Bornholmsk Industriliv i Fyrrerne. (Efterskrift til Politivennen)

Da Hans Christian Ørsted udtalte sig om den bornholmske Cement.

I Aaret 1741 blev der af Kong Frederik den 3. udstedt et kongeligt Privilegium til den i Bornholms Historie kendt, Major v. Anker A. Schor til Stenkulsbrydning, men heri var ogsaa indbefattet et Cementværks-AnIæg. Han drev Cementværket i nogle Aar, men maatte omsider ophøre dermed af Mangel paa Støtte udefra, selv havde han ikke Midler til at føre det hele igennem. For at kunne drive Værket mere rationelt, søgte han den kgl Kasse om et Forskud af 8000 Rdl. imod at levere Cement til Staten for 3 Rdl. Tønden, men han fik allernaadigst Afslag - man trængte ikke tiI Cement. 1747 gentog han sin Ansøgning, og i denne forklarer han, at Købmand Andreas Bjørn har afsat ca. 100 Tdr. paa smaa Maskiner forfærdiget Cement, men han fik paany Afslag; "til HS Majestæts Tjeneste behøvedes ingen Cement", hed det, og dermed var der sat Punktum for den v. Schorske Fabriks korte Saga; og siden blev dette Produkt næppe ænset, før en norsk Videnskabsmand Andreas Hofgaaard i 1778 paa egen Bekostning foretog en Rejse til Bornholm for at undersøge Cementstenen. Beretning herom findes trykt i Tidskriftet "Minerva" 1793, ligesom dette Emne senere uddybes af en af Prof Manthey i "Skandinavisk Museum" optaget Beretning.

H. C. Ørsted, den store Forsker. hvis Navn er kendt over hele Verden og om hvem der just i den sidste Tid i Anledning af 100 Aars Dagen for hans epokegørende Opfindelse holdtes Mindefester over det ganske Land, besøgte Bornholm i 1818 og 1819. Ørsted skriver, at ved behørigt Hensyn til forskellige nærmere angivne Forholdsregler vilde man kunne gøre

Bornholms Cement til en Handelsvare,

"der kunde erhverve den almindelige Tillid. - Men" - tilføjes der "Limensgade Kalksten kan endnu betragtes fra flere Sider, der hidtil kun er bleven meget lidt paaagtet. Denne Kalksten kan meget vel benyttes som Fugningsmateriel. Her om vidner et Par af Landets Kirker, Aakirke og Østerlars Kirke, der begge er opførte af dette Bygningsmaterial med Indblanding af andre Stenarter".

"Llmensgade Kalksten" - hedder det endvidere - lader sig ret vel polere, hvormed vi have gjort Prøver. Man kan derfor bruge den til Bordplader, Trapper t Pragt, bygninger. Baser, Gravminder vsv., hvortil den blaa Farve ikke vil gøre den uskikket".

Det fremhæves særlig i Beretningen, at Allunskiferen i Limensgade maatte kunne blive et Produkt af megen Vigtighed, og Beretningen slutter med en af Forf. fremsat Formodning om, at "et Allunværk og et dermed sammenhængende Kalkstensbrud let vilde kunne bringes i Stand paa Bornholm"

Udførsel af Raamaterialet.

Der skulde imidlertid gaa adskillige Aar, før Tanken blev ført ud i Livet og de forberedende Skridt gjort til Anlæg af en Cementfabrik paa Bornholm. Man Indskrænkede sig til at udføre det Raamateriale, der egnede sig til Forædling udenfor Øen; der udførtes aarlig en Mængde Cemensten, særlig til Wismar, Mechlenburg og Pommern. En Kubikfavn Cementsten betaltes ved Udskibningen fra Bornholm med højst 19 Rd. Endelig i 1840 møder en polyteknisk Kandidat Arkitekt Hammer, i "Bornholms Avis" med en udførlig Beskrivelse og en ret omfattende Plan til Dannelsen af "en Aktieforening til at benytte nogle i Limensgade og Omegn forekommende Mineralier". I Planen lægges der særlig Vægt paa Forædlingen af den bornholmste Allunskifer ved Anlæg af et Allunværk i Forbindelse med en Cementfabrik

For yderligere at fremhæve Brugbarheden af Limensgadens Cementsten, henviser Arkitekten til den flensborgske Cement, hvilken tildels er fabrikeret af de samme Lag, som findes paa Limensgade. Og, tilføjer Hr. Hammer, der kan desuden hentes Bevis fra Ruinerne af Hammershus Slot, Gamleborg o. fl. Steder, "i hvilke Cementen er saa fast. at man lettere kan sondre Stenen end Cementen, der sammenføjer den".

----

I Slutningen af den udførlige Beskrivelse findes et kalkulatorisk Overslag, hvis hele optimistiske Tendens vidner om, at Vedkommende har været i god Tro, da han skrev, at

»Disse Mineraliers Fremdragen og Benyttelse paa rette Maade kunde blive en Kilde til Velstand for Bornholm og for det øvrige Danmark."

Det mente ogsaa Direktionen for "den merkantile Industriforening" i København, der nøje havde undersøgt Hr. Hammers Plan og foretaget de indledende Skridt til Dannelsen af et Aktieselskab, efter at Forholdene paa Aastedet først grundig var undersøgt af en af Foreningwn nedsat Kommission. Aktieselskabet blev dannet og kom til at bestaa af Aktionærer dels i København og dels paa Bornholm; ved Starten var der tegnet 232 Aktier i København og 130 paa Bornholm. Den første Generalforsamling blev afholdt paa Rønne Raadhus den 7de August 1840. De københavnske Aktionærer repræsenteredes ved overauditør Holm, Grosserer Sommer og Reservechirurg Krieger, og den lokale Bestyrelse undertegnede sig som Hammer, Grønbech, N. Michelsen og M. Koefoed med Konsul Johnsen i Rønne som Kasserer. Endelig den 21de September s. A var man kommen saa vidt med Forberedelserne, at der paa Hullegaard i Aaker Sogn kunde afholdes Licitation over Opførelsen af 3 Bygninger paa Limensgade, nemlig et Kogehus, en Stald- og Værkstedsbygning og et beboelseshus.

Konflikt mellem Københavnerne og Bornholmerne.

Forholdet imellem Bestyrelsen i København og Repræsentanterne paa Bornhom syntes imidlertid ikke have været videre venligt. De bornholmske Aktionærer kommer snart i Konflikt med den administrerende Direktør, den tidligere omtalte Arkitekt Hammer, der holdes et Utal af Generalforsamlinger baade i København og herovre, hvilket med Datidens kummerlige Kommunikationmidler var alt andet end behagelige. Sagen optog Sindene saa stærkt, at "Bornholms Avis" paa hin Tid, tiltrods for sit diminutive Format, til tider var ganske optaget af Indlæg om Cementfabrikken. De sjællandske Repræsentanter beskyldte Bornholmerne for at have overskredet den dem ifølge Statutterne tilkommende Myndighed; man kom som sagt i Konflikt med den administrerende Direktør, der blev suspenderet fra sin Stilling, og hele Sagen var tilsidst bleven indviklet i et Væv, hvis Traade næppe var til at udrede. Der var endogsaa saa stærkt et Røre om Sagen, at der maatte en hel Piece til, for at Folk kunde naa til Bunds i Selskabets Historie. Allerede saa tidlig som i 1842 begynder man at tale om 

Selskabets Opløsning.

Men i 1843 sluttes der dog kontrakt med en ny Bestyrer Hr. Wodschou, og Arbejdet sættes i Drift med en ret betydelig Arbejdsstyrke.

Endelig i 1847 syntes man at være kørt ganske fast. Cementfabrikken søges bortforpagtet til en solid Liebhaver. Da der ingen saadan melder sig, bliver Selskabet kort efter opløst ved en GeneralforsamIing paa Hullegaard, hvor der valgtes en Realisationskomite til at realisere alle Selskabets Ejendele, og hermed var alle skønne Drømme forbi og "Cementfabrikken i Limensgade" en saga blott.

- -

Efter snart 80 Aars Forløb begynder nu et nyt og forhaabentlig stort og rigt Afsnit i den bornholmske Cementfabrikations Historie. Under en ny Tids forbedrede Arbejdsvilkaar og Arbejdsmidler, gaar Selskabet ind til et Arbejde, hvor der bliver store og omfattende Opgaver at løse, men hvor der sikkert heller ikke vil blive forsømt noget for at vise, at der var Sandhed i de Ord, som i længst forsvunden Tid blev udtalt af Landets mest fremragende Videnskabsmænd: "at den bornholmske Cement kunde blive en betydelig Ting i en god Husholders Værge."

Fr. S.

(Bornholms Avis og Amtstidende 2. oktober 1920)

Vestre Kirkegaards Jubilæum. (Efterskrift til Politivennen).

Det første Lig. - Ligger Brandt og Struensee paa Vestre Kirkegaard? - Et Lysthus af opgravede ligkister

Vestre Kirkegård - Danmarks om ikke Nordens skønneste kirkegård - har om en god månedtid, d. 2. november, været i brug i 50 år.

Det første Lig.

På de 4 tdr. Land, som kirkegården den gang udgjorde, begravedes den dag en af samfundets stedbørn, en svensk skræder, der havde begået selvmord, han fik en fin begravelse med følge af mange kommunale spidser, og på graven sattes en granitsten, hvorpå står ordene: "Vestre Kirkegaard 2. Nov. 1870. Litra A, Linje 1 Nr. 1". Det fine nummer nåede den hjemløse aldrig i levende Live!

Stenen som markerer hvor den første begravelse fandt sted. Ved hundredårsjubilæet blev nedlagt en sten med svenskeren navn: "Niels C. L. M. Almgreen. Begravet den 2. november 1870." Foto: Erik Nicolaisen Høy.

I Løbet af de nu henrundne 50 år er kirkegården vokset sig stor og smuk. Den omfatter nu 89 tdr. land, og ud mod Valby er der indkøbt 14 tdr. land, der skal tildannes terrasseformigt. Det er jo nemlig kernen i denne kirkegård, som de afdøde, arkitekt Hans Holm og havearkitekt Edv. Glæsel har givet den forening at natur og kunst, som gør den så smuk og egenartet, at den gør "De Dødes Have" til en skøn park, som er til glæde for enhver elsker af natur og skønhed.

Heldigvis har Vestre Kirkegård i 49 år i kammerråd Bahnson, der lige har taget sin afsked, haft en inspektør i den samme ånd. Hans gerning fortsættes nu af efterfølgeren, havebrugskandidat Skrydstrup, der sammen med overgartner Madsen og gartner Fridrichsen stadig søger at holde V. Kirkegård på det samme høje kunstneriske standpunkt.

Hertil bidrager også publikum selv, idet der - uden den monumentcensur, der er i Stockholm -

rejstes mange skønne mindesmærker over smukke grave.

Her ude ligger nu også de fleste af de i de sidste 10-15 år afdøde berømte mænd og kvinder - hvad enten de så har hørt til kunst eller videnskab, handel eller industri. Enhver, der har gået en tur på kirkegården, kan nævne bekendte og skønne gravsteder.

Herman Bangs og Peter Nansens Grave.

Underligt nok - men på to grave, der indeholder resterne af to mænd, om hvis navne der i livet stod stort gny, står der intet navn eller mindesmærke. Det er Herman Bangs og Peter Nansen. Gravene er smukke og velholdte - men anonyme. På Nansens grav henlægges der regelmæssigt hver ugedag en buket - navnløs som graven selv

Benhøjen, Struensee og Brandt?

På den ældste del af kirkegården er der en lille træ- og blomsterbevokset Høj - benhøjen kaldet. Den gemmer benene af alle de lig, der fandtes, da man sløjfede voldene og glaciet og anlagde Frederiksborggadekvarteret.

I det ene hjørne af højen står en lille brun granitsten, hvorpå kammerråd Bahnson lod indridse bogstaverne S T R og B R D. Herunder står en lille trækasse, hvori ligger nogle ben, efter sigende de sidste rester af Struensee og Brandt. De blev fundne ved udgravningen af den gamle stejlehøj. Sagkyndige undersøgte knoglerne, men enige om resultatet blev de ikke, så det er jo muligt, at det er nogle ganske almindelige forbrydere, hvis rester opbevares så omhyggeligt.

Stenen som inspektør Bahnson efter sigende fik sat op og indgraveret bogstaverne S.T.R. og B.R.D. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Men for øvrigt går kirkegårdsbestyrelsen meget nænsom til værks overfor de lig, hvis grave

sløjfes. Hvert år sløjfes der et vist antal, som er udløbet, men de benrester, disse indeholder, spredes Ikke, som tidligere, for alle vinde, men samles omhyggeligt i en kurv og lægges en alen dybere ned i samme grav.

Lysthuset af de brugte ligkister.

Heller ikke de opgravede kister overlades til en tilfældig skæbne, men samles på et bestemt sted og opbrændes. Lige bag ved denne brændingsplads ligger nogle kolonihaver, og en dag opdagede inspektøren, at der i haverne var bygget et lysthus, på hvis sorte ydervægge der var malet flere ligesom noget falmede, gyldne palmegrene.

Det så noget mærkeligt ud, og ved nærmere eftersyn opdagede inspektøren, at lysthuset var tømret op af brædder af gamle kister, udvalgt blandt de bedste af kirkegårdens bunke. Vedkommende, der åbenbart ikke har været særlig plaget af hensynstagen, måtte selvfølgelig - til hans store fortrydelse - rive lysthuset ned.

Den der ikke rigtig vil vide indgående besked om kirkegårdens historie, vil kunne få dette af et

med mange portrætter og billeder forsynet festskrift, der udkommer om kort tid.

(Aftenbladet (København) 21. september 1920.)

En Særling der levede under frygtelige Forhold. (Efterskrift til Politivennen)

 En Særling der levede under frygtelige Forhold.

Værelset, der havde fungeret som Skarnspand i mange Aar.

I en Ejendom i Badstuestræde har i længere Tid levet en gamnmel svensk Kvinde, ved Navn Luise Gustafson, der som eneste Indtægt har haft. hvad Ejendommens Beboere gav hende. Hun boede i et usselt Rum helt oppe under Taget, men hun, der har boet Ejendommen i mange Aar, har aldrig tilladt nogen, at se hvorledes hun boede.

Igaar kom en af Beboerne alligevel til - ved et rent Tilfælde, at se hvorledes der saa ud hos hende. Der var i det lille Rum ikke mere end maaske en Kvadratalen fri Plads. Resten af Værelset - fra Loft til Gulv, var tæt pakket med alt 

det Affald, som ellers findes i Skarnkasserne.

Der var en frygtelig Stank deroppe. Gennem de mange Aar havde hun faaet alt dette samlet sammen, til det tilsidst var gået saa vidt, at hun selv maatte sove paa Gangen udenfor. hvor Beboerne bragte hende Maden.

Igaar blev Sundhedspolitiet tilkaldt og to Arbejdere sat i Gang med at tømme Værelset for dets

lidt usædvanlige Indbo.

Kort efter at Arbejdet var begyndt tog vores Fotograf ovenstaaende Billede til os. Men der var mindst 4-5 Gange saa meget tilbage i Værelset. Bl. a. et Bord som man vidste var der, men som man endnu ikke havde fundet.

(B. T. 30. september 1920).

Den mystiske sag fra Nykøbing. (Efterskrift til Politivennen)

Begravelsen i går. Kredslæge Jensen afgiver en højst besynderlig forklaring.

Fra søndre Kapel på Vestre Kirkegård begravedes i går middags tjenestekarlen Paul Møller, hvis uforklarlige død i Tolsager ved Nykøbing S. i stedse voksende grad beskæftiger offentligheden.

Før begravelsen henvendte pastor Jørgensen sig til afdødes moder, fru Marie Møller, som er enke efter en togfører. Præsten ønskede at vide, om han skulle holde nogen tale. Da imidlertid hr, Jørgensen under tidligere samtaler med moderen havde antydet, at han ville benytte lejligheden til at drage hårdt frem mod selvmord, som han anser for syndigt og ugudeligt, bad fru Møller ham indskrænke sig til en kort bøn. Den stakkels moder ønskede ikke sit afskedsøjeblik med sønnen forvandlet til en skændescene. 

Følget bestod af over hundrede deltagere, og en mængde kranse dækkede den smukke kiste. Da kisten sænkedes ned i graven, var de tilstedeværende grebet af dyb bevægelse. Umiddelbart efter modtog "Socialdemokraten" følgende tak for afdødes moder:

En Tak,

Jeg bringer herved på egne og familiens vegne en dybfølt tak til "Social-Demokraten" for dens omtale af omstændighederne ved min ulykkelige søns død. Fra mange sider har jeg, efter at "Social-Demokraten" har bragt sagen frem, modtaget beviser på sympati, og jeg har den følelse, at alle deler mit håb om at få kastet lys over de mange gådefulde enkeltheder, der knytter sig til den triste tildragelse. 

Ved "Social-Demokraten"s hjælp stoler jeg på, at dette håb vil blive opfyldt. Først da får jeg fred i mit sind.

Maria Møller.

Fru Møller skal ikke forgæves have anmodet om “Social-Demokratens” hjælp. Efter at have sat os i forbindelse med statspolitiet har vi senere rettet henvendelse til kredslæge Jensen i Nykøbing. Hans udtalelser er højst overraskende. Han fortalte at han ved det legale ligsyn klippede alt det snavsede arbejdstøj af liget, således at det lå fuldstændig nøgent. Hvad det da også skal være ved sådanne lejligheder. Da kredslægen og politifuldmægtigen forlod stedet, var liget kun dækket af et klæde. Ikke desto mindre lå det fuldt påklædt, iført arbejdstøj og strømper, i den tæt tilskruede kiste, da denne åbnedes af fru Møller. Fire personer kan beedige dette, nemlig foruden fru Møller og hendes datter de to mænd der åbnede kisten og afførte liget de snavsede og blodige klæder. 

Hvad er der da foregået? Har gårdejer Carl Christensen givet ordre til at liget skulle klædes på? og hvorfor har man valgt at lægge ligklæderne oven på det  fuldt påklædte Lig? Hvad er det dog for en besynderlig og hensynsløs adfærd, der er udvist i denne sag?

Herom modtager vi hver dag forespørgsler. En lærer, der dog kun underskriver sig med forbogstaver, og hvis brev vi derfor ikke kan optrykke, skriver at han troede sig hensat til det 14. århundrede da han læste om gårdejer Christensens og Pastor Baggers optræden. Han forfærdes over, at en præst, der skal være talsmand for næstekærlighed, kan udvise en sådan hjerteløshed, og han slutter med at kræve sagen undersøgt til bunds, for at de skyldige kan blive draget til ansvar.

Endvidere har vi fra bogholder Joh. Hansen, Valdemarsgade 61. modtaget et brev, af hvilket vi gengiver et brudstykke:

En køn præst.

Ingen af os, som læste "Social-Demokraten" den 6., har kunnet undgå at undres over den optræden, en vis pastor Bagger, Asnæs, udviste overfor enkefru M. Møller og hendes ledsagere. -  Er der noget, som mere end den slags episoder tjener til at forbitre arbejderne og gøre dem fjendtligt sindede overfor kirken?

Jeg tror det Ikke! Lad os håbe, at det inden alt for længe lykkes at få sagen lagt klar for offentligheden. - Det kunne da være passende i denne forbindelse at sige: Hvis kirkens mænd venter, at arbejderne skal stille sig på deres side, må vi kræve, at den slags præster som hr. Bagger øjeblikkelig fratages kjole og embede.

Joh. Hansen.

Disse henvendelser synes at være udtryk for en dyb og almindelig misstemning. Det er på høje tid, at der fra autoriteterne fremkommer en officiel redegørelse for sagen og at gårdejer Christensen giver en forklaring på sin optræden overfor den unge mand før og efter hans død.

( Socialdemokraten, 8. september 1920)

B & W Støberi i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Et Kæmpearbejde i Sydhavnen.

Hvor B & W's nye store Støberi skal ligge.

Ude ved Sydhavnen, hvor Udvidelsesmulighederne er ubegrænsede. rejser sig den ene store Fabriksbygning ved Siden af den anden, og med denne Havn og dens Arealer tumler Industriherrerne, naar de planlægger Udvidelser og nye Bedrifter.

Det er da ogsaa hertil, Burmeister Main vil flytte sit store Støberi, der i mange Aar har haft til Huse paa Kristianshavn, men som nu er blevet for lille.

Ude paa Teglholmen opføres den vældige Støberibygning - selvfølgelig af Jernbeton, Den vil krones af en mægtig Kuppel, hvis Top vil naa op i næsten Rundetaarns Højde.

Endnu ser man ikke meget til dette Støberi, der bliver cirkelrundt med en Diameter af 85 M. Det eneste, der kendetegner den vordende store Virksomheds vældige Rambukke er i Gang med den nødvendige Pilotering.

Fart er der over Arbejdet Intet spares for saa hurtigt som muligt at faa de store Damphamre og do. Pressere i Gang ude paa Teglholmen.

(Aftenbladet (København) 28. august 1920)

En ny Cirkus?

Den runde Bygning ved Sydhavnen.

Ved Sydhavnen er der skudt en mægtig stor, cirkelrund Bygning i Vejret Den ligner mest af alt en Kæmpecirkus og hvem der ikke véd, hvad den er hygget til, er most tilbøjelige til at tro, at den er rejst ti! ovennævnte Brug.

Men det er den nu alligevel ikke. Dens Bestemmelse er langt mere nyttig. Det er nemlig Burmeister & Wain, der har bygget den til Støberi.

Om et Par Maaneder er Bygningen færdig, og saa skulde jo gerne Ilden flamme fra Støberiskorstenene og fortælle om, at dan danske Industri ikke mere ligger i Dvale, men at der er frisk Liv og godt Arbejde over hele Linien.

(Folkets Avis - København, 22. oktober 1921).

Den halvanden tønde land store monteringshal på Christianshavn. En ad de dengang nye dobbeltvirkende dieselmotorer er under ombygning. Foto fra Aftenbladet (København) 21. november 1924.

En Rejse gennem dansk Industris Vidunderland

Burmeister & Wains store Udvidelser og Omlægninger.

Til Tusinder af Københavnere sender Burmeister & Wains Værft og Værksteder Bud, Døgn ind - Døgn ud, ved Hamrenes Banken og Maskinernes Duren. Korte Meddelelser om fuldførte Nybygninger for dansk eller fremmed Regning; ude fra Verden en mere eller mindre tilfældig Beretning om en vunden Sejr, en erobret Fodsbred Land paa Verdensmarkedet er den store Virksomheds sædvanlige Forbindelse med den danske Offentlighed. En Gang om Aaret bryder Aarsberetningen og Glimt fra Generalforsamlingen den Sky, der omhyller B. 4 W. Ellers er Firmaet og dets Virken nærmest som et lukket Land, et ehristianshavnsk Thibet.

Men i disse Dage har A/S. Burmeister & Wain aabnet sine Porte - fra Teglholmen i Syd, over Overgaden, til Refshaleøen i Nord - for den danske Presse. Fra Værkstedernes Gallerier og Hallernes vide Gulvflader har Firmaet peget ud over sine Udvidelser, sine mangeartede Bedrifters Valplads, sine Smelteovnes Kratere og Jernets og Staalets Lava-Strømme derfra. Visselig et vældigt Rige, i mangt og meget et Vidunderland. Lad os gaa paa en hastig Rejse gennem dets Regioner.

Vi er

paa Teglholmen,

en opfyldt Grund i Sydhavnen, der er et Omraade, de fleste af Hovedstadens Beboere kender omtrent lige saa neje som Centralafrika. Hertil flyttede Burmeister & Wain i 1920 - da de mange Bestillinger paa Dieselmotorer gjorde det for trangt i Overgaden - deres Jernstøberi. Det er en cirkelrund Bygning, en Cirkus, 70 Meter i Gennemsnit (Cirkusbygningen i Jernbanegade er 40 Meter), hvis Kuppeltag bæres af en staalstøbt Søjle midt i en Kerne af en 2-Etages Bygning, som rummer Kontorer, Magasiner, Spiserum o. s. v. Omkring Søjlen er anbragt Kraner: Øverst nogle svære 30 Tons, der løber paa en Ringbane langs Rummets Omkreds, under dem, løbende paa en Ringbane paa Kernebygningens Tag, nogle mindre 10 Tons. Indvendig i det vældige Rum løber et Rund-Gallerl, paa hvilket bl. a. findes TilberedelsesanJæg for Støbesand og Chargerrum for Ovnene, hvortil Materialerne bringes ved Hjælp af "Portalkraner", løbende paa Spor udenom Bygningen, med Forbindeise til Kaj.

Støberiet er i sin runde Form et Unicum, sprunget af B. & W.'s Hjerne. Dets Idé er simpelthen Koncentrationen - Forklaringen ligger i selve dette Ord. Hele den tekniske Indretning blev herved saa special, at det blev nødvendigt at konstruere alle Dele op fra Grunden og selv fremstille dem. Men det har vist sig, at Støberiet af denne Form har opfyldt alle de Forventninger, man stillede til det i Retning af Kranernes Bevægelsesfrihed, Overskueligheden og Lettelserne af de store Transporter af Støbesand og andet Materiale. - Under Galleriet formes og støbes alt mellemstort Gods og fremstilles alle Kerner; i det store Midterrum formes alle store Stykker. Her drikker Formene den glødende Strøm af smeltet Jern (1400 Graders Varme); som Stjernekastere flyver Funkerne under Drikkens Udskænkning, men alt foregaar præcist og uden Famlen. Vil man sammenligne Milieuet med et Inferno, bliver det ialtfald en metodisk og disciplineret Undenverden. I et Udsnit af Midterrummet renses det færdige Støbegods, og herindtil fører en Kanal fra Havnen, saa at Støberiets Kraner direkte kan lægge Gods og Affald i Pramme. I Støberiet er ogsaa hydrauliske og Rysteformemaskiner, af hvilke den største kan ryste en Form paa 18 Tons. Hvad der for tog to Mand tre Dage.

Paa Teglholmen findes ogsaa

det nye Staalværk

og Smedien, begge ligeledes Udflyttere fra Overgaden, hvor Arbejdet med B. & W.'s nye  dobbeltvirkende Dieselmotor gjorde en sy Montagehal paakrævet. Siden Maj iaar arbejder Smedie og Staalværk her paa Teglholmen ved Siden af Støberiet.

Driften af Smedepresserne og Hamrene sker ved Trykluft fra to elektrisk drevne Kompressorer, som drives ved højspændt Strøm fra Kommunen. Ogsaa dette Anlæg er det første sin Art. Og det gaar udmærket. Smedie og Staalværk omfatter et Kompleks af Bygninger. I en 2-Etages Hal i en af disse er to oliehedede Ovne til Fremstilling af Staairt efter Siemens-Martins Proces; den ene af Ovnene behandler paa een Gang 30 Tons Staal, den anden 15 Tons. Skrap. Raajern, Malm o. s. v. er Bestanddelene. hvoraf fremgaar en Cocktail paa 1600 Graders Varme. Fra Staalovnene løber det smeltede Staal ud i Støbeskeerne, hvorfra det udtømmes gennem Bundventiler. Staalet støbes dels til Facongods, dels i Blokke til Udsmedning under to store hydrauliske Presser med et Maksimaltryk af henholdsvis 1200 og 2000 Tons. Blokkene, der skal udsroedea, opvarmes i 7 oliehedede Smedeovne, hvis Spildevarme bruges til Opvarmning af Luften, der driver Presserne. Efter Udsmednidgen gaar Smedegodset ind i en Glødeovn for at genrtemgaa en Varmebehandling og herfra Ind en tredie Hal, hvor Afskrabningen paa stor Drejebænke, Fræse- og Stikkemaskiner foregaar.

Under Maskinernes diamanthaarde Kæber, der sænker sig i tilsyneladende sindige, men ubønhørlige Bid, ligger de tonstunge, glødende Stykker Smedegods som Sole, der udsender Varme til Omgivelserne. Godset er na gennem denne Skærsild naaet frem til Halvfabrikatets Stadium og læsses af Kranerne ud i Pramme, som fører det til Christianshavn til Færdigbearbejdelse eller til Bane og Damper til Eksport.

Mange andre Lokaliteter end de her beskrevne findes paa Teglholmen, bl. a. det store vigtige Laboratorium, hvor alle Metalier, Legeringer og Olier undersøges mekanisk og mikroskopisk. Fristende kunde det ogsaa være bl. a. at fortælle om de hygiejniske Finesser, saaledes Indblæsning af varm Luft i Arbejdernes Baderum. Men det vil føre for vidt ... 

[Artiklen fortsætter herefter til Christianshavn og Refshaleøen.]

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1924)

Beholder med flydende stål hældes ned i støbeformen. Foto fra Aftenbladet (København) 21. november 1924.