blev forfulgt af de ophidsede Soldater, der, da de troede, at han havde søgt Tilflugt i en Bagerbutik paa Hjørnet af Algade og Jernbanegade, stormede denne under vilde Raab, og sprængte Døren samt med deres Sabler itusloge Ruderne. Der skal endog være falden Udtalelser om, at bemeldte Sergent ikke skulde komme levende hjem fra Øvelserne. En stor Del af Natten herskede der stærk Røre paa Gaderne; Politiet saa man næsten intet til. Det er at haabe, at saa vel de civile som de militære Autoriteter ville tage energisk fat, for at udfinde de Skyldige og bringe Klarhed over denne Sag.

P. S. Det fortælles nu, at hele Affæren hat været overlagt fra tidligere Tid. En Del Soldater skulle have drukket hele Dagen for at forberedes til at gaa i Spidsen, og strax da Musiken stillede uden for Obersten, begyndte Soldaterne at udskjælde Obersten for bl. A. "Regimentskomager" og inviterede ham neden under til Prygl. - En uskyldig Toldbetjent blev ligeledes ilde tilredt.

(Aarhus Amtstidende 23. september 1882).

Atter Optøjer i Aalborg. (Aalb. Stft.) Atter Fredag Aften vare en Del af Byens Gader og Pladse Skueplads for nogle uhyggelige Tumulter, foraarsagede ligesom den foregaaende Aften af Soldater. Disse begyndte strax ved Mørkets Frembrud at samles i Klynger hist og her i Gaderne og strømmede derefter fra alle Kanter til Torvet, hvor de som det syntes forud havde aftalt at samles og hvor der nu ligeledes efterhaanden samledes en betydelig Mængde civile, af hvilke dog vistnok den overvejende Del kun var til Stede af Nysgjerrighed. Soldaterne, der efter Sigende havde til Hensigt at befri en samme Dag for Insubordination arresteret Kammerat, samledes i en tæt Klynge foran Hovedvagten, hvor de peb og raabte, og det lod først til som om de virkelig havde til Hensigt at storme Hovedvagten, der kun var besat med 1 Korporal og 7 Mand; men pludselig opstod der et Rygte om, at den omtalte Soldat hensad i den civile Arrest, og nu stormede en hel Skare Soldater til Arresthuset i Gabelsgade, hvor de forsøgte at trænge ind; men da den solide Dør modstod deres Anstrængelser, lode de sig nøje med at ituslaa et Par Vinduesruder. Politiet var selvfølgelig temmelig mandstærkt til Stede, men formaaede ikke at udrette noget videre over for den store Masse af Soldater, der til Dels rent ud nægtede at adlyde de til dem rettede Opfordringer om at gaa rolig hver til sit, og endskjønt der nok var lovet militær Assistance, indtraf penne mærkværdig nok først omtrent Kl. 9½. Efter at Vagtmandskabet ved delte Klokkeslæk var blevel forstærket med en større Styrke under en Officers Kommando, lykkedes det temmelig hurtigt ved Militærets Assistance at faa Mængden adspredt, og efter at Soldaterne Kl. 10 vare qaaede hjem til deres Kvarterer, blev den almindelige Orden hurtigt gjenoprettet. - Desværre gik det heller ikke den Aften af uden temmelig alvorlige Sammenstød imellem Soldaterne og Politiet, hvorved et Par Betjente blev tilføjet en Del Overlast; saaledes blev en Betjent, der havde maattet retirere ind i en Port i Slotsgade, forfulgt der ind af en Del Soldater og kastet til Jorden samt tilføjet en Del Slag og Spark faa vel i Hovedet som paa Kroppen, og en anden Betjent blev i Slotsgade anfaldet af en Del Soldater med dragne Sabler og tilføjet et Sabelhug i Hovedet, som dog heldigvis ikke trængte gjennem Hjelmen, og desuden et Saar i Haanden.

(Viborg Stifts Folkeblad 26. september 1882).

De militære Uroligheder i Aalborg.

Højrebladene har med en mærkelig Tavshed forbigaaet Soldaterurolighederne i Aalborg i Slutningen af forrige Uge; men netop Forsøget paa at tie Bevægelsen tildøde er det bedste Bevis for, hvor generende dette pludselige Brud paa Disciplinens stramme Lænker har været for Dhrr. Magthavere.

Som det fremgaar af Referaterne her i Bladet var Bevægelsen rettet mod de Overordnede, som paa forskellig Maade blev tildelt en mindre blid Behandling. Saavel Officerer som Underofficerer blev pryglede, en Sergent var ligefrem Genstand for hidsig Forfølgning, og det var kun ved at søge Tilflugt i en Butik, at han undgik videre Mishandling. Naar det ved samme Lejlighed tillige gik ud over Politiet, saa var det naturligvis kun, fordi dette søgte at værne Befalingsmændene mod de opbragte Menige. Urolighederne kortfattes to Aftener i Træk, og anden Aften forsøgte man oven i Købet at storme Arresthuset.

En militær Begivenhed af denne Natur fortjener den største Opmærksomhed. Vi har tidligere paapeget, hvilke barbariske Straffe, der er satte for den Slags Brud paa Disciplinen, og det følger heraf, at der skal en høj Grad af Forbitrelse, ja af Fortvivlelse til, for paa dette Omraade at sætte sig ud over Lovene og ud over Følgerne af at slippe sin Harme løs mod dem, af hvem man føler sig undertrykte.

Der er vel ingen Grund til at mene, at de militære Forhold i Aalborg er værre end i andre Garnisonsbyer her i Landet; Tilstandene er vist tværtimod saa temmelig ens overalt. Man er derfor berettiget til at antage, at den hele menige Soldaterstand er gennemtrængt af Forbitrelse og af Had til Militarismen, og denne Følelse kan slaa ud i lys Lue hvad Dag det skal være, saaledes som det nu skete i Jylland. Under visse Forhold, f. Eks. under en almindelig Folkeopstand, vil da denne saa voldsomt løsslupne Forbitrelse vende sig ødelæggende netop mod dem, der har set deres eneste Børn i Militarismen.

Aarsagen til den gennemgaaende Utilfredshed er ikke vanskelig at paapege. Vi har flere Gange havt Anledning til at nævne dem, og vi skal gentage her, hvad der er sagt ved disse Lejligheder. Der er naturligvis nu en ganske anden Aand i Befolkningen end for et halvt Hundrede Aar siden, der er nu en Trang til at hævde sin personlige Ret, til at fordre Hensyn til sin personlige Ære, og der er hos hver Enkelt en levende Følelse af som Menneske at have naturligt Krav paa Ligestillelse med enhver anden Borger i Samfundet. Paa disse Følelser over Militarismen den mest brutale Vold. Man forlanger, at Statsborgeren fuldstændig skal skifte Karakter, saasnart han trækker i Soldatertrøjen, man forlanger, at han skal lade sig dressere som en Puddelhund og kommandere som en Slave; man derover ham dels direkte og dels indirekte alle Rettigheder og overlæsser ham i Stedet for med en hel Række nye Pligter, hvoraf mange baade er fornuftstridige og unødvendige. Dette kunde allerede være nok til al vække Utilfredshed; men saa kommer hertil, at Dhrr. Officerer i mange Tilfælde misbruger deres privilegerede Stilling og Soldaternes Lydigheds- og Tavshedspligt til at tilføje disse personlige Krænkelser. Alt dette skaber ondt Blod, og der behøves kun en ringe Anledning for at sætte Masserne i Bevægelse.

En saadan Anledning var for Aalborgs Vedkommende det, at en Soldat af Reserven (af Aargangen 1876) uden Dom havde faaet tildelt 5 Dages stræng Arrest i Bøjen. Denne Straf udstaas saaledes: Den Paagældende lænkes med begge Ben til Gulvet. Han er paa denne Maade fængslet uafbrudt baade Dag og Nat, undtagen 1 Time daglig. Det er os ikke bekendt, hvad Vedkommende havde forbrudt; men Forseelsen maa efter hans Kammeraters Formening sikkert have været ringe; og saa brød Forbitrelsen ud, denne Forbitrelse, der satte over alle Skranker og slog baade til Officerer og Underofficerer.

Bøjestraffen er, som det vil erindres, af nyere Dato. Den hører til de "store" og "gode" Bedrifter, som de moderate Venstremænd har velsignet Landet med ved det Tillæg til Hærloven, som de i Hui og Hast og i en hemmelig Forstaaelse med Højre gennemførte i Samlingen 1880-81. Disse Herrer "Demokrater" har alene ved denne Lov vist, hvor taabeligt det er, at Befolkningen betror deres Velfærd til blakkede Elementer, og deres Produkt, dette "Tillæg til Hærloven", bekræfter, hvor særligt det er for Magthaverne ikke at lade Lovgivningen følge med Tidsaandens Udvikling.

Der er et gammelt Ord, som siger, at den, som Guderne vil ødelægge, slaar de med Blindhed. Man er vel i Henhold hertil berettiget til at tro, at Guderne ikke tænker paa noget mindre end at ødelægge de bestaaende militære og kapitalistiske Forholds, thi det kan ikke nægtes, at disse Forhold Støtter og Bærere sarer frem, som om de ikke havde Øjne i Hovedet. Trods det, at de véd, eller i det mindste burde vide, med hvilken Uvilje Soldaterne betragter Bøjestraffen, bringer de dog denne i Anvendelse, og, ikke nok hermed, paatænker de endog at gaa videre og etablere Tilstande, der ret vil vække Misfornøjelse og Utilfredshed mellem de Menige.

I Tillæget til Hærloven findes en § 32, som gaar under Navnet "Vagabondparagrafen". I Følge denne kan en Mand, som 5 Gange har forset sig, f. Eks. har faaet i Alt 4 Dages Vagtarrest og en Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, udlages af sin Afdeling og hensættes til "fortsat Tje￾neste". Denne Straf er i og for sig haard nok; men i Følge hvad der meddeles har Krigsministeriet gjort Skridt til at indføre en egen Slags Uniform for Personer af Hæren, der behandles efter den nævnte § 32. Uniformen skal bestaa af en graameleret Vaabenfrakke med sort Krave, lyseblaa Hue og Benklæder, medens det militære Snit, som endnu maatte være tilbage, iøvrigt vil blive bibeholdt. Dette er altsaa en fuldstændig Slaveuniform, i hvilken de Vedkommende skal spadsere paa offenlig Gade til Haan og Spot for Enhver. Der hører virkelig ikke meget til i Tjenesten sar at erhverve sig de ovennævnte 9 Dages Fængsel, og Vedkommende, som har paadraget sig dem, er ikke derfor nogen umoralsk Karakter eller forøvrigt uhæderlig. Men ikke desto mindre vil man paa denne Maade stille ham udenfor det menneskelige Samfund, prisgive ham for Alles Foragt og saaledes fylde hans Sind med Bitterhed og Had.

De, som tror, at man paa den Maade kan opelske "Kærlighed til Konge og Fædreland", maa være meget blinde.

Urolighederne i Aalborg er foranlediget ved, at Straffebestemmelserne i "Tillæget til Hærloven" befinder sig i den mest afgjorte Modstrid med Tidens humanere Aand. Heraf burde man lære at tage Hensyn til Befolkningens aandelige Udvikling; men nej! Krigsministeriets sidste Bestemmelse viser, at man intet har lært, og Fremtiden vil bringe Følgerne.

(Social-Demokraten 30. september 1882).

I Aalborg har der, efter Rejsendes Udsagn, i de senere Aftener atter været mindre Optøjer, saa at Vagten, forstærket med 60 Mand, stadig maa være paa Benene, dog er det nærmere Byens Pøbel end Soldaterne, der deltager. Det hedder sig, at der blandt Soldaterne vil blive iværksat en Indsamling til Fordel for deres Familier, som, rimeligvis paa Grund af Deltagelse i de letsindige Optøjer, vil blive idømt aarelang Fængselsstraf. Dette sker ikke af Sympathi med Spektaklerne, men af medlidenhed med de uforsørgede Familier. Man har endog Haab om at naa en Sum paa ca. 1600 Kr. (Vends. Tid.).

(Aarhus Amtstidende 7. oktober 1882)

Sundhedstilstanden i Sundbyerne paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Redaktionen har modtaget følgende: Hr. Redaktør! Foranlediger ved en Notits i Deres ærede Blad om Dødeligheden blandt Børnene I Sundbyerne skal jeg tillade mig at anmode om Plads for efterfølgende Bemærkninger. At Sygeligheden og Dødeligheden, navnlig blandt Børn, er meget stor herude, er en sørgelig Kjendsgjerning, som desværre er gammel hos os; en anden Kjendsgjerning er, at vi have en Sundhedskommission, til hvilken vi til daglig Brug ikke mærke synderligt. Man skulde tro, at det naar et Distrikt hærges saaledes af Sygdom som Sundbyerne, især i Kvarteret omkring Køhlersvej, maatte være en uafviselig Trang for enhver, hvem andres Tillid har kaldt til Medlem af en Sundhedskommission, personlig at undersøge Forholdene paa Stedet og søge at rette, hvad der kan rettes. Men Kommissioner i Almindelighed og Sundhedskommissioner i Særdeleshed ere aldrig berømte for deres Aktivitet. En enkelt Mand med tilstrækkelig Myndighed, Villie og Evne vilde sikkert forslaa bedre end ti Kommissioner! Ganske vist maa en væsenlig Skyld i den store Sygelighed herude søges i de fra en hovedsagelig af Arbeiderfamilier bestaaende Befolkning uadskillelige uheldige hjemlige Forhold, hvor især de mindre Børn ere overladte til sig selv uden tilstrækkelig Pasning og Renlighed, mange Gange med slet og utilstrækkelig Føde - men dette er Forhold, som der aldrig helt kan raades Bod paa. Just derfor bør der i andre Retninger ikke skyes nogen Anstrengelse for at hjælpe og rette, hvor dette lader sig gjøre, og her ligger det store og vigtige Arbeide, hvorved ene en Sundhedskommission kan erhverve sig Ret til sit Navn. I de bedre stillede Klassers Boliger ville heldigere pekuniære Forhold og Beboernes større Intelligens fremtvinge taalelige Tilstande, men i Arbeiderdistrikterne, hvor Løsenet er lav Husleie, der er det Sundhedskommissionen, som skal udføre den regulerendes Virksomhed, der hist besørges af rigeligere Pengeforhold og Beboernes egen Sans for Velvære.

Anvende vi nu disse Bemærkninger paa Kvarteret om Køhlersvei, der væsenligst er et Arbejderkvarter med en Mængde Børn - Fattigmands Rigdom - hvad se vi saa? Stinkende, mudderfyldte Grøfter, der sjælden eller aldrig renses, og renses de endelig en Gang, da gjøres det saaledes, at deres forraadnede Indhold kastes langs Veikanten. Solen tørrer det, og Vinden hvirvler snart et miasmefyldt Støv omkring, fører det ind i Boligerne og tvinger det ind i de Veifarendes lunger; Menneskeboliger, smurte op paa lave, sumpede Steder, saa en usund Grundlust og Fugtighed fremherske; Lossepladser med al deres smitteførende Uhumskhed lagte saa at sige udenfor Vinduerne af Boligerne; elendigt Drikkevand og et yderlig slet eller rettere slet Intet Vandafløb, og mange Steder forene daarlige og uhensigtsmæssige Latriner sig med alle de andre Momenter for at danne et Søle, der virkelig sorterer under en Sundhedskommission og er lyksaliggjort med en Sundhedsvedlægt. Til alt dette kommer, at der ved Indgangen til Kvarteret, paa Hjørnet af Køhlersvei og Landeveien, ligger en Fabrik (Fredens Mølle), der omtrent altid, Dag og Nat, udsender en besværlig og skadelig Damp af Svovl og Salpetersyre, som trænger ind i Husene og ødelægger, hvad de andre paapegede skadelige Potenser muligen har skaanet. Og for, at den modsatte Ende af Veien ogsaa skal være med, ligger der her en mindre Gødnings-Fabrlk. Er her ikke rigelig Virksomhed for en aktiv Sundhedskommission? Noget har Kommissionen jo nok gjort: For et Par Aar siden foranledigede den, at et Par Grøfter bleve oprensede: Hovedgrøften paa Køhlersvei pilledes der ogsaa lidt ved, vel nærmest for at vise, hvorledes et saadant Arbeide ikke skal udføres: der gaves hist og her Paalæg om aabne Møddingsteder i Gaardene, hvor Brøndvandet nærmest maatte kunne karakteriseres som fortyndet Møddingvand - - og senere har man intet, aldeles intet hørt eller set til Sundhedskommissionen. 

Køhlertsvej ved hjørnet af Amagerbrogade. 1904. Reproduktion af tegning. "Benmøllen". Til højre Fredens Mølles fabrikker, nedrevet 1906. I baggrunden til venstre skimtes tårnet på Nathanelskirken. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

En Kreds af Mand paa Køhlersvei og tilstødende Smaaveie har nu disse Dage indgivet en alvorlig Anke over disse Forhold til Sundhedskommissionen, og som jeg hører, have ogsaa Beboerne paa Landeveien (d. v. s. paa den anden Side af Svovlsyrefabriken) sat sig i Bevægelse. Ærbødigst C. L.

(Nationaltidende 2. september 1882).

Køhlertsvej skiftede 1898 navn til Holmbladsgade.

Biskop H. J. Fog overtager Admiral Lassens Grav. (Efterskrift til Politivennen)

Krænkelse af en af vore heltes Grave paa Holmens Kirkegaard. Chefen paa "Prøvestenen" i Slaget paa Rheden, senere Admiral Lorenz Lassen +1837, blev tilligemed sin Hustru begravet paa Holmens Kirkegaard, ikke langt fra den Gravhøj, der gjemte hans faldne Kammerater fra 1801. Gravstedet var kjøbt paa begrænset Tid, og den nærmeste Paarørende, Admiralens Adoptivdatter, der ved Admiralindens Død 1839 kun var 5 Aar gammel, blev det under hendes Opvæxt og senere Giftermaal paa Landet ikke muligt at føre noget jævnligt Tilsyn med Gravstedet. Over saadanne Mænds Grave hæger og freder man selvfølgelig, sagdes der ofte til Beroligelse for hende. Formuesomstændigheder tillod hende først sent en direkte Henvendelse om Gravens Fornyelse og fremtidige Vedligeholdelse. Men ved hendes Besøg i denne Anledning paa Kirkegaarden, var det hende ikke muligt at finde Gravstedet, der havde været dækket af en stor flad Sten. Hun henvendte sig da til Graveren og fik af ham den Meddelelse, at Gravstedet længe havde været hjemfalden, og at man, uden at det mentes fornødent ved Bekjendtgjørelse at indkalde Paarørende, havde overdraget Gravstedet til Holmens Provst, nuværende Biskop Fog, der deri havde jordfæstet sin Hustru.

En saadan Adfærd af Holmens Provst overfor Hvilestedet for en af de Søhelte, til hvis Navn Holmens Mænd knytte et af deres nyeste og stolteste Minder, maa betegnes som i høj Grad krænkende for de nationale Følelser. Til at frede om den Plet, der gjemte Lorenz Lassens' Støv, havde netop han været kaldet som den første. Og Provsten vidste, hvem der her var stedet til Hvile. Gravstenen talte tydelig nok. Provsten skal selv have været til Stede, da Graverkarlene gravede Benene frem - han skal have sendt en Kasse (!) til at lægge de Ben i, man fik Øje paa, Kassen blev gravet ned i Højen fra 1801; over den lagde man den store Gravsten.

Saaledes krænkede en Præst den Mands Gravfred, som ikke blot en af hans nærmeste Forgængere i Embedet, men som Nationen havde lyst Velsignelse og Ukrænkelighed over - saaledes splittede Holmens Provst Lorenz Lassens Ben endnu, medens mange Mænd var i Live af den Generation, der har set ham færdes imellem os; og Provsten hører selv til denne Generation. Ved at lade Resterne af Heltens Ben nedgrave i de faldne Søkrigeres Gravhøj, udenfor hvilken Lassen saavel som Olfert Fischer selv havde valgt sig sit Hvilested - og det vil jo altid mindes, at denne Nedgravning kun fandt Sted for at skaffe Benene afvejen - krænkedes ogsaa denne Gravhøjs Fred og Pieteten mod den Aand, i hvilken den rejstes.

Uvidenhed eller forklarlig Mangel paa Pietetsfølelse, har foraarsaget mange Krænkelser af vore Fædrelands fortjente Mands Gravsteder; her foreligger et Exempel, der efter den Skyldiges Stilling og Værdighed vækker saa megen større Forargelse. Monumenterne paa Gravene ere ved offentlig Forbud skjærmede for Ødelæggelse paa Grund af deres kunsthistoriske Interesse, men der er andre Interesser, andre Følelser, som skulle antages at gjøre det berettiget, om Nationen erklærede Gravene, der gjemme dens bedste Mænd, og over hvilken ingen Slægt eller Ven mere kan frede, for viet og ukrænkelig Jord.

 H. P.

Vi skulle endnu hertil føje den Bemærkning, at det maa anses for tvivlsomt, om Skelettet, der fremgravedes, var af Lassen eller hans Hustru - hvad Biskop Fog sikkert burde sørget for at faa konstateret af en Anatom, naar han vilde grave Benene ned i Højen fra Der vil i alt Fald ske en ny Forstyrrelse af Graven, naar et andet Medlem af Hr Fogs Familie skal nedlægges deri. Vi have ved Optagelsen af ovenstaaende Stykke villet bidrage vort til, at denne Vandalisme kommer til Offenlighedens Kundskab og faar den Dom den fortjener.

(Morgenbladet (København) 29. august 1882).

I et æresdigt til Lassen skrevet af P. F. Friis i Kjøbenhavnsposten 13. august 1837 stod:

Fred med Dig, Søn af Danmarks Hædersdage!
Dit Navn omvundet er med Laurens Løv;
Skjærtorsdags Helte hisset Dig modtage,
Og Dine Been er lagt ved Deres Støv.

De Blaae har sænket ned i Høiens Gjemme
Den sorte Kiste, smykt af Flaget reen.
Hvo bær hans Sværd til Enken hist derhjemme -
En af de sidste Mænd fra Prøvesteen!

Mindehøjen for slaget på reden, mindetavlen for Lorentz Lassen. Den må være opsat efter 1879 hvor daværende provst Fog fik flyttet knogler fra den plads på kirkegården hvor han senere blev begravet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kjøbenhavn, den 3. September 1882.

Krænkelse af en af vore Søheltes Grave. Hr. Redaktør! I Morgenbladet af 29de Avgust findes et Stykke, overskrevet: "Krænkelse af en af vore Søheltes Grave paa Holmens Kirkegaard", hvorpaa jeg er gjort opmærksom. Med det berettede forholder det sig saaledes. Da min Hustru i 1879 skulde begraves, anviste Graveren mig et aldeles overgroet Stykke Jord uden noget synligt Mærke, hvilket jeg da erklærede mig villig til at kjøbe. Da jeg en af de nærmeste Dage derefter kom paa Kirkegaarden, fandt jeg Graven gravet, og af en paa den opkastede Jord henlagt Sten erfarede jeg først, at Admiral Lorenz Lassens Lig havde hvilet deri. Jeg befalede da at standse med Arbejdet og lod Graveren kalde. Denne oplyste, at Graven i mange Aar havde været overgroet og forlængst var forfalden til anden Benyttelse, ligesom at ingen af Admiralens Slægt havde været at opspørge. Graven var nu en Gang opkastet og dens Fred forstyrret. Ved Lov er Holmens Kirkegaard bestemt til Sløjfning, hvorimod Højen over de Faldne 1891 efter den lagte Plan skal bevares. Jeg fandt da, at der bedst blev sørget for Heltens Minde ved al paalægge Graveren at lade gjøre en Kiste og deri omhyggelig opsamle de opgravede Ben, og nedsætte denne med Ligstenen over i Gravhøjen, der gjemmer hans faldne Kammeraters Støv Andre maa mene, at der kunde være handlet rettere. Men jeg ved, at kun Pietet for den afdøde Helt har ledet min Handlemaade.

Aarhus, den 31te Avgust 1882.

Ærbødigst

B. J. Fog.

Biskop Fog bekræfter saaledes Rigtigheden af de i Morgenbladet anførte Fakta. Det er virkeligt saa, at man har kastet Lorenz Lassens Ben ud af Graven for at faa Plads til Præstens Kone. Hvilken Del af Skylden der falder paa Præsten og hvilken paa Graveren er maaske ikke ganske klart, de to Autoriteters Myndighed over og Ansvar for Kirkegaardene er vistnok et noget indviklet Forhold. Men selv om Graveren, som det af Biskop Fogs Brev synes at fremgaa, er den, hvem man først har at holde sig til, vil der dog aldeles ingen Tvivl være om, at der ogsaa fra Biskoppens Side "kunde være handlet rettere." De Foranstaltninger, Hr. Fog traf for at raade Bod paa den skete Forstyrrelse, faldt jo dog i Virkeligheden ud til, at Biskoppen beholdt Graven og at Forstyrrelsen udstraktes videre til Højen over de i 1801 Faldne. Naar Biskoppen lader Graveren undskylde sig med, at Graven "forlængst var forfalden til anden Benyttelse" og "at ingen af Admiralens Slægt havde været at opspørge", saa er det paa ingen Maade en Undskyldning, der gjælder Spørgsmaalet er først: har der fundet fornøden offenlig Indkaldelse Sted? Og det er ikke blot et Spørgsmaal om Familien, men om Offenligheden i det hele. Thi en Trusel i "Berl. Tid." om at sløjfe Lorenz Lassens Gravsted, vilde dog sagtens have bragt det Par Kroner til Veje, der udsædredes for at hindre en saadan Vandalisme. Men dernæst minde vi om Reskriptet af 10de Juli 1828, hvorefter der ikke blot et Aar forud for et Gravsteds Nedlæggelse skal ske Indkaldelse til Slægten, men efter hvis 2den Post der "hver Gang skal indsendes til vort danske Kancelli en udførlig Beskrivelse og Fortegnelse over saadanne Monumenter og Ligsten, hvis Fornyelse de Paagjældendes Slægt og Venner ej ville besørge, hvorefter det af bemeldte vort Kancelli bliver at afgjøre, hvor vidt der, enten med Hensyn til saadanne Mindesmærkers Værd som Kunstværker, eller i Betragtning af de Afdødes særdeles Fortjenester, bør gjøres Undtagelse fra den Regel, at Monumentet eller Ligstenen hjemfalder til vedkommende Kirke efter 20 Aars Forløb, naar Betaling ej erlægges for at beholde samme længere Tid, saa at de i slige Undtagelsestilfælde indtil videre vedblive, uden at vedkommende Kirke erholder nogen Betaling for Fornyelsen." At denne humane Bestemmelse er i fuld Gyldighed, fremgaar af Kultusministeriets Skrivelse af 27de Januar 1877 til samtlige Patronater for Sognekirkerne i Kjøbenhavn, hvorved det under Henvisning til det nævnte Reskript og "af Hensyn til det ønskelige i at bevare udmærkede eller særdeles fortjente Mænds Gravsteder", indskærpes Patronaterne: "at der, forinden noget Monument eller Ligsten paa de under de respektive Patronater sorterende indenbys og udenbys Kirkegaarde efter sket Indkaldelse borttages fra vedkommende Gravsted, gjøres Indberetning til Ministeriet, ledsaget af Patronatet eller Kirkeinspektionens Ytringer om Mindesmærkets Kunstværd samt af øvrige fornødne Oplysninger, saaledes at Monumentet eller Ligstenen forbliver urørt paa Graven, indtil Ministeriets Bestemmelse er meddelt". Det synes herefter utvivlsomt, at der i det foreliggende Tilfælde ikke blot har fundet en Usømmelighed Sted, men en ligefrem Tilsidesættelse af gjældende Retsbestemmelser, som man maatte forudsætte, at Biskop Fog ikke var ubekjendt med, da han som Sognepræst har været Medlem at Kirkeinspektionen og desuden Medlem af Bestyrelsen for Kommunens Begravelsesvæsen. For Biskoppens personlige Vedkommende drage vi naturligvis ikke i Tvivl, at han har troet at handle forsvarligt. Hans Artikler om Jordefærd kontra Baalfærd og den maaske noget overdrevne Harme, hvormed han i disse er rykket i Marken for Gravenes og Begravelsens Betydning, udelukker enhver Tanke om, at han i dette Tilfælde forsætlig skulde have tilsidesat skyldige Pietetshensyn.

(Morgenbladet (København) 3. september 1882).

Lorentz Fjelderup Lassen (28.11.1756-27.7.1837) søofficer. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Lorentz Fjelderup Lassen (1756-1837) blev i 1798 chef for vagtskibet Lindormen og 1799 chef for fregatten og vagtskibet St. Thomas. Under Slaget på Reden 2. april 1801 var han chef for blokskibet Prøvesteen. Det var placeret sydligst i den danske linje. Prøvesteen var bygget 1766 og søsat 1767 under navnet Christian 7. Det havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning. Det blev ombygget 1799 til 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning under navnet Prøvesteen. Lassens næstkommanderende var Michael Bille. Skibet blev sønderskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig. Det kæmpede i ca. 4½ time og havde til sidst kun 2 brugelige kanoner tilbage. Det blev rømmet, nedbrændte til vandlinjen og sank ud for Malmø. Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt. 

Efter slaget blev Lassen hyldet af københavnere, fik en hædersgave fra danske og norske kvinder og en erindringsmedalje i guld af kongen. Under krigen 1807–14 var han øverstkommanderende for kystforsvaret i Frederikshald. Han blev afskediget som kontreadmiral i 1815. I Dansk Biografisk Leksikon står diplomatisk at "hans gravsten blev, da hans gravsted på Holmens kirkegård hjemfaldt, flyttet hen på siden af heltegraven." Stenen ligger på "bagsiden" af højen.

Maler Frederik Vermehren (1823-1910): Bruun Juul Fog, dr. theol. et phil., biskop over Sjællands Stift. Fotografier af dansk billedkunst: Frederik Vermehren. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Bruun Juul Fog (1819-1896) blev 1857 kapellan ved Holmens kirke, 1867 Holmens provst. I 1881 blev han biskop i Århus. 1884 efterfulgte han Martensen i København. Han tilhørte de ultrakonservative over for vækkelserne. Han var ikke meget for at bede Estrup fjerne kultusminister Jacob Scavenius på grund af dennes til skade for "kirkens ære" skandaløse privatliv. 12. maj 1903  opstilledes på kirkegården ved Holmens Kirke et monument for han udført af August V. Saabye.

Bruun Juul Fogs gravsted på Holmens Kirkegård. Hans hustru er ikke nævnt i den forholdsvis lange tekst der opremser hans meritter. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Nørrebros Døtreskole. (Efterskrift til Politivennen)

Nørrebros Døtreskole har efter Sommerferien begyndt Undervisningen i en fuldstændig ombygget Række Lokaler i Bestyrerinden, Frøken Kempels Eiendom Nr, 12 paa Fælledvejen. Naar man har passeret den store Forgaard, fører en Dør i Sidebygningen tilvenstre ind i Skolebygningen, Stueetagens nye Tilbygning optages fuldstændig af Gymnastiksalen, der foruden at være meget høi og lys er saa rummelig, at Skolens Elever - Skolen, der for Tiden har 170 elever, er beregnet paa 200 - daarligt Veir kunne opholde sig der, medens Klasserne udluftes. I Salen findes en Række Skabe til Opbevaring af Elevernes Gymnastikdragter og Sko, som de skulle iføre sig i et særligt lille Rum, hvor deres daglige Paaklædning skal opbevares, saa længe Gymnastikundervisningen finder Sted. Foran Gymnastiksalen findes en usædvanlig stor og frit beliggende Legeplads, hvorfra der i det ene Hjerne er Adgang til en for Eleverne bestemt Have, der er tilplantet og aarlig vil blive dyrket med farligt Hensyn til den botaniske Undervisning. I det ældre Lokale i Stueetagen er der 2 Klasseværelser umiddelbart op til Forstanderindens Leilighed og bestemte for de yngste Elever i Skolen. Hele 1. Sal indtages af 9 Klasseværelser, af hvilke de fleste støde op til en gjennemløbende Korridor, hvor der er Plads til Elevernes Overtøi, Ølflasker osv. De yngste og de ældste Elever faa Plads paa Rørstole af noget forskjellig Konstruktion omkring et fælles stort Bord, medens Eleverne i Mellemklasserne 2 og 2 faa Plads ved Borde med bevægelige Plader af Kommunelæge Hertels Model, medens Stolene eller, om man vil, Bænkene ere forsynede med Rygplader af Træ efter den af Professor Drachmann anbefalede Konstruktion. Borde og Bænke ere, hvad Høiden angaar, meget forskjellige og afpassede efter de Elever, for hvilke de ere bestemte. Klasseværelserne, der ligge mod Solsiden, have godt Lys og ere tilstrækkelig store i Forhold til det Antal Børn - høist 20 á 22 - for hvilket de ere bestemte, hvorhos de opvarmes med Ventilationsvarme. Mellem henholdsvis 5 og 4 Klasseværelser findes et stort Lokale bestemt til Undervisningen i Naturhistorie og til Samlingsstue for Lærerinderne, for hvem der desuden findes et mindre Lokale, hvor hver Lærerinde har sin aflaasede Pult til Opbevaring af Stilebøger m. m. Endelig findes der 2 rummelige Toiletværelser for Eleverne. Hele Arrangementet gjør et hyggeligt og tiltalende Indtryk, og man maa, efter at have taget den nye Bygning, der er opført efter Tegning af Arkitekt Bøttger af Murmester Jensen, i Øiesyn slutte sig til Læge Hertels Udtalelse om, at Skolen nu opfylder de mange forskjellige Krav, der maa stilles til en i hygieinisk Henseende virkelig god og vel indrettet Skole.

(Nationaltidende 28. august 1882. 2. udgave).

Fotograf Johannes Hauerslev (1860-1921): Nørrebro Døtreskole. 1887-1906. Skole stiftet i 1861 og blev ledet af bestyrer Christiane Petrea Kempel, som selv boede i bygningens stue, mens skolen lå på første sal. Huset opført i 1800, og er dermed det ældste eksisterende hus på Nørrebro.