Sødskendene Neruda. (Efterskrift til Politivennen)

Serien om Neruda-familien omfatter følgende afsnit: Sødskendene Neruda. Franz Neruda konkurrer om at blev violoncellist ved det kgl. Kapel. Franz Nerua ved det kgl. Capel 1864-1877. Franz Neruda og Kapelmesterposten 1822-1883. Franz Neruda og Dirigentposten i Musikforeningen. 1890-1892. Franz Nerudas Karriereslut (1912). Franz Neruda 70 Aar (1913) og Død (1915). 

I 1860'erne turnerede en musiktrio bestående af tre søskende Neruda i Europa og skabte stor sensation. De blev vidt berømmet og danske aviser sammenlignede påstyret med det som var over den spanske danser Pepita de Oliva (se andetsteds på denne blog) i 1850'erne. De tre søskende var oplært af deres far. En ældre bror der spillede violoncello døde og blev erstattet af lillebroderen Franz. Faderen fik ham meget hurtigt oplært til at spille dette instrument, så han fra 1856 kunne deltage med familien på deres mange koncertrejser, blandt andet i Rusland og Polen. I 1859 mødte de i Warszawa violoncellisten Adrien-François Servais (1806-1866) og fulgtes med ham et halvt år. Af ham lærte den unge Franz meget.

Trioens mest fremtrædende skikkelse var den ældste søster Wilhelmina "Wilma" Maria Franziska Neruda (1838-1911) som spillede violin. Hun blev fra 1861 bosat i Stockholm. Hun giftede sig 1888 og flyttede 1900 til Berlin og opretholdt sin karriere som musiker.

En lang artikel under titlen Sødskendene Neruda blev bragt i Illustreret Tidende 6. april 1862. Som det fremgår blev Wilhelmina anset for den vigtigste person i trioen. Internationalt blev hun betragtet som en af de største violinister overhovedet. 

Hendes lillesøster, Anna Marie "Maria" Rudolfina Neruda (1840-1920) spillede også violin. Efter ægteskabet i 1868 med den bekendte sanger Fritz Arlberg nedtonedes hendes karriere, således som det gik med de fleste andre kvindelige musikere i den periode.

(Illustreret konversationsleksikon, bind 7, 1898)

Det tredje medlem var lillebroderen Franz Xaver Victor Neruda (1843-1915 i København) som denne serie mest vil handle om. I 1861 optrådte han med to af sine søstre i Stockholm og 1862 og 63 i København, hvor de ligeledes vakte stor begejstring:

Sødskendene Neruda er Navnet paa 3 Violinspillerinder, som have fremkaldt en Mani i Stockholm, der fuldkomment kan stilles ved Siden af Pepitamanien i Kjøbenhavn. Alting er Neruda: Nerudabolcher, Nerudakager, Nerudabaand osv. osv. Det svenske musikalske Akademi har optaget de 3 Søstre som Medlemmer, og de svenske Herrer tale og drømmc kun om Vilhelmine Neruda. Som man seer af en Korrespondance til "Norden", kunne disse 3 Underqvinder snart ogsaa ventes til Kjøbenhavn for at prøve de kjøbenhavnske Hjerters Bevægelighed.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 21. januar 1862)

Som det ses af ovenstående notits (der stod refereret i samtlige andre aviser), troede man at der var tale om tre kvinder hvoraf Wilhelmine var den mest kendte. I midten af februar blev en avis opmærksom på at den ene af sødskendene hed Franz. Desuagtet annonceredes de første koncerter i Danmark 18. marts 1862 som bestående af tre søstre Neruda. Senere blev de dog rettet til "Søskendene" Neruda - uden at nævne Franz. Efter deres optræden blev trioen stadig ofte omtalt som bestående af tre søstre. I Dagbladet (København) nævntes Wilhelmine som det mest fremragende talent, mens broderen Franz ganske vist røbede ikke nogen usædvanlig færdighed. 

Som det fremgår af denne annonce i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. april 1862 var det Wilhelmine som var hovedpersonen i trioen, de andre to nævnes end ikke ved navn. Andre annoncer giver det samme billede. Deres sidste optræden var den 12. marts 1862.

Det er længe siden nogen Kunstner har vakt saa stor Opsigt eller gjort saa megen Lykke i Kjøbenhavn, som Violinvirtuosinden Vilhelmine Neruda, den ene af tre Sødskende af dette Navn, som for Tiden optræde paa Folketheatret. Skjøndt ogsaa begge de andre Sødskende ere dygtige Kunstnerinder, som man ellers vilde høre med stor Fornøjelse, drejer Interessen sig nu kun udelukkende om Vilhelmine Neruda, hvis Rygte ogsaa var ilet forud for hende fra Stockholm, hvor hun optraadte 38 Gange med stormende Bifald. (Rd. A.)

Frøken Wilhelmine Neruda var d. 28. tilsagt til Audients hos Maj. Kongen. Efter Forlydende udtalte Hs. Majestæt sig meget smigrende om den Nydelse, hun havde forskaffet ham ved sit Spil, og skjænkede hende som Bevis paa sin Tilfredshed et smagfuldt Armbaand. (B. T.)

(Ribe Stifts-Tidende 1. april 1862).

Wilhelmine var under sit ophold daglig gæst hos de kongelige. Trioen optrådte senere dette år ved enkelte lejligheder, fx 1. maj 1862 i en afskedskoncert i Casino. Igen var det Wilhelmine som var hovedperson, men de to andre spillede en enkelt solo. Wilhelmine havde da modtaget medaljen "ingenio et arti" i guld. Som i Sverige begyndte der at blive solgt Nerudakager. Ved årsskiftet 1862/63 var Wilhelmine og Marie i Danmark hvor de optrådte på Folketeatret. Senere i januar 1863 sluttede Franz sig til. De spillede for fulde huse indtil 21. januar 1863.

I januar 1863 ville rygter vide at Wilhelmines mand, koncertmester L. Norman ville overtage Niels V. Gads plads som leder af det kgl teaters kapel. Også Paulli var dog på tale. Norman blev imidlertid alvorligt syg i marts 1863.

Trioen blev som nævnt opløst pga. Wilhelmines giftermål med svenskeren Ludvig Norman i november 1863. Wilhelmine fortsatte sin karriere som musiker og blev internationalt vidt berømt helt frem til århundredskiftet 1900. Franz Neruda fik en livslang karriere i København. Herom handler denne serie.