De Fattiges Boliger. Kristianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

 De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.

Kristianshavn.

Det var jo egentlig vor oprindelige Plan først at gøre os helt færdig med den indre By og saa at gaa til Kristianshavn. Men da Skildringer af den gamle Bys værste Kvarterer i saa mangt og meget maa ligne hinanden, og vi derfor frygter for muligvis at trætte vore Læsere, slaar vi i Dag et lille Svip over til Kristianshavn for derfra senere at vende tilbage til den indre By igen.

I en lille Robaad, der gik fra Niels Juelsgade, blev vi ført over til vor Bys største Arbejderkvarter.

Vort Reporterblod løb af med os undervejs; vi rettede nogle Spørgsmaal til Manden, der roede:

Ombord i Færgen.

"Har De været Sømand?"

"Ja, det har vi næsten alle, som roer her."

"Hvad kan De tjene om Dagen?"

"Det er ikke ret meget Vi lægger jo den daglige Fortjeneste sammen og deler den lige imellem os. Om Vinteren har vi ofte kun 50 Øre; om Sommeren kan vi tjene 1½-2 Kr."

"Maa De betale særlige Afgifter?"

"Ja, vi maa betale Havnevæsnet 8 Kr. aarlig af hver Baad."

"Hvor mange Baade er her?"

"Nu er her kun 9, men det er allerede for mange."

Det gjorde os oprigtig ondt at sé den gamle Sømand sidde her og slide i Aarerne, han, som en Gang havde været en ung og rask Gut, der klatrede op i de højeste Ræer syngende en rask Melodi.

Vi vilde til at spørge om mere, men Baaden var allerede stødt til paa den modsatte Side.

Vi stod paa Kristianshavn.

Kristianshavn! Københavns Provinsby med lave Huse og krogede Gader, Landets Fabriksby med skingrende Piben og kvælende Røgskyer, den store Arbejderby med en Hørdum til Rigsdagsmand - det kan man da forstaa!

Men hvor er alle de Godtfolk henne?

Ti i de Gader, vi besøger og agter at beskrive, sér vi ingen Bluser eller kraftige Skikkelser. Her er kun Børn som Storken har bragt, som med de røde, nøgne Ben selv ligner Storken, idet de tripper omkring paa den knudrede Stenbro.

"Hvor er Eders Fader?"

"Han er paa Fabriken!" lyder det fra alle de smaa; og de sér forbavset paa os - - - Hvem er han? hvad vil han?

Den gamle Vold slynger sig om Kristianshavn, som vil den forhindre enhver Udvidelse. Voldgade vender sin Facade mod Middagssolen og den friske Landluft, men 

Amagergade

ligger begravet, gammel og raadden, som den er.

Artiklens oprindelige foto er her vedhæftet et foto fra nutiden. Der er visse afvigelser, bl.a. antallet af vinduer under trappen. Men om det skyldes tegneren eller senere ændringer, skal jeg ikke kunne sige. Her har vi en mulighed for at bedømme tegnerens troværdighed for de øvrige tegninger i denne serie. Foto: Helle Andresen.

Vi standser ved Nr. 11, en sær gammel Kasse, som vistnok en Gang har spillet en Rolle blandt de mindre "Naboer", men som nu er sakket agterud trods sin Port og sit Bindingsværk.

I selve Gaarden findes Trappen, en Svalegang, der paa en Gang tjener som Hovedtrappe, Køkkentrappe og Trappe til en Sidebygning.

Derimod har Baghuset sin egen Trappe. Mens vi stod og saa os omkring i Gaarden, kom en ældre Kone ned ad Bagtrappen med et lille Barn ved Haanden.

Vi gav os i Tale med hende.

"Fryser den Lille ikke om de bare Pusselanker?" spurgte vi.

"Nej, den er vant til det Jeg skulde desuden have hendes Strømper vaskede og stoppede."

Vi fik Lov til at se hendes Lejlighed, som bestod af et Værelse med 2 Senge og de nødvendigste Møbler samt et Køkken. Paa Bordet stod en Tallerken med en Spegesild og en anden Tallerken fyldt med Kartofler.

"Er det Deres Middagsmad?" spurgte vi.

"Ja, det er saamænd. Jeg venter min Mand hjem hvert Øjeblik, og da han kun har 1 Times Middag, skal Maden staa paa Bordet naar han kommer."

Fabrikens Len.

Hendes Mand var Arbejder hos Burmeister & Wain og fik 2 Kroner om Dagen for at slide fra kl. 6 Morgen til 6 Aften! En net Betaling af saadan en Fabrik! Hvordan skal en Familjefader kunne leve af det?

Konen kunde ikke selv gaa ud og tjene noget da hun havde det lille Barn derhjemme, som hun skulde passe. Derimod havde de en Søn paa 12 Aar, som allerede i nogen Tid havde gaaet paa en Tobaksfabrik.

"Men hvorledes kan dette forenes med hans Skolegang?" spurgte vi.

"Ja, den maa han jo passe; men det er kun om Eftermiddagen: Om Formiddagen er han paa Fabriken. Vi er nødt til at sende ham derhen," sagde hun ligesom undskyldende.

"Hvormeget tjener han da der?"

"25 Øre".

For dette ene Værelse og Køkken gav de 10 Kroner om Maaneden! Og endda var der intet Vand i Køkkenet. Det maatte hentes nede fra en Post i Gaarden. Denne urimelige Leje skyldes den Omstændighed, at ikke alene Ejerne af de Ejendomme, som Arbejderne bebor, skal leve af dem, men ogsaa ofte en eller to "Forpagtere," som de kalder de Folk, der lejer hele Huset af Ejeren for igen at leje det ud til enkelte eller til en anden "Forpagter".

"Herinde i dette Værelse maa De altsaa sove alle 4 om Natten?" spurgte vi.

"Ja, men det er da ikke saa slemt. Her oven over er én Lejlighed ligesom vor, og der sover 7 Mennesker, Mand og Kone og 5 Børn, i et Værelse.!"

7 Mennesker i et Værelse!

Det er mere forfærdeligt, end vi har kunnet forestille os.

Og endda skriger den velnærede Storborger op om, at Arbejderen tjener godt, men drikker Pengene op.

Han skulde selv forsøge at ernære en saadan Familje for 2 Kr. om Dagen, forsøge at faa den til at trives i saadanne Huller, der mangler Lys og Luft!

(København 29. juli 1893).

Amagergade 11 er bevaret, også svalegangen inde i gården. Det andet hus er derimod nedrevet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

De Fattiges Boliger

Billeder fra det mørkeste København.

Kristianshavn.

(Fortsat).

Vi fremdrog i Gaar et enkelt Billede fra Kristianshavns Arbejderkvarter. Men det var kun et enkelt, der findes derude Hundreder for ikke at sige Tusinder af samme sørgelige Art. Holmens Arbejdere, der andrager et Par Tusind Mennesker, arbejderne hos Burmeister og Wain, Overgaden neden Vandet og paa Refshaleøen, der beløber sig til lignende Antal, og endelig de mange, der arbejder paa de andre Fabrikker, er nødt til at sætte Bo herude i Nærheden af deres Arbejdspladser. Tidlig skal de møde og sent faar de fri. De, der i det hele taget kan tage Hjem maa spise deres Middagsmad samt gaa Vejen frem og tilbage i løbet af en Time!

Der bliver sandelig ikke Tid til at gaa ret langt.

En Følge af disse Omstændigheder er det, at Arbejderne paa Kristianshavn maa betale

en blodig Husleje.

Husejerne og "Forpagterne" har forstaaet at udnytte Forholdene saa godt at de for nogle elendige Rum i skumle, faldefærdige Baggaarde faar en betydelig større Leje end den, der gives inde i Byen eller ude paa Broerne for gode og velindrettede Lejligheder. Saaledes betales i Amagergade, som berørt i Gaar, 10 Kr. for en et Værelses Lejlighed uden Vand i Køkkenet! Og det er ret almindeligt at betale 14 Kr. for en daarlig to Værelses Lejlighed. Ja, i de nye Ejendomme forlanger de endog 16-18 Kr. for en saadan Lejlighed!

Det er at være om sig, men det er tillige at udsuge de fattige.

Vi gaar i Dag over til at omtale nogle flere Ejendomme i

Amagergade

idet vi dog forbeholder os Ejendommen i Nr. 33 til næste Dag - en Ejendom, som med sine talrige fattige Beboere nok kan give Stof til alvorlig Eftertanke.

"Skibet"

har sine Facader ud mod Amagergade, store Torvegade og Volden. I Formen ligner det noget Strygejernet ude paa Vesterbrogade 84, men i Indretning og øvrige Konstruktion langt forskellig.

Naar man kommer ind i Gaarden, ser man Svalegangene løbe langs de lange Mure i Højde med 1. Sal. "Skibet" er jo nok en gammel Kasse, men i Modsætning til de fleste øvrige Ejendomme er det Tid efter anden blevet forbedret. Oprindelig var de fleste Lejligheder paa et Værelse, Ejeren har imidlertid set sin Fordel ved at omdanne dem til 2 eller 3 Værelses Lejligheder.

"Derved faar jeg solide Lejere" fortalte han, for Øjeblikket bor der 22 Familjer; for en Snes Aar siden boede der dobbelt saa mange.

Ejendommen har som bekendt været malet og udstillet paa Charlottenborg i Aar. 

Lige ved Siden af "Skibets" Længde mod Amagergade ligger en lille firkantet Ejendom, som Kristianshavnerne kalder

"Jollen"

Paa hver Etage findes en 2 Værelses Lejlighed til Gaden og en et Værelses Lejlighed til Gaarden. Lokaliteterne er smaa, men - naturligvis - dyre. Vi præsenterer vore Læsere en Tegning af et Køkken, som endda hører til en Gadelejlighed.

Efter en nøjagtig Opmaaling er det 1 Alen og 14 Tommer paa den ene Led og 2 1/4 Alen paa den anden! Det staar inde i selve Stuen, hvor det optager det ene Hjørne. De to Sider begrænses af en De! af Stuens Mure, de andre to af Brædder, forsynet med samme Tapet som Væggene. Da det saaledes ikke gaar ud til nogen Ydermur faar det sit Lys fra selve Stuen gennem et lille Vindu, som findes i Brædderne. løvrigt er Hustruen nødt til at lade den snævre Dør staa aaben for ikke at kvæles.

Som en tredje Ejendom i Amagergade, der er blevet velsignet med et Øgenavn, kan vi nævne 

"Sorte Hest"

som ligger umiddelbart op til "Jollen". Skønt her kun findes Stue, 1. og 2. Sal, er her dog 12 Lejligheder ! Det er ret almindeligt, at der ikke gaar Vandrør op i de smaa Lejligheder. Beboerne maa selv hente det i Gaarden, naar de skal bruge det. Men i "Sorte Hest" som i nogle andre Huse gaar Vandrørene op langs Hovedtrappen hvor der for hver Sal findes en Vask - i Reglen en raadden lille Kasse.

(København 31. juli 1893)

Amagergade fortsatte på daværende tidspunkt på den anden side af Torvegade ned til Strandgade. "Skibet" lå nogenlunde ved siden af der hvor vagtbygningen står (den er i øvrigt også rykket i forbindelse med Torvegades udvidelse). Både "Skibet", "Sorte Hest" og "Jollen" blev nedrevet og Amagergade forkortet til Torvegade.

De Fattiges Boliger.

Gaard parti fra Landemærket.

Billeder fra det mørkeste København.

Kristianshavn.

(Fortsat.)

Der staar over Gadedøren til en Ejendom i Amagergade:

"Herre, Dine Domme er ubegribelige, og Dine Veje er uransagelige."

Lidt borte derfra ligger en elegant Ejendom, hvor Rigmanden sidder og stønner ovenpaa den fede Middagsmad, og hvor Damerne døse hen paa en Chaiselongue med en fransk Roman i Haanden. Og igen nogle Skridt derfra ligger et Hus med plumpe Former, beboet af Folk, som lever i den yderste Armod tiltrods for, at de hele Livet igennem har slidt og slæbt og stræbt.

Aa ja, der er noget ubegribeligt i det hele, naar man sammenholdes de Riges og de Fattiges Livsvilkaar, naar man daglig ser, at den, hvis Liv kun er en eneste lang Arbejdsdag, skal lide og savne saa meget, medens den, som ikke udretter andet end at udnytte sine Medmennesker, skal have det saa godt!

Dens Sol, den skinner altfor meget paa Kristianshavn. Det Frelsertaarn peger altfor højt mod Himlen! Den skarpe Kontrast stikker tilstrækkelig frem endda.

- - -

Vi gaar i Dag videre i Beskrivelsen af de Fattiges Boliger og stanser ved Amagergade 33, en grim Kolos med Forhus, Baghus og et lille Sidehus.

Gaar man op ad Forhusets Trapper, finder man paa hver Sal en lang Gang, som Trappen støder til paa Midten. Det vilde ikke være let at finde nogen bestemt heroppe; ti selv om man véd, at Vedkommende f. Eks. bor paa 1ste Sal, har man dog 16 Døre foran sig, som alle gør lige stort Krav paa den Fremmedes Opmærksomhed. Af disse Døre fører de 8 til Gaardværelser, de andre 8 til Gadeværelser.

Paa hver Sal i Forhuset bor 6 Familier,

naar undtages Stuen og Kvisten, hvor der kun bor 3. I den korte Sidebygning bor 2 Familier og i Bagbygningen 4 Familier paa hver Sal! Alt i alt bor der vel en

60 Familjer

t denne ene Ejendom, og dog er alt ikke udlejet!

Det giver Penge i Værtens Kasse, og det har langt fra været noget Tossehoved som har smurt Bygningen op. Ogsaa paa dette Omraade er der gode Penge at tjene ved Arbejderne.

Til hver Lejlighed hører som Regel 2 Værelser. De er snævre og grænser ligesom det lille Kokken ud til den før omtalte Gang, hvorfra en Dør fører ind til hver især.

Beboerne

hører alle til Arbejderklassen, naturligvis! Folk, som har Penge, slaar sig ikke ned her i denne Kaserne, der ser saa skummel og nøgen ud. I Gaarden og paa Trapperne vrimler det med Børn. Det er ingen Sjældenhed at støde paa Familjer, som har 5-6 Børn; ja det er end ikke sjældent at træffe dem, der har 7 Børn. Hvorledes en Arbejdsmand, som har et Par Kroners Indtægt om Dagen, kan skaffe Føde, Klæder og Husly til saa mange Mennesker, er ufatteligt. Der maa sultes mere end der maa spares!

Under vort Besøg hos forskellige Familjer, som bor i Ejendommen, blev vi Vidne til en grænseløs Fattigdom og Elendighed. Saa usselt er det nu midt om Sommeren, hvordan vil det saa blive til Vinteren?

Vi skal give vore Læsere et enkelt Eksempel, men det er ogsaa kun et Eksempel taget ud af mange.

Besøg hos en Enke med 7 Børn.

Ganske tilfældig bankede vi paa én Dør paa 1. Sal i Forhuset, og lidt efter blev den aabnet af en ældre Kone med et Barn i Armen og en hel lille Flok i Hælene.

Hun bød os venlig indenfor i sin tarvelige Stue, hvor et renskuret Gulv var den bedste Pynt.

"Er Deres Mand ikke hjemme," spurgte vi.

"Nej, min Mand - - " og den stakkels Kone kæmpede med Taarerne, - "min Mand druknede for 14 Dage siden."

Det faldt os ind, at Arbejdsmand Hansen - saaledes hed hendes Mand - var druknet for nylig i Toldbodhavnen, da han sammen med et Par Kammerater vilde ro over til Refshaleøen. Vi vilde ikke erindre hende mere om denne sørgelige Begivenhed og ledte derfor Samtalen hen paa noget andet.

"De har nok mange Børn?"

"Ja, jeg har 7!"

"Og er de hjemme allesammen?"

"Ja, men den ældste, der er 15 Aar, tjener et Par Kroner om Ugen ved at gaa Bud for en Forretning".

"Hvor gammel er den lille Glut, De der holder paa?"

"16 Maaneder!"

"Hvad lever De nu af?"

"Ja, jeg véd det næsten ikke", svarede hun, halvt smilende, halvt grædende. "Jeg faar jo nok noget fra Burmeister & Wain, hvor min Mand arbejdede; og min Mands Kammerater er ogsaa saa venlige at hjælpe mig saa meget, at jeg nu har mellem 8 og 9 Kr. om Ugen, men vi er jo 8 Mennesker, som skal have baade Føde og Klæder, og Værten skal have mellem 11 og 12 Kr. om Maaneden!"

Vi talte videre med den bedrøvede Kone, som i enhver Henseende gjorde et godt og hæderligt Indtryk. Hun havde tænkt sig, om hun ikke kunde faa nogle Familjer at vaske for eller faa fat i en brugt Symaskine, da hun en Gang havde lært at sy. Kunde hun det, saa mente hun, at hun vilde være i Stand til at tjene det fornødne, indtil Børnene blev store. -

Og vi tænkte imens, at vi vist ikke forgæves vilde nedskrive hendes Planer og Tanker i "København".

Vi har saa mange Venner, at vi er sikker paa, at hun baade vil faa Tøj at vaske og en brugt Symaskine.

(København 1. august 1893).

Udsnit af kort over København 1848. Vejnettet ligner sig selv, bemærk dog Amagergade som strakte sig fra Strandgade.

De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.
Kristianshavn.

(Fortsat.)

Det lader til, at Kristianshavn skal give os et større Arbejde, end vi oprindelig havde tænkt os. Selv om man gaar nok saa kortfattet til Værks og vil omtale de allerværste Bygninger, bliver der dog saameget Arbejde og Stof tilbage, at endog "København" maa studse for et Øjeblik. Sagen er, at hveranden Ejendom paa Kristianshavn er raadden eller i hvert Fald forsømt i en utilladelig Grad. Men tro ikke, at Amagergade er den værste, fordi vi forst tog fat paa den! Nej, den er hverken værre eller bedre end mindst et Dusin andre Gader: "Jødens Buler" er langtfra revne ned paa Kristianshavn !

Med denne Inledning, der tillige kan tjene som en undskyldende Forklaring til dem, som føler sig tilsidesatte, gaar vi i Dag over til at beskrive nogle flere Huse.

Det vil muligvis være temmelig lanløst at opholde sig ved

Sofiegade Nr. 32.

En Beboer fandt det da ogsaa rigtig rart der, siden Gaarden var blevet - brolagt! Vi gør dog i Forbigaaende opmærksom paa, at disse raadne Brædder, som ligger og skælver i Gangen nedenfor Hovedtrappen, snarest bør fornyes. Ti ellers kunde det hænde endog for Værten selv, at han fik sin Fod i Klemme mellem dem, og derved kan han brække sit Ben! Trappegangens Vægge er fornylig blevet oversmurt med en gyselig Substans, som vi i Begyndelsen antog for at være et Lag Tjære.

Nr. 22.

i samme Gade er heller ikke nogen fin Ejendom. Inde i Gaarden ligger et langt gulagtigt Hus med Kælder og Stue eller om man vil - Stue og første Sal. som ser særdeles usundt og faldefærdigt ud. Mellem dettes Facade og en Skælmur (Skillemur) varierer Afstanden paa 1-2 Alen, saa at der netop er Plads til den Rendesten, som findes der, og som Beboerne maa vade i, naar de kommer fra Gaden og vil gaa ind i deres Lejlighed.

Disse er alle paa et Værelse og med Fælleskøkken.

I en af Lejlighederne traf vi paa en fattig Enke, som sad og syede Sække. Hele Møblementet bestod af efr Stol, en Kiste, et lille Bord, en lille bitte Kommode og en Seng. Det var al hendes Ejendom efter

30 Aars Slid og Slæb!

Loftet var revnet i alle Retninger og sort af Røg og Ælde. Hendes 7-aarige Datter laa og sov paa Gulvet i en stor Dynge Sækkelærred. Selv sled hun med sin store Naal; ti hun maatte hænge stærkt i, fortalte hun; den lille Pige var svagelig, og hun vilde gærne tjene saameget, at hun kunde give hende god Mad.

Da vi gik, kastede vi Blikket omkring i Fælleskøkkenet, der tillige tjente som en Slags Entré. I en sort Stegepande laa et Stykke gult Flæsk. "Det er til min lille Pige!" sagde hun og smilede glad. 

-- En fattig Moder, som kun levede for sit Barn - det eneste Lysglimt i hendes mørke Hjem!

Endelig er der Sofiegade 

Nr. 5,

hvor den elendige Trappe og de skidne Mure, i hvis Huller og Sprækker fede Edderkopper og Rotter findes i fredhellige Opholdssteder, danner den Uhygge, som den øvrige Elendighed ikke formaar. Paa I. Sal over Gaarden boede en Arbejderfamilie med 4 Børn i en et Værelses Leilighed. For at komme derop maatte vi gaa op ad Forhusets Trappe, saa nogle Skridt fremad, indtil vi stod i Køkkenet, et aflangt Rum med en Bredde af 1 Alen og 17 Tommer. Fra Køkkenet førte en lav Dør ind i Stuen, der er 4 Alen bred og 5 1/4 Alen dyb. Her boede altsaa 6 Mennesker. Det væsenligste i Stuen var 2 Senge og en Vugge. Manden havde ingen Arbejde haft i 8 Maaneder; men da de havde faaet Hjælp af Fattigvæsenet, havde han en Tid været paa "Gaarden". Nu var han kommet derfra, men der var stedse intet Arbejde at opdrive.

En af de værste Bygninger paa Christianshavn er

Dronningensgade 35.

Trappen er her saa snever, at Beboerne, naar de flytter dertil, maa hejse Møblerne op gennem Vinduerne for at faa dem ind. Paa Trappegangen findes ikke alene Vasken, men ogsaa Ildstedet. Væggene er afskallede og hullede. Vinduer og Døre skæve - alt er faldefærdigt. Og dog er Ejendommen beboet fra Stue til Kvist! De kristianshavnske Husejere kan byde Lejerne alt, enhver skal jo have Tag over Hovedet.

Oppe paa 3. Sal, egentlig Loftet boer et Par ældre Kvinder, som tjener 4-5 Kr. om Ugen ved at sy Sække. I Taget er store Huller, hvorigennem del regner ned i Lejlighederne. Vi giver et Grundrids af den største af disse med de Møbler, som befandt sig i den.

Det mindste Værelse, hvori der ingen Seng findes, har den kvindelige Beboer lejet ud til en Legerende, en ældre Mand, som er "lidt i Familje" med hende!

Den anden Kvinde nar kun et Værelse, og det er endnu mindre. Vi har aldrig set Mage til den Elendighed, der er derinde. En Seng, forsynet med de forunderligste Pjalter, et Bord, en Stol og saa et Haandklæde med mindst 20 Huller, det er alt; Og dog smilede Konen og kælede glad for sin Kat, et rødt, tykt Dyr, som fanger nogle af de mange Rotter!

(København 2. august 1893).

Samtlige de nævnte ejendomme i Sofiegade blev nedrevet i 1970'erne.

Fritz Theodor Benzen: Wildersgade, juni 1903. Der er ingen angivelse af hvor i Wildersgade det er. Public domain. Kbhbilleder.

De fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.
Kristianshavn.

(Fortsat.)

Medens St. Annagade er i Færd med at opstaa i en ny og forbedret Skikkelse, og de gamle Ejendomme vedligeholdes saa nogenlunde, ligger 

Prinsensgade 

hen i en slem Tilstand. Nr. 11, 25 og 26 vil bekræfte det. I de to lange Sidelænger, som ligger inde Gaarden til Nr. 25, finder man Køkkenet isoleret fra Lejlighederne, der som oftest bestaar af et eneste Værelse. Køkkenets Størrelse er ca. 5 Kvarter paa hvert Led. Trappens og Væggenes Træværk er kalket, Beboerne er Enker eller Arbejderfamiljer med indtil 4 Børn.

I Nr. 11 findes en meget faldefærdig Baggaard med Bindingsværks Mure. Døre og Vinduer er skæve, og de sidste er mere forsynet med Træ, Jærnplader, Sækkelærred og Papir end med Glas. Her er Stald, Værksted og Beboelseslejligheder.

Nede i

Søndervoldstræde

ligger en gammel Ejendom, som ser sørgelig ud, og som næppe holder Stand ret mange Aar til. Vil man op paa en af Etagerne, skal man om i Dronningensgade, hvor man gaar gennem en derværende Gadedør og Gaardsplads. Endelig naar man til en Trappe, som fører op i Lejlighederne. Vil man derimod i Stuen, kan man spare sig den Ulejlighed, Man trykker blot paa Dørklinken Søndervoldstræde og staar saa straks derinde hos

en Sømandsfamilje

med 5 Børn i en Alder fra 8 Maaneder til 9 Aar. Manden rejser paa Island og tjener 52 Kr. om Maaneden - vel at mærke, naar han har Hyre. Der bliver ikke meget til de mange Munde, og Konen beklagede dybt, at hun ikke kunde gaa ud fra de smaa Børn og fortjene lidt.

Som saa mange andre Steder klagede Beboerne over den stærke Røg, der gennemtrænger Lejlighederne og gør dem helt sorte.

Da vi undersøgte

Vildersgade 16,

kom vi til at tænke paa, at en Ildebrand i flere af de kristianshavnske Huse vilde være den visse Død for mange Mennesker. Her i Nr. 16, hvor der er hele 2 Baggaarde, vilde det i et saadant Tilfælde være Beboerne plat umuligt at slippe gennem de snævre Gange og "Gaardspladser" ud paa Gaden.

Liga overfor Nr. 16 ligger Nr. 15 med sit grimme gule Baghus. Her er kun et Værelses Lejligheder med fælles Køkken paa Trappen. Hele Huset et nappe over 5 Alen bredt. Det er næsten alle gamle Folk, som bor her.

Det dybeste Mørke.

Vi talte saaledes med 4 Lejere, som alle var i en Alder fra 70-75 Aar! Den ene - en forhenværende Arbejder hos Burmeister & Wain - - sad ved sit lille Bord og spiste det tørre Rugbrød. Skorpen skar han af, da han ikke kunde tygge den.

En lille Kapital, som han i Aarenes Løb havde opsparet, var nu opbrugt. Det eneste, han havde at leve af, var en lille Pension fra hans tidligere Arbejdsgivere.

Vi spurgte en gammel Kvinde, hvad hun levede af.

"Jeg faar 4 Ar. maanedlig af Fattigvæsenet" svarede hun. 

4 Kr. maanedlig af Fattigvæsnet! Er det ikke skandaløst og oprørende at se, hvordan Samfundet behandler sine gamle, udslidte Folk? At et Fattigvæsen tror, det har gjort sin Pligt ved at byde en 74-aarig Kone, der ikke ejer saameget, som der kan ligge bag paa en Negl, 13 Øre om Dagen!

Vi spurgte hende, om hun da endnu trods sin høje Alder og svage Helbred selv kunde fortjene noget. Hertil svarede hun, at hun gik Bud for en forretning, naar hendes daarlige Ben tillod hende det.

Stakkels Kone! Den Verden vil hun ikke længes efter.

- - - -

I Gader og Stræder, paa Trapper og i Gaarde boltrer sig Tusinde af fattige Børn. De tumler og triller i Gaardenes Rendestene og morer sig svært - nogen bedre Legeplads har de aldrig kendt! Men vi, som af Erfaring véd, hvilken Indflydelse de ydre Omgivelser har øvet paa os i vor Barndom, og som forstaar at vurdere Betydningen af Renlighed og fri Tumleplads, vi kræver en 

Legeplads paa Kristianshavn

for de fattige Børn! Amagerfælleden ligger for langt borte, Volden med dens Kanal og mislige Personer egner sig heller ikke til Opholdssted for de smaa. Men der kan godt skaffes andre Pladser, naar man vil. København har længe haft flere. Lad os hurtigst faa en paa Kristianshavn! Det trænges der til i højest

(København 3. august 1893).

Legepladser kendte man godt til i 1893. I 1891 åbnede Københavns første i Grønningen. Og senere lykkedes det Hans Dragehjelm at beskrive sandkassers betydning. Christianshavn måtte dog vente helt til 1908 med at få en legeplads på Elegantens Bastion. Der ligger den endnu.

De Fattiges Boliger. Didrik Badskærs Gang. (Efterskrift til Politivennen)

 De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.

Didrik Badskærs Gang

forbinder som bekendt store Regnegade og Grønnegade. Denne "Gang" er en af disse Gader, som Københavnerne fortrinsvis stikker ud, naar de skal nævne noget af det værste, der findes i vor By.

Kort over København 1848 som viser placeringen af Didrik Badskjærs Dang, midt i billedet. Helt til højre Gothersgade, til venstre anes Pilestræde. Parallelgaden er Gammelmønt.

I Virkeligheden er Didrik Badskærs Gang ikke saa slem. Ganske vist er der enkelte Huse, der naar eller vel endog overgåar den Elendighed, vi har truffet paa i Vognmagergadekvarteret. Men dels er den ene Side af Gaden - paa en enkelt Undtagelse nær - slet ikke beboet, dels gaar de tilstødende Gaders Hjørneejendomme saa langt ned i Gaden, at der ikke kan blive Spillerum for al den Raaddenskab, som under andre Forhold her vilde finde en frodig Jordbund.

Hvad der særlig har opelsket og fæstnet den almindelige Mening er vel navnlig selve Gaden, der mere ligner en bred Afløbsrende end en Gade, hvor menneskelige Væsner har opslaaet deres Boliger. Den er saa snæver, at to Vogne næppe vil kunne krydse hinanden uden tillige at benytte de smalle Fortoug. 

Ejerne af Husene bor naturligvis ikke selv dernede. Lejlighederne er dels udlejede til Arbejdere, dels til Handlende, saasom Fiskekoner o. I., og dels til Bordeller af lignende Beskaffenhed og Indhold, som dem, vi hat omtalt fra lille Brøndstræde.

Man finder hernede en ny Art Svalegange, som fører fra Hovedbygningen over til Bagbygningen. Vil man f. Eks. over at besøge de Beboere, som hører til Kvisten af Baghuset til Nr. 8, maa man først gaa op ad Forbygningens Hovedtrappe indtil man er kommet midt imellem 2den og 3dje Sal. Her findes en lille Dør, som aabnes, man gaar nogle Trin op ad en ny Trappe, saa lige ud hen ad Svalegangen, og endelig naar mån til en Slags lugelignende Dør i Taget, der fører ind til "Svalerne" d: Kvistlejlighederne.

Værelserne er smaa og lavloftede og indrettede paa de besynderligste Maader. Inde i selve Stuen kan man finde Spisekammeret, bygget op mod den ene Væg. Tillukket med en tapetseret Dør ligner den mest et Skorstensrør, som gaar igennem Værelset.

Lejlighederne er oftest i meget daarlig Stand, og alle Beboerne klager over, at Ejerne ingen Reparationer vil foretage, - i hvert Fald ikke før Politiet eller Bygningskommissionen tvinger dem dertil.

Vi skal i Dag give vore Læsere et Grundrids af et Køkken der nede fra

Som man ser, kan det ikke godt være mindre, naar et Menneske i det hele taget skal kunne faa Plads derinde.

Atter Stuk, atter usunde og raadne Rønner, som forlængst burde have delt Skæbne med Peder Madsens Gang.

Man maa inderlig beklage de fattige Beboere, som ikke har haft Raad til at vælge sig en anden Bolig, og man maa ynke og føle for de stakkels Børn, som fra den spæde Barndom akklimatiseres med dette Kvarter og bliver fortrolig med den Ryggesløshed og Raahed, som gaar i Svang mellem Gadens Bærme

(København 28. juli 1893).

En alen var 62,7708 cm. Så målene på det viste køkken er altså 1,7 gange 0,78 meter!

Christian Rasmus Neuhaus: Didrik Badskjærs Gang. Forbandt Grønnegade med "store" Regnegade og lå parallel med Gammel Mønt. (1862-1894). Kbhbilleder. Public domain.

De Fattiges Boliger. Vognmagergadekvarteret. (Efterskrift til Politivennen)

Billeder fra det mørkeste København.

Vognmagergadekvarteret.

Første Overblik.

Ledsaget af en elskværdig Husejer steg vi op paa Taget af hans Ejendom for ogsaa ovenfra at kunne anstille vore Betragtninger.

Saadan som Kvarteret her præsenterede sig, lignede det med de hullede Teglstenstag og Mure mest Ruinerne af en forladt Bydel eller et Sted, hvor Beboerne var uddøde under en eller anden Pest. Navnlig den Firkant, der begrænses af store og lille Brøndstræde, Landemærket og Vognmagergade tog sig sørgelig ud. De talrige Bindingsværksmure, det bugtede sig i alle Retninger, syntes ikke saa meget at holde sig oprejst fordi de stod fast paa Jorden, som fordi de hangti sammen med hele det øvrige Kompleks, med hvilket de i Aarhundreder hat staaet Last og Brast. En Rystelse i den ene Ende af denne Firkant vilde forplante sig til den anden.

Hvor her er sparet paa Plads! Mellembygninger, Sidebygninger i de mest forskellige Retninger ligger dynget op mod hinanden i forvirret Kaos. Snart er de høje, snart lave; men de ligner alle hinanden paa de "røde" Teglstenstag og de grimme gule eller graalige Mure, hvorpaa Beboernes Tøj og Støvler hænger til Tørring.

Vor Ledsager pegede hen mod nogle Baghuse, som hører til lille Brøndstræde. Skorstenene manglede helt eller delvis; de var faldne ned og ikke opførte igen.

"Hvorlænge har dette været saaledes?"

"Ja - Jeg ved det ikke saa nøje, men nogle af dem har i hvert Fald set saadan ud i flere Aar."

Hvor er det nu muligt, at Avtoriteterne ikke efterser og paataler sligt? En Ildebrand i disse gamle overfyldte Rønner vilde jo blive forskrækkelig!

Da vi gik ned, kom vi til at tænke paa, at man vil bygge 8 ny Kirker i København. For første Gang faldt det os ind, at en af dem dog kunde blive godt for noget: - - køb denne raadne Firkant, riv den ned og opfør i Stedet for en ny Kirke med lidt Have, lidt Orgelspil og Klokkeklang midt i Elendigheden! 

Det var da endelig en kristelig Handling.

Gaardene

er i de fleste Huse højst uhyggelige. Paa alle 4 Sider løber de beskidte Mure bølgende i Vejret til en 4. eller 5. Sals Højde. Naar man ser i Vejret, skulde man tro, at man stod og saa op i en Skorsten, hvis man da ikke netop faar Øje paa et eller andet Menneske, der strækker sig ud af Vinduet for at trække - frisk Luft! Frisk Luft i saadan en Gaard, som næppe levner Plads til en Retirade og en Skarnbøtte! Det lyder næsten lige saa komisk at tale derom som enkelte Steder dernede at finde Plakater, hvorpaa der staar: "Urenlighed forbydes"!

Man ser, at der, som tidligere berørt, er sparet paa Plads for at skaffe Boliger. Men dog synes disse ikke at have tæret tilstrækkelige for de store Familjer. Man er brudt ud af de smaa Rum og har bygget sig ny Reder i Skure og Rønner i Gaardene.

Man har dannet sig Beboelser ovenpaa Retiraderne!!

Det lyder saa haarrejsende, saa umenneskeligt og forfærdende, at vore Læsere maaske vil tvivle. Men det er sandt. I Landemærket 28 f. Eks., paa Hjørnet af lille Brøndstræde, bor man - eller boede man i hvert Fald for en Maaned siden - ovenpaa Retiraden!

(København 24. juli 1893).

Fritz Theodor Benzen: Vognmagergade 15-17. Udsigt over de øverste etager, fra Vognmagergade 15 og 17. (1898). Kbhbilleder. Public domain. Ingen af disse adresser er nævnt i artiklerne, men bindingsværkshuse er nævnt.

De Fattiges Boliger. 

Billeder fra det mørkeste København.

Vognmagergadekvarteret.

(Fortsat).

De gamle Rønner hernede stammer næsten alle fra en Tid, som ligger 150-200 Aar tilbage i Tiden. De udviser da ogsaa en temmelig Ensartethed i Bygningsmaaden; kun Opgangenes Konstruktion og Beliggenhed har medført nogle Forskelligheder hist og her i den indre Indretning.

En Slags Opgange eller Trappegange, som man enkelte Steder kan støde paa, er de saakaldte "Svalegange."

De staar helt udenfor Huset og er i Reglen opført af lutter Tømmer. I selve Husfacaden findes saa en Dør ved hver Etage, og gennem denne slipper man direkte ind i Stuerne. Disse Svalegange, der enten kan høre til en Bagbygning alene (som i Pilestræde 86) eller kan forbinde Forhus og Baghus som fælles Opgang, blev det 1802 forbudt at opføre mere.

En anden Slags er mere almindelig. De snor eller hvælver sig ind over Gaarden og berøver derved Gaardværelserne al Dagslys. Forinden man naar til dem, maa man gaa 10-20 Skridt hen ad en smal og mørk Gang. I Reglen staar de i umiddelbar Forbindelse med Gaarden. og Husets Pissoir findes ofte under dem. Men man kan ogsaa finde Retiraden anbragt der - saaledes f. Eks. i Vognmagergade 29, hvor Trappen bæres af tykke murede Søjler. 

løvrigt skal man tage sig i Agt paa disse Trapper. De er langt fra bekvemme, og nogle af dem er allerede ved Jorden mindre end en Alen brede.

En varm Dag midt i forrige Maaned gik vi op ad saadanne Trapper for at bese en

1 Værelses Lejlighed

af hvilke der findes i Hundredevis dernede. Vi vælger at beskrive denne Lejlighed, ikke fordi den er mindre end de andre, vi har set - den er snarere større, men fordi der knytter sig en Historie til den saa gyselig og rædsom, at vi maa gaa i Detaljer for at vinde Tiltro.

- Straks da vi var kommet indenfor den lave Dør fra Trappen, stod vi i Lejligheden. Og vi stod som forstenet over, hvad vi saa. Var dette elendige Rum en menneskelig Bolig - en hel Lejlighed?

"Men det er dog forfærdeligt, at her skal bo Mennesker", udbrød vi til Manden, der viste os omkring. "Er her da ikke i det mindste et Køkken?"

"Nej, det hører ikke til 1 Værelses Lejligheder. Kun i ganske enkelte Ejendomme er der et Køkken, som saa deles af flere Familjer."

Vi tog vor Tommestok op at Lommen og gav os til at udmaale Værelset for at kunne bringe vore Læsere et paalideligt Grundrids deraf.

Saaledes saa det ud.

Væggene dannedes af blaamalede, Loftet af kridtede Brædder, som bares af tykke Bjælker.

En Skøge med sine Børn.

I dette ene Værelse boede en Kone med 3 smaa Sønner og en halvvoksen Datter - altsaa ialt 5 Mennesker! De lavede Mad, spiste, sov og vaskede i det samme Værelse! Ja - vi kan ligesaa godt sige det straks - Moderen drev Utugt det samme Værelse, hvor hendes Børn krøb omkring paa Gulvet i de usleste Pjalter mellem Væggetøj 0g andet Utøj!

Hele Bohavet bestod af et gammelt Bord med 3 Ben og et Par Stole. Der var intet Klædeskab, ingen Komode. Der var heller ingen Kakkelovn! Kun et Slags Komfur, som var 14 Tommer i Diameter og 18 Tommer høj, kunde sættes i Forbindelse med en Skorsten ved et rustent Rør, som Børnene for Øjeblikket forsøgte at stoppe hinanden i Munden!

Der var heller ingen Senge!

De 5 Mennesker laa paa det bare Gulv eller paa et Par stinkende Madratser, af hvis Huller raadden, smuldret Halm flød ud.

Den Kone, som boede heroppe med sine Børn og paa en Maade ogsaa med fremmede Mandfolk, blev af Folk der omkring kaldet "Brolæggersken", fordi hun, da hendes Mand sad arresteret, havde valgt sig en Brolægger til "Ven". Men iøvrigt fortalte man om hende, at hun om Aftenen Kl. 12, naar Beværtningerne lukkedes, gik ned paa Gaden for at faa en fuld Mand trukket med sig op og paa denne Maade tjene nogle Penge. At Børnene var Vidner til hendes Skændselsliv, tog hun ingen Notits af - hendes ældste Datter var allerede offentlig Fruentimmer i en lille Sidegade!

Med sin Veninde, en Madam K., der boede lige overfor hende, fik hun sig ofte en Passiar tværs over Gaden. "Naa, fik Du saa noget? Fiskede Du noget i Nat?" blev der ofte spurgt. Men kom der i det samme et drukkent Menneske dinglende langs Gaden, saa styrtede de omkap ned ad de stejle Trapper - -

Hvad siger man nu til dette forfærdelige Billede fra vor gode By København, fra vor Hovedstads Hjærte? Hvad siger Avtoriteterne, og hvad siger hele Samfundet? Billedet kan, som Folk sagde, forøges med andre ligesaa rædselsfulde.

Herfra fyldes Bordellerne

Om nogle Aar sidder maaske ogsaa den anden Datter i et Bordel, Sønnerne maaske i et Fængsel. Hernede, hvor alt er grimt og raaddent, kan ikke fremelskes noget smukt og godt. Der kan ikke, saa sandt som Mennesket i sin Barndom faar Form og Indhold af sine Omgivelser,

Men er det da retfærdigt at Straffe? Er det ikke snarere Samfundet, som har forset sig, og som fortjente Stryg?

I Menneskelighedens Navn, lad os faa gjort en Ende derpaa.

(København 25. juli 1893).

Artiklernes mål er for det meste opgivet i alen som er ca. 62,7 cm. 

De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.

Vognmagergadekvarteret.

(Fortsat).

Der kunde i Virkeligheden skrives mange Artikler om hvert Hus. Bag de skidne, faldefærdige Mure sidder de fattige Beboere gemt med deres sørgelige Livs Historie. Mange vil dø med en Forbandelse paa Læben over det Liv, som ikke Livslyst, men en medfødt Selvopholdelsesdrift har holdt vedlige ; mange vil være saa sløve og svækkede paa Sjæl og Legeme, at Overgangen fra Liv til Død ikke vil blive andet end en Forms Sag; mange vil selv lægge Strikken om Halsen, naar Nøden er naaet til sit højeste; alle har de været Samfundets Stedbørn, som ulykkelige Forhold har tvunget til at vælge et "Hjem" her midt iblandt Byens værste Bøller og skidneste Bordeller.

Erfarne Børn.

Det er saa, at et Barn paa 4 Aar kan tale med om det usædelige Liv, der føres i dette Kvarter! Ikke alene beviser vor opsigtvækkende Artikel fra i Gaar dette tilfulde, men ogsaa den Omstændighed, at Husene er dynget saa tæt op mod hinanden, at Beboerne omtrent lige saa godt han sé, hvad der foregaar i de fremmede Lejligheder, som de kan se, hvad der foregaar i deres egne. Fra et Baghus til Vognmagergade 36 følger man let Begivenhedernes Gang i det lige over for liggende Bordel 

Ni Bordeller i én Gade.

l disse Bordeller er Kvarteret fyldt efter en uhyggelig Maalestok. Alene i lille Brøndstræde, en snæver, skummel Gade, der ikke er saa lang som Akselhus, findes 9 Bordeller!  Regner man, at der er 4 "Piger" paa hvert Bordel - og det er lavt regnet - saa findes der altsaa alene i den Stump Gade 36 offentlige Fruentimmer!

Der maa en Gang tales fra Leveren om denne Sag. Allerede sidste Vinter omgikkes vi med den Tanke at angribe Prostitutionen, en Skamplet, som den er paa ethvert civiliseret Samfund. Andre Opgaver lagde Beslag paa vore Kræfter og Bladets Spalter , og Sagen blev skubbet til Side. Heller ikke i denne Forbindelse kan vi naa til nogen indgaaende Drøftelse af Sagen, men berøre den maa vi, hvor udelikat den end er.

Vi vælger i Dag at fortælle om et Besøg, vi har aflagt dels hos en Bordelvært, dels hos et offentligt Fruentimmer i lille Brøndstræde.

Besøg hos Bordelværten.

I Gadedøren sad to Fruentimmer og raabte efter Folk.

Vi fik at vide af dem, at deres Vært boede oppe paa 1ste Sal, hvor vi ogsaa ganske rigtig traf ham i Færd med at spise Kartoffelgrød inde i et lille Rum, der kunde være en 3 Alen paa hvert Led. Hans uhyre tykke Madamme mønstrede os skarpt, men han selv sprang op og rakte venligst Haanden ud:

"Goddag! jeg kender Dem nok ! - - Vil De drikke en Øl?"

"Kender De os?"

"Ja, De er jo ved Politiet! Hvad skulde De ellers her?"

Vi forklarede ham, at vi slet ikke var ved Politiet, men derimod et ledigt Menneske med en Smule Kapital, som vi kunde ønske at faa anbragt i et rentabelt Foretagende.

"Vil De være saa venlig at give os lidt Oplysning om, hvorvidt De tjener noget i Deres Forretning?"

"Ah! - De er Kommissionær! Jo, jeg er med! Kan De skaffe mig 27,000 Kr. for Bordellet, saa - - og han kneb det ene Øje til og bevægede Tommel- og Pegefingeren livlig mod hinanden, hvilket skulde sige, at han i saa Fald nok vilde lade lidt falde af.

"Ja, men kan det svare sig?" spurgte vi.

"Glimrende! Aldeles glimrende! - Nu har jeg alt her oven over udlejet til særdeles solide Lejere, og nedenunder har jeg "Pierne!"

"Hvormange Piger har De?

"Fire rigtig smukke Pier"

Fortjenesten

"Og hvad tjener De ved Dem?" fortsatte vi.

"Tre Kr. om Dagen."

"Kan de altid betale?"

"Nej ikke altid. Der er jo de Dage, da de ikke tjener 3 Kr, men saa passer jeg s'gu paa en anden Gang."

"Er der ikke Bordeller, hvor Pigerne maa betale mere?"

Han saa helt forbavset paa os.

"Jo, Gu' er der det! Mange Steder maa de betale 10 Kr. pr. Dag; men det er ogsaa Sager, kan De tro. Da jeg havde Bordel i Løngangsstræde, havde jeg en, som holdt sine 60 Kr. i Døgnet; men der kom da ogsaa mange fine Folk - Naada! Og saa tjente vi godt paa Drikkevarerne, forstaar De. Hun drak aldrig andet end Skum!"

Han viste os paa Anmodning et Værelse. Der fandtes en Servante, en Seng og ligeoverfor denne en Sofa med glinsende Læderbetræk.

Vi lovede at gøre, hvad vi kunde for at skaffe ham af med sin "Forretning" og skyndte os ned, ledsaget af den tykke Bolerskes mistænksomme Blik

Skynd Dem bort!

Da vi igen var paa Gaden og gik henimod Landemærket, saa vi mindst 10 af den Slags Kvinder, hvorpaa Bordelværterne tjener deres Blodpenge. De stod i Gadedøren eller sad paa Stentrapperne og kaldte paa enhver, der gik forbi. En spyttede en Skraa langt ud paa Gaden og tog sig en frisk; en anden skænkes med sin "Kæreste", en rigtig Type paa en derangeret Hopsakarl. Alle var de i en Alder fra 35-50 Aar; alle klædte i fedtede Pjalter, alle med hæslige Ansigtstræk.

Det gøs i os! Naa, at sidde 25 Aar eller længere i et Bordel maa vel ogsaa gøre sin Virkning. Deres skingrende Latter ledsagede os ned ad Gaden, og vi syntes at kunne høre den, selv efter at vi befandt os i vort hyggelige Hjem.

Men sig os ét; ved hvilke mandlige Skabninger tjener disse Fruentimmer deres tre Kroner om Dagen?

(København 26. juli 1893).

De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.

Vognmagergadekvarteret.

(Sluttet).

Som man vil have set af vor Artikel i Gaar, er Bordellerne i absolut Majoritet hernede. Det er dem, der først og fremmest giver Kvarteret dets Stempel.

Men dernæst vrimler det af lave Kældere, hvor allehaande Handlende har slaaet sig ned midt imellem det Publikum, hvoraf de skal leve. Alene i Vognmagergade, der dannes af en 30 Huse, findes 11 Marskandiserbutiker fyldt med de mærkværdigste Antikviteter af gamle Støvler og Beklædningsgenstande. Side om Side med Marskandiseren boer Jernhandleren. "Her købes og sælges gammelt Jærn, gamle Ben og Klude, gammelt Brød m. m.". skilter han. Vi præsenterer en saadan Handlendes Butik med Beboelse for sig og sin Familie.

Hun satte Særken!

Naturligvis spejder man heller ikke forgæves efter Pantelaanerkontorer. Her er jo noget at gøre! De fattige Beboere maa sætte ud og sætte ud i en Uendelighed. En stakkels Kone fortalte os, at hun sidste Vinter, da Sengklæder og alt var ude, maatte trække sin Chemise af, vaske og tørre den og saa pantsatte den for at faa noget at spise!

Hun kunde ikke vente længere, sagde hun.

Disse Pantelaanere er vel de Folk som det gaar bedst hernede. Mennesker, der lever af andres Fattigdom, klarer sig jo altid godt!

Brændevin og Hasard.

Endelig er Kvarteret rigelig forsynet med Beværtninger: - i Vognmagergade er der syv! Kun i ganske enkelte kommer ordentlige Folk. De fleste har deres Stampublikum sammensat af offentlige Fruentimmer med deres Alfonser og anden Bærme. Slagsmaal hører til Dagens Orden, Hasardspil saa almindeligt, at Politiet sjældent sprænger Dørene forgæves midt om Natten.

Vi kan ikke slutte vore Artikler om Vognmagergadekvarteret uden at lægge et godt Ord ind for de fattige Folk, som boer hernede, og som kæmper saa uendelig haardt for Føde og Husly. Findes der end meget simpelt og raat, mere Bærme her end andetsteds, der findes sandelig ogsaa Hæderlighed og værdig Trang bag mange af de skidne Mure. Vinteren stunder til, og Elendigheden vil forøges endnu mere. Mens Pantelaaneren lever højt, sulter den fattige Enke eller den udslidte Arbejder paa sit sørgelige Kammer.

Vi henstiller derfor til de godgørende Selskaber ikke at glemme dette Distrikt. Sky ikke den raadne Luft eller de stejle Trapper! Indenfor er Sult og Savn og Sygdom.

Og vi henstiller til den private Velgører, som finder Glæde i selv at gaa fra Dør til Dør og hjælpe, ogsaa at gaa herned.

Han vil ikke gaa forgæves, her er Usselhed nok.

(København 27. juli 1893).

Omsat til meter er den i tegningen skitserede butik med et-værelses lejlighed: 6,9 meter gange 5,6 meter, altså 38,6 kvadratmeter. Af disse udgjorde butikken lidt over det halve, efter tegningen at skønne.

Højesteret: Insubordinationssagen. Brev fra en Pioner. (Efterskrift til Politivennen)

Insubordinationssagen ved Ingeniørregimentet

Krigsministeriet offenliggjør i "Berl. Tid." Følgende:

Ifølge Akterne ere de nærmere Omstændigheder ved Sagen følgende:

Under Sommerøvelserne ved Ingeniørregimentet i 1892 vare Straffene for Underkorporalers og Meniges Vedkommende voxede i en betænkelig Grad, baade i Antal og Størrelse. Medens nemlig under Kompagniernes Sommerøvelser i 1891 Straffenes Antal var 55 og Straffedagenes Antal 315, der, naar de forskjellige Straffe omsættes til Kvarterarrest efter det i Straffelov for Krigsmagten § 44 fastsatte Forhold, vilde svare til 4942 Dages Kvarterarrest, var under Sommerøvelserne i 1892 Straffenes Antal 89 og Straffedagenes Antal 688, svarende til 12,715 Dages Kvarterarrest.

Tilvæxten i Straffene hidrørte hovedsagelig dels fra Drukkenskab, hyppig i Forbindelse med Gadeuorden, Vold og Opsætsighed, dels fra Forseelser, der vidne om Utilbøielighed til at underkaste sig den militære Disciplin, saasom Udeblivelse fra Tjenesten, Overhørighed m.m. Regimentet sluttede heraf, at de uheldige Forhold væsenlig maatte have deres Grund i to Omstændigheder, dels deri, at medens Pionererne i 1891 dog havde havt nogen Tjeneste de 3 Eftermiddage om Ugen, havde de i 1892 havt hele Eftermiddagen fri fra Kl. omtrent l. eller endnu tidligere, til Kl 19 om Aftenen, hvorved mange af dem faldt som Ofre for Lediggangen, da kun faa af dem havde privat Beskjæftigelse, og Opholdet i Kvarteret de lange Sommerdage ikke var behageligt, dels deri, at der Sommeren igjennem næsten ganske havde manglet paa disciplinerende Øvelser, som kunde danne en Modvægt imod den ved de tekniske Øvelser tilvante naturlige Frihed og halvveis civile Optræden. En noget forandret Arbeidsordning fandtes derfor at ville være i Tjenestens Tarv og Mandskabets velforstaaede Interesse. Det blev saa efter en Konference, som Regimentskommandoren i Foraaret havde med  Kompagniecheferne om Sagen besluttet at bryde den lange Eftermiddag ved en Deling af Arbeidstiden og ved samme Leilighed indføre nogle disciplinerende Øvelser. I Henhold hertil udgaves den 17. Mai d. A. en Regimentsbefaling, gaaende ud paa at medens der forhen blev givet Pionererne en samlet 7 Timers Akkord (d. e. et foresat Arbeide, som med jevn Flid kunde giøres færdig i 7 Timer, deri indbefattet 49 Minuters Frokosthvile, men som det var dem tilladt ved Anvendelse af større Flid at giøre færdig i kortere Tid, hvorefter de fik fri), saa skulde der herefter gives dem en 6 Timers Formiddagsakkord, men derhos afholdes Eftermiddagsøvelser fra Klokken 4-5, bestaaende afvexlende i Gymnastik eller Badning, Exercits samt Fægteøvelser, Salonskydning og Skydetheori.

En Deel af Pionerne, navnlig af 2. Kompagni var fra første Færd misfornøiet med denne forandrede Ordning, og Misfornøielsen tog til, da Aargangen 1891 den 4. Juni kom ind til fortsat Øvelse. 2 Pionerer af de Indkaldte og 1 Pioneer af de Tjenstgjørende, alle 3 af 2. Kompagni, vare særlig virksomme for at udbrede denne Misfornøielse blandt deres Kammerater i Kompagniet, og Mandskab af dette Kompagni var ogsaa de første til at tale om at vise Misfornøielsen ved at blive enige om alle at udeblive fra Eftermidagstjenesten. Det var Meningen, at en saadan almindelig Udeblivelse skulde være sat i Værk den 13. Juni, men da det kom til Stykket, viste det sig at Sagen ikke endnu var tilstrækkelig forberedt, og de Eneste, der den Dag udebleve, vare de to ovenomhandlede Pionerer af Aargangen 1891, som, da man ikke kjendte Sammenhængen med deres Udeblivelse eller vidste, at de udebleve efter fælles Aftale, slap med derfor at blive straffede med henholdsvis 5 Dages mørk Arrest paa indskrænket Kost og 4 Dages mørk Arrest uden Indskrænkning i Kosten. Lige som forud for deres Udeblivelse den 13. Juli saaledes vedblev disse 2 Pionerer ogsaa efter den Tid at gjøre, hvad de kunde, for at udbrede Misfornøielse med Eftermiddagsøvelserne blandt deres Kammerater og af al Magt at fremme en Overenskomst om at sætte en almindelig Udeblivelse fra Øvelsen i Scene, indtil de den 17. Juni bleve indsatte i Arrest for at afsone de dem ikjendte Straffe. Endnu den 17. talte den ene af dem med en anden indkaldt Pioneer af Aargangen 1891 derom, og denne ytrede da, at den følgende Tirsdag skulde de nok Allesammen blive enige om at udeblive.

Saaledes skete det ogsaa. Tirsdagen den 29. Juni udebleve samtlige Menige af 1,, 2. og 3 Kompagni, som skulde møde til Eftermiddagsexercits Kl. 4, alene med Undtagelse af 5 Mand af 1. Kompagni. Antallet af de ulovligt Udeblevne udgjorde for 1. Kompagni 28, for 2. Kompagni 34 og for 3. Kompagni 33. 

Den nævnte Dags Formiddag havde alle tre Kompagnier Skydning paa Amager. Her foreslog den Pioneer, der, som ovenfor anført, havde yttret, at den følgende Tirsdag skulde de nok Allesammen blive enige om at udeblive, nogle af 2 Kompagnis Folk, at de nu skulde se Alle at blive enige om at udeblive fra Eftermiddagsøvelsen den Dag, og de, han saaledes talte med, gik ogsaa ind paa Planen. Da 2. Kompagni, der tillige med 1. Kompagni ligger paa Kronprinsessegadens Kaserne, kom hjem Kl. 19 om Formiddagen efter endt Skydning arbejdedes der videre paa Planens Virkeliggiørelse. For at holde sammen paa dem der vare vaklende og ikke gierne vilde være med, blev man enig om, at alle Kompagniets Pionerer skulde møde ved Springvandet i Søndermarken. Mødetiden var først bestemt til Kl. 3½ men blev siden bestemt til Kl. 2 paa Forslag af en af Mandskabet, der ikke var stemt for Udeblivelsen; han haabede, at Planens Gjennemførelse vilde strande og vilde da gjøre det muligt, at de endnu kunne naa at komme tidlig nok til Eftermiddagsøvelsen Kl. 4. Da Klokken var 2. mødte paa det aftalte Sted af 2. Kompagnis 34 Mand de 30, 2 kom noget senere derud, 1 gik andetsteds hen og 1 blev, som nedenfor nærmere skal omtales, tilbage og agiterede mellem Mandskabet af 1. Kompagni. Ved Mødet i Søndermarken viste det sig, at der ikke var Enighed mellem de Mødte. Den Pioner, som om Formiddagen paa Amager havde foreslaaet nogle af Mandskabet, at de skulde blive enige om at udeblive fra Eftermiddagsøvelsen, var her atter meget ivrig for at sætte Planen igjennem. Han støttedes heri særlig af den tidligere omtalte Pioner af de tjenstgørende, der bl. A. forestillede Kammerraterne, at det eneste, man udsatte sig for ved at sætte en Masseudeblivelse lværk var at faae noget høiere Jordakkorder, og da han heri blev modsagt af en af Planens Modstandere, der paastod, at de alle vilde blive straffede, indgik han derom et Væddemaal med denne, saaledes at den af dem, som tabte, skulde give Øl til hele Kompagniet. Tilsidst besluttede man sig til at stemme om, hvad man skulde gjøre, idet man inden Afstemningen vedtog, at de, der bleve i Mindretal, skulde følge Flertallet. Ved Afstemningen stemte 16 af de 39 Tilstedeværende for, at de skulde udeblive, og kun 14 stemte imod. De udeblev altsaa Alle. Det er under Sagen erkjendt, at den Dag, da de 2 Pionerer af Aargangen 1891 vare ubeblevne, altsaa den 15. juni, har Kompagniets Premierløitnant tilkjendegivet Mandskabet, at hvis flere udebleve, vilde Straffen blive meget alvorlig.

En Pioneer af 2. Kompagni havde, som oven bemærket, ikke givet Møde med sine Kompagnikammerater i Søndermarken. Efter at Aftalen om dette Møde var truffen inde paa Kasernen, var han gaaet ud i Byen, men kom tilbage til Kasernen Klokken 1½. Han saae da, at alle 2. Kompagnis Folk vare borte, og sluttede deraf, at de nok Alle vilde holde Aftalen og blive ude. Han besluttede derfor at gaa over paa 1. Kompagnis Belægningsstuer for at faae Mandskabet af dette Kompagni, der var kommet hjem fra Skydning Kl. 12,40, til at gjøre fælles Sag med Mandskabet af 2. Kompagni. Først kunde han, der ikke var kjendt af ret mange af 1. Kompagnis Mandskab, ikke udrette noget Videre. Men paa den ene Stue fik han en af de indkaldte Pionerer af dette Kompagni med sig. De gik nu rundt sammen paa Stuerne og søgte at formaae Mandskabet til at slutte sig til 2. Kompagnis Forehavende. Stemningen for dette har imidlertid, efter hvad der er oplyst, ikke været særlig gunstig. De 2 Pionerer maatte anvende ikke blot Overtalelser, men ogsaa i visse Tilfælde Trusler. Specielt er det godtgjort, at de Begge have anvendt Trusler, navnlig ogsaa om Vold, overfor 3 Mand, og at Pioneren af l. Kompagni desuden alene har truet en fjerde paa samme Maade. Navnene paa dem, der lovede at gaa med, skrev sidstnævnte Pioneer paa et Blad af en Lommebog for at kunne kontrollere, at de ogsaa holdt deres Løfte. For at faae Hold paa Deltagerne bestemte den anden Pioneer, at de skulde gaa over i Kongens Have og derfra enten gaa ud paa Nørrefælled eller i Søndermarken. Begge to bleve tilbage paa Kasernen for at faae Alle med, hvilket dog ikke fuldud lykkedes, idet, som bemærket, 5 af dette Kompagni stillede til Eftermiddagsøvelsen. Da de 2 Pionerer tilsidst gik over i Kongens Have, fandt de, at Størstedelen var gaaet op imod Rosenborg-Indgangen, medens 2 Mand vare blevne tilbage ved Indgangen fra Kronprinsessegade for at passe paa, at Ingen vendte tilbage til Kasernen, en Foranstaltning, som fandt deres Bifald. De gik nu Alle med Undtagelse af de To ved Indgangsporten posterede ud paa Nørrefælled. Her raabte Pioneren af 1. Kompagni dem op nær sin Liste for at kontrollere, om de vare mødte. Da Stemningen var mat, foreslog han Pioneren af 2. Kompagni, at det vistnok var bedst, at de kom noget længere bort, for at Planen ikke skulde mislykkes, en Tanke, som denne ogsaa strax gik ind paa. Efter Sidstnævntes Forslag gik de saa med Undtagelse af 3. der gik andet Steds hen, Alle ud i Søndermarken for, som han sagde, at hilse paa 2 Kompagni. De traf Mandskabet af 2. Kompagni i Traktørstedet "Korups Have", og her rev Pioneren af 1. Kompagni det Blad Papir, hvorpaa han havde noteret Delingerne, i Stykker.

Regimentets 3. Kompagni var ikke indkvarteret i Kronprinsessegadens Kaserne, men laa i Leiren i Citadellets Glacis, det tjenestegiørende Mandskab for sig, og det indkaldte Mandskab af Aargangen 1891 for sig. Kompagniet var den 29. Juni kommet hjem fra Skydningen Kl. 12,55 Middag. Det har ikke ladet sig oplyse, at der fra 1. eller 2. Kompagni er udgaaet nogen Agitation enten under Skydningen paa Amager eller ved Udsendinge fra Kasernen for at faae 3. Kompagnis Mandskab til at udeblive fra Eftermiddagsøvelsen. Man vidste imidlertid ved 3 Kompagni, at en Masseudeblivelse var paatænkt ved 2. Kompagni, og det gik som et Rygte i Leiren efter Hiemkomsten fra Skydningen den 29. Juni, at 1. og 2 Kompagnies Folk ikke vilde møde ved Øvelsen om Eftermiddagen, Det tjenstgjørende Mandskab - Aargangen 1892 - synes først ved indbyrdes Paavirkning at være blevet enige om at udeblive, uden at der har ladet sig paavise Nogen, der som Hovedmand har sat Planen i Scene. Et Par af dem har meddelt, hvad man var blevet enig om, til en Pioner af Aargangen 1891 og opfordret ham til at faae sin Aargangs Mandskab med. Denne har derefter henvendt sig til Størstedelen af de indkaldte Folk og faaet dem til at gaa med til en Masseudeblivelse, idet han anførte, at de Tjenstgiørende af Kompagniet vare enige derom, og derhos, uagtet han ikke vidste noget Bestemt derom, tillige fortalte, at 1. og 2. Kompagnis Folk heller ikke mødte. Efter vedholdende Benægtelse har han desuden til sidst maattet indrømme, at han overfor en Enkelt af de Indkaldte, der vægrede sig ved at gaa med, har anvendt Trudsler for at formaaede ham dertil, idet han til Vedkommende sagde, at det var en lumpen Karl, som mødte, og at det ikke vilde blive nemt for dem som mødte, derefter at være mellem sine Kammerater. Derimod er han mod sin Benægtelse ikke overbevist om, at have anvendt lignende Trusler overfor Andre.

Mandskabet af Kompagni forlod Leiren efterhaanden, for Enkeltes Vedkommende først kort Tid, forinden Eftermiddagsøvelsen skulde begynde, og det forsamlede sig ikke paa noget enkelt bestemt Sted i Byen eller dens Omegn.

_

Ved den i denne Sag afsagte Krigsretsdom, der for Hovedmændenes Vedkommende har været forelagt til allerhøieste Resolution, ere 6 Pionerer dømte til at hensættes til Forbedringshusarbeide - 1 i 2½ Aar, 1 i 2 Aar, 1 i 21 Maaneder, 2 i 18 Maaneder og l i 15 Maaneder - og 91 Pionerer er der idømt strengt Fængsel paa Vand og Brød, 7 i 6x5, 5 i 5x5, 19 i 4x5 og 69 i 3x5 Dage, af hvilke sidste dog Straffen for Nogles Vedkommende af Jurisdiktionschefen er formildet til mørk Arrest med eller uden Indskrænkning i Kosten i 19 Dage. Desuden er der idømt 2 Underkorporaler, der have været vidende om Foretagendet uden at anmelde eller søge at forhindre det, og som tilmed havde sluttet sig familien med og drukket med de Menige i Korups Have, Bestillings Fortabelse og hver 10 Dages mørk Arrest paa indskrænket Kost.

(Dagens Nyheder 22. juli 1893).

Fotograf Hans Schmidt Hansen (1881-1955) fotograf: Vridsløselille. 1917. Indgangen kendt fra Olsenbandefilmene. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Pioneren skriver fra Forbedringshuset.

I Forgaars naaede det første Bud fra de fængslede Pionerer udenfor Vridsløselilles Mure.

Det var Pioner Nr. 301, Petersen, der havde faaet Lov til at skrive til sin Hustru, og efter Anmodning overlod hun "Polit." en Afskrift af Brevet.

Den gode Bevidsthed om, ikke at have begaaet nogen Brøde eller overhovedet noget som helst vanærende, taler ud af hver Linie i dette Brev, som er skrevet i Straffeanstaltens tilgitrede Celle under det samme Tag, som skjærmer Tyve og Bidragere.

Brevet lyder saaledes:

Adresse:
Fange Nr. 206.

Min Adresse er:

Fange Nr. 206,

Vridsløselille pr. Glostrup.

Ikke mit Navn.

Kjære Fanny!

Jeg har ikke kunnet faa Lav at skrive forind i Dag; jeg maa kun skrive dette Brev i de første tre Maaneder, saa de mente det var bedst at vente en 8 Dage, for at kunne skrive, hvorledes det gaar. De første tre Dage var forfærdelig lange for mig, der sad jeg i en tom Arrest, saa blev jeg flyttet til min nuværende Celle; her gaar det dog lidt bedre, her har jeg en Høvlebænk og Værktøj og staar og arbejder med, men det er jo altsammen i Ensomhed og udenfor alt Fælledskab med andre. Vi kjørte fra Raadhuset i Charabanc lige her ud, saa det var jo en rigtig dejlig Tur, naar blot man skulde have været hjem igjen; men det blev der ikke noget af. Da jeg begyndte at kunne se Anstalten, saa var Humøret forbi paa mig, som det ogsaa var med mine Kammerater; saa var Stemningen daarlig. Jeg fik ikke Brug for mine Penge, dem maatte jeg aflevere med det samme, jeg kom; jeg maa ikke bruge Skraa endnu, det er ogsaa et stort Savn, jeg havde ellers beregnet dem til Skraa og Skrivematerialer, saa havde jeg bare givet Dig dem alle sammen; men det vidste jeg ikke noget af.

Da vi kom indenfor, fik vi Maske paa alle sammen, og saa blev vi skilt fra hverandre; siden har jeg hverken hørt eller set noget til mine Kamerater, men hvad der er en stor Trøst, det er, at der bliver talt saa pænt til En hernede, og ligeledes naar man spørger om noget, saa faar man et pænt Svar. Jeg sad og skrev, men da jeg naaede hertil, blev jeg afbrudt ved, at jeg modtog Dit Brev, og blev saa i et rigtig godt Humør; det glæder mig at høre, at det gaar saa godt, som Du skriver, jeg skal ellers ikke nægte, at jeg var i daarlig Humør, men dette Brev hjalp ligegodt (paa Humøret. Min Paaklædning er følgende: et Par Slæber, et Par lange Strømper, korte Buxer, kort Trøje, Hue med Maske og mit Numer paa Brystet; det er vores Mundering. Om Morgenen Kl. 4 3/4 skal vi op og maa saa arbejde til 7½, saa er der Frokost til 8; saa faar vi 4 Rundtenommer Brød og en lille Klat Fedt og saa lidt varmt Øl; det er Frokosten. Saa arbejder vi til Kl. er 12, saa er det Middag til 1. Middagen er Ærter, Grød eller Vælling o. s. v.; den er meget god, det er naturligvis Hestekjød altsammen af Sulevarerne. Saa arbejder vi til Kl. 5, saa faar vi vores Aftensmad; det er 3 Rundtenommer og en lille Bid Ost og lidt Mælk; det er Aftensmaden. Saa arbejder vi fra 5½ til Klokken 8, saa skal vi i Seng; og saa fremdeles. Jeg maa ikke modtage mere end 1 Brev fra Dig hver Maaned: Du kan vist nok svare mig paa dette og saa fremdeles et hver Maaned. Lad Kamma læse dette her, og hun maa ogsaa lægge et Par Ord i, naar Du svarer; jeg har det ellers godt, meget godt, som jeg ogsaa hører, I har. Nu en venlig Hilsen til Jer alle.

C. Petersen.

Lad mig nu vide alle de Nyheder, I ved; har Du talt med min Mester og min Kaptejn, og saa gjør for mig, hvad I kan, for her er ikke rart at være. Hils Kamma, Leisner og Otto; jeg maa ikke benytte den 4de Side, saa jeg kan ikke skrive mere, men glem nu endelig ikke at gjøre for mig, hvad I kan. En venlig Hilsen fra Din Carl. Hils Børnene; hvad siger Din Moder?

(Aarhus Amtstidende 4. august 1893).