Et Forslag i Anledning af det Uheld der indtraf paa Holmen Tirsdagen den 29de Julii.

Det er vel ikke blot nysgerrighed alene der i de senere år har lokket en usædvanlig mængde mennesker ud på holmen når et orlogsskib skulle løbe i søen. Men meget mere en rosværdig fædrelandskærlighed der glæder sig over dette skønne syn og den beroligende tanke at vores værdige regering endog under på et ugunstigt tidspunkt stræber efter at erstatte det store tab som en fjende engang tilføjede os og ved at genoprette vores flåde sikrer vor nations og vor handels uafhængighed. Det er derfor desto sørgeligt at der ved sådan lejlighed skal indtræffe uheld der har til følge at flere mennesker sætter livet til eller i det mindste lemlæstes. At den gode patriots bryst i stedet for at fyldes med glade følelser må nære nagende sorg over tabet af en elsket kone, børn eller nærmeste pårørende. Og dog har sådanne uheld flere gange indtruffet ved denne lejlighed. Således faldt forrige år en del af tilskuerne der stod på en bro i vandet, men blev dog så vidt anmelderen ved alle bjerget. Det sørgelige uheld som indtraf på broen ved Nyholm tirsdag den 29. juli kunne have blevet endnu mere sørgeligt dersom der ikke just havde befundet sig så mange mennesker der kunne svømme og som med virksom iver havde søgt at redde størstedelen af dem der var faldet i vandet.

"Det sørgelige uheld som indtraf på broen ved Nyholm tirsdag den 29. juli kunne have blevet endnu mere sørgeligt dersom der ikke just havde befundet sig så mange mennesker der kunne svømme og som med virksom iver havde søgt at redde størstedelen af dem der var faldet i vandet". (Nyholm i dag med et betydeligt mere moderne orlogsfartøj mm. Eget foto).

Men da erfaring skønt ofte dyrekøbt gør klogere eller i det mindste forsigtigere vil man vist stræbe efter at træffe sådanne anstalter på omtalte sted, hvorved lignede uheld for fremtiden kan forebygges. For sin del tror anmelderen at det meget ville bidrage til at afværge uordener og uheld når broen blev forsynet med et jerngitter ligesom Knippelsbro, Højbro og andre, og der ved højtidelige lejligheder blev opstillet militære poster i ikke længere afstand fra hinanden end at de let kunne holde passagen på broen frie og ikke tillade mængden at samle sig der. Nægtes til andre tider enhver uvedkommende adgang til broen og Holmen så synes en strengere opsigt endnu mere at være nødvendig på dage i hvilken passagen er tilladt og da man kan vente at der vil indfinde sig mennesker i mængde.

Ligesom der som ordsproget siger sjældent sker noget ondt, uden at det også har noget godt i følge med sig, således også her. Man får ved den iver hvormed ædle mennesker kom de ulykkelige til hjælp mange skønne eksempler på borgersind og menneskelighed så at det rygte at en person skulle have draget sin sabel for at bane sig vej imellem mængden vist er ubegrundet.

(Politivennen nr. 83, Løverdagen den 2den August 1817, s. 1395-1398)

Om Tjenestefolks ulovlige Sportler eller aabenbare Bedragerier.

Der er vel ingen tvivl om at tider og omstændigheder har fremavlet mange skadelig misbrug og til dels forbrydelser som man ved tilvejebringelse af bedre opsyn kraftigt og uden skånsel burde søge dels at standse, dels at bringe inden for de svundne tiders gamle grænser. At fjerne misbrug er ganske vist ingen let sag. Men at tåle dem er svaghed, og at lade være med at påpege dem er at gyde olie på ilden. Kun at finde de rigtige, kraftige og ufejlbarlige midler mod disse er lige så vanskeligt som det er hæderfuldt for den der træffer dem og velgørende for samfundet.

Blandt de mange misbrug som den senere tid er blevet så rig på, er ikke mindst den som forvoldes ved utro tjenestetyendes daglige forsyndelser ved indkøb af fornødenhederne. Ofte er det dog endog den skarpeste husmoder umuligt at gå med eller lade forhøre om priserne på hver endog ubetydelig forbrugsvare. Og sker det ikke så er hun sikker på at af de 20 tjenestepiger bedrager de 19 hende. Lønnen er gennem tiderne vokset betydeligt og mange steder over forholdet til pengenes værdi, men herpå regnes ikke. Hvad man fornemmelig regner på er: Hvad kurven bringer og denne bringer mere end man skulle tro og tænke. Ved hændelser opdager man snarest sådant. Og det skete for et stykke tid siden at anmelderen gik forbi to tjenestepiger der hver havde sin kurv med adskillige ting i på armen. Og da hørte han følgende samtale som han den gang ikke forstod, fordi indklædningssproget var nyt for ham. For det havde ellers været enhver brav mands sag at anholde sådanne bedragere. Her er samtalen omtrent som den faldt:

Nu Ane, Guds død, det er jo år og dage siden jeg så dig. Hvor har du gemt dig så længe?

Ja skulle jeg fortælle dig det, måtte jeg have længere tid end jeg har. Kort sagt, jeg tjener nu i denne tid hos syvende madmoder, men der venter jeg da også at blive i en rum tid, for nu har jeg da endelig truffet skikkelige forhold. De øvrige sultede folk ihjel. Men det må jeg sige, at hvor jeg tjener nu, kan man dog få føden. Selv besørger jeg alt indkøb, for min frue står ikke op om morgenen før jeg er kommet hjem, og på denne kurv i dag har jeg mine rene 2 rigsbankdaler.

Ane. Det var Fanden. Jeg har min sjæl ikke mere end 5½ mark på min. Hvordan bærer du da ad?

Birthe. Ja min pige, det må jeg forstå. Lønnen kan man jo knap klæde sig tarvelig for, og der skal dog lidt mere til når man vil være som andre.
Ane. Hvad får du i løn?

Birthe. Jeg har kun lumpne 50 rigsbankdaler hvert halvår.

Ane. Jeg det er også for lidt. Nej, jeg har dog 60 rigsbankdaler og lidt nytår til.

"Anmelderen gik forbi to tjenestepiger der hver havde sin kurv med adskillige ting i på armen. Og da hørte han følgende samtale som han den gang ikke forstod, fordi indklædningssproget var nyt for ham. For det havde ellers været enhver brav mands sag at anholde sådanne bedragere." (To københavnske piger ifølge Lahdes Kobbertrykkeri).

Nu kom just en bekendt til mig og forstyrrede mig i at høre resten, som dog ikke var meget. Dette på kurven forstod jeg ikke før jeg havde ladet mig det forklare af andre og fik da den besked at det var overskuddet af de forhøjede priser på varerne. Når man nu regner at sådan en kurv går ugentlig til torvs to gange, så bedrager et sådant tjenestetyende sit herskab årligt for 200 rigsbankdaler, og har dog 100 rigsbankdaler i løn foruden kost. Vist nok dyre tjenere. Anmelderen kender en familie som havde en pige de troede meget godt om. Men ikke desto mindre opdagede man ved omskiftning af tjenestefolk at hun på 3 flasker øl hun dagligt hentede tog 2 skilling på hver flaske til egen fordel. Det var vanskeligt at bedrage i andet, da husmoderen altid selv gik med for at købe ind. Men når man nu regner at blot denne ubetydelige ting om året skaffede hende en indtægt af mere end 20 rigsbankdaler, hvordan kan man da undres over at så mange stræbsomme mænd slider og slæber fra morgen til aften uden at kunne stoppe sin husholdningssvælgende dyb?

Virksomme midler herimod tror anmelderen at ville være offentlig gabestok eller fiddel for hvert det tjenestetyende som overbevistes om på sådan lumpen måde at have bedraget sit herskab. Det forstår sig selv at den bestemte straf først burde bekendtgøres offentligt ved en politiplakat

(Politivennen nr. 83, Løverdagen den 2den August 1817, s. 1387-1391)

Redaktørens Anmærkning

En sportel er en biindtægt.
En fiddel eller fedel var et straffeinstrument hvor offerets hoved og håndled var spændt fast

Spørgsmaal til Directionen for Sommertheatret paa Vesterbroe

Når man har billet til første plads, kan man da gøre fordring på at sidde ned, eller skal man stå under galleriet hvor man ingen ting kan se, og hvor man for hovedet fuld af sand og snavs som falder ned når de på galleriet tilkendegiver deres mishag over at der forløber så lang tid mellem akterne? Da dette skete spørgeren, som var der lørdag den 26. i denne måned med adskillige damer, der måtte stå, så bedes dette spørgsmål besvaret for at man i så henseende kan rette sig derefter

(Politivennen nr. 83, Løverdagen den 2den August 1817, s. 1392)

Fare ved Gyngen i Sorgenfrie.

Det var at ønske at der ved gyngen i Sorgenfri måtte træffes den indretning at samme måtte omgives med et stakit der kunne afholde børn som går uden opsigt, fra at nærme sig den da de når gyngen er i fuld gang, let kunne komme til skade. Et eksempel herpå haves fra søndag den 20. juli. Mens nogle voksne børn morede sig med at gynge, kom en lille dreng på 2 til 3 år gyngen for nær da den var i fuld gang, og fik et sådant slag på hovedet at han faldt død til jorden. Da man øjeblikkelig fik sendt bud til doktor Randrup i Lyngby, blev barnet ved hans virksomme bestræbelse igen bragt til sig selv og er nu i bedring. Skønt familien denne gang slap med den skræk de midlertidigt måtte udstå, synes det dog ikke overflødigt at ytre ovenstående ønske da mulige uheld i fremtiden ville forebygges ved dets opfyldelse.

(Politivennen nr. 82, Løverdagen den 26de Juli 1817, s. 1383-1384)

Lidt mere end overdrevne Gymnastikcaprioler

(Indsendt af en rejsende)

Indsenderen af disse linjer har i over 22 år rejst rundt i næsten hele riget i handelsaffærer hvortil han allernådigst er berettiget. Og er altid af såvel højere som lavere stænder blevet behandlet med humanitet. Men dette var ikke just tilfældet for ham den 9. i denne måned da han på sin handel var i Taarbæk, idet han så meget måtte overbevises om hvorledes mennesker kan nedværdige sig til handlinger af den slags der ligger den laveste pøbel nærmest, uagtet de efter alle betragtninger burde hæve sig over den. 

Han kom ind et vist sted for at falbyde sine varer. Adskillige fruentimmer forlangte at se dem og han pakkede dem ud fra øverst til nederst. Dette syntes de godt om og de kiggede på dem alle. Men overalt fandt de priserne for høje, og da han ikke forudså ringeste handel så begyndte han under betragtningen lidt efter lidt igen med nedpakningen. Man bød ham nu straks at gå sin vej. Han gjorde i beskedne ord den indvending at blive givet tid til at pakke varerne ned. Men disse langt fra artige damer tilstod ham heller ikke den. De faldt endog ud på uartigste måde for at drive ham bort. Med eller uden hans ejendom, det skal han ikke kunne sige. De kaldte imidlertid på en mand der efter adskillige omstændigheder at dømme syntes at være husfaderen. En ægte helt af hvem man ingen mere passende skildring ved at gøre end at man blot formoder han turde have været med i Jacob von Tyboes felttog. Bevæbnet med den stor prygl gik han løs på indsenderen der ubevæbnet trak sig tilbage over gården under mange vældige stod, måtte beundre hans fægtekunst og kun bad om en mere lovlig behandling. Til sidst gik det her som digteren i indholden til 4. sang af det sjællandske eventyr Jeppe så træffende siger:

Omsider gør han et så vældigt spring at Nechtigal det knap vil eftergøre.

Og indsenderen tilstår underkuet at helten i sine damers nærværelse vandt derved fuldkommen valpladsen og begav sig i hæderlig triumf tilbage mens den første slap lykkeligt.

Da denne tildragelse er helt sælsom af sin slags, har man ikke fundet det uværdigt at bekendtgøre den til advarsel. Og man tilføjer blot at når den beskrevne lykkeridder på ny drager til felts, var det ønskeligt han ikke ville lade sit drabelige mod bortfjerne fornuften og humaniteten i en så høj grad som han efter denne erfaring har vane for at gøre.

(Politivennen nr. 82, Løverdagen den 26de Juli 1817, s. 1379-1381)