Amalienborg 19. september 1944. (Efterskrift til Politivennen)

I tiden op til tyskernes tilfangetagelse af dansk politi 19. september 1944 (Operation Möwe) var der hyppige meddelelser i "Politidirektørens Beretninger om Forholdene i København i Tiden fra den 5. Juli til den 17. September 1944" om tyske marinesoldaters hærgen i København. De involverede bl.a. vold, skyderier og grove chikanerier mod civile. Netop disse blev involveret i træfningen ved Amalienborg:

9. juli 1944: Kl. 22,35: Gernersgadevagten kaldt til Ny Østergade, hvor nogle tyske Marinesoldater var kommet i Slagsmaal med en civil dansk Mand om en Kvinde. Danskeren blev indbragt til Station 2, sigtet for Beruselse og Gadeuorden.

Kl. 23,05 blev Gernersgadevagten rekvireret til Amagerbrogade, hvor en beruset tysk Marinesoldat skød med Pistol. Han blev bragt til Kastellet.

10. juli 1944: Kl. 22,25-22,50 meldtes, at 3 berusede tyske Marinesoldater lavede Gadeuorden i Skindergade, paa Hjørnet af Gothersgade og Borgergade og paa Kongens Nytorv. Alle 3 anholdt af Gernersgadevagten.

14. juli 1944: Kl. 22,45 blev Gernersgadevagten rekvireret til Langeliniebroen ved Indkørslen til Frihavnen, hvor nogle tyske Marinesoldater trods det danske Politis Forbud vilde medtage nogle Piger gennem den derværende Afspærring.

21. juli 1944: Kl. 21,25 har 3 tyske Marinesoldater og en Marineofficer, medens de sejlede med Baadene i Tivolisøen, strøget Baadens Flag og kastet dem ned i Bunden af Baaden. Feldgendarmerne anholdt de paagældende.

29. juli 1945: Kl. 21,42: Gernersgadevagten rekvireret til "Montmartre", St. Regnegade 19, i Anledning af et Klammeri om et Pigebarn mellem en civil Dansker og tysk Marinesoldat. Herunder affyrede Marinesoldaten et Skræmmeskud i Gulvet. Marinesoldaten blev medtaget; den civile Dansker var forsvundet, da Vagten kom.

6. august 1944: Kl. 20,19: Gernersgadevagten rekvireret til Restaurant "Den blaa Ged" i Farvergade, hvor 2 tyske Marinesoldater havde yppet Klammeri med de øvrige Gæster og herunder overfaldet en Buntmager. Den ene Marinesoldat var forsvundet, forinden Gernersgadevagten ankom; den tilbageblevne blev ført til Kastellet.

8. august 1944: Kl. 21,25: Gernersgadevagten til Stoppestedet ved Niels Juels Statue En civilklædt tysk Marineofficer og en tysk Marinesoldat i Uniform havde røget i en Sporvogns Hovedvogn. Konduktøren paatalte det, men uden Virkning. Han standsede derefter Vogntoget ved Niels Juel, og Gernersgadevagten blev tilkaldt. Vagten medtog de to Militærpersoner.

13. august 1944: Kl. 22 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Ny Adelgade 8, hvor tyske Marinesoldater var kommet i indbyrdes Slagsmaal, hvorunder de brugte Bajonetterne. Nogle af Marinesoldaterne blev kørt til Kastellet.

4. september 1944: Kl. 0,58 meldte Vagten paa Elektricitetsværket i Gothersgade, at 2 tyske Marinesoldater, der kom kørende paa Cykel, havde affyret flere Pistolskud. En Eftersøgning forblev resultatløs.

5. september 1944: Kl. 23 blev Gernersgadevagten kaldt til Raadhuspladsen, hvor en beruset tysk Marinesoldat var gaaet amok og herunder slog løs paa Folk. Han blev indbragt til Kastellet.

14. september 1944: Kl. ca. 23,55: Gernersgadevagten tilkaldt til Nordhavn Station, hvor en beruset tysk Marinesoldat havde forsøgt at stjæle en Cykel. Han blev anholdt og ført til Kastellet.

Gernersgadevagten var en fælles dansk-tysk udrykningskommando som fungerede 16.1.1944 til 19.11.1944. Den bestod af tyske og danske politifolk som var trænet i sammen at tage sig af ballade når tyskere og deres håndlangere var indblandet.

Det er bl.a. med dette i baghovedet man skal se politiets reaktion ved Amalienborg under den tyske tilfangetagelsen af dansk politi, Operation Möwe, 19. september 1944. Ved Amalienborg kom det til skyderi mellem dansk politi og tyskere. Ifølge en tysk opgørelse fra dagen omkom i alt ni tyske soldater, mens syv var sårede efter kampene med politivagten. Blandt politifolkene var tre sårede. Mindst 2 medlemmer af SD og en schalburgmand dræbt af geværer, sammen med mindst 3 meget unge marine trainees samt en instruktør og junior officer.

Besættelsesmagten indledte i København operationen ved en falsk luftalarm kl. 11, hvorefter tyske politisoldater angreb politistationerne. De trængte forholdsvis nemt ind på politigaarden, dog med anvendelse af håndgranater og en kanon der nåede at affyre 3 skud. Betjente og overordnede politifolk blev afvæbnet og kørt bort i lastbiler til nogle store vareskure i Frihavnen. På nogle få andre stationer (Antonigade, Under Elmene og St. Kongensgade) mødte de svag modstand. På den nye politiskole ved Artillerivej kom det til en livlig Skudveksling.

Luftværnsmyndigheder blev efterhånden klar over at luftalarmen var falsk og at det var en list fra tyskernes side. På Amalienborg Slotsplads blev der lavet spærringer, skudstillinger og lette barrikader. Kl. 12 ankom 50-60 tyske marinesoldater med båd fra Holmen ved Nordre Toldbod. Deres mål var egentlig at forstærke hovedkvarteret Hotel Phønix på Bredgade, men i stedet drejede kolonnen for tidligst til venstre, og gik ad Amaliegade, og dermed direkte ind i de afspærringer som politi og frivillige fik etableret i løbet af en halv time. De nærmede sig i kampformation. De forsøgte at fjerne dem, og dermed indledtes skydningen ca. 12.15. Tyskerne alarmerede en kanonbåd, som ved 13-tiden lagde til ved Larsens Plads og begyndte at beskyde slotspladsen.

Kamphandlingerne anslås at havde kostet en halv snes livet, mens 30-40 blev såret. Tyskerne angav deres tabstal til 9 tyske soldater og 7 sårede. 3 danske politifolk blev såret. I forsvaret deltog også civile. Tyskerne mente at de opholdt sig i Amaliegade 39, og kastede bomber ind i ejendommen, som kom i en brand som bredte sig til naboejendommene, Amaliegade 37 og 41. Det tyske Militær nægtede det danske brandvæsen og ambulancerne adgang til brandstedet. Herefter blev der givet ordre til det tyske militær om at trække sig tilbage fra Amalienborg. Der blev affyret ca. 15.000 skud på og omkring slotspladsen. Bl.a. palæforvalter, kaptajn Schlichtkrull blev svært kvæstet. Efterfølgende forklarede tyskerne at det hele var en misforståelse, og at det slet ikke var hensigten at afvæbne politiet på Amalienborg. Det fungerede da også helt frem til befrielsen. 

Det hævdes af øjenvidner, at Kaptajn Henningsen, Adjudanten, der indlagde sig Hæder den 9.April, deltog i Kampen ved Amalienborg i Gardeuniform.

Denne Kamp fortjener nærmere Omtale. Udover det allerede oplyste kan med deles: Da det danske Politi paa Pladsen opdagede, hvar der foregik, gik man i Alarmberedskab. Forposter blev sendt ud i Fredericiagade, Amalie gade etc, og tog Stilling inde i Ejendommene. Da Tyskerne fra flere Sider rykkede frem mod Amalienborg, blev de beskudt og slaaet paa Flugt. Tilfældige Civilpersoner og CBfolk slæbte de spanske Ryttere paa Plads og bankede dem ned i Stenbroen. En Kusk for en Saltvogn læssede af. Politiet brugte Saltsækkene som Sandsække og forstærkede deres Stillinger ved Staalskilderhusene paa Palæhjørnerne. En Del Mennesker søgte ind i Tuborgdepotet i Amaliegade. Da Tyskerne kom igen og stoppedes ved Pigtraaden, aabnedes Bombardement med de fulde ølflasker, der sprang som Haandgranater paa Kørebanen og fyldte den med Glasskaar, saa tyske Køretøjer ikke kunde passere. Dette Bombardement turde være et af Krigshistoriens mærkværdigste. Flaskerne kastedes højt oppe fra Ejendommens Vinduer og var næsten dødbringende Vaaben, om de ramte. Samtidig rasede Ildkampen ved alle fire Palæindgange. Tyskerne maatte retirere med flere Faldne og adskillige Saarede. Folk i Kvarteret raabte Hurra, naar en tysk Saaret blev ført forbi....

150 Marinesoldater blev sat ind til Forstærkning af det tyske Sikkerhedspoliti. En Kanon fra et Marinefartøj ved Larsens Plads blev bragt i Stilling, men Tyskerne fik aldrig brug for den. En sindig dansk Politibetjent sagde Plaf Plaf med en Maskinpistol, og de to Skud var nok til at jage Kanonbetjeningen til hver sin Side. Den kom igen, og atter skød Politibetjenten et Par Skud. Paa den Maade affyrede han under Kampen 76 Skud mod Kanonen. Ingen kom til den! 

De danske Betjente laa i Dækning, Tyskerne maatte frem paa aaben Kørebane. Branden i Amaliegade 39 (ikke 27 og ved Siden af det gamle Hospital, ikke overfor-..) opstod som Følge af tyske Haandgranater.

Da Kampen efter tysk Opfordring blev blæst af, og Politiet beholdt Valpladsen, strømmede begejstrede Københavnere til. Ogsaa i Formiddag har Tusinder valfartet til Amalienborg, hvis Tilkørselsveje er spærret af Politibetjentene, der trætte, men lykkelige, fortsætter paa en Vagt, de ikke kan afløses paa i overskuelig Fremtid. Thi de er de eneste danske Politifolk i Funktion i Dag. Kronprins Frederik gik efter Kampen over Pladsen fra Regeringspalæet til sit eget Palæ, hilst af Folks Jubel. Kongen har udtalt sin varmeste Paaskønnelse overfor den Vagt, der saa tappert forsvarede ham mod en knusende Overmagt.

Under Kampen transporterede Brandvæsenet adskillige Ofre bort. Derimod maatte man ikke slukke Branden i Amaliegade. Tyskerne jog Brandmændene bort, og først. paa et sent Tidspunkt kom de i Arbejde. Den fredede Ejendom ødelagdes derfor. Blandt Ofrene kan nævnes: Bjørnsson, Bredgade 69, dræbt ved Ejendommen. Overofficiant Larsen, dræbt paa St Annæ Plads, Poul Nielsen, Rødovre, dræbt i Ny Toldbodgade. En ikke med Sikkerhed identificeret Mand, vistnok Chr Larsen, Horsekildevej 16, dræbt paa Sct Annæ Plads ved Hjørnet af Toldbodgade. Fra Ny Toldbodgade 13 transporterede Brandvæsenets Ambulance en død Tysker, fra samme Gade Nr 53 endnu en død Tysker, fra Nr 35 en død Tysker og to haardt saarede. Fra Ny Toldbodgade 2 en saaret Dansker, Brunell fra Amagerbrogade 12. Paa selve Slotspladsen hentedes Politibetjent Larsen, der havde et Strejfskud i Hovedet, og noget senere Jacobsen, Taastrup, Marius Schmidt, Gentoftegade 55 (saaret i Hovedet) og Petersen, St Kongensgade 69 (saaret i begge Arme). Paa St Annæ Plads hentedes saa sent som lidt i Kl 15 to Mænd, Einar Jørgensen og Karl Sørensen. Og endelig hentedes fra Det gule Palæ Kaptajn Schlictkrull, som døde, og Arbm Bakt (?) fra Drogdensgade, der var saaret. 14,35 hentedes i Toldbodgade en ukendt Mand og Politibetjent Brandt, der var saaret i Benet.

Derudover har danske Ambulancer under Kampen afhentet Politibetjent Olsen, Aaboulevarden 9, der var skudt i Hovedet og dræbt, og en ukendt Mand fra Kongedybet 10, ligeledes dræbt, to ukendte Døde fra Nørrebro, Fru Andersen fra Under Elmene 3, saaret i Ryggen, og fra Hjørnet af Blaagaardsgade og Nørrebrogade 3 Mænd: M Hansen, Vesterbrogade 92, Jungby, Kiplings Alle og Rasmussen, Havdrupsvej 1, alle saarede. Paa Rasmus Rasksvej saaredes Fru Jensen i Hovedet, og fra Blaagaardsgade 1 hentedes noget senere Larsen, Viborgvej 2 og Fru Mikkelsen, der havde Skud i den ene Arm. I Peter Skramsgade saaredes Fru Hansen, øresundsvej 23. En mere nøjagtig Tabsliste skal blive bragt, naar den forligger.

(Information nr. 285, 20. september 1944)

Tusinder af Københavnere strømmede Dagen igennem til Amalienborg, hvor den trætte Politivagt stadigt staar urokkeligt. Gaderne holdtes spærrede af een Mand, som sagde: Saa Saa!, naar Mængden pressede sig for Langt frem. Politivagten i Kolonnaden bugner af Frugt og Tobaksvarer, Hvert øjeblik ser man Folk slaa en af Politimændene paa Skulderen og stikke en Pakke Cigaretter i hans Lomme. Stikkerne arbejder i Menneskemængden, men Folk lægger ikke Skjul paa deres Meninger. Vagten paa Amalienborg er nu Symbolet paa det danske Samfund, som det var, og som det skal blive igen, naar den “illoyale Del af Politiet”, d.v.s. de helt tilfældige 1680 Mand, som havde Formiddagsvagt i Forgaars paa de københavnske Politistationer, er vendt tilbage fra dén Koncentrationslejr, hvortil de i Gaar ankom “i bedste Velbefindende”, som den nye Radioavis meddeler. Den oplæses af Leif Clauson Kaas, en ældre Broder til den kendte Flyver, et sølle for drukkent Subjekt. Den kasserede Journalist og Manuduktør Harald Henriksen, kaldet Rus-Henrik, et lignende, altid beruset, psykopatisk Individ, er Reservespeaker.

Slotsforvalter Schlichtkrulle er alligevel ikke død. Dødsmeldingen var falsk. Men han er meget haardt saaret. Tyskerne har til Begravelsesvæsnet anmeldt 16 døde Politimænd eller Soldater, alle faldet ved Amalienborg. Det bekræftes, at Kampen lededes af Adjudanten, Kaptajn Henningsen. Tyskerne naaede intet Sted ind paa Pladsen. Efter den første Salve fra dansk Side flygtede de i Panik, og man sikrede sig deres Haandgranater. Først, da de havde faaet Forstærkninger, prøvede de igen at trænge ind. Der blev under Kampen skudt ned i Haven bag Residenspalæet. 20 Børn fra en beslaglagt Skole var i Fare i et Lokale i Fredericiagade. Lærerinderne maatte under Fare snige sig bort med dem. Chefen for Reservepolitikasernen, Pk.Ubberup, deltog i Kampen sammen med Pa Krogh og Overpolitibetjentene Kirkegaard og Johansen og 50 Politibetjente og Reservebetjente.

De danske Dødsofre er:

1) Assistent Hvorslev, Finansministeriet, som ikke gik hurtigt nok ned ad Trappen til Tilflugtsrum, hvor Ministeriernes Personale bevogtedes.

2) Stabsofficiant A P Larsen, Strindbergsvej 72, Valby, som dræbtes, da han saa ud fra 4.Sal i Luftværnets Ejendom paa St Annæ Plads. Han var født 1886.

3)Kemigraf Bergman Lundberg-Hansen, Agertoften 10, født i 1902. Gift.

4) Lagerekspedient Mogens E Bjørnsson, Bredgade 69 A. Født 1920.

5) Toldelev Jørgen Jacobsen, Glamsbjerg Alle, 23.f. 1928.

6) Laboratoriemedhjælper Finn Helmuth Neumann, Taastrup, f.l911. Gift.

7) Poul Magnus Nielsen, Nørregaardsvej 153, Rødovre. F.l9lO. Gift.

8) Fhv Arbejdsmand Harald Arthur Eriksen, Oenlenschlægersgade 28, skudt ned i Laxegade udfor Nr 5O.F. i 1885.

Der er 19 saarede, deraf fire fra Amalienborg. I Amaliegade 4 ser man Puds og Mur gennemskudt. De værste Huller i Brolægningen er repareret. Men den lilleMisforstaaelse fra tysk Side - kuriøst nok misforstod man jo ogsaa baade 9. April og 29. August - har sat sig varige Spor i Amalienborgs Omgivelser.

(Information 21. september 1922).

Den danske jurist, dr. jur. Popp-Madsen tilbød Justitsministeriet at lede et reorganiseret dansk Politi. Det blev omtalt således 22. september 1944: "Da Popp Madsen henvendte sig til Svenningsen, ringede han først fra General Panckes Kontor Henvendelsen gik ud paa, at han kunde standse Begivenhederne, hvis han fik baade Eyvind Larsens og Begtrup Hansens Embeder. Man svarede: Naa Vil De ikke ogsaa have Kongens, Hr Popp?" Popp Madsen er udførlig omtalt andetsteds på denne blog. Han blev efter befrielsen dømt for krigsforbrydelser.

Oplysninger om de tyske soldater som blev dræbt og som ligger begravet på Vestre Kirkegård følger nedenfor. Desuden blev en dansk schalburgmand dræbt samme dag (Erik Paul Tornkvist).

På mindestenene over de dræbte tyske marinere står enslydende angivet "Matrose", her som eksempel Günther Brose. De befinder sig i den tyske afdelings afsnit A, se nedenstående liste.

Fritz Himmel fra Peter-gruppen, se særskilt indslag.

Erik-Paul Tornkvist. Schalburgmand, Schalburgkorpset København, Blegdamsvej 23. Født 1. april 1925 på Frederiksberg. Dræbt 19. September 1944 i København. Mindesten på Vestre Kirkegård A/156-155.

Franz Lauterborn. Født 26. november 1908 i Materbom, Gift med Erna Klara Lauterborn, født Zwarg, såret og senere død efter geværskud 20. september 1944 i København. Kriminaloberassistent. SS-Scharführer with Bef. d. Sipo u SD. Kopenhagen. Begravet på Vestre Kirkegaard, tyske afdeling A/158-157.

Christian Gustav Staak. Født 3. juli 1920 i Ekenis/Schleswig, dræbt 19. september 1944 i København. Vestre Kirkegård A/ 1-18. Ob Bstmt with 5. Mar.-Lehr-Abt. (formerly of Sperr Schule Kiel Wyk). 

Heinrich Rowold. Født 22. december 1909 i Hannover. Oberfähnrich zur See i 5. Mar.-Lehr-Abt. born 22 Dec 1909 in Hannover. Dræbt 19. september 1944 i København ved skud gennem hovedet. Han blev begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944 (A/15-16)

Udvalg af marinesoldater på Vestre Kirkegårds tyske afdeling:

Matros Rolf Gottschild. Født 18. august 1927 i Meuselwitz I/Thuringen. Dræbt 19. september 1944 i København. Vestre Kirkegård A/73-74. 

Matros Günter Brose. Født 4. maj 1926 i Neuwarp/Uckernmunde, dræbt 19. september 1944 i København ved et skud i hovedet. Han blev begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944. Tyske afdeling: A/127-128. 

Matros Gerhard Borrmann. Født 19. august 1926 i Magdeburg, dræbt 19. september 1944 i København ved et skud i hovedet. Begravet på Vestre Kirkegård 23. september 1944, tyske afdeling A/46-45.  

Matros Leo Ziemann. Født 7. december 1926 i Bissau Karthaus, dræbt 19. september 1944 ved et skud i hovedet. Begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944, tyske afdeling A/129-130. 

Endvidere findes matros Hans Helwig, født 22. april 1927, død 19 september 1944. Måske er det endnu en af de dræbte marinesoldater.

I alt 12 tyske marinesoldater og 4 tyske politisoldater blev begravet efter affæren ved Amalienborg på Vestre Kirkegård.

Fritz Himmel 1919-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Fritz Himmel. Født 25. oktober 1919 i Tübingen, dræbt 19. september 1944 i København ved Amalienborg - se særskilt indslag om dette. SS-Oberscharführer med Bef. d. Sikkerhedspolitiet under Sonderkommando Dänemark. København. 

Himmel var medlem af Petergruppen (eller Brøndum-banden). På tysk "Sonderkommando Dänemark". En terrorgruppe som eksisterede fra slutningen af 1943 indtil befrielsen. Den blev oprettet på ordre af Hitler med det formål at lave kontra-sabotage, altså gengælde modstandsbevægelsens aktioner. Fritz Himmel var sammen med Untersturmführer Peter (Schäfer), alias Otto Schwerdt, Unterscharführer Hans Holzer, Unterscharführer Renner og Unterscharführer Adolf Römer. I begyndelsen bestod den af 7 tyskere og 6 danskere. Himmel var med i ledelsen af Odense-afdelingen af Petergruppen, som "Fritz-1" 1. marts 1944 til juni 1944.

Alt i alt løb gruppens aktiviteter op i 94 drab, 25 drabsforsøg, togattentater og over 100 sabotageaktioner med 160 døde til følge og flere sårede. Af gruppens mere spektakulære aktioner var drabet på Kaj Munk 4. januar 1944 og sabotagen mod Studenterforeningen 10. januar 1944. Himmel var bl.a. med til at planlægge et bombeattentat på politistationen på Flakhaven i Odense den 3. marts 1944 som kostede en dansk betjent livet. Han deltog i drabet på trælasthandler N. H. Hein i Østergade sammen med Walther Gläsner. Formentlig var det Fritz Himmel som skød kordegn Ejnar Asbo - som er begravet på Vestre Kirkegård.

En nærmere beskrivelse af hvordan Fritz Himmel sammen med Oberfähnrich Droos skød advokat Holger Christensen 3. februar 1944 findes på internettet og i bogen "Peter-Gruppen", 2004. Om morgenen den 30. august 1944 var Himmel med til at kidnappe cand. scient techn. I. E. Snog-Christensen ud for "Cafe Bjørnen" på Frederiksberg. Sammen med Henning Bothilsen Nielsen, Hauptsturmführer Henning Brøndum, Schwerdt, Ludvig Huf og Otto Wagner. Under dække af at han skulle identificere en person tog de ham med til et hus brugt af Sicherheitsdienst på Snekkersten Strand. Da mørket faldt på, blev han ført til stranden og skudt bagfra af Wagner. Droos skød Christensen i hovedet gennem Borsalinohatten. Han var dræbt på stedet. 

SS-Hauptsturmführer Otto Schwerdt havde deltaget i befrielsen af Mussolini. Han opholdt sig i Danmark et år indtil december 1944, hvorefter han deltog i Ardenneroffensiven. Han blev forflyttet til Østfronten som leder af en Panzerafdeling. Efter krigen nævnte han Fritz Himmel som en ud af tre som stod ham nær. Schwedt vendte i marts 1945 tilbage i en orlov til København (Palace Hotel), og ved kapitulationen i Alperne blev han taget som krigsfange under det dæknavn han havde brugt i Danmark (Peter Schäfer). Som sådan blev han løsladt 17. juli 1945 af helbredsårsager.  

Mindesten på Vestre Kirkegård A/185-186. Som det fremgår af stenen blev Fritz Himmel knap 25 år. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Evald Aabenhus 1909-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Evald Aabenhus. Født 21. maj 1909. Han var ansat ved Gestapo i Aarhus og blev dræbt under det engelske bombardement den 31. oktober 1944. Begravet på den tyske del af Vestre Kirkegård i København, B/699-700.

Sidste Uge var en af de mest begivenhedsrige i lange Tider. Den ubetinget største Begivenhed var det engelske Præcisionsbombardement af Gestapos Hovedkvarter i Aarhus med Arkiver og Kartoteker. Den senere Udvikling har vist, at ikke alene 90 af Gestapos mest drevne Folk, med Chefen i Spidsen mistede Livet - men hele Arbejdet, specielt m.H.t. Indkredsningen af Jernbanesabotagerne, har lidt et saa alvorligt Afbræk, at det er et stort Spørgsmaal, om det kan genoptages i blot nogenlunde Omfang, før Tyskland har tabt Krigen. Det kan iøvrigt tilføjes, at adskillige af de saarede Gestapofolk ved Ugens Udgang var afgaaet ved Døden, men Tallet paa dræbte Tyskere naar dog alligevel næppe over 100. Til Gengæld er en hel Del af Gestapos danske Haandlangere dræbt eller saaret, og derfor er sikkert det første Tal paa 130 dræbte Gestapofolk, som i sin Tid blev meddelt, utvivlsomt rigtigt. Her kan det nævnes, at blandt de danske Haandlangere, der er afgaaet ved Døden, er ogsaa Journalist Kjeld Helweg Larsen. I “Fædrelandet” for Lørdag beklager man, at han var blandt de saarede. Han var - hedder det - sendt ud for Bladet paa en Turne til Provinsen - men er det ikke ejendommeligt, at han netop opholdt sig i Gestapos Hovedkvarter under sit Besøgt i Aarhus, naar han blot var ude for at beskrive danske Provinsforhold. Men maaske har ogsaa “Fædrelandet” forstaaet, at Gestapokvartererne rundt om i Landet netop er det karakteristiske for Forholdene i Danmark i Dag. Eller maaske har Helweg—Larsen været ude i en særlig Mission. Blandt de Stikkere og andre tysk—ansatte, der blev dræbt, er en Mand ved Navn Aabenhus og Kontorist Palle Sørensen, ligesom en haardt kvæstet ved Navn Skaade er en berygtet Stikker. Desværre viser det sig, at den sønderjyske Næstkommanderende i Gestapo, Johannsen, ikke er dræbt. Han er blot forflyttet paa Grund af Drukkenskab. Derimod dræbtes von Schwitzgibels to nærmeste Medarbejdere, Rothenberg og Werner. Ligeledes blev en højtstaaende Gestapomand, der netop var ankommet fra Paris, dræbt. I denne Forbindelse kan det nævnes, at Gestapomand Buncke er ankommet og har forhandlet med Byens Borgmester om at faa overladt nye Lokaler. Gestapo er herefter flytte ind i Politistationen i Mejlgade, men det er Meningen, at de senere vil flytte udenfor Byen. Den tidligere Presseofficer med det træffende Navn Töter er fjernet til Fordel for Sonderführer Brammer. - Der er Grund til at mindes de danske Patrioter, som led Døden ved Bombardementet, da de sad som Fanger i Gestapos Hovedkvarter. Det drejer sig ikke om 20, snarere mindre, men Tabet af dem beklages oprigtigt af den danske Modstandsbevægelse. Vi lover, dem, at deres Død ikke har været forgæves. Blandt de haardtsaarede danske Fanger er Pastor Sandbæk, der fornylig i en officiel tysk Redegørelse betegnedes som “Anstifter af politiske Mord og Sabotør i stor Stil”.

(Information nr. 326, 6. november 1944).

Ewald Aabenhus endte på Vestre Kirkegårds tyske afdeling. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Bombeangrebet på Gestapos Hovedkvarter i Aarhus, 31. Oktober 1944. (Efterskrift til Politivennen)

Den tyske SS-sturmbannführer Eugen Schwitzgebel (1900–1944) var øverstbefalende for Gestapo i Aarhus. Han kom fra en lille landsby i Saarland. Før nazisternes magtovertagelse var han startet på en karriere indenfor politiet og nåede at blive Kriminalrat (senioropdager, en mellemhøj rang i kriminalpolitiet). Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 meldte han sig frivilligt til Sicherheitsdienst (SD) og var da medlem af nazistpartiet (NSDAP). Så han må have haft nazisympatier allerede dengang. Der vides ikke meget om hans aktiviteter ellers før krigen. Han arbejdede også for Gestapo og opnåede rang af SS-Sturmbannführer (svarer til major i den tyske hær). Hvilket normalt betød at han havde aflagt troskabsed til Hitler og hans racistiske og ideologiske principper. 

Da han både var i Gestapo og Kriminalrat kunne han nemt overflyttes til opgaver i de besatte områder: Han blev udnævnt til leder af Gestapos afdeling i Århus i december 1943. Her samarbejdede han med Sicherheitsdienst i bekæmpelse af modstandsbevægelsen der. Hovedkvarteret lå på Aarhus Universitet. Han fik bl.a. arresteret den britiske faldskærmsman Jakob Jensen 13. december 1943 som afslørede lokale modstandsceller. Schwitzgebels aktiviteter var brutalt effektive. 

Han overværede bl. a. den 3. december 1943 henrettelse af 5 sabotører på Skæring Hede. De blev hemmeligt begravet nær Oksbøl. Den 31. december 1943 blev modstandsmanden Alf Toldboe Jensen henrettet. Dernæst optrævledes to større modstandsgrupper i Århus og Randers i begyndelsen af november 1943. Han ledede personligt en aktion mod modstandsmanden Leo Kæraas i Risskov hvorunder konen Doris blev dræbt for øjnene af sine børn. Leo Kæraas blev deporteret til kz-lejren Neuengamme og kom hjem med de hvide busser til Sverige 26. april 1945. Efter Langåbroernes sabotering blev 5 modstandsfolk arresteret og henrettet den 2. december 1943.

Efter mordet på Kaj Munk den 4. januar 1944, kørte morderne til Aarhus og blev modtaget som Gestapo-chefens særlige gæster. Schwitzgebels strategi var at hyre morder-banden til opgaver i Aarhus. Han  stod også bag afsløringen og arrestationen af Hvidstengruppen 11. marts 1944. 

Schwitzgebel rådede over 40-50 Gestapofolk og satte især ind over for kurerer, bl. a. ved hjælp af lokale kollaboratører, Resultatet var et højt antal arresterede modstandfolk og sabotører og fik efterhånden næsten stoppet for modstandsaktiviteterne i løbet af første halvår af 1944. Modstandsbevægelsen var kommet undervejrs med at Gestapo planlagde et altødelæggende slag mod modstandsbevægelsen og advarede den 15. oktober 1944 London og bad om at intervenere. Dette skete med et angreb af RAF den 31 October 1944. Raidet ødelagde Gestapos arkiver, dræbte Schwitzgebel og 38 andre agenter, 20 tyske soldater, samt - udenfor hensigten - omkring 10 danske civile. 

Dræbt blev også SS-Obersturmführer Lonechun fra Sicherheitsdienst og mindst 27 andre Gestapo officers, 39 Gestapofolk og 18 soldater. De undgik derfor efterkrigstidens retsforfølgelser.

Aktionen blev en succes i den fortand at det eliminerede Gestapo i Århus. Men fik senere repressalier. Det varede dog lidt som følge af det vakuum der opstod for Gestapo efter bombardementet. 

(Efter: Grokipedia)

Erdmann Mulach, Oberscharführer 23.8.1913-31.10.1944. Eugen Schwitzgebel, Sturmbannführer 1.10.1900-31.10.1944. Vestre Kirkegård tysk afdeling B/666-665. Se nederst en liste over andre som blev dræbt ved angrebet den 31. oktober 1944. Foto Erik Nicolaisen Høy (2026).

Tirsdag den 31. oktober 1944 blev Gestapos hovedkvarter i Århus bombet af engelske flyvere. Nedenfor nogle samtidige kilder:

Onsdag den 1. November 1944.

Luftangrebet paa Aarhus. Tirsdag Formiddag Kl. 11,41 rettede en Snes engelske Maskiner et Bombeangreb paa Aarhus Universitetsby. Af Maskinerne var dog kun 6-8 bombeførende. Der dræbtes herunder ifølge Opgivelse fra den tyske Presseofficer ca. 110 Tyskere, hvoraf 90 er identificerede. Antallet af saarede kendes ikke, men har efter Ambulanceudrykningerne at dømme været stort. Tyskerne var netop forsamlede til Spisning, da Angrebet fandt Sted.

De dræbte Danskere er efter den foreløbige Opgivelse følgende: Tømrersvend Christian Jeremias Laursen, Falstersgade 7, Ewald Aabenhus, Adresse ukendt, Fru Installatør Paaske Petersen, Murer Anton Marius Andersen, Samsøgade 21, Tømrer Svend Jeppesen, Lundbyesgade, Kontorist Kalle Sørensen, Balagervej 70, Viby, Repræsentant Poul Helmer Jensen, Solsortvej 6. Desuden er der dræbt to uidentificerede Kvinder.

Der opgives endvidere at være 15 haardtsaarede Danske og et lignende Antal lettere saarede. En Del har kunnet føres til deres Hjem.

Fra Udenrigsministeriet foreligger i Dag følgende samlede Oversigt over Begivenhederne:

Kl. 11,41 blev der varslet Alarmtilstand, og knap to Minutter efter hørtes voldsom Motorlarm. Endnu inden Folk havde gjort sig klart, at det drejede sig om allierede Maskiner, lød de første Detonatianer. Der udspillede sig i den vestlige og nordlige Bydel ret panikagtige Scener, medens Mødrene fik deres Børn ind fra Legepladser og Gaarde.

Det opgives, at ca. en Snes Maskiner deltog i Angrebet, men det menes, at kun 6-8 har været bombeførende. Angrebet fandt Sted i tre Bølger, og der opgives ialt at være kastet 24 Bomber, deraf flere - maaske alle - 500 Pounds. Disse Bomber fordelte sig saaledes: I Universitetets Hovedbygning 6 Bomber (plus én Forsager), i Kollegium Nr. 1 og 2 en Bombe hvert Sted, i Kollegium Nr. 4, to Bomber, i Kollegium Nr. 5 en Bombe. I Langelandsgades Kaserne fem Bomber og to Forsagere, i en Villa paa C. F. Richsvej Nr. 5 en Bombe og i Villakvarteret Palludan Müllersvej-Chr. Wintersvej en Bombe. Endelig faldt to Forsagere i Universitetsparken.

Universitetets Hovedbygning er endnu under Opførelse, og der befandt sig en Del Arbejdere og tre Arkitekter i Bygningen, deriblandt Universitetets Arkitekt, C. F. Møller. Arkitekten og en Del Arbejdere befandt sig i Kantinen, da de første Bomber faldt og sprængte Aulaen. De løb mod Beskyttelsesrummet, og nogle af dem var naaet derned, da den næste Fuldtræffer kom; denne ramte lige ved eller i Beskyttelsesrummet. To Arbejdere, der sad sammen med Arkitekten, blev dræbt. Selv kom Arkitekten i Klemme under nogle Bjælker. Han var imidlertid ved Bevidsthed og kunde gøre sig bemærket, da den første Hjælp kom. Da man fik ham befriet, viste det sig, at han bl. a. havde faaet det ene Ben brækket. Han var imidlertid ualmindelig koldblodig, og gav nøgternt Redningsmandskabet sine Ordrer og Besked om, hvor andre laa begravet. De to andre Arkitekter, Carl Windelef og Max Boye Rasmussen blev saaret. Den sidste har dog atter kunnet udskrives. Der arbejdede mange Arbejdere paa Universitetet i disse Dage, men man ved ikke, hvor mange der var til Stede under Angrebet. Ambulancer kørte de saarede og dræbte over til det kun 100 Meter borte liggende Ortopædiske Hospital. Efter ca. 1 1/2 Times Arbejde maatte man regne med ikke at kunne finde flere i Live, hvorfor Arbejdet blev afbrudt, da der var Fare for, at en Del af Forsagerne var tidsindstillede; efter at disse var demonteret, blev Arbejdet fortsat. Under Demonteringen maatte et større Omraade evakueres, og Socialtjenesten oprettede Luftværnskvarter paa Skovvangsskolen, medens Hospitalets Patienter maatte forblive i Beskyttelsesrummene.

Kollegierne Nr. 4 og 5 var Hovedkvarter for Gestapo i Jylland. Disse Bygninger blev fuldstændig ødelagt. Det opgives, at Chefen for Gestapo i Jylland, Schwitzgibel, er dræbt, ligesom hans Næstkommanderende skal være omkommet. Det meddeles, at Bombardementet fandt Sted kort efter, at samtlige danske Fanger var ført til deres Fængsler for at spise, saaledes at der ikke skulde befinde sig danske Fanger i de sammenstyrtede Kollegier. Ogsaa Kollegierne Nr. 1 og 2 blev stærkt ødelagt.

Langelandsgades Kaserne benyttedes af den tyske Værnemagt. Hele Kasernen er ødelagt, værst er det gaaet ud over Officersfløjen og et Depot mod Gaarden. Man regner med, at der ikke var mange Mennesker i denne Kaserne, da Bombardementet fandt Sted.

Der faldt en Bombe i en lille Villa C. F. Richsvej 5, tilhørende Elektriker Paaske Petersen. Han selv laa paa Kommunehospitalet, og hans lille Søn var i Skole, saa Fru Petersen var alene gaaet ned i Beskyttelsesrummet. Huset fik en Fuldtræffer, og Fru Petersen blev dræbt under Ruinerne. En anden Bombe faldt i Villakvarteret tæt ved, hvor der anrettedes stor Ravage, men ingen Mennesker synes dræbt ved dette Bombe nedslag.

En af de engelske Maskiner blev ramt af Antiluftskytset og kom ned i Aarhusbugten. Besætningens Skæbne er ukendt.

Samtlige andre Bygninger i Universitetsparken og de omliggende Kvarterer led større eller mindre Skader, hovedsagelig blev Tage og Vinduer ødelagt.

Torsdag den 2. November 1944.

Antallet af dræbte Danskere ved Luftangrebet paa Aarhus er nu opgjort til 17, desuden er der paa Kommunehospitalet indlagt 25 saarede. Af de dræbte er yderligere identificeret: Ellen Hansen, Møllevej 39 (eller Møllevangsvej 34); Elly Jensen, Silkeborgvej 19, Murer Anders Kristian Jørgensen, Peder Skramsgade 42, Murer Harald Jørgensen, Stadionallé 9, Knud K. Olesen, Arbejdsmand Søren Marius Sørensen, Guldbergsgade 141, Else Johanne Johansen, Klostergade 70, Elektriker Evald Severin Sørensen, Borupsgade 18.

Det er godtgjort, at Gestapochefen for Jylland, Schwitzgibel, er dræbt, idet man Onsdag Formiddag har fremdraget hans Lig blandt Ruinerne. Ogsaa hans Næstkommanderende, Rothenburg, er dræbt. Fra tysk Side bevares Tavshed med Hensyn til Antallet af dræbte, ligesom der intet foreligger oplyst om dræbte Danskere i Kollegium 4 og 5. Dels har der her opholdt sig en Del Danskere i tysk Tjeneste, dels formenes der ogsaa at have været nogle danske Fanger.

Fredag den 3. november 1944

Luftangrebet paa Aarhus Universitetsby. Blandt de saarede Danske ved Luftangrebet er ogsaa Kjeld Helweg Larsen, der har været ansat ved "Fædrelandet".

Det oplyses, at der stadig arbejdes med Udgravningsarbejde i Ruinerne af Kollegierne 4 og 5, hvor man i Løbet af Onsdagen skal have fremdraget Ligene af 15 Danskere. Luftangrebet har krævet sit 18. Offer blandt Aarhusianerne, idet Tømrer Hilmer Michael Ancher, Gertrud Rasks Vej 1, er død af sine Kvæstelser. De øvrige saarede med Undtagelse af en enkelt befinder sig efter Omstændighederne godt.

(Daglige Beretninger om begivenheder under den tyske besættelse).

Hvad angår de dræbte danskere, står på Mindetavlen på Aarhus Universitet:

Murerformand Harald Jørgensen, Stadion Alle 9.
Murer Anders Chr. Jørgensen, Peder Skramsgade 42.
Murer Chr. Andersen Krogh, Falstersgade 5.
Tømrer Hilmer Mikael Ancher, Gertrud Raskvej 4.
Tømrer Carl Emil Jeppesen.
Tømrer Svend Jeppesen, Lundbyesggade.
Tømrersvend Jeremias Chr. Laursen, Falstersgade 7.
Elektriker Ivan Severin Sørensen, Borupsgade 18.
Gartner Marinus Sørensen.
Marketenderske på universitetet, frk. Lilli Laursen, Chr. Wærumsgade 5.

En kilde (Kolding Folkeblad 3. november 1944) nævner yderligere:

Else Johanne Johansen, Klostergade 70.
Knud K. Olesen, Aarhus.
Ellen Hansen, Møllevangs Alle 39.
Elly Jensen, Silkeborgvej 19.
Fru Paaske Petersen, Palludan Müllersvej.
Murer Anton Marius Andersen, Samsøgade 21.
Arbejdsmand Søren Marius Sørensen, Høegh Guldbergsgade 41.
Kontorist Palle Sørensen, Balagervej 70, Viby.
Repræsentant Poul Helmer Jensen, Solsortevej 6.

På den liste er også en som samarbejdede med tyskerne (se nedenfor):

Ewald Aabenhus, Aarhus.

På Vestre Kirkegård findes et område med 29 personer der døde den 31. 0ktober 1944 eller dagene efter: 14 er nævnt døde i kilder under bombardementet. De er forsynet med: RAF. De andre 15 er formentlig også iblandt de dræbte.

Paul Bauer, Sturmscharführer 1.11.1896-31.10.1944. RAF. B/ 664-663

Erich Kössling, Hauptwachtmeister der Polizei 6.4.1906-31.10.1944. RAF. B/ 664-663

Erdmann Mulach, Oberscharführer 23.8.1913-31.10.1944. B/666-665

Eugen Schwitzgebel, Sturmbannführer 1.10.1900-31.10.1944. RAF. B/666-665

Vagn Oest, Unterscharführer 24.12.1920-31.10.1944. B/668-667

Arthur Schulz, Scharführer 28.6.1902-31.10.1944. RAF. B/668-667

Hans Raeder, Sturmmann 10.10.1916-31.10.1944 B/670-669

Gustav Johannesson, Unterscharführer 17.10.1912-31.10.1944. B/670-669

Ingeborg Siebers 7.9.1914-31.10.1944. B/ 672-671

Willi Oestergreen, Wachtmeister 2.9.1921-1.11.1944. B/ 672-671

Paul Jensen, Rottenführer 16.1.1924-31.10.1944. RAF. Dansker. B/691-692

Werner Kniesa, Unteroffizier. 28.10.1901-31.10.1944. B/691-692

Ernst Wassersteiner, Hauptscharführer 18.6.1913-31.10.1944. RAF. B/693-694

Heinrich Völker, Oberscharführer 7.12.1912-31.10.1944. RAF. B/693-694

Richard Falck, Rottenführer 3.8.1904-31.10.1944. RAF. B/695-696.

Hans Werner, Sturmscharführer 22.10.1902-31.10.1944. RAF. B/695-696

Heinrich Lönneker, Obersturmführer, 17.12.1909-31.10.1944. RAF. B/697-698

Heinrich Lessmeister, Obersturmführer 26.8.1904-31.10.1944. RAF. B/697-698

Ewald Aabenhus 21.5.1909-31.10.1944. Dansker. RAF. B/699-700.

Ernst Schlaphoff, Oberwachtmeister. 21.9.1895-6.11.1944. B/699-700.

Hermann Heinrich Anton Rothenberg 25.1.1906-31.10.1944, SS-Hauptscharführer, Gestapo. RAF. B/720-719

Adolf Lutz SS-Unterscharführer. Krim. Angestellter Stapoleitstelle Hamburg. RAF. 10.6.1884-31.10.1944. B/720-719

Ernst Bluhm, Untersturmführer 4.6.1903-31.10.1944. B/722-721

Günther Loose, (SS) Hauptstürmführer 25.10.1907-31.10.1944. B/722-721

Paul Wettemann, Unterscharführer 29.6.1907-31.10.1944. B/724-723

Heinrich Decker, Oberscharführer 5.9.1910-31.10.1944. B/724-723

Kamal Alijew, Soldat 20.3.1920-31.10.1944. B/726-725

Peter Neisser, Soldat 29.4.1917-31.10.1944. B/726-725

Hans Mücke, Polizei-Assistent 15.12.1912-31.10.1944. B/727.

Anne Maria Bjerredahl 1906-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Bjerredahl, Anna Maria. F: 15. december 1906 i København under pigenavnet Ritzau-Christensen. Ansat hos det tyske sikkerhedspoliti i København med en månedsløn på 539 kr. For at få jobbet skrev hun blandt andet under på, at “jeg ikke er kendt med fakta eller forhold, som berettiger til den antagelse, at jeg nedstammer fra jødiske forældre eller bedsteforældre” samt følgende ed til Adolf Hitler: “Ich gelobe dem Führer des Grossdeutschen Reiches und Volkes, treu und gehorsam zu sein.” Hun blev senere afskediget fra det tyske sikkerhedspoliti pga. uregelmæssigheder og likvideret i Fiolstræde i København den 31. oktober 1944 af Holger Danske.

Tirsdag Eftermiddag Kl. 15.30 likvideredes i Fiolstræde 13 en meget farlig Stikker, Fru Tulle Bjerredahl. Tulle Bjerredahl var ca 40 Aar gammel. Hun var en Eventyrnatur, der altid var i Pengetrang. Tidligere har hun været indblandet i en Hæleriaffære, og hun anvendte alle Kneb for at komme til Penge. Som en af de første meldte hun sig til Tjeneste hos Gestapo, der betalte hendes Gæld. Det blev hende ganske øjensynlig en Sport at ramme sine Landsmænd. Hun anvendte sit store Personalkendskab og sine mange Kærester til at skaffe sig Oplysninger om det patriotiske Arbejde. Hun var aldeles skaanselsløs i sine Bestræbelser for at ramme sine Landsmænd og deltog personligt i mange Razziaer. Under Jødeforfølgelserne hjalp hun flere Gange Gestapo med at finde Jøder. For et Par Maaneder siden afskedigede Gestapo hende paa Grund af Forsømmelighed, og siden gik hun i stadig Angst for Gengældelse. Da tre Mænd Tirsdag Eftermiddag indfandt sig hos hende, var hun klar over, hvad det gjaldt. Hun forsøgte først et pludseligt Angreb og dernæst Flugt, men hun blev ramt af 6 Kugler.

(Information nr. 322, 1. november 1944).

"Tulle" dækkede over navnet Anna Maria Bjerredahl (1906-1944). Hun var ansat hos det tyske sikkerhedspoliti i København med en månedsløn på 539 kr. Hun blev som nævnt i artiklen senere afskediget pga. uregelmæssigheder. Hun blev skudt den 31. oktober 1944 i sin lejlighed af to ukendte mænd fra Holger Danske, 1. komp. afd. Kromann.

Pigenavnet havde han fra sin far, grosserer og fabrikant Hans Sigfred Peter Christensen og mor Marie Ritzau, som var datter af stifteren af Ritzaus Bureau Erik Nicolai Ritzau.