Hovmester Einar Sørensen, "Ulvsund"-stormen 1921. (Efterskrift til Politivennen).

En gribende Jordefærd

Hovmesterforeningen bringer den døde sin Hilsen.

Kl. 11:45 i går formiddags samledes i det store kapel på Vestre Kirkegård et talrigt følge, der ønskede at vise hovmester Sørensen fra "Ulvsund" en sidste ære.

Fra Det Forenede Dampskibs Selskab var bl. a. mødt kaptajn Holst og chefen for provianteringsafdelingen Restrup. Desuden sås repræsentanter for søofficersforeningen og Dansk Sø-Rhederiforening med floromvundne faner.

I kapellet, hvor den afdødes grædende hustru og barn var genstand for dyb deltagelse, fandt en kort højtidelighed sted. Pastor S. Willi fra Davidskirken talte om livets storme, der i et nu kan ødelægge lykken i de små hjem, og han sagde, at som den lille damper "Ulvsund" sejlede ud på det uvisse, uden at kende sin frygtelige skæbne, således var livet fuldt af uvished og usikkerhed. Det gælder derfor om altid at være beredt på døden. Han nævnede også, at hovmester Sørensen en gang før havde lidt skibbrud - med "Mayland" - men den gang var hans tid ikke kommet. Nu måtte han, skønt han var en god svømmer, lade livet i bølgerne ved vore egne kyster. Og det maner os andre til at erindre, at de mænd, der af pligten kaldes til at befare havene, sætter deres liv i vove for vor skyld. Vi værdsætter ikke sømanden nok sagde pastor With. Vi tænker ikke til daglig over hvor meget vi egentlig skylder dem. Men ved en katastrofe som den, der har kostet hovmester Sørensen og hans brave fæller livet, tvinges vi til at indse vor tankeløshed, og samles da i medynk med de efterlevende.

Før denne korte tale havde man sunget "Lyksalig, lyksalig, hver Sjæl som har Fred". Nu stemte orglet i med "Tænk når engang den tåge er forsvundet", og idet afdødes kolleger, alle i uniform, bar den hvide, blomstersmykkede kiste ud, sang man "Døde kammerat. Han har kastet anker for sidste gang", sagde hr. Larsen, og vi håber og tror, at han nu er i god og sikker havn, for han var en god mand, en trofast kammerat, en pligtopfyldende arbejder på sin plads.

Disse jævne ord gjorde et dybt Indtryk, og da den sidste spadefuld jord var kastet på kisten, skiltes man med en følelse af, at ved denne smukke højtidelighed var der ikke blot taget afsked med en enkelt af "Ulvsunds" besætning, men med alle de mange modige sømænd, der hin stormnat forgæves kæmpede mod elementerne.

Tilbage ved den åbne grav lå skønne kranse. Deres bånd flagrede let mellem blomsterne. Således hilste også efterårets barske vind mændene, hvis liv den tog.

(Social-Demokraten, 31. oktober 1921.)

D.F.D.S. meddeler: Da der på stranden i nærheden af Nykøbing Sjælland er inddrevet flere lig, hvoraf et er genkendt som værende af føreren af selskabets damper "Ulvsund", kapt. Mellemgaard, og desuden flere inventariegenstande fra samme skib er ilanddrevne, må skibet desværre antages for at være totalt forlist natten mellem søndag og mandag.

"Ulvsund", der var afgået fra København søndag eftermiddag bestemt for Naksov, havde en besætning af 15 mand. 

"Holbæk Amts Venstreblad" meddeler: Ved Kattegat udfor Rørvig er der ilanddrevet 40 redningsbælter mrkt. "Ulvsund" samt nogle luger og et isskab, hvori fandtes 3 slagtede svin. Disse stammer øjensynlig også fra D. F. D. S's damper "Ulvsund".

I aftes er ved Nordstrand drevet et lig i land. Tidlig i morges fandtes endnu to lig samme sted.

Damperen "Ulvsund" var på 100 tons netto.

D.F.D.S. meddeler: Damperen "Ulvsund" havde følgende besætning:

(Herefter listen hvor også hovmester Einar Sørensen, Korsørgade 18 optræder)

Det er ikke kaptajnen, men styrmanden hvis lig er fundet.)

---

Indtil videre er der, efter hvad D.F.D.S. har fået oplyst, ilanddrevet 4 lig ved Nykøbing. Desuden er der skyllet 23 redningsbælter og en del vraggods op på stranden. 

Skibsinspektør, kaptajn Salomonsen i D.F.D.S. er i morges straks efter at man havde fået bud om ulykken, afrejst til Nykøbing

(Minneapolis Tidende, 17. november 1921).

S/S Ulvsund af Stege var en fragt- og passagerdamper, der sejlede på ruten København-Nakskov. Forliset skete under en nordlig orkan ud for Sjællands Odde den 24. oktober 1921, formentlig fordi  dækslasten der bestod af jerndragere, forskubbedes under orkanen. 20 personer omkom.

Begravelsen af Einar Sørensen blev også omtalt i Dagbladet (København), 31. oktober 1921. Graven lå for enden af den lange poppelalle. Pga. forliset blev den orkanagtige nordenstorm 23.-24. oktober 1921 benævnt "Ulvsundstormen". Alle ombordværende døde. Meteorologisk Institut blev anklaget for manglende kommunikation. Der gik dog mange år før arbejdsgangene for alvor blev forbedret.

I januar-februar 1922 trængte dykkere ned i vraget, selv om rederiets egne dykkere sagde de var umuligt, og fandt flere lig. To af dem blev i februar 1922 begravet på Bispebjerg Kirkegård. Vraget blev hævet april 1922.

Danmarks Nationalsang. (Efterskrift til Politivennen)

Hvordan gik det ikke i 1819? Selskabet for de skønne Kunster forlangte en Nationalsang, som der var overordentlig Trang til, og se; Juliane Marie Jessen sejrede for sin tragikomiske "Dannemark, Dannemark hellige Lyd".

Der var i den store Bunke en anden Vise, som Tribunalet Ikke tog Notits af, nemlig Christian Wilsters "Hvor Bølgen larmer højt fra Sø". Den valgte derimod Folket, og ti Aar senere var Julianes Sang død, mens Christians var lidt af en Nationalsang.

I Tilslutning til Nationaltidendes Betragtninger skal vi meddele den pudsige Anledning til, at Juliane Marie Jessens Sang vandt Prisen i 1819:

Bidragene til Konkurrencen indleveredes under Mærke, for at Bedømmelseskomiteen ikke skulde forledes til at lage Hensyn til Forfatterens literære Navn. Dette har imidlertid ikke været let for d'Hrr. at undgaa og en drilagtig Skæbne vilde, at Juliane Marie Jessens Skrift i paafaldende Grad lignede Ochlanschlägers. Skønt hendes Sang i enhver Henseende maa kaldes rædselsfuld, mente Komiteen dog ikke, at man kunde lade være at give "Oehlenschläger" Prisen - selv om hans Digte fra denne Periode langtfra var lige geniale alle.

Saaledes fik Juliane Marie Jessen - paa Oehlenschlägers Konto - den udsatte Præmie for sin Haandskrifts Skyld.

(Aarhus Amtstidende 11. oktober 1921).

En Arbejder begravet under et Jordskred paa Vestre Kirkegaard i København. (Efterskrift til Politivennen)

På Vestre Kirkegård i København skete i går eftermiddags en alvorlig ulykke, idet en arbejder blev begravet ved et voldsomt jordskred. Falcks Redningskorps blev tilkaldt for at grave arbejderen ud, men det er meget tvivlsomt, om han kan leve.

(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov, 16. september 1921.)

Oberstinde Ramsing som Udlejer. (Efterskrift til Politivennen)

 En Kanonkvinde paa Krigsstien.

Oberstinde Ramsing vil smide en enligstillet Dame paa Gaden.

Der var en Tid da Nationaldilleriet flød vidt og bredt over alle Kanter, hvor alle mulige eller rettere umulige Organisationer voksede som Paddehatte paa en forløjet Patriotismes stinkende Madding.

Blandt andet fandt nogle Fruentimmere af Overklassen paa at skulle gøre sig nyttige med en Forening, Danske Kvinders Forsvarsforening, en Forening, der, saavidt vi véd, ikke fik anden praktisk Betydning end at nogle Damer vimsede rundt og gjorde sig bemærket, og hvis éneste positive Resultat vistnok kun blev Indkøbet af en Buste af den tapre Landsoldat, som nu staar ene og forladt med en brækket Arm i de tomme Lokaler, Rosengaarden 12. hvor Kanonkvinderne havde Kontor ved Siden af "Flensborgsamfundet", der var et lignende nationalpatriotisk Halløjforetagende.

Baade Organisationerne og de Patrioter, som her søgte Tilfredsstillelse for deres Knaphulskløe, var saa umulige at de forlængst har ophørt med at betyde noget, saa vi skulde ikke have beskæftiget os med dem, om ikke en af Forgrundsfigurerne havde paakaldt vor Opmærksombed paa en lidet smigrende Maade, ved sin uforskammede Optræden overfor en af sine Forbindelser, en Fru T.

Ufin Optræden.

Efter at vi forgæves har søgt at træffe en mindelig Ordning, finder vi Anledning til at præsentere Offentligheden den Optræden, tidligere Formand for Danske Kvinders Forsvarsforening, Fru Oberstinde Ramsing har udvist overfor en enligstillet Dame, Fru T.

Dan er lidet smigrende for den forsvarsgale Oberstinde, der har Tid til Raadighed for Agitation til Anskaffelsen af Mordredskaber, men som ikke har Raad til en Smule menneskeligt Hensyn overfor en mindre heldigstillet Medborgerinde.

Nævnte Oberstinde boer i Ribegade 8, hvor Fru T. hade et Værelse, som Fru Ramsing satte Pris paa at faa overladt, hvad hun ogsaa fik.

Til Gengæld fik Fru T. overladt et Værelse i Rosengaarden 12. hvor de krigsgale Kvinders Liga før havde haft Kontor. Fru Ramsing har lejet Kontorerne til 1. April, men har nu ønsket at fremleje Værelserne fra 1. September og derfor skal Fru T. nu sættes paa Gaden uden Hensyn til, at hun i sin Tid har overladt Fru Ramsing sit Værelse.

Fru T. nægter selvfølgelig at flytte, ssa meget mere som Oberstinden ikke har Nævnets Tilladelse til Fremleje.

Oberstinden i fuld Krigsmaling.

I Gaar optraadte Fru Ramsing i fuld Krigsmaling, generede Fru T. paa det groveste og besørgede at de elektriske Lyspærer blev skruet af. Lejeren, en Kommunelærer, som vi foreløbig skal undlade at nævne Navnet paa, "optraadte" ogsaa. Begge truede med Fogeden.

Fru T. tager foreløbig Uforskammethederne med iskold Ro.

De nærmeste Dags vil antagelig bringe nye Aktioner fra Kanonkvindernes Side, som vi skal holde vore Læsere a jour med.

Foreløbig vil vi kun paatale den Skandale, at Danske Kvinders Forsvarsforening, der har Raad til det militære Vanvid, nu for at redde skallede Hundrede Kroner for et Kvartals Husleje, optræder paa denne Maade overfor Fru T., men maaske er det Oberstinden, der personlig hæfter for denne Frækhed.

Det kan tilføjes, at Fru T. har tilbudt at betale Lejen for hele Lejligheden, men er nægtet dette. Heller ikke føler den "fine" Dame sig foranlediget til at skaffe Fru T. et Værelse, men kan kun henvise hende til de Husvildes Skæbne.

Vore Læsere vil være enige med os i, at en topmaalt Uforskammethed er et mildt Udtryk for Oberstinde Ramsings Optræden, naar hun, der selv bor tilhuse i en rummelig og herskabelig Lejlighed, pas ovennævnte Maade fortrædiger en enligstillet og daarlig situeret Dame.

(Arbejderbladet 2. september 1921).

Oberstinde Ramsing som Udsmider.

Kongens Foged vil ikke være behjælpelig.

Vi omtalte for nogle Dage siden den mindre pæne Optræden Oberstinde Ramsing, tidligere Formand for Danske Kvinders Forsvarsforening, har udvist overfor en enligstillet Dame, Fru T., hvis Lejlighed Oberstinden havde overtaget mod til Gengæld at give Fru T. et Værelse i Rosengaarden 12, 4. Sal, hvor Kanonkvinderne før har haft Kontor. Ved Chikanerier af enhver Art: Lukning af Gas og elektrisk Lys, har den forsvarsgale Dame, der udad til ynder at prange som stor Fædrelandsven, afsløret sig som en ren og  skær Menneskefjende.

Som det sidste Led i Kampangen har Oberster den nu sendt Fru T. Fogeden paa Halsen, skønt Fru T. har tilbudt at flytte, naar blot Fru Ramsing vil skaffe henne et Værelse i Stedet for det, hun ved sin Overtalelsesevne har berøvet hende.

I Forgaars mødtes Parterne hos Fogeden, hvor Oberstinden var repræsenteret ved Sagfører Herforth. Vi kender ikke Manden Evner som Sagfører, men denne Sag havde han faaet ganske forkert i Halsen.

Han søgte at dække Oberstindens skandaløse Optræden overfor Fru T. med at fortælle om deri Uret, der var overgaaet "det godgørende Menneske", Fru Ramsing, der var generet af det fæle "Syndikalistblad" og mente tilsyneladende at der vildt blive taget særligt Hensyn til den fine Dame, naar han fremstillede Fru T. som kun "en Rengøringskone" .

Disse for en Sagfører lidet vældige Flovser skulde vel dække Mandens Mangel paa saglige Argumenter. De gjorde imidlertid ikke Indtryk paa Fogeden, der tog Protesten fra Fru T. til Følge.

Det turde nu være paa Tide at Oberstinde Ramsing traf en Ordning med sin Lejer, Fru T., der er mere i Overensstemmelse med "Takt og Tone" paa dette Omraade.

Selv om man kar et "fint" Navn og er Forgrundsfigur i den militaristiske Halløj bevægelse, kan maa ikke optræde overfor fattige Medborgere, som det passer en.

Man kunde have ønsket Fru Ramsing en bedre Skæbne, end at hun, der har ydet Fædrelandet saa store Tjenester, skulde "forbløde" i Kampen for at faa smidt en "Rengøringskone" (en Betegnelse, som den "fine" Fru R. ynder at ydmyge Fru T. med) paa Gaden.

Foreløbig ser det jo ikke ud til, at Fogeden vil være behjælpelig med Rakkerarbejde.

(Arbejderbladet 10. september 1921).

ARBEJDERBLADET bringer Kanonkvinden til Fornuft

Hun mtte skaffe sin Lejer en Lejlighed.

Vi har tidligere her i Bladet omtalt den lidet tiltalende Optræden som den kendte "Kanonkvinde" Oberetinde Ramsing udviste overfor en enligstillet Dame, Fru T., hvem hun først fralokkede et Værelse, som Oberstinden privat havde Brug for, og bag efter vilde udsætte af den Lejlighed hun til Gengæld havde overladt Fru T.

Paa vor Foranledning gik Opsigelsen til Protest hos Fogeden og den patriotiske Dame og hendes juridiske Konsulent, Sagfører Herforth, hentede sig dér en velfortjent Afvisning. Denne bragte Kanonkvinden, Fru Ramsing, til Jorden igen. Hun har nu skaffet Udvej for en Lejlighed og Køkken og har betalt Flytningen for Fru T. En fornuftig og tilfredsstillende Ordning, eom Oberstinden burde have truffet fra først af uden at kompromittere rig gennem et grimt Forsøg paa Boligspekulation. 

Vi kvitterer for Oberstindens Kapitulation.

(Arbejderbladet 17. september 1921).

Se samtlige artikler og link til disse her: Julie Ramsing (1871-1954).

Axelborg som Spillebule. (Efterskrift til Politivennen).

Spillebule i Axelborg.

Stort Spilleselskab afsløret i København

Politiet beslaglægger 100,000 Kroner.

København.

(Specialtelegram.)

Politiet har i længere Tid haft Anelse om, at der i den nye Bygning Axelborg i København fandtes en Spillebule. I Gaar bestyrkedes Politiet i sin Antagelse, en stor Politistyrke omringede den paagældende Lejlighed og stormede den med det resultat, at man anholdt 11 Spillere, der alle tilhører det mest kendte København. Man beslaglagde 100,000 Kr. i Veksler, Checks og Penge. Af de 11 Spillere blev 3 holdt tilbage, nemlig to kendte Grosserere, Axel Ingermand og Karl Jensen, samt en af Spillerne, en meget kendt Ingeniør, Axel Peters.

De to Grosserer indrømmede at have lejet 5 store Værelser og indrettet dem til en Spillebule efter de bedste Mønstre. Der spilledes med Roulet. Forretningen havde de drevet i de sidste 5 Maaneder, og Omsætningen talte svimlende Summer.

Grunden til, at Peters blev anholdt er den, at han energisk protesterede mod Beslaglæggelsen af de 100,000 Kr. og appelerede Beslaglæggelses-Kendelsen for Landsretten.

(Aarhuus Stifts-Tidende 6. august 1921).

Bankør i Axelborg og Bookmaker paa Traverbanen.

De beslaglagte Papirers Hemmelighed.

Ingeniør Peters' Kæremaal forkastet af Landsretten..

Østre Landsrets 6. Afdeling blev i Gaar ulejliget med det Kæremaal, Ingeniør Peters havde rejst over Byretsdommer Pihls Beslaglæggelse af de Penge, Ingeniøren diskret men lidt ubehændigt lod glide ned i sine Underbenklæder, da Politiet forleden Eftermiddag stormede Spillebulen i Grosserer Engermanns Kontor i Axelborg.

Retten beklædtes af Landsdommerne Riise som Formand og Nellemann og Axel Petersen. Forhandlingerne var ganske korte, og uden lange Kommentarer forkastede Retten Kæremaalet og stadfæstede Konfiskationen af Ingeniørens Penge - ialt 123 Kr. og 591 tyske Mark, til trods for, at han her som i Byretten stred saa bravt for at faa dem udleveret under Henvisning til, at han manglede dem til at leve for!

En sensationel Afsløring.

Udover det uheldige Udfald af ingeniør Peters' Appel, der sagtens næppe kommer overraskende for nogen, bragte Sagen i Gaar en virkelig Sensation i Axelborgs Spilleaffære. 

Politiet havde nemlig ved at pusle med de Checks, Anvisninger og Forskrivninger, der blev taget paa Engermanns grønne Bord, - og som jo, som før meddelt, løber op til den forholdsvis svimlende sum af 100.000 Kr., - gjort den opdagelse, at en stor del af forskrivningerne, d. v. s. et Slag GæIdsbeviser, var daterede en rum Tid før den Dag, da Banken blev stormet, altsaa i Fredags. Og da man kiggede nærmere paa Datoerne, viste det sig, at disse alle faldt sammen med forskellige Travdage i sidst Meeting paa Banen ude ved Charlottenlund.

Det har længe været en offentlig Hemmelighed, at Grosserer Johan Engermann foruden sine forskellige Spillebuler - i Blaagaardsgade 14, paa Gasværksvej 29, Forchhammersvej 3 og nu altsaa i Axelborg - i lange Tider har drevet en omfattende Bookmakervirksomhed ude paa Traverbanen. Han har været "Grossisten" blandt Bookmakerne, og han har i Modsætning til de mange Detaillister derude, som Politiet laver Klapjagt paa, hidtil forstaaet at holde sig klar af Retfærdigheden, netop fordi hans Kundekred har været af helt eksklusiv Natur, og da navnlig Folk, af hvem det ikke var nødvendigt at kræve kontant Indskud, men hvis blotte Ordre var tilstrækkelig ganske som ved en almindelig Børsspekulation hos en Vekselerer.

Og de Gældsbeviser, der nu er konfiskerede i Spillebulen i Axelborg, er netop - saaledes gætter Politiet og utvivlsomt med Rette - Forskrivninger fra Folk, der er blevet blanket af paa Traverbanen hos Hr. Engermann, og som saa ved det afsluttendf Opgør, der formentlig er foretaget efter Løbets Afslutning, ved Aftensmaden oppe i Restaurationen eller ovre i Skoven - bare udenfor Politiets Rækkevidde, - har manglet Kontanter og derfor har maattet "grifle Papirer", som det hedder mellem Spillerne.

For Skyldnerne, for de ulykkelige Udstedere af Gældsbeviserne, faar Opdagelsen af dette Forhold en højst kedelig Virkning. Havde Gældsbeviset nemlig drejet sig om Penge, der var tabt ved det grønne Bord, vilde Skyldnerne blankt have kunnet nægte at betale under Henvisning til, at Hazardspilsgæld kan fragaas. Men Spil paa Traverbanen er jo ikke Hazard. Og Gæld, der stammer herfra, selvom Kreditoren er en Bookmaker, kan inddrives, eventuelt som i den foreliggende Sag ogsaa af de Politibetjente der ved den endelige Dom faar Værdipapirerne udleverede som deres Part af Byttet.

For Grosserer Engermann selv bliver Opdagelsen af ligefrem skæbnesvanger Natur.

Nordre Birks Politi, der hidtil ikke har kunnet komme ham til livs, skønt det selvfølgelig har vidst fuldgod Besked med hans Bookmakeri, har nu faaet fældende Beviser imod ham. Og det kan med Sikkerhed ventes, at han i en nær Fremtid vil komme til at møde i Tinghuset paa Blegdamsvejen, hvor han vil blive idømt den obligate Bøde samt - hvad der naturligvis er ti Fold værre for ham - faar Tilhold om ingensinde mere i Livet at vise sig paa Traverbanen eller nogen af de øvrige Forlystelsesanstalter i Nordre Birk, hvor der findes Totalisator.

(Aftenbladet (København) 10. august 1921)

Spille-Grossereren.

Bager Sørensens omskiftende Liv.

Det er nu bleven godtgjort, at den anholdte Grosserer Ingermann, der var Indehaver af Spillebulen i "Axelborg", København, og som anholdtes for nogle Dage siden, er en velkendt Konditor og Kortspiller fra Esbjerg.

I Esbjerg genkender man Grosserer Ingermann som en forhenværende Medborger, Konditor Sørensen i "Westend". For en 7-8 Aar siden drejede Sørensen Konditorkager paa Esbjerg Kongensgade. Om Aftenen spillede han "Poker" i sin Lejlighed eller i Bagværelserne paa forskellige offentlige Etablissementer og gjorde sig bekendt ved sin Spillelidenskab, der skiftevis bragte ham Vinding og Tab. Saa forlod Sørensen Esbjerg og tog Navneforandring. "Ingermann" lød jo efter noget større; og siden hørte man i Ny og Næ, at han havde været i Norge og haft et Agentur for et Ugeblad, at han i København drev Grosserervirksomhed i gamle, men som ny oppudsede Biler, men at han nok gennem alle Omskiftelser havde haft sin Hovedindtægt gennem Kortene etter Rouletten.

Hr. Sørensen-Ingermann var imidlertid unægtelig ingen helt almindelig Bondefanger. Han drev det til noget stort paa sit Omraade. Indehaver af et flot "Monte Carlo", besøgt af Hovedstadens gyldneste Guldfugle, som omsatte Hundredtusinder i hans Etablissement.

Men - pladask, nu ligger han der.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn 12. august 1921).

Ved Byretten kom det frem at der havde været spillet hasard i 5 måneder for måske flere millioner kroner. Her blev også grosserer Mathiesen forhørt i december 1921 om sin andel i bookmakeriet, som mellemmand mellem Ingermann og folk der ønskede at holde gennem ham på hestene på travbanen. Aviserne bragte ikke den endelige dom over spillerne.