Arbejderkaserner i København (V/V). (Efterskrift til Politivennen)

V.

( Sluttet.)

Vi nævnede i den foregaaende Artikel, at "Arbejderboligerne", der nu bygges, ikke vil komme hele den arbejdende Stand til Gode, og Grunden dertil er, at man kun vælger dem til lejere, hvis Erhverv garanterer en vis Stabilitet og Prompthed, medens de daarligst stillede Arbejdere intet Haab har om at komme i Betragtning. Naar det gælder om Arbejderboligerne i Almindelighed, saa finder det især Anvendelse paa de bedste Boliger, nemlig Byggeforeningens, der saa godt som slet ikke bebos af Arbejderfamiljer i egenlig Forstand. Adskillige Tegn tyde endog meget stærkt hen paa, at Middelstanden vil blive den Samfundsklasse, der efterhaanden tager de saakaldte Arbejderboliger i Besiddelse; et eneste Blik i Københavns Vejviser maa overtyde Enhver om vort Udsagns vigtighed. De andre Arbejderboliger lejes som sagt ud til Familjer, hvis Indtægtskilde man paa Forhaand har erkyndiget sig om, saa at der ikke løbes nogen Risiko. Det er disse faa Procent af Arbejderklassen, der er skaffet bedre Boliger, og efterhaanden som Befolkningen tiltager, og med den Proletariatet, vil det efter al Sandsynlighed ligesom hidtil kun blive nogle af "de bedre stillede Arbejdere", som opnaar at komme i Betragtning.

Det er de forholdsvis Karske, man hjælper, medens Samfundet glemmer, at de, der lide ilde, mest har Læge behov! Vel er det sandt, at det kan have sine store Vanskeligheder at give Arbejderboligerne en saadan Almindelighed, at de kommer til at omfatte hele Proletariatet, og ad privat Vej er det vel næsten uudførligt, men er da Anliggendet ikke af en for Almenvellet saa stor Betydning, at Stat og Kommune burde føle sig forpligtet til at træde aktivt til? Vi tror det, og Erfaringen taler derfor. En af vore Videnskabsmænd, Dr. E. Hornemann, udtaler i en Afhandling om "Danske Arbejderboliger", at det har en overordenlig heldig Indflydelse paa Arbejderne, at de bo i smaa, fritliggende og vel vedligeholdte Boliger, i Modsætning til de snavsede Proletarkaserner i Forstadskvartererne og i den indre Bys Baghuse, men iøvrigt ligger det jo i Sagens Natur, at Orden føder Orden, medens Snavset avler nye Uhumskheder. Naar da det Offenlige vilde tage Opførelsen af Arbejderboliger i sin Haand, og leje dem ud til virkelige Arbejderfamiljer paa billige Vilkaar, hvilket særdeles godt lod sig gøre uden Pengetab, vilde det tillige have den store Nytte, at Værterne i de ældre, usunde og slette lejehuse, trykkede af Konkurrencen, bleve nødsagede til at foretage Forbedringer ved deres slette Lejligheder eller ogsaa helt nedrive dem, og i Stedet opføre gode Boliger paa lignende Vis som Lægeforeningen har ladet gøre med et Par af denne Forening i Balsamgade (Nr. 3 og 5) opkøbte Arbejderkaserner af den værste Art.

Som Supplement til de Tabeller over Lejepriserne i Arbejderkvartererne, som vi i de foregaaende Artikler har fremsat, vil det være gavnligt at se, hvorledes Priserne stiller sig for de forskellige "Arbejderboliger"s Vedkommende, saameget mere som de alle har kunnet forrente sig. Nedenstaaende Tabel, der omfatter de før nævnte otte Grupper (A-H), gør det anskueligt.

Af denne Tabel vil det ses, at Lejeprisen varierer (efter Størrelse og Beliggenhed) for de mindre Lejligheder imellem 56 Kr. og 132 Kr. om Aaret - og Middelprisen er 92½ Kr. aarlig; for de større Lejligheder: mellem 80 Kr. og 240 Kr. om Aaret - Middelpris: 143 3/4 Kr. aarlig. Denne Pris maa i Forhold til, hvad der ellers i Hovedstaden betales for en Lejlighed af samme Størrelse, nemlig fra en Tredjedel mere indtil del Dobbelte, kaldes meget billig; og selv om der i Byen eller i Forstæderne sindes enkelte Lejligheder af samme Størrelse og til samme Pris maa de dog anses for dyrere, da de mangle den Luft, det Lys, den Renlighed, Ro og Orden, som "Arbejderboligerne" forskaffe Lejeren. Men for ret at vise den enorme Forskel Lejepriserne, der maaske ikke falder saa stærkt Øjnene ved ovenstaaende Tabel, da der af den kun fremgaar, hvor meget den højeste og den mindste aarlige Leje beløber sig til, uden at man deraf er i Stand til at se, hvor stor en Lejlighed, der bydes Lejeren, skal vi anføre et Eksempel, der gør Bedømmelsen lettere. Naar vi nemlig angiver den gennemsnitlige aarlige Leje af hver Kvadratalen Etageareal f. Eks. for Baghuskvisterne i Borgergade og første Salslejlighederne i Hallingsgade (Byggeforeningens Boliger) bliver Differencen mere absolut. Forholdet er følgende:

Borgergade, Kvist i Baghuset .. . 242 Øre pr. Kvadrat Al. 
Hallingsgade, 1. Sal i Forhuset 119  - pr.    - ***)

Det er altsaa betydelig over den dobbelte Pris, 125 pCt. mere for hver Kvadratalen af et usundt, forfaldent Kvistkammer i Byens tættest beboede Del, end i de nye smukke Boliger ved Sortedamssøen, og denne Mislighed lider ikke En, men Tusinder af Arbejdere under. Paa Basis af disse Kendsgerninger gentager vi da vor Fordring: at den Ubemidlede beskyttes mod den Spekulation, som virkelige og uvirkelige Kapitalister driver med Arbejderstandens Beboelser, og hvorved Arbejderen tvinges til at bo i svinske, Luft og Lys manglende Kaserner, betalende en forholdsvis ublu Leje. Og naar man dernæst spørger om, hvorledes denne Beskyttelse skulde udøves, henviser vi til Staten og Kommunen, som de Myndigheder i hvis Magt det ligger at opfylde vor Fordring, som set fra et finansielt Standpunkt ikke er noget uoverkommeligt Foretagende. Det fremgaar jo nemlig af den anførte Tabel, at i de med G betegnede Byggeforeningens Boliger (indrettet til to Familjer hver) har Omkostningerne ved Opførelsen pr. Familielejlighed andraget ca. 2560 Kroner, der vil saaledes for en Sum af 2 Milloner Kroner kunne bygges lignende Lejligheder til et Antal af 1200 Familjer. Grunden til, at vi netop vælger en Sum af 3 Millioner Kr., er fordi vi tænker paa, hvad der kunde udrettes med et saadant Beløb paa dette Omraade, i Fald man nedsatte den danske Stats Udgifter til Krigsvæsnet, der aarlig udgør ca. 18 Millioner, med en Sjettedel. Der er vel ringe Udsigt til at sligt skulde ske, men Regnestykket er ligefuldt interessant. Ved at indføre en Besparelse af en Sjettedel (3 Mill. Kr.) i Krigsministeriets Budget, kunde man i Løbet af tyve Aar skaffe Boliger af samme Rang som Byggeforeningens til 34,000 Arbejderfamilier, d. v. s. til samtlige 1 og 2Værelses Husstande i København. Og hvad der endvidere ikke bør overses, er dette: hvert Øre, som anvendtes i det her nævnte Øjemed, kunde forrente sig om saa skulde være, medens Krigsvæsnet er uproduktivt!

* * *

Vi har peget paa Ondet, vi har gjort Rede for dets Udstrækning, og vist, at naar blot de Magthavende havde Viljen, en udpræget altruistisk Følelse, da kunde vor Hovedstad befries for sine Elendighedens Arnesteder, Proletarkasernerne, uden særdeles store Pengeofre, og det bliver nu Arbejdernes Opgave at hæve deres Stemmer, saa at de, der lide haardest under Beboelsesondet, for Fremtiden maa være de Første til at nyde Bistand.

*) Heri indbefattet Afbetaling paa Huset.

**) Mindre Bygninger til to Familjer.

***) Heri indbefattet Afdrag paa Huset.

(Social-Demokraten 23. februar 1883).

Fra Gader og Veie. (Efterskrift til Politivennen)

I hele Kjøbenhavn og dens Omegn findes ikke ved alfar Vei nogen offenlig Plads, der henligger i en saa skandaløs Tilstand som  den saakaldte Triangel" paa Østerbro. "Trianglen" breder sig som bekjendt midt i den offenlige Passage, hvor de fem Veie Blegdamsveien, Øster Allee, Strandveien, Kalkbrænderiveien og Østerbrogade mødes. Som Følge af sin centrale Beliggenhed kunde denne Veistjerne, der omtrent er en Tønde Land stor, om den var ordenlig anlagt, være en sand Pryd for hele det smukke Kvarter. Men som Forholdene nu ere, er den en ren Skandale for Østerbro med de opvoksende nye Anlæg. Forholdene ere nemlig for Tiden saaledes, at Trianglen mere ligner en Losseplads end et Torv. I Flugt med Blegdamsveien er der imellem Østreallee og Strandveien anlagt en makademiseret Kiørebane, afbrudt af adskillige uregelmæssige brolagte Partier. Der har Forstædernes Sporvei Endestation og Holdeplads. I Flugt med Østerbrogade er der tid til Strandveien en brolagt Kjørebane med Fortov paa den østre Side langs Husene og en Betonsti paa den anden Side, hvor der staar fire Træer, ynkelige Levninger af fordums Herlighed, og det er Holdeplads for Drosker. Paa den tredie Side af Pladsen, der, som Navnet "Trianglen" antyder, er trekantet, er der langs Husene et brolagt Fortov, Jordvei og en smal brolagt Kørebane, der fører fra Østerbrogade til Østeralle og Fælleden. Mellem alle disse veie breder der sig en stor Midtplads, der oprindelig var en smuk Grønning, men som nu er en Mellemting mellem en Mødding og et Morads. Et Sted paa denne Plads staar det en Vandpost, og et andet Sted, paa en O i Uføret, er der opført en Bytelegrafstation umiddelbar op til et Pissoir. Derimellem er om Dagen anvist Stadeplads for en Vogn med Sodavand og for nogle Torvehandlende, især Fiskehandlere, hvorved Pladsen til visse Tider af Dagen faar Udseende af et Slags Torv, saa meget mere som der hele Dagen igjennem, og Aftenen med, bagved er etableret et Slags almindeligt Bedested for allehaande maleriske Arbeidskiøretøier, grupperede med løse Krybbet l den vildeste Uorden. Om Sommeren have ogsaa en Del Kildevogne deres Stade her. Forøvrigt opfyldes Pladsen af Jord-, Sand- og Skarndynger. Den løse Jord, hvoraf Pladsen bestaar, er i den Grad giennemtrukken af alle de Uhumskheder, hin Brug afføder, at naar Jordsmonnet i Sommerens Tørke, opløst i Partikler, i Forening med Sandet fyger for alle Vinde, udbreder et ilde lugtende Støv sig til alle Sider, trænge ind alle vegne og lægge sig i tykke Lag overalt, værre er det dog om vinteren. Er det Frostveir, stivner det opkjørte Jordsmon og Bunkerne sig i klippeagtige Partier, der frembyde en farlig Passage i Mørke. Men i fugtigt veie forvandler det Hele sig til et forfærdeligt Uføre, hvor enhver, der, ukjendt med Lokaliteterune, i Mørke lader sig forlede af den paa Pladsen brændende Lygte til at skyde Gjenvei over Pladsen, maa prise sig lykkelig, om det ikke gaar værre end til Tabet af Skosaal eller til vaade Fødder. Det er ingenlunde nogen Sjældenhed, at Sporvognspassagerer komme saaledes afsted, efter som Intet fornuftigt Væsem kan tænke sig, at der ligger en saaaan Faldgrube paa Alfarvei; kunde Pladsen tale, vilde den fortælle om mange Forbandelser, der have lydt over dens elendige Tilstand.

Kort sagt, "Trianglen" er i en Tilstand, om ikke burde taales i den mindste Landsby, langt mindre i en Hovedstad, og dog vilde det være saare let at afhjælpe dette Onde, da Pladsen ligger saaledes paa Brynet af Terrainets Afskraanlng mod Stranden, at Fugtigheden blot med et Par Spadestik vilde kunne afledes, især da Hovedkloaken, der fører fra Blegdamsveien til Sundel, ligger lige under den. I sit stille Sind gik Publikum ifior og ventede paa, at der skulde ske noget for "Trianglen", da Kalkbrænderiveien blev planeret, men forgæves. I Stedet for at kjøre noget af den Fyld, der blev afgravet ved Kalkbrænderiveien, ud i Udføret paa Trianglen kjørte man rask forbi med det ene Læs efter det andet for at aflæsse det, Gud ved paa hvilket fjernt Sted. For en forholdsvis ren Ubetydelighed kunde Trianglen reguleres, planeres og blive til en smuk Plads, og vi opfordre Indtrængende vedkommeade Myndigheder til at tage sig af den.

(Nationaltidende 24. februar 1883).

Henrichsen: Parti af Trianglen ved Østerbro. Set mod nord. 1880-1889. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

For Sypigerne. (Efterskrift til Politivennen)

"Slid - Slid - Slid!
naar Hanen galer i Gaard.
Og slid - slid - slid!
til Stjærnen paa Himlen staar
O, bedre al være Træl
hos Tyrken, hedensk og haard
hvor Frelse ej findes for Kvindesjæl
hvis dette er Kriftenmøs Kaar.

O, Mænd, som Søstre har!
O, Mænd med Moder og Viv!
Det er ikke lærred, I slider ud
det er Menneskeskabningers liv.
Stik - Stik - Stik!
I Fattigdom, Hunger og Smuds
syr jeg paa en Gang meb dobbelt Traad.
en Skjorte og Ligtøj derhos .

Slid - Slid - Slid!
Mit Arbejd gaar aldrig istaa.
og hvad er Lønnen? - Det tørre Brød,
og Pjalter og Søvn paa Straa,
et Loft fuldt af Huller, et nøgent Gulv.
en tom og glædesløs Vraa,
en Væg saa bar - al Pryd, den har,
er min Skygge, som falder berpaa

Med mødige Fingre smaa,
med Øjne, røde af Graad,
en Kvinde sad i Pjalter klædt
og brugte sin Naal og Traad
Stik - Stik - Stik!
I Smuds og Hunger og Trang;
og dog, med en Røst, som til Hjærtet gik,
- o, at hun stod for de Riges Blik! -
Hun "Sangen om Skjorten sang". 

(Thomas Hood: "Sangen om Skjorten". Oversat af H. C. Knudsen.)

I Morgen Aften er der Fest i Kasino: en splendid arrangeret Basar, hvis forhaabenlig store Udbytte skal gaa til de københavnske Sypiger. Disses Antal beløber sig til ikke mindre end 10,000.

Hvad der kommer ind i Morgen Aften skal anvendes til at skaffe gamle og svagelige syjomfruer fri Bolig, naar Hænder og Arme nægter deres Tjeneste, og Øjnene har stirret sig sløve under det Slid, som har fyldt deres fattige Liv. "Gensidig Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere" har sat sig dette smukke Formaal - det bliver Offenlighedens Sag, om den vil kunne faa det realiseret.

Basaren giver en Lejlighed dertil. Lad den ikke gaa unyttet hen! Lad Amaliegade fyldes med en mægtig, valfartende Skare, som kan vise, at de, der daglig ved at slide Silkerober fra Syerskernes flittige Fingre, ogsaa forstaar at mindes disse stræbsomme, naar en slig Lejlighed tilbyder sig!

Der ligger saa uendelig meget i det Ord "for sypigerne". Faa kvindelige Haandværker er saa svækkende, saa triste - og saa daarlige som Syerskens. Man høre, hvad en Fagmand - Dr. Ulrik - har udtalt: "Det almindelige Arbejde for en Syerske er fra Kl. 8 Morgen til ti Aften, uden anden Afbrydelse, end at hun faar en Kop Kaffe og dertil nyder noget Brød. 10 Timer er ved stillesiddende Arbejde en meget lang Arbejdstid; men naar denne er uden nogen Afbrydelse, i et opvarmet, somme Tider slet ventileret Værelse, ja, undertiden t et overfyldt Rum, da er dette nødvendigvis i høj Grad skadeligt og maa medføre fordærvelige Følger for Helbreden, i Fald det fortsættes aarvis." Og fortsat gennem Aar bliver det, fra den tidligste, blomstrende Ungdom til ind i det hurtig afblegede og glædesløse Ægteskab: - Baade i de offenlige og de private skoler drages der omhyggelig Omsorg for, at den unge Pige ikke sidder for længe uafbrudt ved Arbejdet; men der er ofte ikke lang Tid imellem, at hun forlader skolen og begynder at arbejde paa en Systue. Og det er netop den Tid, hvor Anlæget til Blegsot med dens nervøse Onder er størst. Det er ikke nogen ligegyldig Sag for hele Samfundet, at der gøres noget for en god Sundhedstilstand i en saa talrig Klasse som den kvindelige Syarbejderstand. Det er kun de færreste, der bliver gamle Syjomfruer, og deres Tal er vel heller næppe stort, der ved Giftermaal kommer i saa heldige Forhold, at de ikke behøver ved Arbejde for Fremmede at yde noget Bidrag til Familjens Indtægter. Den største Del bliver gift med Professionister, Bestillingsmand osv. og vedbliver som Hustruer i det mindste en Tid lang at deltage ved Syarbejde for at tilvejebnnge det nødvendige til Familjens Underhold. Det er i en saadan Familje meget misligt, naar Konen, blegsottig og nervøs af overanstrængt stillesidden i sin Ungdom hvert Øjeblik forhindres i at udføre sit Arbejde." (Prof. L. J. Brandes: Syarbejdet. Et populært Foredrag 1870.) Ensformigt og enerverende er dette Arbejde  - saavel det, der udføres under Symaskinens øredøvende Raslen, som hvad der fremgaar af de spinkle Fingres nervøse Virksomhed, ofte febrilsk forceret, naar det gjælder at blive færdig i rette Tid : "Har man saaledes ilet, kort før man gik til Ro, vil i Reglen Søvnen være urolig og ikke rigtig kvægende", skriver Dr. Brandes; "man er da den næste Dag, naar man vaagner, træt og utilpas; det indvirker paa Humøret, man bliver irritabel eller tung i Sindet, og der gaar undertiden en hel Dag, inden man genvinder Ligevægten." Dette vil vel ingenlunde blive bestridt, al Sypigens Livsgjerning er sundhedsnedbrydende og humorsløvende i allerhøjeste Grad: vi har kyndige Lægers Udsagn om det første, og man behøver ikke at være nogen skarp Psykolog for i disse stakkels Væsner at se blege Støtter paa tabte Illusioners Grave. Og forøvrigt følger jo de to Ting al Tid ad Aandens Nedbrydelse med den legemlige Sundheds .... Men farlig er Sypigens Stilling i en anden Retning: der gives for hende en saa meget nemmere Maade at tjene Brødet paa end ved Dag ud og Dag ind at forfærdige prægtigt Udstyr til Pryd for de mange, der aldrig rører en Finger til noget og det er saa forklarligt, hvis en Sypige falder; thi hendes Stilling er i sig fristende som ingen anden. "Hvem," spørqer en fransk Forfatter, "vil vel kaste den første Sten paa den stakkels Syerske, som en skøn Aften tager en Venindes, en belle petites lange tilbudte Arm for under hendes Auspicier at gere det første Skridt ned ad Stigen ved en Tur langs Boulevarden ?"

I "Gensidig Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere" findes omtrent halvandet Tusinde Medlemmer. Som Betingelse for at blive optaget er sat (§ 2): "(Medlem kan enhver Kvinde blive, der ernærer sig ved Syarbejde eller andet kvindeligt Haandarbejde saasom Strygning, Blomsterfabrikation o. lign under følgende Forudsætninger): . . . b. Hun maa ved 2 Medlemmers Underskrift paa hendes Henvendelse til Bestyrelsen om Optagelse godtgøre at føre en sædelig Vandel og være uberygtet." - Foreningen tildelte i Begyndelsen kun Sygehjælp; den har senere faaet oprettet en Stiftelse, der for en billig Leje giver omtrent et halvt Hundrede Syersker Husrum. Det er det store Publikum, som i Morgen Aften kan gøre alt til, at disse Lejligheder bliver til gratis Benyttelse for de gamle og opslidte:

"O, Mænd, som Søstre har!
O, Mænd med Moder og Viv!
Det er ikke Lærred, I slider ud -
Det er Menneskeskabningers Liv!"

Tænk paa Thomas Hoods "Song of tbe shirt" - og lad i Morgen Aften Pengene rulle, I Børsmatadorer og Handelsverdenens Heroer! Brus op i Eders pragtfulde Silke- og Musselinsham, I Mammons begunstigede Skødebørn, og lad Pengestykkerne glimre i den lysfyldte Hal og kaste et mat Genskær tilbage i de fattige Hjem, som saa disse straalende Hylstre blive til! Søg for en ringe Del at lette den tunge Livsgærning, som disse Skygger af unge Kvinder knuges under omkring i Smaagadernes Hummere og Kvistkamre; søg at drage saa mange som mulig bort fra Randen af det Prostitutionens stinkende Svælg, der gaber for deres Fødder. Husk bare det ene Ord, som fremmaner alle disse Billeder, det er for Sypigerne. C. F.

(Social-Demokraten 22. februar 1883).

Ukendt: Systue. Sypiger. Amerikavej 1899. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Thomas Hood "The Song of the Shirt" var fra 1843, skrevet til fru Biddell, enke og syerske i elendige forhold. Som så mange andre syerske levede hun af at sy skjorter og bukser for en arbejdsgiver af materialer som hun skulle købe. Hun pantsatte sine produkter for at kunne ernære sine børn. Hun endte på en arbejdsanstalt hvor hendes videre skæbne er ukendt. Digtet udkom anonymt i Punch og blev hurtigt meget kendt, og bidrog på samme måde som Charles Dickens til at gøre opmærksom på arbejdernes forhold. 

Arbejderkaserner i København (IV/V). Efterskrift til Politivennen)

 IV.

(Slutningsbetragtninger. )

De Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.

Matth. Evang. Kap. 9. p. 12.

I de tre foregaaende Artikler har vi behandlet de københavnske Proletarkaserner gruppevis; vor Vandring er nu til Ende, og det vil da have sin Interesse at opgøre Regnskabet under Et. Desto større Ondet er, desto mere energisk maa Hjælpen være, og Beboelsesondet, d. v. s. de slette, usunde, overfyldte og svinske Kaserner, som Flertallet af Arbejderbefolkningen boer i, er netop et af de største Onder; thi det anretter utrættelig og uafbrudt saa megen Ulykke og Skade under mangfoldige forskellige Former, at man egentlig først ved dettes Ondes Ophævelse kan bedømme, hvor dybt dets Gift er trængt ind i vore livsforhold.

lad os da se, hvorledes samtlige Husstande her i Byen fordeler sig med Hensyn til Beboelsen.

Antallet af Familjer med Tyende udgjorde i Alt 9411, og da dette Tal falder fuldstændig sammen med det Antal af Familjer, der beboede 5 Værelser og derover: 9456, tør det siges at være et Udtryk for del Antal af Husstande, der hører til den vel situerede Del af Befolkningen. Antallet af Familjer, der havde logerende uden Tyende, var 5024. Af disse 5024 Husstande faldt den større Halvdel med 2822 paa Husstande paa 3-4 Værelser, dernæst kommer Husstandene paa 2 Værelser, hvoraf 1362 havde Logerende, og endelig Husstandene i l Værelse, af hvilke 162 (!) ligeledes var med logerende. Det sidste Tal er vel ringe i Forhold til samtlige Et-Værelses Husstande, men lejligheden er jo paa den anden Side indskrænket til el saadant Minimum af Plads, at selv disse 162 Husstande betegne den højeste Grad af Overbefolkning, idet det eneste . Værelse, Lejligheden indeholder, maa rumme ikke blot en Familje, men endogsaa fremmede Elementer udenfor denne!

Vi ser altsaa heraf, at Husstandene i 1 og 2 Værelses Lejlighederne indbefatte Halvdelen af samtlige Husstande, og dette peger hen paa en dyb Kløft i Samfundet, en Kløft, der vokser i Dybde, naar vi undersøger, hvor stor en Andel de spæde Børn henholdsvis udgør i de to Grupper af Husstande. Thi er det ikke saa, at Børnene i den spæde Alder mere end os Andre, som livet har hærdet, trænger til frisk Luft og Sollys, til et virkeligt sundt Opholdssted i det første Leveaar? Jo, det ved Enhver, men vor Beboelsesstatistik godtgør, at netop de Familjer, der har det største Antal af smaa Børn, bo under de mest indskrænkede Forhold og i de elendigste Boliger. Efter Folketællingen af 1880 fandtes der forholdsvis dobbelt saa mange Børn under 1 Aar i de Gader, der fortrinsvis eller udelukkende beboedes af Arbejderfamilier, som i de Gader, hvor 1 og 2 Værelses lejlighederne var i afgjort Mindretal, og det statistiske Tabelværk knytter følgende Bemærkning til dette Faktum: "Det fremgaar heraf, at den Andel Befolkningen under 1 Aar (de spæde Børn) udgør af den hele Befolkning, tiltager, jo tættere Befolkningen bor, jo mindre Plads den har, jo slettere Forhold den altsaa lever under. Antallet af Børn under 1 Aar udgør endvidere en større Andel os den hele Befolkning i Side- og Mellem husene end i Forhusene, og atter en større Andel af den hele Befolkning i Baghusene (!) end i Side og Mellemhusene, det vil sige, at jo mindre lys og Luft, der er i Befolkningens Boliger, des flere Børn sætter den i Verden." Uden her at ville indlade os paa nærmere at belyse den citerede Sætning, skal vi blot minde om det ene Faktum, at paa Grundlag af Dødelighedsberegningerne for København i Ti aaret 1870-80 viste det sig, at Dødeligheden for Befolkningen under 1 Aar var omtrent 9 Gange større end som Dødeligheden for Befolkingen som Helhed! Havde der nu tillige været ført en Statistik over Forældrenes Livsstiling og Beboelsesomstændigheder, tror vi, at der med Lethed kunde være leveret et Bevis for, at ligesom Fødselsprocenten er 1 Gang større i 1 og 2 Værelsers Lejlighederne end i 3-7 Værelses Lejlighederne, saaledes er ogsaa Dødelighedsprocenten for de spæde Børns Vedkommende i den første Art af lejligheder dobbelt saa stor som i den sidste. Men da Fattiges Børn nu en Gang er fødte, kan vi ikke andet end beklage den store Dødelighed hos dem, dels fordi livet kun har været en smertelig Kval for disse stakkels Væsner, dels fordi slige unyttige Fødsler undergraver Mødrenes Sundhed, virker nedtrykkende paa deres Sind, og endelig fordi saadanne Fødsler medfører et direkte for en Arbejderfamilje ikke ringe pekuniært Tab; thi de Penge og den Tid, der er anvendt paa Opfostringen af et menneskeligt Væsen, som dør inden det er i Stand til selv at erhverve sig Underholdet, maa fra et social-økonomisk Standpunkt betragtes som fuldstændig tabt. Af det her anførte antager vi, alder er givet Arbejderstanden endnu en vægtig Grund til at fordre bedre Beboelsessorhold end de, som Proletarkasernerne byder; thi disse sidste viser sig jo at være Barnemordere en gros. Men nu de ældre Børn og de Voksne! Hvor megen Sygdom og Elendighed fremkaldes ikke hos dem paa Grund af den forpestede Luft og Urenlighed, der udvikler sig og saa at sige groer fast i de Fattiges Huse, som fra Kælder til Kvist har lutter fattige Beboere? Nuvel, alene de sanitære Hensyn burde være tilstrækkelige til at fælde en Fordømmelsesdom over hele det System, hvorefter de rabarberlandske Arbejderkaserner opføres, og det er næppe for højt anslaaet, naar vi regner, at de tre Fjerdedele af Københavns Arbejderbefolkning bor i dyre og usunde i Stedet for i sunde og billige Boliger. At Husværterne skulde tage Initiativet til en Reform af Beboelsesforholdene tør man imidlertid ikke vente, de ærede Medlemmer af Grundejerforeningen er en egoistisk Race, og deres Hovedinteresse er at holde Huslejepriserne i Vejret. Er der da saa megen Fællesfølelse, saa megen Humanitet i det moderne Samfund, at vi kan vente en Forbedring tilvejebragt fra anden Side? Det vilde være ubilligt at nægte, at der er gjort noget for at skaffe Arbejderne bedre Beboelseskaar, og vi skal straks vise, hvad der er udrettet i denne Retning, men man vil tillige deraf se, at der i Forhold til Trangen kun er løst et lille, vistnok det mindste Stykke af Opgaven.

Af Arbejderboliger i København er opførte:

A. De ældste Arbejderboliger paa Kristianshavn.
B. Lægeforeningens Boliger paa Østerfælled.
C. De Classenske Boliger.
D. Boligerne ved Tagens Vej.
E. Boligerne i Nyboder.
F. De nyere Arbejderboliger paa Kristianshavn.
G. Byggeforeningens Boliger.
H. Alderdoms-Friboligerne.

I disse Boliger findes der tilsammen 1600 Familjer, der bebo 1 og 2 Værelses Lejligheder, men eftersom der i Følge Folketællingen er 24.000 1 og 2 Værelsers Husstande her i Staden, vil man se, at der ved de ovenfor nævnte Byggeforetagender indtil Dato kun er skaffet bedre Boliger for syv Procent af de smaa Husstande. Forud sætter vi dernæst, at denne Art Boliger vi forøges efter samme Maalestok som hidtil, kommer vi til et Resultat, der maaske kunne havc glædet Methusalem, men næppe vor Tids Arbejdere, hvis gennemsnitlige Livsvarighed yderligere forringes ved en sundhedsnedbrydende og opslidende Beskæftigelse. Der er nemlig henrunden 33 Aar siden de første Arbejderboliger opførtes her hjemme, og naar man i dette Tidsrum har skaffet syv Procent af den trængende Befolkning gode Boliger, maa der altsaa hengaa fjorten Gange saa lang en Tid, inden samtlige Familjer af den ubemidlede Klasse faar Andel i dette Gode. Men 14 Gange 33 Aar er lig med 462 Aar, og vi har paa denne Maade Udsigt til at Beboelsesreformen vil naa at blive helt gennemført i det Herrens Aar 2345! Dog, dette er selvfølgelig kun et Tankeeksperiment uden reel Betydning, thi "Arbejderboligerne" vil i Virkeligheden a ldrig komme hele den arbejdende Stand til Gode. Og vi skal forklare hvorfor 

(Sluttes)

*) Husstande l Militærkaserner, Stiftelser etc., ikke indbefattet.

(Social-Demokraten 21. februar 1883).

Arbejderkasernerne i København (III/V). (Efterskrift til Politivennen)

III

Paa Øster-, Vester- og Nørrebro.

I Aarene fra 1860-80 har København, som bekendt, udvidet sig meget stærkt; Folkemængden er steget med 80,000 Individer, og selvfølgelig maatte der bygges for at skaffe alle disse Tusinder Tag over Hovedet. Fem mægtige Kvarterer har rejst sig i denne Periode. Gammelholm og tildels Nørrevoldkvarteret er Bourgeoisiets Terræn; der finder man Gade paa blade, bestaaende af lutter herskabelige Pragtbygninger; i hver Etage bor som oftest kun en Familje. Syv a ni Værelser er det mindste, Herskabet kan hjælpe sig med, og saa klager Fruen endda jævnlig over den horribel indskrænkede Plads. Lejlighederne ere, som det hedder i "Berlingske Tidende"s Avertissementer, forsynede med alle Nutidens Bekvemmeligheder, saasom Bade-, Pige- og Pulterkamre, Strygestue, Vaske- og Viktualiekældere, Korridorer etc. men hvorfor beskrive dette Blads Læsere, hvorledes de Stores Boliger er indrettede, da det netop er Arbejderne, som har opført de stolte, fornemme Huse! Javel, Haandværkere af mange forskellige Fag har arbejdet flittigt og udholdende paa at skaffe Byen ny og elegante Bygningskomplekser, men Meningen var ikke, at de samme, som havde bygget, skulde bo der; vilde Arbejdet Sønner have Boliger, gjorde de bedst i at se sig om efter Noget ude i Forstæderne. Og saa var det at Murere, Tømrere, Snedkere, Smede og Malere drog til Nørre, til Vester, og omsider til Øster for atter at udfolde en travl Virksomhed. Derude gik det meget, meget raskere med at smække Husene op end i de fine Kvarterer, nar tog det ikke lang Tid med Pudsearbejdet ; thi Alt blev lavet saa saare simpelt og ligefremt. København fik sit Rabarberkvarter, men dette var blot Begyndelsen. Imellem Vesterbrogade og den gamle Jernbanevold gik det ogsaa rask med Opførelsen af Arbejderkaserner af samme Kaliber som Rabarberlandets, dog, det forslog altsammen ikke til vor Bys stadig voksende Proletariat. Grundene til Højre for Nørrebrogade paa Strækningen fra Assistens Kirkegaard til Utterslev toges i Brug, og dernæst mellem Øster- og Nørrebro med Ryesgade som Pulsaare. Saa vidt er man kommen indtil Dato; der hersker foreløbig ingen Vaaningsnød (i officiel Forstand); men set fra et humant Standpunkt kan det vistnok være mere end tvivlsomt, om det sidste Decenniums Byggeforetagender har været eller korrektere vil blive til Velsignelse for Arbejderne.

* * *

I to foregaaende Artikler har vi stillet de Arbejderkaserner til Skue, hvis Opførelse skriver sig fra en ældre Tid, og paavist, at de ere elendige, uskikkede til Bolig for Mennesker og at Lejen, Beboerne maa erlægge, staar i omvendt Forhold til Lejlighedernes Værd, saaledes at der for det usleste Værelse i Baghusets Kvist betales en betydelig højere Pris pr. Kvadratalen end for første Sals-Etagen i Forhuset. Her begrænser vi os til de moderne Arbejderkaserner, den kapitalistiske Produktions legitime Børn, og man vil ud af de Kendsgerninger, vi i det Følgende skulle anføre, kunne drage en Lære af overordenlig stor Betydning. Men lad os for vi gaa videre betragte en af Proletariatets ny Vaaninger. Det er et kolossalt Stykke Murværk, dette Hus. Indvendig er det ligesom en Kaserne. Forhuset har fem Etager, Sidebygningen seks. De ligne en Blok af raa sammenrørt Kalk, der er raadnet og smuldret ved Regnens Indflydelse; Sidemurenes smudsige Farve og sørgelige Nøgenhed minder om Fængselsmure, et gulladent Lag af Skimmel har lagt sig derpaa; ved Regnens Dryppen fra Taget er der langs nedad Murene fremstaaet lange Striber, der gaar helt ned til Stenbroen; kun Afløbsrenderne, der ved hver Etage danner Knæ, afbryder Murens ensartede Farve ved de Pletter, som det rustne Metal afsætter. Vinduerne viser nogle nøgne, blaagrønne Ruder, hist og her ituslagne. Fra øverst til nederst ser man kun smaa fattige Boliger, og gennem alle Aabninger kigger Elendigheden ud. For neden er der fire snævre Indgange, fire Huller i den nøgne Mur numererede A., B., C. og D. Vi gaar ind i Opgang D., Trappetrin og Rækværk er begroet med fedtet Snavs, Trappemuren ser ud som den havde været Genstand for et Bombardement; men det kommer af, at Kalken sidder saa løs. Der gaar lange Gange fra hver Afsats, og idet man passerer Dørene, kan man ikke undgaa at høre Stumper af de private Samtaler indenfor; saaledes gentager den samme Ensformighed sig for hver Etage; den eneste Afveksling er Numrene paa Dørene: 1, 2, 3 osv. ellers er Alt saa sørgelig ensartet som i et Fængsel eller Kloster. Kære Læser! Du bor maaske selv i en saadan Kaserne, og Vanen har gjort Dig fortrolig med den, saa at dens Uhyggelighed, dens hæslige Fysiognomi ikke piner Dig, men betragt denne Kæmpemurbrok en Dag, naar Vejret er smukt, og Du har været ude i den ri Natur, og der modtaget friske Skønhedsindtryk. Du vil da rigtig fatte, hvor vederstyggelig den Kule over Jorden er, som Du i Fællesskab med mere end et halvt Hundrede andre Familjer bebor.

* * *

At disse Kaserner er grimme, og at den store Sammenhobning af Arbejderhusholdninger er et betydeligt Onde, derom kan da vel Alle let blive enige; men indvender man saa, at de er bedre end de gamle, faldefærdige Rønner paa Kristianshavn og i den indre By, maa vi protestere imod, at der tillægges dette Argument for stor en Værd. For det Første er Materialet, hvoraf de moderne Proletarkaserner opføres, saa usselt, at de forfalder meget hurtigere end de gamle Bindingsværksbygninger, og endvidere er Et-Værelses Lejlighederne ved disse bleven indført eller overført til Nu- og Fremtiden som et naturligt Beboelsessystem for Arbejderstanden. Støttende os til Resultaterne af Folketællingen af 1880 vil vi føre Bevis for, at Beboelsesforholdene har forværret sig Tiaaret 1870-80. Det første Kendetegn er Beboelsestætheden:

Af samtlige 5078 beboede Eiendomme *) Aaret 1880 havde:

2860 Ejend. mindre end 2 Individer pr. 100 Kvadrat Al,
1726 Ejend. havde 2-4 Individer pr. 100 Kvadrat Al.
497 Ejend, havde 4 Jndiv. og derover pr, 100 Kvadrat AI,

Antallet af Ejendomme, i hvilke der boede fra 4 Individer og derover, udgjorde saaledes en Tiendedel af samtlige Ejendomme. Men Tabelværket til Københavns Statistik kalder allerede den Art af Ejendomme, som har fra 2-4 Individer paa hver 100 Kvadrat-Alen Etageareal, for "tæt beboede", medens de, der har 4 Indv. og der over pr. 100 Kvadrat Alen, omtales som Ejendomme, hvor der kun er levnet den nødvendigste Plads til hvert Individs Behov" (pg. XXVI), hvilket i Virkeligheden betyder Sammenstuvning. Men i det Tilfælde, at vore Beboelsesforhold havde udviklet sig henimod det bedre, er det klart, at denne Fremgang for det første vilde give sig Udtryk i en Aftagen af Antallet paa de tæt beboede Ejendomme; det modsatte er imidlertid sket.

Der har faktisk funden en Forøgelse Sted af Ejendomme med 4 Indv. og derover pr. 100 Kvadrat Alen, som langt overskrider det Normale. Vi nævnede ovenfor, at 10 pCt af samtlige Ejendomme i København kaldtes overbeboede i det statistiske Tabelværk, men lad os nu tage nogle nye Gader og se hvor stor en Procent af Ejendommene, der er overbeboede, d. v. s. med 4 Indv. og der over for 100 Alen Etageareal.

Allersgade .... 63 Procent.
Brohusgade .... 33  -
Knudsgade .... 66  -
Nordvestvej .... 33  -
Skyttegade .... 66  -
Thyrasgade . ... 50  -
Tjørnegade .... 33  -
Todesgade .... 23  -

Det andet Kendetegn er: Tallet af beboede Et -Værelses Lejligheder. Det ligger jo i Sagens Natur, at et enkelt Værelse kun afgiver en yderst tarvelig Beboelse for en hel Familje, da det baade i sanitær og sædelig Henseende er betænkeligt, at Personer af forskellig Alder og Køn spiser, drikker, arbejder og sover; alt i samme snævre Rum. I 1880 fandtes af Husstande beboede enkelte Værelser 8323, men Forøgelsen af Et Værelses Lejligheder fra 1870-80 andrager 2245. Heraf fremgaar altsaa, at de beboede Et-Værelses Lejligheder er stegen med noget over en Tredjedel (37 pCt.), medens Folkemængden i samme Tidsrum kun har forøget sig lidt mere end en Fjerdedel (26 pCt.); denne Kendsgerning viser saaledes, at der har fundet en Overgang fra To Værelses til Et-Værelses Lejligheder Sted.

Det tredje Kendetegn er: Husstandenes Størrelse (Personantallet) i Et-Værelses Lejlighederne. Antallet af Husstande paa 1 Person (ikke Logerende) med et Værelse hver var 1968, hvorimod der fandtes 6355 Husstande paa flere Personer (Familjer) boende i Et -Værelses Lejigheder. Forholdet bliver da, at en Fjerdedel af Værelserne beboedes af enkelte Personer, og de tre Fjerdedele af Familjer; men for at komme til Kundskab om, hvorvidt de i Tiden fra 1870-80 ny tilkommende Et-Værelses Lejligheder har tjent et større Antal Personer til Beboelse end det Gennemsnitlige, maa vi dele Værelserne i to Grupper, eftersom Husstanden bestod af en enkelt Person eller af Familjer. En Sammentælling paa Basis Heraf giver følgende Resultat. 

Enkelte Værelser med 1 Person 310 
Do, do med Familjer                  1935

Tilsammen                                  2245.

Det vil med andre Ord sige, at der af hvert Hundrede nye Værelser fandtes 80 med Familjer og 14 med enlige Personer, medens Forholdet stillede sig som 75 til 25 for samtlige 8323 Værelsers Vedkommende. Set fra dette Synspunkt har Forholdet atter her forværret sig i Perioden 1870-80; ligesom Et-Værelses Lejlighederne er tiltagne med en Tiendedel ud over Proportionen til Folkemængden, saaledes bebos disse nye Værelser ogsaa af lidt over en Tiendedel (11 pCt.) flere Mennesker.

Det fjerde Kendetegn er Antallet af store og samtidig tæt beboede Ejendomme. Spørgsmaalet bliver, om denne Art af Ejendomme er tiltagen ud over det Normale; hvis dette er sket, saa har vi sikkert Ret til ogsaa paa dette Punkt at hævde vor Paastand om, at Arbejdernes Boliger forværres.

Det samlede Antal af Ejendomme med 100 Individer og derover i hver, samt med over 4 Indv. pr. 100 Kvadrat Alen Etageareal udgjorde et Hundrede; af disse Hundrede Steder vare 40 opførte for Aaret 1860, medens de øvrige 00 Ejendomme alle ere byggede i Tidsrummet fra 1860-80. Der er altsaa i Løbet af tyve Aar kommen halvanden Gang saa mange, store, tætbefolkede Kaserner, som der forhen fandtes; men Folkemængden er kun vokset med lidt over en halv Gang (1800: 155,000 Indv. og i 1880: 234,000 Indv.). Udregner man det Procentvis, erholder man en Befolkningstilvækst af 50 Procent, men en Tilvækst af tætbeboede Arbejderkaserner paa 150 Procent! Det er et Onde af den farligste Art. Og nu det harmeligste: Disse Hundehuller i Forstædernes Arbejderkaserner koster næsten den samme aarlige Leje pr. Kvadratalen, som de eleganteste og sundeste Lejligheder i Byens fineste Kvarterer. Paa Gammelholm beløber den aarlige Leje pr. Kvadratalen Lejlighed sig til ca. 217 Øre, og gaar vi ud i Forstæderne stiller Forholdet sig som følger: 

Fra hvad Side vi end betragter Sagen bliver altsaa Resultatet det samme. De senere Aars Byggevirksomhed har været en Pengespekulation uden Stænk af Humanitets følelse **), de besiddelsesløse Arbejdere har maattet slide som Redskaber for Bygherrer, Værter og Prokuratorer, og nu har de den tvivlsomme Fornøjelse, at se deres Husholdninger raadne op i Fællesskab efter en større Maalestok end nogensinde tidligere.

*) Offenlige Stiftelser, Militærkaserner o. lign. ikke indbefattet.

**) De forskellige af private Selskaber opførte "Arbejderboliger" danner en Undtagelse, som vi i næste Artikel skal omtale.

(Social-Demokraten 16. februar 1883).