Uforbedret Uorden i Nyboder.

Er det ikke muligt at forandring kan finde sted ved det i Politivennen før påankede i Nyboder? Enden af mange gader især de ud til Borgergade, findes sædvanligvis overtrukket med menneskeekskrementer, og rendestenene er opfyldt med så mange stillestående og forrådnede ting at man ved at passere der forbi på varme dage, indånder lutter mephitisk luft. Beboerne i nærheden er at beklage at de dagen igennem skal leve i en sådan atmosfære. Deres sundhed må ufejlbarlig lide ved det. Man håber dog at de ansvarlige vil tage det i øjesyn hvor tungt det end måtte falde næsen, og endelig fjerne denne uorden.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 62, den 29 Junii 1799, s 979-980)

En Tildragelse paa Kjøbenhavns Amt, gelejdet af et Forslag til i Fremtiden at afværge flere deslige.

En mand der ejer en lille gård på Københavns Amt, blev for få dage siden af rettens betjente under trussel af eksekution, indkaldt for at betale 1 mark i skat på Københavns Amtsstue. Manden som allerede i januar måned havde betalt de sædvanlige afgifter og ikke vidste af at skylde mere, studsede ved denne trussel og forlangte af betjentene underretning om hvad det var for en skat han skulle betale, når den var påbudt og hvorfor den blev indkrævet under sådan trussel da han jo på tiden når, stedet hvorpå, og hvilke aldrig havde vægret sig ved at betale de skatter og pålæg som gøres. Men disse kunne ikke give ham anden oplysning herom end at han efter fogdens varsel havde forsømt at betale, og dette var årsagen til deres besøg. 

Om nu fogden måske engang har været på gården og ingen truffet til stede eller også han til folk som ikke vedkommer gården, har meddelt besked, kan vel være muligt. Men ejeren af gården har ikke haft nogen kundskab om det før han som sagt blev truet med eksekution. 

Dagen derefter sendte han bud til amtstuen og lod den krævede skat betale. Af kvitteringen som han fik for det i den medsendte skattebog, fik han nu at vide at denne skat bærer navn af ansætning. Samme sted blev han eller som er det samme, hans bud betydet, at han til rettens betjente for den umage de have haft med at give påmindelse om skattens betaling, oven i det skulle betale 7 mark, som han for at tilendebringe denne skattehistorie og blive befriet for flere ubehageligheder, ligeledes straks betalte. 

For i fremtiden at afværge sådanne, vil jeg her gøre et forslag hvorved jeg tror det visselig for en del vil kunne afværges. Det er dette nemlig: at skattevæsenets direktør på Københavns Amt ligesom i København sker, ville ved trykte billetter hvor skatten som skal betales, må være anført, lade skattefogden give hver ydende underretning. Og på steder hvor ingen var nærværende, hvilket på adskillige af årstiderne er tilfældet, kunne han jo let ved indgangen, fx på døren eller porten, anbringe sådanne billetter, hvorved beboerne straks ville blive gjort opmærksomme på  når de kom til stedet. At dette mit forslag i øvrigt ikke kun strækker sig til sådanne steder som ligger afsides og i nogen afstand fra en by, og ikke til selve byerne, hvor fogederne til visse tider næsten kan sammenkalde hele byens indbyggere på en gang, det må jeg dog til slut anmærke.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 62, den 29 Junii 1799, s 977-979)

Lidt om Elefanten.

Adresseavisen fortæller os at elefantejeren ansætter setaksten til 4 mark, 2 mark, 1 mark. Mon ikke vedkommende kunne sætte brøk til hans regning og nedsætte det til halvparten, da han uden tvivl vil få mængde af tilskuere, og de som betragter den naturforskende vil formodentlig bese den så nær som muligt. Lad os tænke en mand der har flere sønner, som har lært de gamle tapre romeres krige med Pyrrhus som på grund af sine elefanter i starten var sejrrig indtil en romer hændelsesvis dræbte en af dem ved at afhugge snabelen og på den måde overbeviste de andre om at også disse dyr kunne dø, hvilket de før ikke troede. Sæt at sønnerne gentog det for faderen, bad om tilladelse til at se den, mon han ikke ville unde dem den fornøjelse af bese den så nær som muligt efter naturhistoriens anvisning. Men også mon ikke mange fædre ville trykke sig ved at give 4 mark pr person som når de var 3, straks var 2 rigsdaler alene til det. Muligvis kan der også komme en del simple tilskuere som sædvanligt sker på Sankt Hans og Frue dag, hvis nysgerrighed overvinder deres uformuenhed og uden at bryde sig om vagten, med magt kan tiltvinge sig at se den og således give anledning til uorden.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 61, den 22 Junii 1799, s 973-974)

Uforsvarlig Brolægning.

En vandrendes istandsættelse i Amaliegade lige for Toldbodporten gjorde det nødvendigt at man for nogle år siden måtte optage et langt stykke i midten af gaden. Efter fuldendt arbejde blev hullet igen tilfyldt og brolagt, men så dårligt at kort derefter var dette sted fuldt af huller og ujævnheder som samlede skarn og sidder fulde af vand ved den mindste regn. Man har siden den tid nogle gange ladet dette stykke optage og brolægge på ny, men altid på samme skødesløse måde. Efter at der nu i lang tid havde set ud som en møddingpøl blev atter foretaget en reparation her på forgangne 30. og 31. maj. Man rev stenene op, der blev kørt flere læs lerblandet grus, otte mennesker gik og drev i 2 dage og - anden dagen derefter var gaden lige så nedkørt og lige så fuld af huller som den altid har været siden det første anmeldte tilfælde. Hvem der vil overbevise sig om rigtigheden heraf, behøver kun i disse regnfulde dage at umage sig der forbi.

Anmelderen lader dette indrykke for at underrette de ansvarlige om at de som oftest så dårligt arbejder for deres (eller rettere borgerens) penge. Ofte har han med ærgrelse betragtet brolægningsarbejde på Københavns gader. Arbejderne fandt han som oftest beskæftigede med at æde, sove, ryge tobak og sladre. Den tredobbelt betragtning er herved faldet ham ind: enten bliver disse folk betalt for deres arbejde dagvis, og da er det skammeligt at de bortstjæler dagen med lediggang, uden ved en påpasselig opsynsmand at holdes til arbejde, eller de betales alenvis og da er det urigtigt at tilstå dem så meget at de kan have nok fortjent til at leve af, og endda tilbringe den største del af dagen i magelighed. eller hele arbejdet er liciteret bort, og da bør de ansvarlige lade efterse at løjtnanten lader gøre forsvarligt arbejde, hvilket i det mindste ikke er tilfældet ved det anmeldte eksempel.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 61, den 22 Junii 1799, s 971-973)

Uhumskheder i Fredriksberggade.

Da min vej hver aften er forbi Farvergade langs ad volden til Frederiksberggade, har jeg adskillige gange bemærket en afskyelig lugt fra rendestenen som løber forbi ovenanførte gader. Jeg har ofte tænkt på at spørge en eller anden i nabolaget fra hvem sådan uhumskhed kom der forårsagede sådan stank. Men altid er det truffet sig at jeg ingen har set, indtil sidste torsdag aften da jeg traf en mand på hjørnet af Frederiksberggade som på mit spørgsmål herom gav til svar at denne lugt var beboerne der i nabolaget næsten hver aften på førhen anførte tid besværet af. Den skyldige hertil sagde han at være en brændevinsbrænder Niels Christensen som bor i huset nr. 152 mellem Frederiksberggade og Lavendelstræde, samt at han havde køer stående i kælderen og disses urenligheder udskyllede han med vand i rendestenen.

Dette beder jeg må blive indført i deres blad, så den ansvarlige om sådan uorden kan blive bekendt og underlig nok er det at den i det distrikt værende vægter eller nattepatrulje kommisæren ikke for lang tid siden har indgivet rapport herom til politiretten, at skadeligere følger med tiden kan forebygges.

København den 21. juni 1799
Ole Ordenselsker.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 61, den 22 Junii 1799, s 970-971)