23 oktober 2024

En borgerlig Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags Middag blev Pianofortearbejder Münckenberg begravet fra "Folkets Have" paa Enghavevej.

Som Læserne bekendt havde Præst Volf ved Stefanskirkes nægtet at medvirke ved Begravelsen, fordi Münckenberg var borgerlig viet, men Præst Carstensen fra Herrens Kirke paa Georgsvej havde med sædvanlig Liberalitet tilbudt sin Assistance.

I Havens bagerste Del foran Teatret stod den blomstersmykkede Kiste, garneret af Faner, deriblandt Pianofortearbejderforeningens og 11te Kreds' socialdemokratisk Vælgerforenings.

Efter at en Salme var sungen, holdt Præst Carstensen en lang Tale. Han betonede særlig, at Aarsagen til, at han stod ved den Baare, var et Bevis for Statskirkepræsternes Intolerance; "denne Mand, her hviler, har ikke forbrudt andet end villet løsrive sig fra Præstetyranniet, og derfor hævner Præsterne sig paa hans Hustru og Børn og nægter at tale ved hans Død".

Efter en smuk Bøn for den efterladte Hustru og Børn slyngede Hr. Carstensen med Varme og Kraft disse Ord udover Forsamlingen: "Tro ikke paa Præsternes Trusler om Helvede og evig Fordømmelse; det er en Bespottelse af Gud, thi Gud er Kærlighed og Barmhjærtighed "

Saa blev "Dejlig er Jorden" sungen, og Kisten blev baaret gennem Haven til en Rustvogn ude paa Vejen og kørt over til Vestre Kirkegaard, fulgt af flere Tusinde Mennesker.

Og saa havde Statskirkepræsterne igen en Gang agiteret mod dem selv og mod deres egen Sæbekælder.

(Social-Demokraten 21. juli 1898).

22 oktober 2024

Kvindeligt Medlem af en Skolekommission. (Efterskrift til Politivennen)

Kvinder i Skolekommissionerne.

Kiøbenhavn b. 6 Septbr.

Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har i Aftes gjort det første Skridt ind paa en Vej, som sikkert vil føre til Fremgang for vore offentlige Skoler, idet man har valgt en kvindelig Pædagog ind i Kommissionen for en af Kommuneskolerne.

Det er allerede adskillige Aai siden, at Amerikanerne begyndte at vælge Kvinder ind i deres Skolekommissioner og dette Exempel blev hurtigt fulgt af Englænderne, da man saa de mange praktiske Fordele derved.

Det ligger jo ogsaa saa snublende nær, at her er en Opgave, som ganske særlig egner sig for kloge og oplyste Kvinder. Ganske bortset fra at Halvdelen af Kommuneskolernes Børn er Piger, er der jo i den nyere Tid kommen adskillige specielle Spørgsmaal paa Skolens Dagsorden, til hvis Løsning navnlig Kvinder vil kunne give et udmærket Bidrag.

Dette gjæIder først og fremmest Spørgsmaalene om Undervisning i Husholdningslære, huslig Økonomi, Skolekjøkkener og hvad der ellers bidrager til at løse den store Opgave den moderne Skole har sat sig: at opdrage den kvindelige Ungdom til at blive gode Husmødre. Man kan vanskeligt tænke sig denne Opgave løst, uden at der kommer Kvinder ind i Skolens Overledelse, og samtidig erkjendes det vistnok fra alle Sider, at Kvinderne paa saa at sige alle pædagogiske Omraader vil kunne gjøre deres særlige Evner gjældende paa en frugtbringende Maade.

Naar man hidtil ikke her i Kjøbenhavn, hvor der dog findes et meget anseligt Antal af intelligente og dygtige Lærerinder, har villet indlade sig paa at ansætte nogen af dem i Skolekommissionerne, saa ligger Skylden derfor ingenlunde hos Kvinderne selv eller hos Kvindesagens Forkæmpere eller Forkæmperinder. Der har ofte nok fra deres Side været slaaet til Lyd for en saadon Reform.

Men saa længe Kommunalbestyrelsen endnu havde et konservativt Flertal, mente man der at maatte modsætte sig enhver Reform der gik udenom det gamle og tilvante. Man var ængstelig for der at gjøre det første Skridt til, at Kvinden fik nogen som helst med offentlig Styrelse at gjøre og man forkastede ethvert Forslag i den Retning som fremkom fra den kommunale Opposition.

Nu er det Oppositionen der staar ved Styret og da der i Aftes skulde vælges et Medlem til Skolekommissionen for Haderslevgadens Skole, vedtog man, Overensstemmelse med et Andragende fra "Kvindelig Fremskridtsforening" og forskjellige andre Kvindeforeniger, at vælge Fru Anna Hjort, som tidligere har været Forstanderinde ved Frk Zahles Skole.

(Vendsyssel Tidende 7. september 1898).


Kvindeligt Medlem af en SKolekommission

Vi have modtaget Følgende :

Ifølge Bladenes Meddelelse om Forhandlingerne i Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Møde den 5. September, blev i dette en Dame valgt til Medlem af Kommissionen for den nye Kommuneskole i Haderslevgade og man fejler næppe ved at antage, at dette første Tilfælde af en Kvindes Beskikkelse til det nævnte Hverv skyldee den Forandring Hovedstadens Styrelse, der indtraadte som Følge af, at den kommunale Opposition sidste Foraar erholdt Pluralitet i Borgerrepræsentationen. Dette antydes da ogsaa i Blade, der staa Oppositionen nær og tydelig nok betragte hint Valg som et Fremskridt og en Sejr for Oppositionen; men Triumfen turde blive af kort Varighed, al den Stund, der ikke synes at kunne være Tvivl om det ommeldte Valgs Ulovlighed.

Bestemmelsen om Sammensætningen af "de for de offentlige Skoler særlig anordnede Skolekommissioner" i Kjøbenhavn - til hvilke den ovennævnte Kommission hører - findes i Lov af 26. December 1857 § 2 og gaaer ud paa at en saadan Kemmission foruden en Præst og et af Skoledirektionen valgt Medlem skal indbefatte "et Medlem, som udnævnes af Borgerrepræsentationen." Mere siger Lovstedet ikke; men hvis Repræsentationen eller dens paagjældende Medlemmer have raisonneret saaledes: altsaa kunne vi til Skolekommisionsmedlem, vælge, hvem vi ville, saa er dette en haandgribelig Feiltagelse. Som i alle andre lignende Tilfælde, maa der ogsaa ved Anvendelsen af den berørte Lovbestemmelse tages Hensyn til den sunde Fornuft, der ubestridelig tilsiger, at ikke Enhver, men kun Personer med visse Kvalifikationer kunne beskikkes til at varetage det omhandlede Hverv, og det tillige af den Grund, at Loven maa antages at have forudsat, at den, der af Borgerrepræsentationen udnævnes til at beklæde Hvervet, er pligtig til at overtage det; der maa, med andre Ord, gaaes ud fra, at baade Valgbarheden til Funktionen og Forpligtelsen til at overtage den, er undergiven visse Betingelser. Hvilke disse Kvalifikationer og Betingelser i det Hele ere efter den nuværende Lovgivning, skulle vi her ikke komme ind paa lige saa lidt som paa Spørgsmaalet om, hvad der i Tilfælde af en ny Lovgivning desangaaende burde haves for øje, hvorimod ville holde os til det aktuelle Spørgsmaal, om det for Tiden overhovedet er tilstedeligt, at en Kvinde vælges til Medlem af en af de ovennævnte Skolekommissioner i Kjøbenhavn.

Da den nærmest anvendelige Lovbestemmelse, som her berøres Intet foreskriver herom, er man med Hensyn til Spørgsmaalets Besvarelse henviist til, hvad der gjælder i lignende Forhold, og altsaa først og fornemmelig til Bestemmelserne om Valgbarhed ved Borgerrepræsentantvalgene, hvorefter bl. A, Ingen kan vælges til Borgerrepræsentant, som ikke fyldestgjør Betingelserne for at kunne vælges til Medlem af Folkethinget, hvad jo kun er Tilfældet med Mænd. Der kan næppe paavises nogen nærmere Analog for Spørgsmaalets Besvarelse, og da Skolekommissionerne ere et lovbestemt Led i Forvaltningen af en saa vigtig, kommunal Instilution, som Skolevæsenet er, synes da ogsaa, Sagen betragtet fra et Hovedsynspunkt, Intet naturligere end at kræve de samme Egenskaber hos den, der skal deltage i denne Gren af Kommunens Forvaltning, som hos dem, der kunne være Medlemmer af Kommunens Hovedrepræsentation, Borgerrepræsentationen. Hvervet som Medlem af en Skolekommission hører desuden til de borgerlige Ombud, som i deres Almindelighed alle Dage ere betragtede som alene paahvilende og tilkommende Mænd, hvad allerede ligger i selve Benævnelsen, ligesom det er en given Sag, at det ingen Sinde, i Hovedstaden som andetsteds, har været røgtet af Kvinder.

Idet vi, som ovenfor antydet, ikke kunne tro, at Borgerrepræsentationen eller dens fremskredne Medlemmer have anseet sig beføjede til at sætte hvem som helst ind i den paagjældende Skolekommission, men ville antage, at den ved at vælge en Kvinde til Hvervets Varetagelse, have ment al have ialtføld Noget, hvorpaa den kunde støtte det helt nye Skridt, ligger det nær at tænke þaa, at Inspektørposten ved en af Stadens offenelige Skoler for et Aars Tid eller to siden blev besat med en Lærerinde, og at man mulig har forestillet sig, at i Konsekvens heraf maa en Kvinde ogsaa kunne være Medlem af Kommissionen for en saadan Skole; men selv forudsat, at en Lærerindes Ansættelse i den nævnte Funktion var lovlig og i anden henseende forsvarlig, er en saadan Slutning selvfølgelig uholdbar, eftersom der, i Stedet for behørig Lighed, snarere er en vis Modsætning mellem de to Funktioner som Inpektør og Lærer ved en Skole og som Tilsyn med Skolen og dens Læreres Virksomhed, hvorfor ogsaa de kommunale Love udtrykkelig udelukke Skolelærere fra Skolekommissionerne i Kjøbstæderne og paa Landet. Et væsenligt Motiv for Borgerrepræsentationen eller dens Flertal til ved den paagjældende Lejlighed at lade Valget falde paa en Kvinde, har vel i øvrigt været, at man har villet "prøve, om det ikke kunde gaa," især da den valgte Personlighed er en Dame med mangeaarig Øvelse og følgelig betydelig Indsigt i Skoleundervisning, hvad dog for Resten ikke just er ensbetydende med Indsigt i Skolevæsenet og dets Forvaltning; men vi betvivle meget, at Forsøget vil finde Tilslutning hos Nogen af dem, hvem Sagen vedkommer. Disse ere jo mange, lige fra vedkommende Dame selv, - der vist nok vilde handle forsigtigst ved indtil Videre at vægre sig ved at tage Sæde i Kommissionen - og opad til to Ministerier, og navnlig kan det formentlig forventes, at indenrigsministeriet i fornødent Fald vil skride ind og paalægge Borgerrepræsentationen at foretage et nyt Valg; men skulde et saadant Paalæg ikke blive taget til Følge, er der maaske ikke anden Udvej, end at Repræsentationen sagsøges til at omgjøre det stedfundne Valg. S. V.

(Nationaltidende 15. september 1898)


Nationaltidende synes at være det eneste Højre-avis som lagde spalter til sådanne synspunkter. Selv Dagens Nyheder ironiserede over indslaget. Som det ses af det følgende bragte Nationaltidende også modindlæg.


Fotograf Mary Dorthea Frederikke Steen (1853-1939): Forstanderinde Anna Hjort  (19.5.1833-2.9.1923). 1886. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Anna Hjort gik fra 1853 på N. Zahles nyoprettede privatlærerindekursus. I 1857 blev hun lærer i barneskolen i dansk, engelsk, regning, gymnastik og tegning og klasselærerinde samme sted. En af Danmarks første klasselærerinder. 1863-1896 var hun forstander for lærerindeskolen. Hun blev 1885 medlem af skolens bestyrelse. Efter spændinger med Zahle forlod hun skolens bestyrelse i 1893, i 1896 sin forstanderstilling. Hun blev det første kvindelige skolekommissionsmedlem i Danmark, idet hun blev Borgerrepræsentationens kommissionsmedlem i Haderslevgades Skole fra 1898. Anna Hjort var desuden aktiv i kvindebevægelsen. 


Kvindeligt Medlem af en Skolekommission.

I "Nationaltidende"s Morgennummer 15. September findes en Artikel af S. V., i hvilken Lovligheden af det den 5. Septbr. stedfundne Valg af et kvindeligt Medlem til en Skolekommission bestrides. For at bevise sin Paastand paaberaaber Forfatteren sig Lovbestemmelsen om Valgbarhed ved Borgerrepræsentantvalgene, hvorefter Ingen kan vælges til Borgerrepræsentant, som ikke fyldestgjør Betingelserne for at kunne vælges til Folkethinget, og slutter deraf, at samme Bestemmelse maa gjøres gjældende overfor Valgbarhed til Skolekommissionen.

Logiken af den dragne Slutning synes mig lidt for tvivlsom. Hvis det var Meningen, at Valgbarhed til Skolekommissionen skulde afhænge af samme Betingelser som Valgbarhed til Borgerrepræsentantskabet, vilde det være omtalt i Skolelovgivningen; men der findes Intet desangaaende. S. V. fremhæver selv, at der i Lov af d. 25. December 1857 § 2 ikke siges Andet end, "at en saadan Kommission, foruden en Præst og et af Skoledirektionen valgt Medlem skal indbefatte et Medlem, som udnævnes af Borgerrepræsentationen" Som yderligere Bevisførelse mod Valgets Lovlighed anfører S. V., at "Hvervet som Medlem af en Skolekommission hører desforuden til de borgerlige Ombud, som i deres Almindelighed alle Dage ere betragtede som alene paahvilende og tilkommende Mænd". Dette er ganske vist Tilfældet for Danmarks som for mange andre europæiske Landes Vedkommende, men beviser Intet, da det paa ingen Maade udelukker, at den historiske Udvikling ogsaa her ganske naturlig vil medføre en Forandring paa det omtalte Omraade, ligesom det allerede er skeet for enkelte andre Landes Vedkommende, saasom i England, Finland, Norge, Sverrig siden 1889, og Paris for Frankrigs Vedkommende, for ikke at tale om Amerika og Australien.

At Motivet for Borgerrepræsentationens Valg skulde have været, "at Man har villet prøve, om det ikke kunde gaa", turde betvivles. Mon det ikke var mere sandsynligt, at Borgerrepræsentationen havde faaet Øjnene op for, at der muligvis var Mangler ved Skolevæsenets Forvaltning, som oversaaes af Mænd, men som en Kvinde vilde kunne gjøre opmærksom paa, netop forbi hendes Syn paa Sagen paa nogle Punkter er forskjelligt fra Mændenes?

At den valgte Dames mangeaarige Øvelse og betydelige Indsigt i Skoleundervisningen ikke er ensbetydende med Indsigt i Skolevæsenet og dets Forvaltning, er indlysende; men hvis hun med aabne Øjne har iagttaget Arbejdsmaaden i den Institution, af hvilken hun er en Del, er der Sandsynlighed for, at hun er mere skikket til at udfylde Pladsen i en Skolekommission end mange Mænd, som intet Steds have havt Lejlighed til at lære den Maskine, som de skulle styre, at kjende.

Frederiksberg, Septbr. 1898.
Elly Nienstædt,
f. Lempfert.

(Nationaltidende 21. september 1898. 2. udgave)


Kvinder i Skolekommissionerne. Der foreligger en officiel Redegjørelse for det af Borgerrepræsentationen den 5. ds. for lukkede Døre foretagne Valg af et Medlem til Kommissionen for den nye Kommuneskole i Haderslevgade.

Sagen foretoges som sædvanlig paa Foranledning af Magistraten, som havde anmodet Forsamlingen om i Henhold til Lov 29. December 1857 § 2 at udnævne en Mand til at indtræde i den nævnte Kommission.

Fra forskjeliige Kvindeforeninger, nemlig kvindelig Fremskridtsforening, kvindeligt Arbejderforbund, kvindelige Herreskræderes, Bogbinderes og Konfektionsarbejderes Fagforeninger samt kvindelige Sølvpolereres Forening, var der under Mødet ved Klausen tilstillet Forsamlingen en Skrivelse, hvori de henstillede til Overvejelse, om det ikke vilde være tidssvarende og i enhver Henseende rigtigst al vælge saavel Kvinder som Mænd ind i Skolekommissionerne for de offentlige Skoler. Til Begrundelse heraf fremsatte de følgende Bemærkninger :

"Det er ifølge Lovbestemmelser Kommissionens Hovedopgave at føre Tilsyn med Skolens hele Virksomhed, med Elevernes Opførsel og Disciplin, Skoleforsømmelser, Lokalernes Tilstand o. s. fr., og vi mene, at da Skolerne ere saavel Pige- som Drengeskoler, i hvilke der undervises af saavel Lærerinder som Lærere, vilde det være det Naturligste, om der ogsaa valgtes Kvinder ind i disse Kommissioner.

Uden i nogen Maade at ville underkjende de nuværende Kommissioners Dygtighed og Virksomhed, ere vi dog af den Formening, at Kvinder i særlig Grad egne sig til at føre Tilsyn overalt, hvor det drejer sig om Børnenes Ve og Vel. Vl minde i denne Sammenhæng om, at der jo allerede nu herhjemme vælges Kvinder til at føre Tilsyn med Plejebørn. Det er jo ogsaa almindelig bekjendt at Kvinderne i England i mange Aar have havt Plads i Skoleraadene og der udført de dem paahviienbe Pligter til Befolkningens største Tilfredshed."

Paa Forslag af Marstrand vedtoges det enstemmig med 22 St. at vælge fhv. Forstanderinde, Frøken Anna Hjort til Medlem af den omhandlede Skolekommission.

(Nationaltidende 28. september 1898).

Væltet med Ligvognen.

"Tidens Krav" fortæller i Lørdags: De mange Spadserende paa Vesterbrogade i København var i Søndags Vidne til et højst uhyggeligt Optrin. En Rustvogn skulde nemlig bringe et Lig til et af Kapellerne paa Vestre Kirkegaard og efterfulgtes af den Afdødes nærmeste Slægtning, som havde taget Plads i et par Drosker. Paa Hjørnet af Vesterbrogade og Enghavevej væltede Rustvognen og Kisten med Liget faldt ned paa Gaden. Selvfølgelig vakte dette Optrin den største Opsigt, og der samledes snart en meget betydelig Menneskemængde. De Liget ledsagende Slægtninge, hvoraf flere kvindelige, var naturligvis særlig stærkt grebne af Tildragelsen, og gav deres ved dette Uheld forøgede Smerte Luft i Taarer. Omsider lykkedes det at faa Kisten paa ny anbragt i Rustvognen, der derefter med Følget fortsatte sin triste Kørsel til Vestre Kirkegaard.

(Dagbladet Hejmdal 14. september 1898).

21 oktober 2024

Det danske Kuba. (Efterskrift til Politivennen)

Vore hjemlige Patentpatrioter som Kolonisatorer.

For 110 Aar siden, i Aaret 1788, afskaffedes i Danmark Stavnsbaandet. Bonden skulde ikke længere være bunden til at leve og dø i det Sogn, hvori han var født og indrulleret. Den Dag i Dag existerer Stavnsbaandet i det danske Biland, der hedder Grønland.

Hvis der blev skrevet en Bog, en sanddru Bog om Grønland og dets indfødte Befolkning, vilde den begynde med at fastslaa, at i det 19. Aarhundredes Slutning herskede der i Grønland det mest ubetingede Stavnsbaand.

En grønlandsk Eskimo maa ikke forlade sit Land uden den danske Regerings, d. v. s. den grønlandske Handels Tilladelse.

Han maa ikke og han kan ikke, thi ved de strængeste Forholdsregler er Grønland afspærret fra Yderverdenen. Ingen andre end "Grønlandsk Handel" maa drive Handel paa Grønland. Intet andet Skib end "Handelens" maa lægge til eller nærme sig Grønlands Kyster. Intet andet Skib maa have den mindste Forbindelse med Land. Eskimoerne, om de saa ti Gange havde Lyst til at udvandre, kan ikke.

De er spærrede inde, hvor de er. Saa konsekvent er "Handelen" gaaet frem, at de unge Grønlændere hver Sommer bringes til København for at lære et eller andet Haandværk, især Bødkeriet, Snedkeriet og Smedning, og som er anbragte ude i det bekendte Hus paa Kalkbrænderivej, øjeblikkelig sendes tilbage til Grønland, naar de er udlærte. Der er ikke Tale om, at de faar Lov at blive her.

Den danske Regering har naturligvis en Undskyldning. Den kan, siger den, ikke tillade Udvandring, fordi Grønland saa bliver affolket. Den Undskyldning havde Herremændene ogsaa, da de protesterede mod Stavnsbaandets Løsning. Men om det er ti Gange sandt, hvad rager det saa Grønlænderen. Hans fri Vilje skal slaas ned af Hensyn til Landet, han uheldigvis er født i.

Dette er jo det komplette Livegenskab, hvor en civiliseret Stat ligefrem erklærer, at den ejer sine Borgeres Liv som en Mand ejer en Drift Køer eller en Flok Svin.

"Handelens" Monopol er ogsaa den rene Fordærv for de indfødte. Man tænker sig - bemærker "Aftenbl." - noget saa skævt og latterligt i vore Tider, som at 12,000 Mennesker tvinges til kun at maatte handle med den og den.

"Handelen" fastsætter de Priser, den vil give for Eskimoernes Produkter. Den kan gøre det, thi der er ingen, der kan overbyde den.

Med Hud og Haar er Grønlænderen solgt til "Handelen". Og alle, der kommer fra Grønland, og som, notabene, ikke har været Embedsmænd, og altsaa ikke har faaet Mundkurv paa, fortæller og bekræfter alle, at Forholdene efter Haanden bliver de, at Grønlænderne bliver fattigere og fattigere, mens der i "Handelens" Tjeneste stadig kan anbringes flere og flere Embedsmænd, kongelig danske Embedsmænd.

Er det ikke saare karakteristisk, at af samtlige Bilande og Kolonier er Grønland det eneste, der betaler sig, og at knap 12,000 Eskimoer kan underbolde en hel Sværm paa Hundreder af Kolonibestyrere, Missionærer, Præster, Læger, Skibsførere og Skibsbesætninger, Kontorchefer, Departementschefer, Justitsraader. Fuldmægtige, Opkøbere, Assistenter og Skrivere og Forvaltere og Herren ved hvem flere.

Til at besørge Handelen paa Grønland er der ansat en Sværm af Embedsmænd, og der er ikke mere at gøre, end at en halv Snes driftige islandske Købmænd kunde besørge det - adskilligt billigere for Eskimoerne.

Men Grønland er endnu, hvad den hele danske Stat var i gamle Dage, en Embedsmændenes Malkeko, hvor det gælder om at hænge sig fast og klemme Yveret dygtigt.

Af denne den civiliserede Verdens Goder har Grønlænderne kun faaet lidet eller intet. Det skulde da være, at de Kryolitarbejdere, der fra Danmark sendes derop, har udbredt Syfilis mellem Grønlænderne.

Lidet eller intet godt har dette taalmodige, nøjsomme, beskedne Folk, der i Ishavets Mørke og Kulde kæmper for Tilværelsen, hentet fra Danmark.

En eneste brav Mand er af Uegennytte draget derop, og han saa, at selv den allerhelligste Konge og det allerkristeligste Fædreland lod ham i Stikken, da man opdagede, at Grønland "ikke kunde betale sig."

Saa laa Landet i Fred i nogle Aartier, til man fandt den Maade, hvorpaa Landet skulde udbyttes og udnyttes. Fra det Øjeblik af blev Grønland, hvad det nu er: Den danske Stats Livegne.

(Demokraten (Århus) 26. august 1898).

Lehmann 1: Eskimofamilie. Farvelitografi på karton med kantforstærkning. Nederst til venstre: påklæbet seddel: Lehmann: Etnografisk Bill.Nr.1. Eskimo. Ny forbedret udgave omtales i Schulwart sep 1911 s. 131. Ældste udgave omtalt i annonce i Danmarks Lærerforenings medlemsblad maj 1883. 29. 1900. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

19 oktober 2024

Korups Have ved Søndermarken. (Efterskrift til Politivennen)

 Et par glimt fra livet i Korups Have omkring århundredskiftet 1900:

Søndagens store ulykke.

En gynge med 8 mennesker styrter ned.

Søndagslivet og søndagsglæden medførte i går en stor ulykke ude i Valby. I Korups Have, hvor det ægte, gamle, frederiksbergske folkeliv florerer, blev glæden ved ottetiden brat afbrudt af en frygtelig hvinen og skrigen, der lød henne fra Kaffegyngen.

Mens dennes båd. hvori det sad 3 damer, 3 herrer og to små børn, var højt oppe i luften, gtk tovene, der holdt den, fra, og båden blev slynget langt væk og styrtede til jorden, hvor den splintredes.

En ung mand fik sin kind flænget slemt. Barnet, som han sad med på skødet, slap nogenlunde uskadt fra faldet; men hans kæreste faldt ud af båden og lige ned med ryggen over et stakit og blev liggende som død.

Den anden unge mand brækkede sin arm, mens de to af damerne slap nogenlunde let fra det frygtelige fald.

De blev alle liggende på jorden ude af stand til at røre sig straks, og da man ikke anede ulykkens størrelse. opstod der et frygteligt røre mellem publikum.

Man fik de tilskadekomne båret op i restaurationen, hvor Doktor Duurloo fra Valby anlagde foreløbige forbindinger og sendte begge herrerne og den mest medtagne dame til hospitalet.

Restaurator Andreasen har lejet såvel karrusellen som gyngen ud til samme mand, og om det end i første række må påhvile denne at se efter om gyngen er sikker, må hr. A. dog også bære en del af ansvaret for hvad der findes i hans have.

Her viste det sig bagefter, at det var selve gyngen, som var pilrådden. Vi håber, at denne sørgelige ulykke må give anledning til et almindeligt eftersyn af gyngerne i haverne på Frederiksberg

(Folket Avis - København 1. august 1898.)


Frederik Riise: Indgangen til Korups Have, set fra Valby Langgade. Frederiksberg Stadsarkiv. Public Domain. Kbhbilleder.


"Korups Have". Ved den i går afholdte 1. auktion over etablissementet "Korups Have" i Valby, blev overretssagfører Schmidt højstbydende med 70.000 kr. som repræsentant for obligationsejere. En 2. auktion blev forlangt afholdt.

(Dagbladet (København) 19. november 1901.)


Korups Have solgt. I lørdags afholdtes der tvangsauktion over etablissementet "Korups Have" i Valby. Gårdejer Ole Mortensen af Vigerslev blev højstbydende med 110.000 kr og forlangte derefter ejendommen udlagt som ufyldestgjort panthaver.

(Social-Demokraten 17. december 1901.)


Efter  forlængelsen af de elektriske sporvogne i 1901, blev Korups Have et populært udflugtsmål for Københavnerne. Korups Have fik et populært udendørs sommerteater, bl.a. med skuespilleren Schilør Linck (1878 – 1952) som direktør. I forbindelse med de socialdemokratiske grundløvsmøder m. v. var Korups Have ofte et yndet sted at tage hen. Det gik ikke altid stille af sig:


Batalje i Valby Langgade.

En sværm på ca. 100 personer forsøgte i morges ved 4-tiden at storme beværtningsteltene i Korups Have og Søndermarken. Politiet drev dem ud på Valby Langgade hvor der stod et større slag.

En af deltagerne, en ung mand Karl Larsen fra Sindshvilevej 9, blev ramt i hovedet af en knippel og så slemt medtaget, at han straks måtte føres på hospitalet og forbindes.

Der blev foretaget en anholdelse.

(Aftenbladet (København) 6. juni 1903.)


I 1904 blev Korups Have købt af P. Henrichsen, der ejede det indtil 1934. Korups Have lukkede og blev totalt nedrevet i 1936

Telefonarbejdernes fest.

I dag åbnes telefonarbejdernes fest i Korups Have ved Søndermarken, og der er gjort alle forberedelser til at skaffe de besøgende en fornøjelig underholdning.

Korups Have er en af de yderst få hyggelige og rummelige lysthaver, som endnu står til rådighed for afholdelse af folkefester, og beliggenheden er endda med nutidens kommunikationsmidler for intet at regne. For 10 øre og i en snup kommer man selv fra de fjerneste dele af byen ud til den skønne Søndermark og Korups Have.

Under overlevelse af linjebygmester Peter Jensen og formand Christiansen har telefonarbejderne Nielsen, Boisen og Knudsen stillet det store arrangement på benene.

Ved siden af havens så populære forlystelser med gynge, karussel etc. er der variete, Ueberbrett'l og optræden af kendte navne fra skuespillerverdenen. De to cirkus, Orlando og Beketow har tilladt nogle af deres fortræffelige artister at optræde, Arenateatrets Schultz har også strakt sig vidt i imødekommenhed, og d'hrr. Schmidt & Godthælpsen vil præsentere brydekamp.

Telefonarbejder Hartwich optræder som sanger, og telefonarbejderne vil i al almindelighed vise hvorledes deres erhverv øves.

Stor tiltrækning vil sandsynligvis tombolaen og lotteriet øve. Der er skænket værdifulde gaver. Den heldigste kan trække hjem med en tyr som er mere værdifuld og billigere end en bjørn.

Når solen i eftermiddag går ned bag Valby Bakke, vil folk vrimle ind i Korups Have, og værre bliver det selvfølgelig lørdag og søndag.

For god musik er der sørget - som det så smukt hedder i gammeldags annoncestil.

Og hele udbyttet tilfalder telefonarbejdernes alderdoms- og byggefond.

-C-

(Social-Demokraten 2. juni 1905)


Korups Have. Restauratør P. Henriksen, ejeren af det bekendte traktørsted i Valby, har af trafikministeriet fået tilladelse til at åbne en indgang direkte fra Søndermarken til haven. Dette vil navnlig være en betydelig lettelse for de mange som medbringer madkurve og spiser på plænerne i Søndermarken, når de vil hente et eller andet drikkeligt fra restauranten.

(Dannebrog (København) 6. juni 1906.)


"Korups Have" har til sit øvrige program føjet sangeren hr. Rolf Wøldicke, hvis smukke stemme får hjertet til at banke i brystet på mange små frøkener fra Valby og Vesterbro, fru Elna From og hr. Otto Petersen er programmets grundpiller. De har hver for sig og en for begge, henholdsvis når de optræder solo og som duettister sammen, erhvervet en stor popularitet der også udstrækker sig til det flinke lille orkester der under hr. Feldhusens ledelse stundom præsterer fantastiske underværker.

(København 14. juli 1908.)

Korups ældste datter Marie Sophie Amalie Korup (1839-1917) drev traktørstedet Korups Have efter faderens død. Hun overtog også hans opgaver som postmester - hun er således Danmarks første kvindelige sådan. Kort før sin død i 1917 blev der lavet et interview med hende som kan ses andetsteds på denne blog.