Hans Broge. En af den dansk Handelsstands Stormænd. (Efterskrift til Politivennen)

I Morgen, den 6. ds. har Hans Broge været Kjøbmand i Aarhus i 50 Aar - og Aarhus By vil benytte denne Mærkedag i den bekjendte jydske Kjøbmands Liv til at hædre og hylde han, paa ualmindelig festlig Viis.

Men Aarhus By og Aarhus Handelsstand faa ikke Lov til at være alene om at bringe Hans Broge Fest-Hyldest: fra hele den danske Handelsstand, der sætter en Ært i at tælle ham blandt sine mest ægtebaarne Repræsentanter, og fra mange andre Sider vil der blive sendt Hans Broge en Mængde oprigtige Lykønskninger

Dagen vil blive en Festdag for Jubilaren og for den By, hvori han boer - og saa vil den Begivenhed være glemt af det store Publikum, som hurtig har skrevet saa mange andre betydningsfulde Halvhundredeaarsjubilæer i Glemmebogen. Dog, dette Jubilæum fortjener ikke den almindelige Skæbne, der bliver andre jubilæer til Del. Thi den Mand, der imorgen jubilerer, er en af den danske Storhandels Pionerer, en af dem, der viste nye Veje og forstod at bane dem - til Gavn for sig selv, men i langt langt høiere Grad til Gavn for den øvrige Handelsstand, til Gavn for Landet. Vi pege der særlig paa Broges Betydning for Danmarks - først og fremmest Jyllands  stadig vejende Export af Landbrugsprodukter til England, men i samme Forbindelse bør nævnes hans Førerstilling i den jydske Handels selvstændige Udvikling, dens Frigiørelse for Hamborgs dominerende Indflydelse, dens Knytten-Forbindelser af indgribende Betydning i Ind- og Udland. Det var Hans Broge, der gik foran, og Førerskabet kunde ikke have været i bedre Hænder; det viser  Resultaterne tydelig nok.

Hans Broge har skabt sig et Navn, der vil nævnes med Hæder i den danske Handels Historie; her vil hans fremragende Kjøbmands egenskaber veje tungest i Vægtskaalen ved Bedømmelsen af hans Personlighed. Men Hans Broge har været mere end en dygtig Kjøbmand, hans Navn staaer forlængst indskrevet i Aarhus' Historie med uomgængelig Glans; hans bypatriotiske Gierninger behøve ikke her at opregnes - thi Stillingen forpligtede ham jo til ikke at holde sig tilbage - men han har sat sit Præg paa den rask fremvoxende Handelsby, der netop i den Periode, da Hans Broges Kjøbmandsskab var banebrydende paa mange Omraader, svang sig op til at blive Danmarks største Provinsby.

Hans Broge og Aarhus - de To høre sammen. Ingen Nulevende har tilnærmelsesvis havt en saadan Betydning for Aarhus Bys Udvikling som netop Hans Broge.

"Saa er By som Borger" - og Broge forsømte ingen Lejlighed, men greb enhver Chance, der tilbød sig for at bringe Byen fremad, fremme og udvikle dens Næringsliv og fastslaa dens Betydning; han skaffede den - i Treserne - et Dampskibsselskab til forbedret Besørgelse af Kjøbenhavnsruten; han fik oprettet det tydsk-engelske Dampskibsselskab for den vigtige Udførsel til England; han indsaa, at Aarhus vilde kunne trække endnu mere Opland til sig, end Byen allerede havde, naar der blev stadig Dampskibsforbindelse med Mols og Samsø, derfor blev Aarhusbugtens Dampskibsselskab oprettet - og takket være hans Energi og den Kraft, han lagde i Agitationen, fik Aarhus Hadsherreds- og Ryomgaardbanerne, der daglig bringe Omegnens Beboere fra vid Omkreds ind til Byen; han udvidede dens Handelsmuligheder baade udenbyes og indenbyes, og samtidig var han ivrig beskjæftiget med at oprette nye Erhvervsvirksomheder; han grundede det første Svineslagteri i Jylland, han fik oprettet en stor Palmekjernefabrik, en Oliemølle, Teglværker i Omegnen osv.; han rejste en Borgerbevægelse med frivillig Selvbeskatning, der skaffede Byen den imponerende "Klemensbro"; han sørgede for, at Byen fik kjøbt det Gasværk, der var anlagt af det danske Gaskompagni, og som nu i en lang Aarrække har givet Byen en betydelig Indtægt. Og samtidig tog han ivrig Del i Arbejdet for det jydske Landbrugs - især Mejerivæsenets - Opkomst; han fik i 1869 sammen med to andre Aarhuskjøbmænd arrangeret den første Vintersmør-Udstilling her i Landet, en Udstilling, der vandt meget stor Tilslutning fra hele Jylland, og han virkede paa mange andre Maader, baade ved pekuniære og per mulige Ofre for at udvikle og dygtiggjøre Mejeribruget; især til Tak herfor blev han i 1874 udnævnt til Æresmedlem af Aarhus Amts landøkonomiske Selskab. Det var ogsaa Hans Broge der fik oprettet den store Mønster-Landbrugsskole i Malling, et Undervisningsinstitut, som det jydske Landbrug kan være stolt af.

I de forløbne halvhundrede Aar har Hans Broge saaledes været mere end Chefen for det store Handelshus derovre i Aarhus, dette Handelshus der skabte sig et saa anseet Navn, og hvis Indehaver vandt saa megen Indflydelse og Betydning, at man i Jylland kaldte ham "Kong Hans" for dermed at betegne ham som en Handelsfyrste i denne Landsdel.

Hans Broge fik Dannebrogsordenens Ridderkors i l864, og en halv Snes Aar efter fulgte Dannebrogsmændenes Hæderstegn; under Ministeriet Frijs blev han i 1865 udnævnt til kongevalgt Medlem af Rigsraadet, men allerede Aaret efter nedlagde han sit Mandat; den virkelystne Kjøbmand følte sig ikke tiltalt af det politiske Liv. Han vilde være hjemme og passe sin Forretning og arbejde for sin By.

Igaar fyldte Broge de 75, men for ham synes der endnu ikke at være kommet nogen "Livsaften"; endnu er han den samme - kun lidt graanede - høje og firskaarne Skikkelse, hvis Blik luer af Energi, den Egenskab, der har præget hele hans virksomme Liv og som mere end noget Andet har bidraget til at gjøre ham til den ualmindelige Personlighed, til den typiske Repræsentant for det Bedste i den danske Handelsstand.

-n

(Nationaltidende 5. december 1897. 3. udgave).

Fotograf Lauritz Olsen & Co. (24.3.1834-25.5.1899): Købmand Hans Broge (4.12.1822-25.3.1908) købmand. Det kongelige Bibliotel. Fri af ophavsret.

Købmand Hans Broge (4.12.1822-25.3.1908) var født i Grenå. Han kom i handelslære som 15årig. I 1847 grundlagde sin egen forretning i Århus. Under Krigen 1848–51 fik han omdirigeret eksporten af smør til England fra Kiel til Århus. Siden 1868 organiserede han årlige smørudstillinger. Han havde desuden en korn- og kreaturforretning som 1896 indgik i Korn- og foderstof kompagniet. Han ejede desuden gården Bustrup i Viborg amt (fra 1882) og Gråmølle og Gammelgård (fra 1876) i Århus amt som blev drevet af bestyrere. I anledning af 50 års købmandsjubilæum oprettedes et fond til dannelsen af en jysk handelshøjskole. I alt indsamledes der til dette fond benævnt Hans Broges jubilæumsfond ca. 60.000 kr. 

Vor Bys Fysiognomi. (Efterskrift til Politivennen)

Der er i den forløbne Sommer skeet ikke saa faa gjennemgribende Forandringer i vor Bys Fysiognomi. Naar til næste Foraar Træerne begynde at grønnes, vil det glæde Venner at frisk Luft og grønt Løv i Byen at se, hvor meget der nu er naaet i den Retning. Ikke mindre end tre Boulevarder ere i løbet af i Aar anlagte og delvis fuldførte, og disse Arbeider ere sikkert blevne hilste med Glæde af de Mange, der have savnet det, som længe har været en af vor Bys store Mangler, nemlig luftige og smukke Promenader, der laa bekvemt for alle Byens Kvarterer.

For den talrige Vesterbrobefolkning, betros Størsteparten lever i snevre og usunde Boliger i smudsige Sidegader, vil den i Forlængelsen af Ny Stormgade anlagte Boulevard være af stor hygieinisk Betydning. I direkte Forbindelse med alle Sidegaderne, Dannebrogsgade, Saxogade og Oehlenschlægersgade strækker den sig fra Knudsgade til Enghavevej i betydelig Bredde, forsynet med asfalteret Fortov, brolagt Kjørebane, samt Spadsere- og Ridestier, beplantede med 3 Rækker Træer; henad Foraaret vil der blive anbragt Bænke, hvorfra man vil kunne nyde den smukke Udsigt over Kalvebod Strand. Den har i Daaben faaet Navnet Sønder Boulevard.

Aaboulevarden, som er anlagt over den dækkede Ladegaardsaa vil sikkert være en heldig Erstatning for det ikke synderlig tiltalende Vandløb, der dog ikke, som af Mange antaget, bragte Forsyningen af Drikkevand til Byen. Denne Boulevard har maaske Chancer er for at blive den smukkeste af de tre nye, særlig hvis Ladegaarden, der vil skæmme udseendet en Del, bliver fjernet og giver Plads for en mere tidssvarende Bebyggelse. Den Tid, da dette vil ske er maaske nærmere, end de Fleste antage, idet der nu for Alvor er Planer oppe om at flytte Ladegaarden ud paa Amager, i Nærheden at Geværfabrikken. At Aaboulevarden vil blive stærkt benyttet er utvivlsomt.

Som en Grænselinie for den nye Østerbro, der t det sidste Par Aar er skudt op næsten paa amerikansk Vis, strækker Strandboulevarden sig fra Blindeinstitutet til Vibenshus, altsaa en meget betydelig Længde. Endnu staaer en Del Arbejder tilbage, førend man rigtig kan skjønne om dens fremtidige Udseende, men til næste Sommer menes Alt at være færdigt. I Midten anlægges Spadsere og Ridestier, beplantede med tre Rækker Træer, og til begge Sider Cyklestier. Uden for disse anlægges makadamiserede Kjørebaner og yderst betonlagte Fortove. Saavel her som paa Sønder Boulevard og Aaboulevarden er der sørget godt for Belysning ved Anbringelse af fire Rækker Lygter i ikke altfor stor Afstand fra hverandre. Det maa haabes, at der intet Kniberi bliver med Hensyn til Anbringelse af Bænke paa de nye Boulevarder.

Af større Byggeforetagender, som i kjendelig Grad ville forandre Byens Fysiognomi, kan nævnes en Del fuldendte og en Del projekterede. Langsomt, men sikkert undergaaer "Strøget" en Forvandling: - de gamle upraktiske Huse nedrives for at give Plads for store elegant udstyrede Forretningsbygninger. Blandt disse Foretagender er det Fisker-Volmerske utvivlsomt det største og Løbet af næste Aar vil man faa Leilighed til at iagttage de første Bygninger i dette store Foretagende. En af de Nybygninger der i farlig Grad har Krav paa Interesse er den, som opføres af Hr. Wivel gaa Hjørnet af Østergade og Amagertorv. Paa dette Sted vilde en af de almindelige, stilløse Bygninger, som opføres rundt om i Byen og paa hvilke det nyopførte Glashus, Nr 28 i Frederiksberggade er et Exempel instar Omnium, virke højst irriterende, men efter Sigende har Hr. Wivel netop ønsket at udnytte den gode, frie Beliggenhed til at opføre en virkelig smuk Bygning. Med fornøielse har man seet Universitetsboghandler Gads Ejendom i Vimmelskaftet rejse sig. Facaden er her udført i solid, stilfuld Elegance, der virker velgjørende for Øiet og staaer i stærk Modsætning til de fleste andre Bygninger paa Strøget. Ogsaa Boghandler Philipsens ombyggede Ejendom paa Højbroplads, hvor Akademisk Boghandel og Forsikringsselskabet Guardian have Lokaler, har berettiget Krav paa Opmærksomhed. Facaden er ligesom Boghandler Gads opført i Renæssancestil og har en Del Lighed med Hafnias Eiendom paa Amagertorv, der i Løbet af Sommeren har været underkastet en gennemgribende Reparation, dog saa vidt mulig med Bevarelse af det gode Gamle. Af alle Nybygninger paa Hovedstrøget have de to ovennævnte Prisen som de bedste; det er øjensynligt, at der her Intet er sparet for at faa frembragt noget særlig Smukt, og Resultatet er da ogsaa blevet meget vellykket. Ogsaa den nyopførte Nr. 18 paa Kiøbmagergade, hvortil P. Arctander og Schucani a Porta have henflyttet deres Forretninger, maa noteres som en tiltalende Bygning; den er opført i hvid Sandsten og Granit.

Vil man se virkelig stilfulde Privatbygninger, bør man aflægge et Besøg i det nye saakaldte norske Kvarter, som har rejst sig lige overfor Østbanegaarden. I Kristianiagade har Apotheker Benzon og Fabrikant Mønsted ladet opføre et Par elegante Bygninger i italiensk Villastil med hvide Mure og sorte Tegltage i Lighed med Slottene Bernstorff og Fredensborg.

Disse Bygninger virke umiddelbart tiltalende ved den rolige, beherskede Smag, som har gjort sig gjældende, og med Rette ere de Gjenstand for almindelig Beundring; uden nogen som helst Overlæsselse af Dekoration og Ornament gjøre de en udmærket Virkning ved Liniernes Renhed. Tegningen til den første skyldes Arkitekt Clemmensen, den smukke Kapernaums Kirkes Bygmester.

Paa Vesterbro er der i Aar opført en hel Del Bygninger, hvoraf dog ingen kan gjøre synderligt Krav paa Omtale, men naar ad Aare Raadhuset staaer fuldt færdigt, vil denne Bydel have Æren af at besidde en Pragtbygning, hvis Værd saa godt som Alle ere enige om at skatte. Og paa den store, aabne Plads, der bliver foran Raadhuset, vil maaske det i Anledning af Gl. Carlsbergs Jubilæum forærede Springvand sende sine Straaler til Vejrs.

M.

(Nationaltidende 5. december 1897).

Lille Kongensgade. (Efterskrift til Politivennen)

Drama i Lille Kongensgade.  

En Moder dræber sig selv og sine Børn

Der er igaar Eftermiddags i en 2 værelsers Lejlighed paa 3. Sal i Lille Kongensgade Nr. 31 foregaaet et af disse Familiedramer, der snart synes at skulle høre til Dagens Begivenheder. En stakkels, forladt Kvinde har dræbt sig selv og sine fire Børn i et Anfald af Fortvivlelse over den haabløse Fremtid, baade hun og Børnene saa i Møde.

I den lille Lejlighed boede Madam Gustafson med sine i Børn, tre Smaapiger i Alderen 12, 9 og 7 Aar samt en lille Dreng paa 5 Aar. Madam Gustafson var gift med en Skomager, der imidlertid havde forladt hende for 3-4 Maaneder siden. Nu havde hun og Børnene intet Andet at leve af end, hvad hun nu og da fik fra Manden, der har Forretning her i Byen. For at faa lidt Hjælp til Huslejen havde hun taget en ung Pige i Logis hos sig.

De øvrige Beboere i Nr. 31 saa ikke meget til Madam Gustafson, og de talte  næsten aldrig med hende, da hun var af en meget indesluttet Natur. Derimod udtalte de sig meget rosende om Børnene, der vare artige og velopdragne. Nu, efterat Katastrofen er skeet, mener En og Anden af Beboerne, at Moderen flere Gange tidligere har gjort Forsøg paa at ombringe sig selv og Børnene. Det er nemlig hændet et Par Gange, at den ældste Datter er kommen løbende ned og har sagt, at hun var saa bange for at være hos Moderen, der var saa underlig.

Igaar Eftermiddags ved 4 Tiden har Moderen endelig fuldbyrdet sin frygtelige Gjerning.

I Aftes Kl. 7 kom den unge Pige, som boede i Lejligheden, som sædvanlig hjem fra sit Arbejde. Hun fandt imidlertid Døren aflaaset; Nøglen sad indvendig i Laasen. Trods al hendes Banken og Kalden blev der ikke lukket op. Forskrækket løb den unge Pige ned til nogle af Husbeboerne og fortalte dem, at der vist maatte være noget Galt paa Færde, da hverken Madam Gustafson eller noget af Børnene lod sig se. Fra Husbeboernes Side blev der gjort et nyt Forsøg med at banke paa den lukkede Dør; men inde i den lille Lejlighed forblev Alt stille.

Man besluttede nu at sende Bud efter Politiet, og da en Betjent var kommen til Stede, sprængtes Døren. I Lejligheden mødte der de Indtrædende et frygteligt Syn. Paa en Krog i Væggen i et af de smaa Værelser hang alle de fire Smaabørn døde, og paa et Søm ved Siden af hang Moderen. Politiet lod strax sende Bud efter Dr. Klingemann, som boer i Nærheden, og han kom hurtig til Stede. Han konstaterede, at ethvert Oplivningsforsøg vilde være unyttigt, det var fem Lig, som laa paa Gulvet i Lejligheden; men af den Tilstand, hvori Ligene vare, skjønnede Lægen, at Døden maatte være indtraadt for 3-4 Timer siden, altsaa ved 4-Tiden om Eftermiddagen.

Det var et gribende Syn at se Moderen og de 4 Børn ligge Side om Side paa Gulvet i den fattige Lejlighed. Børnene vare alle smukke og kraftige, om Smaapigernes Hoveder flød det lyse Haar som en gylden Strøm. Udtrykket i Ansigterne var hverken forpint eller rædselsslagent, men paa Forsiden af Halsen og op langs Hovedet saaes den dybe Fure, som Snoren, med hvilken Moderen havde dræbt dem, havde fremdragt. Hvorledes Madam Gustafson har faaet Børnene til at følge sig i Døden uden Kamp, vil altid blive en uopklaret Gaade. Selv laa hun der med et forpint og forgræmmet Udtryk i det af Døden stivnede Ansigt. Hun var tilsyneladende en Kone i Alderen mellem 30-40 Aar.

Senere paa Aftenen kom Politiassistent With tilstede. Efterat han havde seet Ligene, beordrede han Lejligheden aflaaset. Først Dag vil det legale Ligsyn blive foretaget.

I det tæt beboede Kvarter vakte Dramaet selvfølgelig den største Bestyrtelse, overalt saa man blege og forskræmte Ansigter. Børnene i Ejendommen gik smaagrædende omkring; aldrig mere skulde de lege med de smaa, flinke Kammerater fra 3. Sal. 

Foruden de dræbte Børn fandtes i Lejligheden endnu et lille Barn, den omtalte unge Piges. Dette viste sig at være meget sygt og blev af Politiet bragt til Kommunehospitalet. Man mente at have Formodning om, at dets Sygdom var fremkaldt ved Forsøg fra Mad. Guftassons Side paa at tage ogsaa det med i Døden.

(Nationaltidende 1. december 1897).

Johannes Hauerslev (1860-1921): Lille Kongensgade ulige numre. ca. 1887-1918. Nr. 31 er det første hus til højre. Nummeret står på huset. Det var på 3. sal begivenheden fandt sted. Bygningerne er nedrevet til fordel for Magasin du Nord. Kbhbilleder. Public domain.

Dramaet i Lille Kongensgade.

Manden i Forhør

Det gruopvækkende Mord og Selvmord i Lille Kongensgade minder i meget om det Drama, som fandt Sted den 3. November ved Landsbyen Karlebo i Nærheden af Hørsholm. Da dræbte ogsaa en Moder sig med sine fire Børn, idet de fandt Døden i en Tørvegrav ved Stadsevang. Begge Mødrene er af svensk Fødsel, og begge tager de alle deres Børn med i Døden.

Det naturligste er vel at søge Aarsagen til disse uhyggelige Begivenheder i Sindssyge og i stor social Elendighed. Endvidere har Eksemplet fra Karlebo vel nok paavirket Madam Gustafsson i Lille Kongensgade. Hysteriske Mennesker, der kues af Sindslidelser, lader sig let paavirke.

Men først og fremmest bærer den sociale Elendighed Skylden, og sandt er det, at vore Dages talrige Forbrydelser og Selvmord rejser en frygtelig Anklage mod det kapitalistiske Samfund. Tusinder og atter Tusinder lever et Liv, der ikke alene er glædesløst og trangt, men en fortsat Række Lidelser under Kamp for Brød og Husly, Lidelser saa meget bitrere, som andre Mennesker pralende kan bære deres Rigdom og Lykke til Skue.

Ved Begravelser lyder Følgets Ord atter og atter: "Herregud nu har han det godt. Lad ham hvile i Fred, thi Livet var bittert nok for ham!" Saaledes er de Tanker, hvormed største Delen af Befolkningen lever. De smaa Nyfødte modtages med Beklagelse og med Frygt, fordi Spisekamrene er tomme og Fremtiden mørk, og de Døde hilses som dem, der nu endelig er friede fra denne Verdens Nød.

Men dette kan ikke være Skaberens Mening med Livet. Det er rovbegærlige Kapitalisters, egoistiske Magthaveres og dumme Menneskers Værk, og det maa forandres, og det kan forandres den Dag Folket selv vil.

*

Ligene af Skomager Gustafssons Hustru og deres fire Børn, der ligger i St. Johannes Stiftelsens Lighus, vil blive underkastet det legale Ligsyn af Retslægen, Prof. Gædecken. Dette vil dog ikke kunne bringe noget nyt, da Dødsaarsagen jo ligger saa klar for alle, al Ligsynet nærmest vil blive en Formalitet.

De er nu døde, og man bør da kun haabe, at Eksemplet ikke atter vil smitte; men at disse 3 Lig vil mane til alvorlige Tanker og anspore til Kamp mod det herskende System.

Inden Skomager Gustafssons Hustru døde, havde hun fortalt til Naboerne og hendes Logerende, at Gustafsson havde været hos Husværten og opsagt hendes Lejlighed, idet han havde erklæret, at han ikke mere vilde betale Huslejen. Et Par Dage før hun døde, fortalte hun, at hun havde været i Forretningen i Admiralgade 21 for at bede Manden om nogle Penge til Mad til sig og Børnene, men han havde nægtet hende enhver Hjælp.

I Gaar var Gustafsson i Forhør hos Politiassistent With, og følgende Forklaring blev her afgivet:

Gustafsson forklarer, at da han for ca. 13 Aar siden var paa Rejse i Tyskland, blev han kendt med sin Kone, der den Gang tjente i Hamborg. Hun var 3 Aar ældre end han, men det mente de ikke gjorde noget, og da de ikke havde noget at vente efter, giftede de sig og flyttede straks hjem til hendes Hjemsted, Rønneby i Skaane. Hun havde der hjemme et Barn, som var født udenfor Ægteskab og nu var 6 Aar gammel. Dette Barn hadede og mishandlede hun i en saadan Grad, at hendes Slægt satte det i Pleje hos dets Gudmoder.

Trods Konens Karakter forløb deres Ægteskab dog ret roligt, men hun havde imellem Anfald af Jalusi, og de havde flere Gange været hos Overpræsidenten for at blive separerede. Hver Gang fortrød hun det og nægtede sit Samtykke, og saa fortsatte de Samlivet en Tid igen. Helt galt blev det først, da Manden virkelig blev kendt med en anden Kvinde. Saa flyttede han fra hende, men hver Uge hentede den 12aarige Datter Anna 12 Kr. og han betalte desuden Lejligheden.

Gustafsson, der er meget nedbøjet, fik nu af Politiassistenten udleveret et Brev fra Datteren, hvori denne tager Afsked med Faderen og meddeler ham, at Moderen og hun har besluttet at berøve sig selv og de smaa Sødskende Livet.

Den lille Pige, som fandtes i Lejligheden, og som blev bragt til Kommunehospitalet, er nu udenfor Fare.

*

Mandens Forklaring er vel rigtig, skønt det maaske ikke er sikkert, at han har betalt saa ganske regelmæssigt. Men i alle Tilfælde har dette Ægteskab været uhyggeligt nok, med Mistanke, Scener og Spektakler indenfor en lille Lejligheds snævre Vægge. Manden gaar sin Vej, og Konen sidder tilbage med de smaa Børn, hvis Part af Livets Glæder har været Synet af den daglige Kamp mellem Forældrene.

Og Konen har tænkt: "Hvad har jeg at leve for? Og hvad har mine Børn at vente?" Har hun haft den ringeste Tendens til Sindssyge, er den blusset op under hendes triste Grublerier - og Dramaet fandt sin endelige og sørgelige Afslutning!

(Social-Demokraten 2. december 1897).

Dramaet i Lille Kongensgade.

Nu har det legale Ligsyn fundet Sted paa St. Joh. Stiftelsen, og har givet det selvfølgelige Resultat, at saavel Moderen som Børnene ere døde ved Hængning, uden Spor af Anvendelse af anden ydre Vold. Sagen vil derefter blive beskreven, og Dokumenterne sendt til Politidirektøren.

Der har i flere Blade staaet, at der ganske sikkert vilde blive indledet Undersøgelse ved et Kriminalkammer for at komme til Bunds i denne Sag. Paa Grund af den totale Mangel paa Vidner, der med Sagkundskab kan udtale sig om denne Sag, har vi allerede tidligere udtalt, at det sikkert vilde være umuligt at oplyse mere om Sagen; men vi gik alligevel i Gaar til Politiassistent With for at kunne bringe vore Læsere ganske paalidelig Besked.

Hr. With udtalte sig ganske i Overensstemmelse med "Social-Demokraten": Gustafsson erklærer, at hans Kone og Børn absolut ikke har manglet noget, hverken til Føde eller Husly, og saavel Konen som Børnene er jo døde, saa de kan ikke vidne. Saa er der Beboerne i Huset. Ikke en eneste af dem siger, at han eller hun ved Besked med Mishandlinger, som Gustafsson skulde have udført, eller om, at hans Familie skulde have lidt Mangel for det daglige Udkomme. Tilbage er der saa enkelte Husbeboere, der siger, at den afdøde Kone har klaget over den Maade, hvorpaa Manden behandlede hende; men det beviser jo intet, da der ogsaa er nogle, hvis Vidnesbyrd gaar i den flik modsatte Retning.

Kan der være Tale om Ansvar for Skomager Gustafsson, da maa det være af moralsk Natur. Juridisk Ansvar kan der sikkert ikke paalægges ham. Akterne er endnu ikke sendt til Politidirektøren, men det sker en af de nærmeste Dage. Naar det er gjort, vil han formodentlig resolvere, at det skal have blivende med den Undersøgelse, der er foretaget her ved Stationen.

Saa vidt Politiassistent With. Vi modtog i Aftes et Brev fra Skomager Gustafsson, hvori han meddeler os, at han har følt sig forarget over en Sætning i vor Artikel i Onsdagsbladet. Der stod: "Det er den gamle Historie om igen med Konen, der forlades af Manden og overgives til Sult og Nød." Han anmoder os om at tilbagekalde denne Beskyldning imod ham. Vi er lidt i Tvivl om, hvad han mener. At han har forladt sin Hustru, det turde vel ikke en Gang Hr. Gustafsson benægte. Det kan altsaa kun være Ordene "overgives til Sult og Nød", han ønsker afkræftet; men i den Retning maa han vel være tilfreds med ovenstaaende Udtalelse af Politiassistent With, der er kommen just til samme Resultat som vi ved vore Undersøgelser.

(Social-Demokraten 4. december 1897).

Nogle af Gustafsons folk blev også afhørt og vidnede næsten alle i hans favør, mens de omtalte fru Gustafson som urimelig jaloux.

3 Maaneders Fængsel for Kvaksalveri. (Efterskrift til Politivennen)

For Højesteret procederedes i Gaar en Justitssag, som var anlagt imod den 49-aarige Kone Sara Marie Andersen Mygh for Kvaksalveri. Ved Viborg Overret var hun dømt til simpelt Fængsel i 3 Maaneder. Ved Højesteret var Lunn Aktor og Salomon Defensor.

Aktor refererede Sagens historie. Sara Mygh er en gammel Kvalsalverske, som er straffet flere Gange tidligere for denne Forseelse. Endvidere har hun faaet 8 Dages Fængsel for ulovlig Omgang med Hittegods og 5 Dages Vand og Brød for Forseelse imod Straffelovens § 173 (Forargeligt Samliv). Nu var det atter galt med hende. Hun boede lidt udenfor Thisted og tog hver Dag ind til Byen for at besøge sin Søn. I hans Hus holdt hun saa omtrent offenlig Konsultation, og der var næppe nogen Sygdom, som hun ikke tiltroede sig Evne til at kurere. Hun gav Medicin for Sot og faldende Syge, lagde Plastre paa aabne Saar og kurerede for Krampe og Blegsot. Det var saaledes under Sagen oplyst, at hun havde helbredet mange Børn for engelsk Syge og Krampe; men efter at Distriktslægen havde undersøgt den Medicin, hun havde givet de syge Børn, havde han erklæret, at disse Børn var blevne sunde og friske ogsaa uden Sara Myghs Hiælp: thi dennes Medicin gjorde hverken godt eller ondt. Det var dog ikke altid, at Sara Mygh var saa heldig, og der var under Sagen i hvert Fald paavist et Tilfælde, hvor hendes Behandling havde skadet en Patient. Det var en Arbejdsmand Hans Petersen, der led af en slem Kræftbyld i den venstre Kind. Der var meget ondt, der stntde ud as den, havde hun erklæret, og saa havde hun givet ham et Plaster, der fik Materien til at flyde i Massevis af Bylden. Hun havde dog ikke ret beregnet Plastrets Styrke; thi en skøn Dag havde det trukket Hul helt igennem Kinden. Den smittefarlige Materie flød nu ud i Munden og ned i Halsen, og det varede ikke længe, saa havde Patienten store Kræftsaar i Halsen og paa Læberne. Nu blev Sara Mygh bange og sendte Hans Petersen til en Læge, men denne havde erklæret, at nu var det for sent. Hans Liv stod ikke til at redde. Sara Mygh har været straffet tidligere for den samme Forseelse, saa hun har ikke en Gang den Undskyldning, at hun ikke har været fuldt ud vidende om det strafbare i hendes Forhold. Det kan ikke tale til hendes Undskyldning, at hun ikke tog Betaling for sin Virksomhed, men hun fik Penge for Medicinen thi netop ved hendes tilsyneladende Uegennyttighed er hun saa meget farligere. Han nedlagde derefter Paastand om Straffens Skærpelse eller Stadfæstelse.

Defensor: Jeg kan satte mig meget kort, fordi Sagen er saa godt oplyst. Hvad der har skabt Sara Myghs store Praksis er den stedlige Læges Upopularitet. Det er undet Sagen oplyst, at han er saa klassisk anlagt, at han taler Latin til den fattige Landbefolkning derovre i Vestjylland, naar han kom til dem i Sygebesøg. Selvfølgelig forstod de ikke et Muk af det hele og foretrak derfor Sara Mygh, som kunde tale til dem i deres gode jydske Maal. Jeg maa absolut protestere imod, at Tiltaltes Uegennyttighed ikke skal regnes hende til Gode ved Straffens Udmaaling. Aktor syntes snarere, at denne Omstændighed skulde bidrage til at skærpe Straffen. Det forstaar jeg ikke. Sara Mygh maa naturligvis dømmes som Kvaksalver! men der man dog tages Hensyn til, at hun aldrig har gjort sig nogen Fordel af sit store Klientel. 50 eller 75 Øre for de forbrugte Medikamenter var de eneste Penge, hun fik. Under disse Omstændigheder maa jeg nedlægge Paastand om Anvendelse af Lovens mildeste Straf.

Dermed indlodes Sagen. Ti Minutter efter var Overrettens Dom stadfæstet. og Sara Mygh skal altsaa i 3 lange Maaneder berøves Friheden, fordi hun har villet lappe lidt paa den daarlige Menneskehed.

(Social-Demokraten 30. oktober 1897).

Den omtalte tidligere sag må være denne - hvori også hendes tidligere domme står nævnt:

Nr. 201. Høiesteretssagfører Hansen

contra

Sara Marie Jensen, Andersens Hustru (Def. Lunn),

der tiltales for Kvaksalveri.

Hillerslev-Hundborg Herreders Extrarets Dom af 28 December 1895: Tiltalte Sara Marie Andersen, kaldet Mygh, Maler Andersens Hustru, bør til Thisted Amtsfattigkasse erlægge en Bøde af 200 Kr. Derhos udreder hun alle af denne Sag lovligt flydende Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Sagfører Bendixen, 12 Kr., og til Defensor, Sagfører Thomsen, 10 Kr. At efterkommes inden 15 Dage fra denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Viborg Landsoverrets Dom af 10 Februar 1896: Underretsdommen bør ved Magt at stande. I Salær til Aktor og Defensor for Overretten, Overretssagførerne Jørgensen og Hindberg, betaler Tiltalte 15 Kr. til hver. Den idømte Bøde udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven.

Høiesterets Dom.

I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde 

kjendes for Ret:

Landsoverrettens Dom bør ved Magt at stande.

I Salarium for Høiesteret betaler Tiltalte Sara Marie Jensen, Andersens Hustru, til Høiesteretssagførerne Hansen og Lunn 30 Kroner til hver.

I den indankede Doms Præmisser hedder det: Sara Marie Jensen, kaldet Myg, Maler Andersens Hustru, der er født i Aaret 1849 og som foruden at have været straffet i Aarene 1872 og 1873 2 Gange for Overtrædelse af Straffelovens § 178 og i 1884 for Overtrædelse af dens § 247 for Kvaksalveri har været anset ifølge Thisted Kjøbstads Extraretsdom af 14 Februar 1885 med en Bøde af 50 Kr. til Kjøbstadens Fattigkasse og ifølge Overrettens Dom af 5 Maj 1890 med en Bøde af 100 Kr. til Thisted Amts Fattigkasse, tiltales under nærværende Sag paany for Kvaksalveri. Ved Tiltaltes egen Tilstaaelse og det iøvrigt Oplyste maa det anses tilstrækkelig godtgjort, at hun efter den sidstnævnte Doms Afsigelse i meget betydeligt Omfang har drevet Virksomhed som Kvaksalverske, idet hun har taget en stor Mængde Personer, saavel Voxne som Børn under Kur for mange forskjellige Slags saavel indvortes som udvortes Sygdomme, saasom Epilepsi, Brystsygdom, Kræft, Rosen og andre Hudsygdomme, hvilke hun har behandlet med Lægemidler, som hun har foreskrevet sine Patienter, og som dels har bestaaet i saadanne Mixturer og Salver, som kunne faas i Haandkjøb paa Apotheker, dels ere blevne tilberedte af hende selv navnlig af Urter overensstemmende med Forskrifter i en af hende benyttet gammel Lægebog, og har hun ladet Patienterne betale hende for de af hende leverede Lægemidler, hvorhos hun, der ingensinde vil have forlangt Betaling for den af hende ydede Lægehjælp, har modtaget, hvad der i den Anledning i Penge eller andet Vederlag frivilligt blev ydet hende. Tiltalte, der er boende i Skjoldborg, har baade givet Konsultationer hjemme og tilset sine Patienter i disses Hjem, og har derhos regelmæssigt 2 Gange om Ugen taget ind til Thisted og i et dertil lejet Værelse givet Konsultationer, til hvilke der efter det Oplyste maa antages at have været ikke ringe Tilstrømning.

Tiltalte har forklaret, at hun, i al Fald naar hun ikke kjendte den Sygdom, angaaende hvilken hun blev spurgt til Raads, altid har opfordret Vedkommende til at henvende sig til en virkelig Læge, og endvidere, at de af hende benyttede Lægemidler have været saadanne, der efter hendes Mening ingen Skade kunde gjøre, og ifølge en af Distriktslægen den 2 December f. A. afgiven Erklæring over det i Sagen Oplyste, kan det heller ikke antages, at Lægemidlerne have kunnet skade de Paagjældende, hvorimod Tiltaltes Virksomhed, særligt for et Par af de under Sagen omhandlede Patienters Vedkommende, af Distriktslægen formenes at have havt skadelig Indflydelse, forsaavidt de Vedkommende ved at blive behandlet af Tiltalte altfor længe have været unddragne lægekyndig Vejledning; men iøvrigt foreligger ingen nærmere Oplysninger om, at Tiltaltes Patienter have lidt Skade eller ere blevne udsatte for videre Fare ved hendes Behandling. For sit foranførte Forhold vil Tiltalte være at anse efter Lov 3 Marts 1854, jfr. Frdn. 5 September 1794 §5, med en Straf, der efter Sagens Omstændigheder findes ved Underretsdommen passende bestemt til en Bøde til Thisted Amts Fattigkasse af 200 Kroner.

(Højesteretstidende 1897, for 30. april 1896, s. 166-168).

Se også indslaget: Avisfejden 1870 om Stine Kudsk (1809-1897) om Stine Kudsk som fortæller om lægeforholdene i Thy i årtierne før denne dom.

Lakaj Oxenbøll Afrika. (Efterskrift til Politivenen)

Fra kgl Lakaj til Opvarter. Fin Dame og - Skurekone. Et nydeligt Ægtepar. Frøken Oxenbøll som Knejpesangerinde.

Fra en dansk Mand i Syd-Afrika har vi modtaget nedenstaaende Brev, der sikkert vil interessere vore Læsere, da det bringer mærkelige Bud om en Familje, hvis Meriter for ikke saa længe siden var almindelig Samtalestof her i Byen:

Kapstaden, 27. Septb. 97.

Den Oxenbøllske Sag er vel snart glemt hjemme, og her i Afrika vilde den uden Tvivl ogsaa sor lange siden vare overstaaet, hvis ikke "denne hæderlige Familje" atter og atter mindede Omverdenen om sin Tilværelse paa en for den danske Koloni hernede særdeles pinlig Maade.

Forst etablerede Familjen et Kost- og Logishus, selvfølgelig for Penge, laante af Danskere hernede. Og, ligesaa selvfølgelig kunde det ikke gaa for dem. Derefter ernærede Familjen sig temmelig ordenlig af deres "Ulykke" - de var jo saa forfulgte. Endelig efter mange Omstændigheder havnede Manden, som vistnok er større Fæhoved end Forbryder, som Opvarter paa Politistationen - her som overalt, hvor Englænderne er de regerende, har Politiet i sin Bygning et fuldstændigt Hjem for Betjentene med Billardrum, Bibliotek, Sovestuer og Spisesal etc. Skønt lidt uvant for Manden, der jo i det mindste i sin sidste Tid i Danmark blev vartet op af Politiet, skikker han sig vel og har et forholdsvis godt Udkomme. De mindste Børn er anbragte dels paa og dels gennem religiøse Stiftelser. Den store Dreng er i Plads og Moderen - hvis den Betegnelse tør anvendes paa denne Kvinde, hvis eneste Undskyldning maa være Utilregnelighed - hun og den ældste Datter skal efter Sigende, ved at gaa tilhaande i en engelsk Familje, tjene Opholdet.

At dette ikke har passet Moderen, som efter eget Udsagn er meget for god til at være "Skurekone" i Afrika, og at det heller ikke har passet hendes Frøken Datter, er jo ret trolig; dog skal jeg ikke nægte, at min Forbavselse næppe kunde være større end min Indignation, da jeg i Aften med en Bekendt lige indenfor Døren til et Spiritusudskænknings-Lokale ser Miss Kyhl - Kyhl er Familjen Oxenbølls Navn her i Kapstaden - optræde som Knejpesangerinde med en Æske i Haanden - til Pengene formodenlig - og akkompagneret af en polsk-jødisk Harpeslager. Saa vidt jeg forstod, var det en eller anden længst forældet københavnsk Gadevise, som heller ikke forstodes - heldigvis - af de Tilstedeværende. Efter min Ankomst i Lokalet generede Pigebarnet sig aabenbart, hvad der kun faar mig til at dømme hende mildere, men Ansvaret for Skammen falder desto tungere paa Mrs. kyhl, som efter hvad en velunderrettet Landsmand, der er kommen hertil, udtaler, nok skulde patruljere paa Gaden udenfor de Steder, hvor Datteren optraadte. Kort efter forlod hun Lokalet, og da jeg efter at have drukket min "Whisky and Soda" forlod Stedet, saa jeg Pigen og hendes Akkompagnatør allerede opstillet udenfor den næste Beværtning.

Jeg søgte forgæves efter Moderen paa Gaden. Hun var maaske for "træt" til at følge saa sent paa Aftenen; jeg maatte derfor nøjes med de Oplysninger om Pigebarnet, som beredvillig ydedes mig af det tilstedeværende Publikum.

Paa mit Spørgsmaal om, hvem hun var, modtog jeg Svaret "A danish girl" i samme Udtryksmaade, som anvendes overfor Betegnelsen af de offenlige Kvinder her, "German Girl", "French Girl" etc., og skønt jeg udtalte mig tvivlende derom, lød det haardnakket gentagne Svar: "Ja! ja! en dansk Pige, men en ung!" Man var endogsaa saa velunderrettet, at man kunde fortælle, at hun tjente godt, at hun havde haft flotte Tilbud, og at hun altid var sikker paa sine 2 Shillings (l krone 80 Øre) paa "Masonic Hotel" hos en gammel Herre.

Hvad vi før var stolte af herude, var vor Nationalitet, som altid var os en Anbefaling hos Englændere og Andre, naar vi søgte Pladser, nu er vi snart bragt saavidt, at vi næsten maa genere os for at indrømme, at vi er Danske. Lad være, at den danske Koloni i den senere Tid er bleven forøget med et Par Mennesker, som beskæftiger sig med at snyde sig Opholdet til, en Indbrudstyv, hvis genialeste Streg var at bryde Montrene op og stjæle Glasdiamanterne - Modeller af speciel store Diamantfund - paa Byens Musæum, hvilket sikkert bringer ham ud at arbejde i Stenbruddene, En, som er lidt i Genren "Plattenslageri". Ligesaa den af "København" omtalte, fornylig ankomne Asger Beck Nr. 2, der dog endnu har holdt sig passiv. Det er dog delvis blevet blandt os selv, og "braadne Kar" findes jo i alle Lande; men naar en dansk Kvinde og Moder sender sin 14aarige Datter ud at synge paa Gader og Værtshuse i Selskab med en omstrejfende Spillekant og ligefrem opdrager hende til Prostitution, medens alle Mennesker ved, at det er en "danish girl", og naar hertil kommer en lige afsluttet Skilsmissesag, hvoraf de herværende Blade bragte fuldstændig Referat, og hvor saavel Konen som Manden og hans Elskerinde alle var danske, saa maa selv de mest dansksindede blive i Tvivl om, hvor vidt de Danske virkelig fortjener deres gode Renommé længere.

En Københavner i Afrika.

(København 20.10.1897).