Bryggeriarbejdernes Fagforening holder 25 Aars Jubilæum
Det Festskrift, Bryggeriarbejdernes Organisation har udgivet i Anledning af sit 25 Aars Jubilæum, indledes med et Kapitel om "ølbrygningen og "Knægtene" i gamle Dage". Oplysningerne om Øllet viser, at den brune Drik har været kendt hos Oldtidens orientalske Folkeslag. Men det blev dog Middelalderens tyske Munke, som satte den rette Smag paa Øllet og gjorde den flanderske Konge Gambrinus, hvem Æren for Tilvirkningen oprindelig skyldtes, til Helgen.
I Norden har Øllet ogsaa været tidlig kendt, men blev ofte tilsat giftige Urter, som bidrog til at slaa Drikkeren i Gulvet. Senere lærte man at fremstille en bedre Kvalitet og tilsatte Øllet baade Honning og Malt. Alligevel var Øllet saa stærkt, at Bønder, der kom til Byen i Lenstiden, kunde blive fuldstændig vilde, naar de havde kigget for dybt i Kruset Det hed om det specielle jyske Øl, at den "Viborg Skald gaar gennem Bugen som et Sværd, rumler i Maven, hvorefter Vommen giver Lyd".
Tysk Øl var i lange Tider det danske langt overlegent og importeredes navnlig fra Byer som Rostock og Lübeck. Det hjalp dansk Øl noget, da der oprettedes saakaldte Bryggergaarde, der blev Monopol for Datidens Kapitalister, medens Bryggerknægtene regerede paa selve Gaarden. Disse "Knægte" var meget selvbevidste Folk. De klædte sig i solide Skindpelse med store, støbte Sølvknapper, lodden Hue og blaat Forklæde. De betjente ogsaa Kunderne ved at bringe Øllet i Byen.
Carl Hansen.
Bryggerlavets Magt blev efterhaanden saa stærk, at Lavet i 1805 ophævedes, og samtidig faldt Gaardenes Monopol. Ølbrygningen blev borgerlig Næring under Konkurrence.
Det blev en af Bryggerknægtene, Christen Jacobsen, som førte Ølbrygningen ind paa nye Baner ved Anvendelsen af ny Metoder. Han begyndte Virksomheden i Brolæggerstræde 5, og herfra gik dansk Ølbrygning frem til en saa anset Stilling, at udenlandsk Konkurrence saa godt som helt fortrængtes. Christen Jacobsen var Stamfader til den Jacobsen'ske Slægt, hvis Fane vajer over Gamle og Ny Carlsberg. Dansk Ølbrygning er en stor national Industri i vore Dage. I 1914 produceredes paa samtlige Landets Bryggerier ialt 1,036,682 Hektoliter skattepligtigt Øl og 1,500,447 Hektoliter skattefrit Øl.
Bryggerifagets Arbejdere for Fegforenlngstiden.
Mens de før nævnte Bryggerknægte havde en forholdsvis gunstig Stilling, gjorde den storindustrielle Periode hurtig sine Folk til afhængige Lønarbejdere. Afhængigheden tilvejebragtes bl. a. ved Systemet med Arbejderboliger, Pensionering etc., der stavnsbandt Arbejderen. Fundatsen for GI. Carlsberg Pensionskasse indeholdt b. a. den Bestemmelse, at Arbejderen skulde have været 10 Aar i Bryggeriets stadige Tjeneste for at blive indskrevet i Pensionskassen. Men udtraadte nogen af Bryggeriets Tjeneste af andre Grunde end Alder og Svagelighed, fordeltes Summen - 100 Kr. for hvert Aar, han havde tjent - til de øvrige indskrevne Pensionssummer, saafremt Forholdene talte derfor.
Havde en Arbejder altsaa holdt ud i Bryggeriets Tjeneste, hvor Arbejdstiden den Gang var umenneskelig lang, stadigt gennem 30 Aar, kunde han naa at have godt 5700 Kr. paa sin Konto. Og dette kunde endda helt forspildes, dersom han ikke undlod enhver Opposition imod hensynsløse Funktionærer og holdt sig i Gunst hos Bryggeriets Ejer, som var Kassens Bestyrer.
Hele Faget beherskedes af saadanne Forhold, og paa de mindre Bryggerier, hvor den Slags betingede Løfter ikke forelaa, herskede der slette Løn- og Arbejdsvilkaar. Det var ganske almindeligt, at Arbejderne maatte opholde sig paa eller ved Bryggerierne fra Klokken 5 a 6 Morgen til Klokken 10 a 11 Aften. Især ramtes Maltgørerne af dette System. De var oftest - næsten som Tyende - bundne til at være ved Haanden paa enhver Tid af Døgnet. Paa et enkelt Bryggeri tilbragte de saa at sige hele deres Liv indenfor Virksomhedens Mure, logerede, spiste og sov der de faa Timer, de ikke var i Arbejde. Familjeliv kendte de ikke noget til, og det betingedes ved deres Ansættelse, at de ikke maatte gifte sig uden Bryggerlejerens Tilladelse.
Flere Bryggerier brugte den Fremgangsmaade at holde en Stab af Arbejdere paa fast Ophold udenfor Fabrikens Porte, hvor saa Formanden kaldte de ivrigste og føjeligste ind til Tjeneste Døgnet rundt, ganske efter Forgodtbefindende.
Og selv om der ved en Del Bryggerier var knyttet "Goder" til Arbejdet, betød Ordningen under Kapitalismens Eneherredømme kun Stavnsbaand for Arbejderne. Men i Midten af Halvfemserne kom Oprøret. "Arbejdsmændenes Forbund for København og Omegn" begyndte en Agitation med det Formaal at organisere Bryggeriarbejderne. Det opnaaedes allerede i 1896 at hidføre en forandring af Arbejdsforholdene paa "Tuborg", men Begyndelsen var svag, og Bryggeriarbejdernes Flertal stod endnu vaklende overfor Organisationstanken.
Men endelig - den 14. Januar 1897 - samledes en lille Kreds energiske Mænd til et Møde paa "Sortedamslund" og dannede en lille Organisation, som fik Navnet "Bryggeriarbejderforeningen". Intet Navn nævnes i Forbindelse med dette Møde, men Foreningen gik jævnt fremad. Man véd dog fuldtud, at det var Carl Hansen fra "Tuborg" Bryggeriarbejdernes Fagforenings første Formand og Forbundets Leder, som var SjæIen i Agitationen. Ham skylder Bryggeriarbejderne stor Erkendtlighed for hans Energi og Arbejdsevne. I de første Dage vandt han navnlig Berømmelse ved at "erobre" et Møde, som var indvarslet for Arbejderne paa GI. Carlsberg og Ny Carlsberg. Det var beregnet paa at skulle slaa et vældigt Slag mod Organisationen, men det gik helt modsat. Carl Hansen naaede ukontrolleret ind til Mødet i Bryggerihallen. Man begyndte med Raabet "Smid ham ud!" Men han fik dog Ordet for at forsvare Fagforeningen, og Resultatet blev, at Flertallet af Mødedeltagerne sluttede sig til Organisationen.
Beretningen giver udførlig Besked om Agitationen i den følgende Tid. Det gik fremad med stærke Skridt, og de gamle, patriarkalske Forhold paa Fabrikerne fik et eftertrykkeligt Grundskud. Efter den første Maaneds Agitation talte Fagforeningen kun 400 Medlemmer, men den gik stærkt frem og opnaaede flere Forbedringer af Arbejdernes Kaar. En Række Provinsbyer havde ogaaa faaet Organisationer, og ved en Kongres i København i "Folkets Hus" paa Jagtvej dannedes i April 1898 Bryggeriarbejdernes Forbund.
Emil Hansen
Fra 1899 kunde Organisationen vove de kraftigste Tag for bedre Forhold, Kamp mod Kontrakter og Fundatser, og der indførtes Hjælp mod Arbejdsløshed. Aaret sluttede med en god Lønkampagne.
Arbejdernes Held hidførte Oprettelse af en Arbejdsgiverorganisation, hvilket dog ikke formørkede Arbejdernes gode Humør. Ved Indgangen til det ny Aarhundrede var alt endnu roligt, og i 1902 købte Organisationen Aktier i Arbejdernes Bryggeri "Stjernen". I denne Epoke organiseredes ogsaa de paa Bryggerierne ansatte Kvinder.
Den først virkelige Konflikt i Faget fandt Sted i Krigsperioden, i Maj 1918, da en Arbejder blev afskediget fra Carlsberg Aftapningsanstalt. Den endtes til Ugunst for Organisationen, som iøvrigt havde advaret mod Strejke. Den lille Forpostfægtning afløstes af en Løn- og Dyrtid-Bevægelse, som skaffede Arbejderne visse Fordele.
I de senere Aaringer har Bryggeriarbejderne sat Kraft ind paa Gennemførelsen af 8 Timers Dagen, og her lagde "Stjernen" selvsagt for.
Den største Konflikt i Faget fandt Sted saa sent som i 1919 og drejede sig om et Dyrtidstillæg paa 60 Kr. pr. Maaned. Kravet mødte Modstand. Arbejderne stod stejlt paa deres Standpunkt og havde vedtaget Strejke, trods Ledelsens Mostand. Ved Redaktør Oscar Jørgensens Mellemkomst lykkedes det at naa til et Forlig, der vedtoges ved et Møde i Helsingør, og der opnaaedes et ekstra Dyrtidstillæg af 18 Kr. pr. Uge til alle mandlige Arbejdere over 20 Aar, medens unge Mennesker skulde have et Tillæg af 2 Kr. pr. Arbejdsdag.
Af Fagets Historie kan endelig noteres, at 8 Timersdagen blev gennemført fra 1. Novbr. 1919. Det var en stolt Sejr for Organisationen. Dens Ledelse, der har Føling med Tidens store Tanker, har fortsat i Fremskridtets Aand ved Fremsættelse af Socialiseringsforslaget, Bryggeridriften demokratiseret; men denne Sag har hidtil ikke vundet Forstaaelse hos Bryggeriejerne.
Bryggeriarbejdernes Organisation kan med Stolthed se tilbage paa de forløbne 25 Aar. Den omfatter nu alle Fagets Arbejdere og har en fremskudt Plads i den danske Arbejderbevægelse.
(Social-Demokraten 13. januar 1922).
Den første som indmeldte sig i Bryggeriarbejdernes Forbund på Carlsberg, var Christian Hansen, Mysundegade 13, 4. sal. Han kunne i 1914 fejre 25-års jubilæum på Carlsberg.
Udsigten over bryggeriet Stjernen på Dronning Olgas Vej (nr. 70). Foto fra Klokken 5 (København) 9. november 1922 i anledning af 20. regnskabsår. Bryggeriet startede den 8. april 1902 og blev ledet af Sigvald Olsen, dernæst G. Chr. Olsen. I 1920'erne og 1930'erne var Stjernen Danmarks 3. største bryggeri. Efter 2. verdenskrig lå markedsandelen på 10% og herefter gik det støt tilbage til 2% i begyndelsen af 1960'erne, hvorefter det lukkede i 1964. Bygningerne er nedrevet.
