11 april 2024

Hans Peter Persson. (Efterskrift til Politivennen)

Anholdt i Kvindeklæder

Fremstillet for Dommeren i Fangedragt og højhælede Damesko.

I Dommervagten i Gaar Eftermiddags fremstilledes bl. a. en særlig uhyggelig Fyr, Hans Peter Persson. Han blev anholdt i Forgaars Aftes paa Strøget, hvor han promenerede iført elegant Damekostume. Hans Opførsel var saadan, at en civil Betjent fattede Mistanke til ham og tog ham med paa Stationen, dog i den Formening, at det var en Kvinde. Ved Afhøringen oplyste han imidlertid, at han var en Mandsperson, men iført Kvindeklæder fra inderst til yderst.

Ved Fremstillingen for Dommer Gøtzsche havde han endnu højhælede Damesko og Silkestrømper paa, men ellers mandlig Fangedragt. Hans i og for sig kønne Ansigt bar Mærker af Sminke og Pudder, ligesom Brynene var farvede, og der Iaa blaamalede Skygger under Øjnene.

Hans Haar var aabenhart klippet til at bære Paryk, og han førte sig med en Frækhed, der satte Dommerens Taalmodighed paa en haard Prøve.

Han fortalte som en Selvfølgelighed, at han kaldte sig Petra Hansigne Jørgensen, og han syntes, det var "saa sødt" at gaa i Kvindedragt Da han villig indrømmede at have overtraadt Sædelighedslovens Paragraffer i en Række Tilfælde, blev han foreløbig fængslet for otte Dage.

(Aftenbladet (København) 3. maj 1929).

Grim Affære.

To Mænd anholdt for Uterlighed overfor en Dreng.

I Forgaars kom en Dreng grædende hjem til sine Forældre. De spurgte ham, hvad der var i Vejen, men han vilde først intet sige. Saa fik de dog efterhaanden ud af ham, hvad der var sket. Han var af et Par Mænd blevet lokket op i en Lejlighed, hvor de havde været uterlige overfor ham.

Forældrene gjorde straks det rigtige. De anmeldte Sagen til Politiet, og det lykkedes hurtigt Politiet at finde Gerningsmændene. Det var den 41-aarige Knud Foldberg Laursen Jensen og den 34-aarige Hans Peter Persson, og de blev i Gaar fremstillet i Grundlovsforhør i Dommervagten. Her oplystes det, at Persson gentagne Gange havde været i Konflikt med Politiet, fordi han optraadte i Kvindeklæder.

Nu blev de begge fængslet for 8 Dage.

(Social-Demokraten 30. oktober 1940).

Pigen sa': Gi' mig en Smøg.

Saa prøvede hun et Lommetyveri, blev nappet - og saa var hun en Mand!

København (Privat)

Natten til i Gaar blev en Mand paa Vesterbrogade af to unge Kvinder anmodet om en Smøg Han var virkelig i den lykkelige Situation at kunne tilbyde en Cigaret. De unge Damer var alt. andet end tilbageholdende, og pludselig følte Manden en Haand i sin Baglomme Han gjorde et rask lille Ryk, og i det samme faldt hans Pung ned paa Fortovet. Han greb fat i Kvinden og overgav hende til en Betjent, der tog hende med paa Politistationen. 

Saa snart hun traadte frem foran den vagthavende Politimand, udbrød han: Der er noget galt. Hvad er De for en Fyr? Det var faldet ham ind, at Kvinden maatte være en Mand. Den anholdte opgav ethvert yderligere Forsøg paa at. spille Roller som Kvinde. Med Kjoleærmet tørrede han et tæt Lag Pudder af Sminke af Ansigtet og vilde heller ikke benægte, at han var en Mand ' Under Afhøringen indrømmede han at han er den 37-aarige Hans Peter Persson. Han indrømmede ogsaa at have forsøgt at røve Pungen, men nægtede, at der skulde have været Tale om nogen fast Trafik. Politiet har imidlertid længe haft paa Fornemmelse, at en saadan fast Praksis har udviklet sig i det sene Vesterbroliv med nogle særprægede unge Mænd som Hajer. Den anholdte blev i Gaar fængslet, og Politiet sætter nu ind paa at finde Partneren.

(Horsens Social-Demokrat 18. oktober 1943).


Mand iført Kvindeklæder.

Under Omfavnelse af en Mand stjal "Damen" hans Tegnebog.

Forleden Aften blev Politivet kaldt til Restaurant "St. Remo", hvor en mandlig Gæst anmeldte, at hans Tegnbog var blevet stjaalet under Omfavnelse af en Kvinde.

Man fandt ogsaa Kvinden, der viste sig at være en Mand, den 41-aarige Hans Peter Persson, som blev fremstillet i Dommervagten for Dommer Jacobsen, der tog den Anholdte i nærmere Øjesyn. Persson var iført Sommerkjole, Sommerfrakke, moderne Sko, Silkestrømper, en lille Hat og bar halvlangt mørkt krøllet Haar! Kun den grove og mørke Stemme røbede Manden.

Anmelderen havde gjort "Damens" Bekendtskab paa en Sporvogn og inviterede den Skønne med paa Restaurant. Her omfavnede han "hende" og blev herunder lettet for sin Tegnebog. Persson nægtede sig skyldig i Tyveri, men erkendte at have overtraadt Politivedtægten ved at give Rollen som Kvinde. Han hævdede iøvrigt, at han var stærkt beruset og ikke erindrede Begivenheden saa nøje. Persson optraadte jævnlig i Kvindeklæder, som han iførte sig ude i Byen. Der blev afsagt fængselskendelse over ham for syv Dage. 

Bach.

(Social-Demokraten 17. august 1947).


Mand i Kvindeklæder stjæler en Tegnebog.

En ejendommelig Sag behandledes i Gaar Eftermiddags i Dommervagten paa Frederiksberg. En 44-aarig arbejdsløs Mand, Hans Peter Persson, der er tidligere straffet, sigtedes for - iført Kvindeklæder - at have lokket en ung Mand paa Frederiksberg ind i en Port, mod at han skulde betale 2 Kr. Under Opholdet i Porten saa Persson sit Snit til at stjæle den unge Mands Tegnebog med 30 Kr.

(Kallundborg Avis 15. juni 1950).

Klæder skaber kvinder.

Denne virkeligt nydelige dame er en mand. Det er den 43-aarige Hans Peter Persson, der i denne smarte paaklædning har foretaget en mængde lommetyverier i København. Politiet har fanget tyven, der ydermere vil blive straffet for at bære kvindeklæder, hvilket er forbudt.

(Aalborg Amtstidende 14. februar 1949).

Mand i Kvindeklæder stjæler en Tegnebog.

En ejendommelig Sag behandledes i Gaar Eftermiddags i Dommervagten paa Frederiksberg. En 44-aarig arbejdsløs Mand, Hans Peter Persson, der er tidligere straffet, sigtedes for - iført Kvindeklæder -  at have lokket en ung Mand paa Frederiksberg ind i en Port, mod at han skulde betale 2 Kr. Under Opholdet i Porten saa Persson sit Snit til at stjæle den unge Mands Tegnebog med 30 Kr.

(Kallundborg Avis 15. juni 1950).

Fra andre aviser meddeltes, at Persson havde hængt sig i sin celle.

10 april 2024

Et trist Billede i Borgergade. (Efterskrift til Politivennen)

Det lille Hjems pæne Indbo sat ud midt i Regnvejret.

Midt i Valgdagens opagiterede Stemning kunne man i Borgergade se ovenstaaende triste Situation. Et lille Hjems helt pæne Indbo sat paa Gaden. Det tør vel nok siges at være lidt hensynsløst under de herskende Vejrforhold. Her stod Møbler og Madrasser i Blæst og øsende Regn uden noget skærmende Dække. I hvilken Tilstand Beboerne har fundet deres Ejendele senere paa Dagen, kan man sige sig selv, og det var sikkert heller ikke med særlig venlige Tanker den ved Sagerne posterede Betjent saa paa Restutatet af denne Fogedforretning, det vel ogsaa kunde have faaet en Dags Udsættelse.

(Aftenbladet (København) 25. april 1929).

Uhygge på Holmens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)

To opkastede kranier til offentlig beskuelse.
En klage.

Et par navngivne damer har henvendt sig til os med nedenstående klage over et forhold ved Holmens Kirkegård, som i allerhøjeste grad synes egnet til nærmere undersøgeIse og påtale.

- Vi kom mandag aften ved halvsyvtiden gående over kirkegården, fortæller den ene af damerne, da vi pludselig et lille stykke fra indgangen ved Lille Triangel blev opskræmte ved at opdage et par særdeles velbevarede kranier med store gule tænder, der lå i kanten af en opkastet jordvold fra en grav. En herre stod og pirrede ved dem med sin stok, og kirkegårdsarbejderne var gået hjem.

Det var aldeles tydeligt at kranierne var slængt hen til siden af funktionærerne, og selv om disse ifølge deres metier mulig efterhånden udvikler et mere, skal vi sige forretningsmæssigt syn på døden og de døde end vi andre - så synes det dog at være rimeligt at forlange, at der fra kirkegårdens og dens folks side vises en sømmelig pietet overfor de jordiske rester af de døde, som vi pårørende betror til kirkegårdens omsorg og stille fred ...

Skal man endelig anlægge et rent forretningsmæssigt synspunkt, så lad os ikke glemme, at Holmens Kirkegård er en at landets allerdyreste. Alene hensynet hertil burde afholde funktionærerne fra ligefrem at "spille fodbold" med hovederne af deres "kunder"!

Jeg ved i hvert fald, slutter vor meddeler, at synet i mig skabte en tilstand af uhygge, der holdt sig natten over, så at jeg bogstaveligt talt ikke fik blund i øjnene. Jeg har selv begge mine forældre liggende på Holmens Kirkegård, og den tanke, at samme skæbne kunne overgå dem, når deres grav er hjemfaldet, fyldte mig med rædsel.

(Aftenbladet, 17. april 1929).


Et angreb på Holmens Kirkegård.

Inspektøren afviser angrebet som aldeles uberettiget.

Et middagsblad har bragt et skarpt angreb på ledelsen af Holmens Kirkegård, som man påstår udviser hensynsløshed og mangel på sømmelighed i behandlingen af de benrester, der undertiden grave op.

Det påstås således, at der i går på et Iøjnefaldende sted var henslængt to hovedskaller lige ved vejen.

- Det er, siger inspektøren på vor henvendelse, et aldeles perfidt angreb. Jeg så meget vel i går, at der stod en mand og pillede med sin stok i to hovedskaller, som lå her på kirkegården, og at to damer, som nu har offentliggjort angrebet, sluttede sig til hans nyttige foretagende. Men det havde været betydeligt mere passende, om de havde holdt sig for sig selv både under deres kirkegårdsbesøg og i deres fornærmelser mod os.

- Hovedskallerne Iå altså på jorden?

- Ja, vi er ved at foretage en omlægning af den bekendte stendysse her lige ved indgangen og kontoret. Stadsgartner Fabricius Hansen har udarbejdet en plan til forskønnelse af stedet, og den er vi ved at gennemføre.

Til dette formål må vi imidlertid foretage en ændring af stendyssen, der var blevet meget faldefærdig, og under et gravearbejde kom der to kranier frem. De blev lagt på grønsværen i det korte tidsrum, der gik indtil jorden kunde fyldes i hullet igen. Vi har meget strenge instrukser i så henseende.

- Lå kranierne lige ved vejen?

- Nej. Hvis man ikke var nysgerrig af naturen, så behøvede man slet ikke at se dem. De lå mellem en mængde store sten som var taget fra højen, og kun, hvis man beskæftigede sig med arbejdet, var man nødt til at se dem. Vi viser altid den største hensyntagen netop i dette spørgsmål, så jeg skal ikke nægte, at jeg føler mig krænket.

- Hvad gøres der af de benrester, der findes ved nyanlæg af grave?

- Hver eneste lille stump bliver gravet ned i et hjørne af den nye grav. Men i de allerfleste tilfælde er der intet tilbage, når tyve år er gået. Og de to hovedskaller fra i går, som danner en undtagelse, blev således også straks begravet igen

Salix

(Nationaltidende, 18. april 1829 - 2. udgave).

Denne notits blev refereret i Aftenbladet med følgende tilføjelse:

Så vidt inspektøren. Vi har til morgen talt med den ene af de to damer som bestemt fastholder at optrinnet fandt sted klokken halvsyv aften, at det pågældende gravearbejde var ophørt for den dag og at de to kranier således for natten var overladt til deres mere eller mindre tilfældige skæbne

(Aftenbladet, 19. april 1929).

08 april 2024

Carl Kjersmeier (1889-1961). (Efterskrift til Politivennen).

Hvorfor har Jazz-Musiken erobret hele Verden.

Forfatteren Carl Kjersmeier fortæller om Negrene, deres mærkelige Kultur og om deres Frihedsbestræbelser.
Vil Negrene forny Europas Kultur?

FORFATTEREN, Byretssekretær Carl Kjersmeier er en mærkelig Mand. Hans Livs Interesse synes lige saa mærkværdig. Her sidder ude i Svendsgade en Mand og følger omhyggeligt, hvad der sker i Negerverdenen. Hver Bog, der udgives om eller af Negre og i de sidste 80 Aar er udgivet, har han omhyggeligt faaet fat paa - og læst. Hans 4de Sal i Svendsgade er et Museum. Et Besøg hos Kjersmeier er lige saa godt som et Besøg paa Britisk Museums Negerskulpturafdeling, og det siger dog noget

Forfatteren Carl Kjersmeier fotograferet i sit Hjem med de mange Negerskulpturer.

Skulpturen er en død Kunst.

Vi tager Plads over for Kjersmeier i sit Hjem med de mange Negerskulpturer- I en unægtelig højst mærkelig Stol.

- Den holder trods sin Ælde.

- Hvor har De faaet Negerinteresserne fra? spørger vi.

- Fra Barn har jeg haft denne Interesse, væsentlig fordi Negrene var et undertrykt Folk, jeg følte med dem, kom senere til at holde af dem, og nu er al min Fritid ofret Negrene.

- Er det en levende Kunst, De har samlet her i Deres Stuer?

- Nej, det er en død Kunst, men en Kunst, man derfor godt kan lære af. Alle de Skulpturer, jeg har, er Ting, hvis Udførelse har taget lang Tid. Enkelte har kostet et Livs Arbejde. Det store ved Negerkunsten er den Selvstændighed, som hvert Kunstværk repræsenterer. I Begyndelsen vil Folk maaske føle sig stødt over det Forhold, der er mellem Menneskelegemets enkelte Dele, men hurtigt vil man opdage, at hver Skulptur er et Kunstværk for sig selv. Hver især er et harmonisk Hele.

125 millioner Negre

- Hvor mange Negre findes der rundt i Verden?

- Det er meget svært at svare paa. Der findes 15 Millioner i U. S. A, 20 Millioner i Syd-, Vest- og Mellemamerika og ca. 110 Millioner i Afrika.

- Kan man sige, at de amerikanske Negre har en særlig Kultur?

- Ja, deres Trang til Frihed har svejset dem sammen, og i det store og hele er de linie i en stor Kulturbevægelse. Under Pres og Forfølgelse fra de Hvides Side, har de udmærket forstaaet at hævde sig. Lad mig lige nævne for Dem, at der i Amerika findes 950 Neger-Sagførere, 3495 Læger og 35,563 Lærere. Det betyder en kolossal Fremgang for den sorte Race. Endelig maa jeg nævne, at Negrene er førende i Amerikas Lyrik. 

Jazz betyder en Fornyelse.

- Hvad mener De om den Musik, Negrene har skænket os?

- Ja, det er typisk, at det er den eneste amerikanske Bevægelse, der har erobret den ganske Verden. Jazz'en svarer sikkert til vor tid. Det jævne, umiddelbare, fremadskridende. Der var paa forskellige Omraader saa mange Snørkler og Kruseduller, at man godt kan sige, den nye Musik er Fornyelse Lad mig om den Musik sige, det gælder forresten ogsaa andre Omraader: Det jeg falder størst hos Negrene er, at deres Kunst altid repræsenterer det almenmenneskelige, det kooperative, om man vil. De har aldrig givet os Stjernekomedie.

Hvad Ægypten og Japan betød, vil en Gang inden længe. Negrene komme til at betyde.

- Mener De, at Europas Kultur trænger til Fornyelse?

- Ja, utvivlsomt, og paa samme Vis som f. Eks i 80'erne vore Malere gik i Lære hos Japanerne og lærte en helt ny Farvevirkning, og saaledes som vi har lært hos Ægypterne, vil vi engang lære hos Negrene.

- Hvilket?

- Det simple, dette at Kunst behøver ikke at være en fotografisk Gengivelse af Ting eller Personer. Et Kunstværk kan i sig selv være et selvstændigt Værk. Det friske, det,harmoniske i den døde Negerskulptur kan vi hente Fornyelse af. I Negrenes Frihedsbestræbelser og Kamp for at hævde sig kan vi finde gode Egenskaber. Jeg tror paa, at Europa kan lære adskilligt hos Negrene.

(Klokken 5 (København) 21. marts 1929)

Carl Nutzhorn Kjersmeier (1889-1961) blev cand. jur. fra Københavns Universitet. Han oversatte og udgav asiatiske, afrikanske og indianske digte og ordsprog. Efter sit giftemål med cand. jur. Amalie Edelsten rejste de rundt og studerede nye tendenser i kunst, især den ”primitive kunst”. I 1926 var samlingen over hundrede stykker. Herefter rejste de til Fransk Vestafrika 1931-1932. Samlingen (1400 styks) blev doneret til Nationalmuseet, siden 1968 Etnografisk Samling. I 1929 boede han i Svendsgade 1, 4. sal.

07 april 2024

Homoseksualitet i 1920'erne. (Efterskrift til Poltivennen).

Indtil 1933 var homoseksualitet kriminelt i Danmark. Danske Lov fra 1683 gjalt stadig: ”Omgængelse, som er imod naturen, straffes med bål og brand”. I 1866 var dødsstraffen (bål og brand) dog blevet erstattet med forbedringshusarbejde. Først med straffeloven 1930 (virkning fra 1. januar 1933) blev sex mellem voksne mænd afkriminaliseret.

Frygten for homoseksualitet synes ydermere forstærket gennem en række domfældelser i sager hvor fx voksne mænd forgreb sig på børn, således at homoseksuelle generelt kunne forbindes med forbrydere.

Fra avisreferater fra 1920 virker det som om at folk så gennem fingre med det, hvis den homoseksuelle holdt det skjult, ikke gjorde sig bemærket, endsige foretog sig noget kriminelt. Hvis dette ikke skete, faldt hammeren imidlertid. Og hårdt. Ved forbrydelser som indbrud, overfald mm. undlod aviserne ofte ikke at bemærke hvis vedkommende var homoseksuel, eventuelt tidligere straffet for det.

Nedenstående samling af artikler fra 1920'erne viser hvordan journalister berettede om homoseksualitet - og sager som de mente hørte homoseksuelle til. Man vil lede forgæves efter artikler som antyder nutidens syn på  homoseksuelle. Artikler fra samtlige politiske fløje omtaler homoseksuelle med stort afsky, ord som "uappetitlig", "menneskedyr", "uhyggelig" og "modbydelig" går igen. En enlig svale er måske en boganmeldelse i Arbejderen fra 1922.


Homoseksuel Ingeniør.

Han har mishandlet nogle Spejderdrenge.

Politiet i København har anholdt en Ingeniør H., som indtil for kort Tid siden indtog en ledende Stilling indenfor Spejderbevægelsen.

Ingeniøren, som blev uddrevet af Spejderkorpset grundet homoseksuelle Tilbøjeligheder, er i Følge "Ekstrabl." anholdt for at have mishandlet et Par Spejderdrenge i sit Hjem paa Islands Brygge.
(Nordjyllands Social-Demoklat 6. januar 1921).


En uhyggelig Forbryder

Han har overtraadt et Politiforbud.

For Dommer Pihl mødte igaar en mange Gange tidligere straffet Forbryder Josef Hoffmann, anklaget for at have overtraadt et Tilhold. 

Han, der er en seksuel pervers Person, har været straffet for Pengeafpresning, Alfonseri, Tyveri osv. Sidst han blev dømt var i 1914, da han fik 2 Aars Tugthus for Pengeafpresning af homoseksuelle Personer.

Efter udstaaet Straf i 1926 fik han nævnte Tilhold, der gik ud paa, at han i 5 Aar ikke maatte nærme sig København i en Omkreds paa 50 Km.

Han er altsaa alligevel kommen hertil, og paa Dommerens Forespørgsel om hvorfor, svarer han, at det overlader han til Politiet at undersøge.

"Det har godt af at bestille noget."

Fængslingskendelsen, der lød paa 14 Dage, erklærede Hoffmann at ville appellere, idet han hævder, ikke at have overtraadt noget TIlhold, da han slet ikke har faaet et saadant oplæst for sig. 

(Solidaritet 17. april 1921).


Overfaldet og udplyndret i sin Lejlighed.

Han turde ikke gøre Anmeldelse.

En homoseksuel Revisor, som bor ude paa Jagtvejen, tiltalte Aften inde ved Raadhuspladsen en ung Mand, som sad paa en Bænk, og opfordrede ham til at gaa med sig hjem. Den unge Mand erklærede aig villig, men inden kan gik med, gik han hen til fire af sine Kammerater, som opholdt sig i Nærheden, og sagde til dem om at følge bagefter.

De kom ud i Lejligheden og sidder der og taler sammen. Pludselig gaar Døren op, og de fire andre styrter ind, binder Revisorens Arme, overskærer Telefonledningen og plyndrer derpaa Lejligheden for alt, hvad der fandtea af Værdi.

Den udplyndrede Mand turde ikke anmelde Sagen til Politiet, da han frygtede Tiltale mod sig selv for Homoseksualitet, saa Sagen kom ikke frem pa daværende Tidspunkt.

For kort Tid tiden saa en Løjtnant Kleven to Mandspersoner ude et Lysthus i Brønshøj; han fandt deree Adfærd meget mistænkelig, og henledte derfor Politiets Opmærksomhed paa dem.

Dagen efter blev de anholdt i Lysthuset, mens de var i Færd med at skjule nogle Tyvekoster. De tilstod straka en Række Indbrudstyverier samt Overfaldet paa og Tyveriet hos Revisoren paa Jagtvej, og angav tre andre som deres madskyldige. Disse er nu ogsaa sat under Anholdelse.

Assessor Kold, der leder Undersøgelserne mod Komplottet, mener, at dette, hvis Hovedmænd hedder Jensen og Dahl, har endnu flere Synder paa Samvittigheder.

Solidaritet 11. maj 1921


Graverende Beskyldninger mod Esbjerg-Politiet.

En Esbjerg-Vagabond, "Store Poul", har if. "Vestkysten" rettet kraftige Beskyldninger mod flere Esbjerg-Betjente, bl.a. for Tyveri og Bestikkelse. 

Den mest graverende af "Store Poul"s Anklager er, at han sigter en bestemt betjent for Homoseksualitet og for at have anvendt sin Myndighed overfor anholdte og arresterede Personer til at skaffe sig Tilfredsstillelse for sine abnorme Tilbøjeligheder.

Anklagen er af saa alvorlig Karakter og de fremførte Vidnesudsagn saaledes beskafne, at den anklagede Betjent er bleven suspenderet fra sin Stilling saa længe Undersøgelsen staar. paa.

(Kolding Folkeblad 14. september 1921).

Sagen blev refereret udførligt i jyske aviser, ofte over hele sider. Store Poul rettede foruden det ovenstående en række beskyldninger mod politiet, og blev  flittigt bakket op i retssalen af sine kammerater. Det endte i februar 1922 med at Store Poul blev idømt 2 måneders fængsel, hvilket var en mild straf fordi han blev bedømt som utilregnelig.



En uforstaaelig og uhyggelig Affære.

Det vakre fornylig Sorg og Fortvivlelse i en Række københavnske Hjem, da det opdagedes, at Spejderføreren Fritz W. Ilstrup havde misbrugt over Hundrede af de Smaadrenge, der af Forældrene var anbragt i Spejderkopset. Man troede, at de der vilde blive uddannede til ranke unge Mænd, styrkede ved sund Idræt og Friluftsliv. I Stedet blev de stedse mere blege og sky.

Tilsidst kom det frem, at Ilstrup paa en uhyggelig Maade havde forbrudt sig mod dem. Overalt, hvor han færdedes med Børnene, i Tivoli, i Skovene, i Spejderkvartererne, havde han gjort dem til Ofre for sine unaturlige Tilbøjeligheder.

I Lørdags blev Ilstrup ved Østre Landsret idømt 3 Aars Tugthus. Det er ret uforstaaeligt, at dette har kunne gaa for sig. Ilstrup var tidligere Plejer ved Middelfart Sindssygehospital, og paa Grund af sit belevne Væsen blev han dengang Leder af Frivilligt Drengekorps her i Byen. Heldigvis opdagedes det i Tide, at han havde i Sinde at misbruge Drengene, og han blev fjernet og efter en Dom ved Middelfart Ret straffet.

Hvorledes kan da dette Menneske paany faa Indpas i det store københavnske Drengekorps? Er det saadan, at man alene paa fromme Lader og hellige Gebærder kan blive antaget i de Kredse - endda som Ungdomsleder? Der tiltrænges her en betydelig skærpet kritisk Sans, hvis ikke større Ulykker skal ske. Det, der er sket, er mere end nok.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns avis 27. december 1921).


Forbrydere og Ungdomsforeninger.

I Anledning af nogle af Ærgrelse og Væmmelse dikterede Bemærkninger om Homoseksualisten Ilstrups Forbryderspil indenfor Spejderkredse, har vi modtaget følgende:

Hr. Redaktør! I Deres ærede Blad af 27. ds. meddeles Domsafsigelsen over Fritz W. Ilstrup. Da det med Rette kan forbavse, at en saadan Person faar Lov at være Ungdomsleder, skal jeg oplyse, at det omtalte Spejderkorps, saavidt jeg har faaet Klarhed derover, er noget han selv privat har oprettet. Desuden er det maaske rigtigt at meddele, at der indenfor de store Organisationer K. F. U. M. i Danmark, Frivilligt Drengeforbunds Hovedbestyrelse og K. F. U. M.-Spejderne findes et meget samarbejdende Meddelelsesforhold, saaledes at jeg f. Eks. forlængst har været personligt underrettet gennem Generalsekretær Axel Bang (F. D. F.) om Ilstrups sidste Forbrydelser.

I det hele taget antages ingen som Førere eller Ledere (og ogsaa kun sjældent som almindelige Medlemmer) uden man først har søgt nøje Oplysning paa det Sted, hvor vedkommende har været for. Ligeledes er der mellem de 3 Hovedledelser og Ledelserne i de forskellige Byer og Sogne et Samarbejde til Kamp mod alle, som paa nogen Maade kan antages at ville "spekulere" i disse Organisationers Arbejde. Og selvfølgelig oplyser man ogsaa andre udenforstaaende Ungdomsledelser, dersom det maa tænkes, at nogle hos os udelukkede Folk vil gøre Skade der.

Med Tak for Optagelsen.
Middelfart, den 28. December 1921.

Willy B. Bracher,
Sekretær i K. F. U. M.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns avis 28. december 1921).

Efter at have udstået straffen på tre års tugthus, blev Ilstrup igen spejderfører og genoptog sine overgreb mod drenge og kom igen for retten i oktober 1925. Ved en landsretsdom december 1925 blev han interneret på den nye afdeling for sådanne på Sundholm. 


Homoseksualist-Skandalen i Grenaa.

Foreløbig 2 Anholdelser.
Politiet venter, at Sagen skal brede sig stærkt

Statspolitiet har forleden i Grenaa - efter hvad der skrives til "KLOKKEN 5" - foretaget en Anholdelse af en yngre Mand, der sigtedes for en Mængde homoseksuelle Forseelser.

Blandt Borgerne i den lille By havde man allerede i nogen Tid skumlet over, at der var bleven dannet et Slags "Klub", hvor en Del af Byens mandlige Ungdom begyndte at holde til om Aftenen, og hvortil ogsaa Tilrejsende under een eller anden Form kunde skaffe sig Adgang. Oprindelig mente man, at denne Klubs Medlemmer morode sig med Kortspil, lidt Sang og Drik og andre relativt uskyldige Fornøjelser. Men efterhaanden rygtedes det, at der i Klubben foregik Skandaler af højst uappetitlig Art. Politiet greb saa ind og arresterede en af Hovedmændene for Klubben, Undørsøgelseme er senere bleven fortsat, og allerede nu har Statspolitlet foretaget en Anholdelse til. Begge de Anholdte har tilstaaet i stort Omfang at have gjort sig skyldige i homoseksuelle Forhold.

Politiet venter, at Sagen skal antage et meget stort Omfang, og der menes at være adskillige nye Anholdelser forestaaende.

(Klokken 5, 12. januar 1922)


Literatur

Karl Larsen: Daniel Daniela.

Med et Forord af Forfatteren og en Efterskrift af Professor, Dr. med Oluf Thomsen - M P. Madsens

Boghandel. 1922.

"- - -  at kalde Afvigelsen fra det normals for Last, Mangel paa moralsk Følelse o s .v. er blot at dæmonisere sin dybe Uvidenhed paa ublufærdig Maade. "Normale" Mennesker maa virkelig engang lære at forstaa dette".

(Dr. med O. Thomsen i Efterskriften).

Man har allerede i Bourgeoistpressen læst saakaldte "Anmeldelser" af den lille Novelle, d.v.s. lange Citater af Forordet.

Men til trods for, at Verdens tre største kunstneriske Genier og efter al Sandsynlighed selve Kristendommens Stifter ligesom en Sokrates har været homoseksuelle, ja endog hele den græske Kultur med Platon i spidsen er utænkelig uden dette Følelsesliv og tiltrods for, at adskillige Tusinder mænd og Kvinder af alle Samfundsklasser er det og Videnskaben har fastslaaet dens farlighed, saa ser vi det nødvendigt, at anset forfatter indsylter en Novelle, der behandler dette Følelsesliv, for ikke for[]eget at udæske Forargelsen.

Lever vi da stadigt paa Bondelandet, hvor det erotisk ikke eksisterer uden som Forplantning? Hvor ganske vist ethvert Svineri er tilladt i Forholdet mellem de to Køn, og hvor man gaar godmodig henover Forførelse, Svigagtighed, Paaføring sf Sygdomme fra Mand til Kvinde, og- hvor man - med Rette  opstiller Forholdsregler overfor Forplantning, [] samtidig selvretfærdig forfølger, hvad der er forskelligt fra ens egne Lyster. Der hersker herhjemme - i Modsætning til Udlandet syd paa - den mest horrible Ukendskab til Fænomenet Homoseksualisme; ja, man gaar saa vidt, at man betragter de homoseksuelle Mænd og Kvinder, der oftest er i besiddelse af den højeste Sundhed, Hjertelighed og Moral, som en Pestbyld for Samfundet.

Professor Karl Larsen har sagt at bringe den Uvidende bort fra danne Vildfarelse ved Skildringen af en begavet Homoseksuels Dagbogsblade. Han gør derved alt for at nedbryde de Fordomme, der hersker blandt Flertallet paa dette Omraade, ligesom jeg selv i min Roman "Den nye Adam"s tredje Bind har vovet en Redegørelse i et Kapitel for Følelsesliv

Utvivlsomt er der paalagt de Homoseksuelle meget store Lidelser, men derfor er ogsaa mange iblandt dem de dybeste erkendende, Ja betragter dog ikke deres følelsesliv Utilfredsstillethed som noget Martyrium.

Dal er godt at have et Kors her i Livet, det ikke gør farisæisk overmodig og derved sjælslig blind; det er altid lutrende at gennemgaa sjælelige Kvaler. Rigtignok magter de færreste at bare dem, De fleste Selvmord, der ikke skyldes økonomiske Sorger, og mange ulykkelige Ægteskaber, har sin Grund i Vedkommendes Lidelse ved sit Følelsesliv. Det tvinger i et bonert Samfund til gennemført Hykleri overfor Verden, der ellers falder over den Ulykkelige. Kun ved at gennemføre Løgnen kan de blive endnu højagtede, gifte sig rigt (og gøre Kvinden ulykkelig) eller opnaa høje Stillinger.

I Reglen er alle Homoseksuelle stærkt aandelige og kunstnerisk interesserede; man træffer derfor de fleste blandt Skuespillere og Digtere, hvor det feminine Elernent i dem er af stor Betydning til universel Forstaaelse af Menneskene. Det homoseksuelle Følelsesliv danner alle Overgange; vi finder det baade som seksuelt begærlighed efter evig Afveksling, som hos snart alle normale unge Mænd, vi finder det ogsaa blot søgende i erotisk farvet Venskab, og vi finder det som helt asketisk ene homoseksuelt i fantasien. Vi finder det uklart over sig selv og ubevidst som hos H C. Andersen, og vi finder det som aldeles kvindeligt i Bøger og Tankegang hos det andet danske homoseksuelle Geni, Herman Bang.

Den psykologiske Kritik er imidlertid saa vanrøgtet og i Hænderne paa saa svage og bonerte Hoveder herhjemme, at der ikke maa røres ved Behandling af ejendommelige Former for et erotisk Liv, hvorved da ogsaa enhver Literaturkritik er banlyst. Er dette Resultatet af det "Frisind", der har raadet herhjemme under Hoforganet "Politiken"s radikale Vælde? I det mindste er dette "Frisind" ligesaa uægte moralsk som dets "Liberalisme" er det politisk.

Derfor kan Professor Karl Larsen ikke skrive, som han aabenbart ønsker i denne Sag, og derfor kan heller ikke jeg skrive en saa grundig - og haardt tiltrængt - Omtale af denne, som Emnet opfordrer til.

Konrad Simonsen.

(Arbejderbladet (ugeblad) 28. oktober 1922)


Daniel-Daniela.

En Indsender spørger os, om vi virkelig har i SInde "ligesom K. S. i sidste Numer, at forsvare den abnormitet, der kendtegnes ved Homoseksualisme, og vi skal promte svare med et afgjort Nej.

Og hvad mere er: vi har ikke i den paagældende Anmeldelse set noget Forsvar, men kun en Forklaring paa denne desværre stærkt udbredte Sygelighed.

Vor Stilling er i alle Tilfælde den, at vi nærer den dybeste Medfølelse med disse Ulykkelig og kun, hvor Sygeligheden giver sig voldelige Udslag, være sig mod Mindreaarige som mod Voksne, mener at kunne forsvare en Isolering af den paagældende Syge.

Forøvrigt giver vi Indsenderen Ret i, at den paagældende Anmeldelse i højere Grad burde have handlet om Bogen selv end, som Tilfældet var, hovedsagelig en Række private Betragtninger.

(Arbejderbladet (ugeblad), 4. november 1922).


Homsexualist-Skandalen.

Forstanderen for Kristeligt Sømandshjem var Hovedmanden

(Privat)

"Kl. 5" meddeler i Dag, at Hovedmanden i den Homosexualist-Affære, som Politiet i denne Tid har til Behandling, er Forstanderen paa Kristeligt Sømandshjem paa Sct. Annaplads i København. Blandt de andre implicerede er en Kelner og en københavnsk Skuespiller.

(Demokraten (Århus) 16. maj 1923).


En opsigtvækkende Vending i den store Homoseksualist-Skandale.

Forestaar der Anholdelser af flere kendte Mænd?

Politiassessor Stamm afholdt i Gaar Eftermiddags i 5. Undersøgelseskammer Forhør over de implicerede i den store Homoseksualist-Affære, der i den sidste Tid har beskæftiget Retten. Hovedmanden, Bestyreren for det kristelige Sømandshjem paa Sct. Annæplads, Fr. Nielsen, var særlig Genstand for en indgaaende Afhøring.

Under denne fremkom der, efter hvad vi erfarer, saa opsigtvækkende Oplysnigner, at det almindeligvis ventes, at Sagen vil tage et endog meget stort Omfang, ligesom man kan forvente, at yderligere en Række kendte Mænd vil bklive afhørte og muligvis sat under Anholdelse.

I det hele taget synes det, som om Homoseksualismen har meget dybe Rødder i visse Samfundsklasser. Forhaabentlig vil der nu for Alvor blive skredet ind fra Politiets Side med de mange Homoseksualister, der ødelægger saa mange unge Mennesker.

Politiet bevarer stadig den største Hemmelighedsfuldhed om Sagen og om Afhøringerne.

(Klokken 5 (København), 25. maj 1923).

Sømandshjemmet i Sankt Annæ Plads 20 var stiftet af Athalie Rørbye (1840-1919) i 1879. Det startede i Holbergsgade 14, senere Nyhavn, Holbergsgade 17, Holbergsgade 18 og endelig i 1896 til Sankt Annæ Plads.


Anholdt for Pengeafpresning.

En lollandsk Tjenestekarl anholdt i København.

Efter Begæring fra Politimesteren i Rødby har Københavns Politi anholdt en yngre Tjenestekarl V. Andersen. Han har sidst tjent hos Godsejer Moesgaard-Kjeldsen, har tidligere været straffet for Pengeafpresning og er nu atter sigtet for denne Forbrydelse. Sagen drejer sig om, at Andersen skal have forsøgt Pengeafpresning overfor en kendt Forretningsdrivende i Maribo, hvem han beskyldte for Homoseksualisme. I Gaar fremstilledes han i Grundlovsforhør hos Dommer Troels-Lund, Københavns Byret. Han nægtede sig skyldig, men arresteredes, og er nu sendt til Rødby, hvor Sagen imod ham skal nærmere behandles.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30. august 1923).


En uhyggelig Betjent.

Indbrud, Homoseksualisme Pengeafpresning m. m.

Natbetjent Iversen i Slagelse, der blev attrapperet, netop som han var i Færd med at begaa Indbrud bos Købmand Henningsen, viser sig at være en Forbryder med mange Synder paa sin Samvittighed.

Det er nu lykkedes Statspolitiet at faa Rede paa graverende Sigtelser mod den arresterede Politimand. Iversen er Homoseksualist og har haft Omgang med en Slagelseborger. Dette Forhold har Betjenten benyttet sig af til Pengeafpresning. Under Trusler om øjeblikkelig Anholdelse har ham tvunget Manden til at underskrive et Dokument, hvori vedkommende erklærer at skylde Betjenten 100 Kr. Manden kunde imidlertid ikke skaffe Beløbet, idet hans Familie afslog at hjælpe hajn. En Slægtning gav Statspolitiet et Vink om Sagen.

Straffen for Pengeafpresning er mindst 3 Maaneders Fængsel, højst 6 Aars Strafarbejde. Da i det foreliggende Tilfælde Omstændighederne er særlig graverende, og da der foruden Pengeafpresning og Indbrud foreligger andre Anklager mod Politimanden, vil den strengeste Straf utvivlsomt blive bragt i Anvendelse. Iversen har tilstaaet, at ham af indkasserede Alimentationsbidrag har forbrugt et lille Hundrede Kroner. Ogsaa paa andre Omraader har han forset sig. Tirsdag kommer han i offentlig Forhør.

(Social-Demokraten 3. marts 1924)


En modbydelig Fyr.

København, Tirsdag.

Repræsentant Josef Hoffmann, der er 34 Aar, har flere Gange været i Konflikt med Straffelovens Bestemmelser angaaende Homoseksualisme. Da han for nogle Aar siden blev løsladt fra Straffeanstalten, fik han Tilhold om ikke at komme Hovedstaden nærmere end 50 km. Han tog da Bopæl i Aarhus, men har gentagne Gange overtraadt sit Tilhold og har nu paany gjort sig skyldig i forbryderiske Udskejelser. Ved Byretten er han nu idømt 4 Aars Forbedringshus.

(Ribe Stifts-Tidende 8. juli 1925).


Sædelighedsaffæren i Haderslev.

De to første Domme.

Haderslev, Mandag.

I den store homoseksuelle Affære, der har beskæftiget Retten her i Haderslev i længere TId, er bleven idømt 60 Dame. Købmand F. er bleven idømt 60 Dages simpel Fængsel, medens en yngre Lagerist N. har faaet 8 Maaneders Forbedringshus. For N's Vedkommende vil der blive indgiv et Ansøgning om Benaadning. Han er en ganske ung Mand, der er bleven draget med ind i Affæren af en af Hovedpersonerne.

(Hejmdal, 21. december 1925).

Arresteret i sagen var en 30-årig cand. pharm, en 40-årig blomsterhandler (der angaves at være hovedmanden og som havde en betinget dom fra 1919), en yngre mand fra Vojens, en 60-årig snedker, en 20-årig arbejdsløs kelner fra Kolding og en overmontør.


Smukke Karl's Dødsspring.

Uhyggelig Tildragelse i Blegdamsvejens Arresthus.

Som "Folkets Avis" forleden omtalte, verserer der for Tiden en uhyggelig Sag ved Retten i Søndre Birk. Det er en ung Mand, Hans Jørgen Petersen, almindelig kendt under Navnet "Smukke Karl", der staar tiltalt for et Karlekammertyveri. Under Forhørene hos Dommer Nielsen oplystes det, at han tildels har ernæret sig ved Homoseksualisme.

I Gaar Eftermiddags var "Smukke Karl" til et afsluttende Forhør. Der blev ført en Del Vidner mod ham, men trods alt nægtede han kategorisk, hvad der blev foreholdt ham. Hans Forsvarer, Sagfører M a n d a l Berthelsen, hævdede, at der jo heller ikke laa fulde Beviser mod ham.

Anklagemyndigheden, der var repræsenteret ved Overvagtmester B e r t h e l s e n, forlangte Manden arresteret, fordi der var Mulighed ior, at han vilde forsøge at paavirke Vidnerne. Ved at høre, at der var Mulighed for at blive arresteret, bad "Smukke Karl" Dommeren om endelig at blive sat paa fri Fod, da han var uskyldig, hvilket han vilde beedige.

Dommeren svarede hertil: "En Slambert af Deres Art bør ethvert hæderligt Menneske have den dybeste Foragt for, og der er sikkert ikke et eneste Menneske, der kunde tænke at tage Dem i Ed."

Et haanligt Smil gled ved denne Bemærkning hen over den unge Mands Ansigt Og uden at fortrække en Mine hørte han paa, at Arrestdekretet blev afsagt over ham.

Dommeren havde netop sluttet sit Diktat til Protokollen og bad Overvagtmester Berthelsen føre "Smukke Karl" ind I Arresten, da denne pludselig sprang op i Vinduet, rev Hasperne af og vilde styrte sig ned i Gaarden, uden Tvivl for at alslutte sit Liv.

Overvagtmesteren sprang over Skranken for at afholde Manden fra den fortvivlede Handling, men for sent, han naaede kun at gribe fat i den unge Mands Ben, kunde ikke holde ham filbage, og et Øjeblik efter laa han fraadende nede paa Stenbroen efter Faldet fra 1. Sal.

Dommeren, der var ret stærkt præget af Begivenheden, afsluttede straks Rettens 'Arbejde.

Ambulancen fra Rigshospitalet blev øjeblikkelig tilkaldt, og i bevidstløs Tilstand blev "Smukke Karl" kort bort.

"Smukke Karl" Tilstand.

Efter hvad vi erfarer, er Petersens Tilstand noget bedre. Paa Hospitalet er man dog endnu ikke klar over, om han har paadraget sig et alvorligt brud paa Hofteskaalen.

(Folkets Avis (KØbenhavn) 11. november 1926).


Uhyggelige Afsløringer.

Mandfolkene i Kvindeklæder er Homoseksualister og Alfonser.

Privat.

København (Radio.) Københavns Byret beskæftiger sig stadig med Sager, der gaar ud paa, at kvindeklædte Personer i Højverdenenes Selskabsliv afsløres som Mænd. I et Par Tilfælde drejer det sig om Spekulation i Homoseksualisme. I flere andre Sager har det dog vist sig, at Kvindeklæderne er Paaskud til at lokke velklædte Personer i Fælden for at udplyndre dem. Flere Alfonser har saaledes været paa Spil.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 5. december 1927)


En Mand fundet bevidstløs paa Gaden.

Uhyggelige Udskejelser i en Privatlejlighed i Raadhusstræde.
Sygelige Mennesker har i Nat under deres uhyggelige Udskejelser begaaet en frygtelig Voldsforbrydelse.

Ved halvfire Tiden i Morges fandt Nattevandrere i Raadhusstræde en halvnøgen Mand liggende blødende og bevidstløs paa Gaden.

De tilkaldte en Ambulance, som førte Manden, hvis navn er Leo Hansen, til Kommunehospitalet, hvor Lægerne tog sig af ham.

Han var meget medtaget, og viste sig at være

forbidt over hele Kroppen,

og da han efter at være kommet til sig selv oplyste, at han havde været Offer for en Forbrydelse, førtes han til Politistationen paa det gamle Domhus, hvor han kom til Afhøring og meddelte, at han var blevet lokket op i en Lejlighed i Raadhusstræde, hvor han efter at have faaet noget at drikke var blevet tvunget til at være Offer for tre homosexuelle Mænds forfærdelige Udskejelser.

De havde mishandlet ham paa det frygteligste, og hans Raab om Hjælp havde ikke kunnet trænge gennem Lejligheden.

- Først ud paa Morgenen slap han bort.

- Politiet rykkede efter denne Forklaring ud og anholdt de tre MÆnd, som i Dag vil komme i Grundlovsforhør.

(Folkets Avis - København 27. januar 1928).


Han var homoseksuel.

Tennisspilleren Rovsing, der blev ekskluderet af "Dansk Boldspil-Union".

Østre Landsret behandlede i Gaar en temmelig delikat Eksklusions-Affære fra Sportsverdenen. Kløvermarkens Tennisklub i København havde til de forestaaende Tennisturneringer anmeldt den kendte Tennisspiller Hr. Leif Rovsing som Deltager. Hans Deltagelse blev imidlertid nægtet, da "Dansk Boldspil-Union" og senere »Københavns Boldspil-Union« havde ekskluderet Rovsing, fordi han var homoseksuel. Kløvermarkens Tennisklub forlangte denne Eksklusion omstødt.

Overretssagfører Vibe Hastrup mødte som Sagfører for Kløvermarkens Tennisklub, mens Overretssagfører Thorsten Larsen mødte for Dansk Boldspil-Union. Han understregede, at vel havde Rovsing ikke gjort sig skyldig i noget utilbørligt Forhold i sin Egenskab af Medlem, men alene det, at han aabent erkendte at have et abnormt Følelsesliv, var nok til, at man ikke ønskede, at han skulde færdes i Unionens Lokaler, derunder Omklædnings- og Badeværelser. Unionens Bestyrelse havde derfor været berettiget til at ekskludere Hr. Rovsing. Sagen indlodes til Doms.

(Kolding Social-Demokrat 28. september 1928).

Ludvig Leif Sadi Rovsing (1887-1977) var elitetennisspiller, og talsmand for homoseksuelles rettigheder. Han vandt bl.a. i perioden 1907-1916 fem danske mesterskaber. Allerede i 1917 var Rovsing blevet udelukket af DBU pga formodet homoseksualitet. Da han i 1927 forsøgte at finansiere en turnering for egne penge, forbød Dansk Lawn-Tennes Forbund ham at deltage. Østre Landsret stadfæstede udelukkelsen den 12. oktober 1928.


En uhyggelig Affære

Om den Ulykke, der Natten til Lørdag skete paa "Hotel Tre Hjorte" i København, hvor en 20-aarig Tømrerlærling sprang ud af Vinduet paa 2den Sal og dræbtes ved Faldet ned i Gaarden, foreligger der nu nærmere Oplysninger efter Forhør af hans Ledsager Jørgensen, der meldte sig til Politiet i Lørdags Formiddags. Herefter er Sagen ikke fri for Uappetitlighed og Uhygge. Gram var en ca. 20-aarig Tømrerlærling, der boede i Kattesundet, København. Jørgensen havde derimod over for Hotellet opgivet delvis falsk Navn og Adresse. Han havde opgivet at være Ekspedient, hjemmehørende i Odense . Det er nu godtgjort, at han hedder M. Jørgensen Buur, er bosat i København og ansat som Bademester paa Badeanstalten "København".

At der er Homoseksualitet med i Spillet i dette Drama, er ganske givet. Formentlig har Gram ladet sig lokke med paa Hotellet, men i har senere villet unddrage sig den andens Efterstræbelser og er da formentlig sprunget ud af Vinduet, uden at tænke paa, at det blev et Spring fra 2. Sal.

Hvorvidt der vil kunne gøres retslig Ansvar gældende overfor Jørgensen Buut, vides endnu ikke.

(Ribe Stifts-Tidende 5. november 1928).


Hvad man aabner Foredragssalene for i vore Dage.

Fru Joe Jakobsen holdt forleden et "seksuelt" Foredrag for en lille Tilhørerkreds i Casinos Teatersal i Slagelse. Hendes Tale var et kraftigt Forsvar for Kammeratægteskab, Prostitution , Homoseksualisme, Børnebegrænsning, kort sagt Hedenskab i dets grelleste Form.

(Helsingørs Avis 4. marts 1929).